Den ny regering er stort set dagligt blevet anklaget for nye løftebrud, men når finansminister Bjarne Corydon i morgen præsenterer sin første, reelle finanslov bliver et af hovednumrene, at man fremrykker endnu flere offentlige investeringer, end man egentlig havde lovet.
Det kan man selvfølgelig også kalde en form for løftebrud, og nogle af landets førende økonomer har advaret om, at jo flere vejprojekter, klimainvesteringer og skolebyggerier og lignende man ekstraordinært iværksætter for at skabe flere job i 2012 og 2013, jo større bliver nedturen i 2014, når pengene er brugt. Den store ubekendte i den ligning er bare, om verden til den tid fortsat står så godt som stille, eller om der i mellemtiden er kommet relativt meget mere gang i hjulene i det øvrige samfund.
Det tror regeringen, men det tror en af vækstpakkeskeptikerne, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Svarer, ikke.
Alle er de til gengæld enige om, at det mest af alt handler om tro.
»Det er klart, det er kun gisninger, fordi ingen jo kan forudsige, hvordan den økonomiske situation ser ud om tre år. Men det er nogle formodninger på et oplyst grundlag, og sådan vil det i sagens natur altid være,« siger Michael Svarer.
Han mener, at der er nogle stærke indikationer for, at regeringens kickstart af økonomien vil medføre et økonomisk hul i 2014.
»Der er gode argumenter for at lave vækstpakker, spørgsmålet er bare, hvad skal der ske i 2014, hvis ikke det lykkes at sparke gang i økonomien, hvilket jeg ikke tror, denne pakke kan gøre for alvor. Denne kickstart er ikke særlig voldsom, og med de udsigter, der er for den europæiske økonomi, er det meget usikkert, om det virkelig vil batte.«
Håndklædet i ringen
I AE-rådet — der har tætte bånd til Socialdemokraterne — mener chefanalytiker Jonas Schytz Juul heller ikke, at man kan forudsige, hvordan situationen ser ud om tre år, men det mener han netop er et argument for at gøre noget her og nu.
»Det er klart, at man ikke kan forudsige, nøjagtig hvordan situationen ser ud til den tid, men alternativet er slet ikke at gøre noget. Og det nytter ikke noget at kaste håndklædet i ringen,« siger han og mener, at de fremrykkede investeringer i sig selv ikke blot vil lukke et hul, men kunne medvirke til at sætte gang i hjulene.
»Når man laver konjunkturvurderinger, er det altid et eller to års sigt, man kigger frem, fordi det er utrolig svært at forudse, hvad der vil ske bare få år frem. Og hele ideen med kickstarten er jo, som det ligger i ordet, at sparke gang i økonomien. Det her er jo ikke bare et forsøg på, at det offentlige skal trække, men at det skal have en selvforstærkende effekt for hele økonomien, altså også i det private,« siger Jonas Schytz Juul.
Kortsigtet?
Tidligere økonomisk vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith tror som kollegaen Michael Svarer ikke på, at regeringens kickstart vil være nok til at sparke gang i økonomien.
»Man kan selvfølgelig ikke forudsige med sikkerhed, hvad der vil ske med økonomien, men jeg mener bestemt også, at der skal mere til, hvis man for alvor skal sætte gang i økonomien,« siger Nina Smith.
Til gengæld når hun frem til en helt anden konklusion end Michael Svarer, der i øvrigt deler sin skepsis med nationalbankdirektør Nils Bernstein, der ganske opsigtsvækkende gik ud inden valget og advarede begge blokke mod de kortsigtede vækstinitiativer.
Nina Smith er nemlig på trods af sin manglende tiltro til de mulige katalysatoreffekter tilhænger af regeringens planer om at fremrykke flere investeringer.
»Selv om økonomien nok ikke er i topform om tre år, kan det ikke i sig selv være et argument for at være handlingslammet. Forudsat at man bruger pengene på ting, som har et investeringsperspektiv som skoler og infrastruktur, kan det ikke være negativt, når alternativet er at sidde på hænderne,« siger hun.
Marie Spliid Clausen
Jeg kan heller ikke forstå at en fremskyndelse af nødvendige investeringer i renovering og nyanlæg af offentlige opgaver KUN skaber øget gæld.
Da der var højkonjunktur mv. blev mange offentlige renoveringsopgaver udskudt med det argument ,at der ikke var ”hænder” til at udføre de pågældende arbejder og en udførsel ville skabe overophedning med stigende priser og lønninger. Alene af den grund er det ”tude Dumt” yderligere at udskyde de pågældende arbejder, nu hvor der er ledige ”hænder” og nærmest ”flad” lønudvikling . For ikke at tale om at det er bedre at betale håndværkere for at udføre et anlægs og renoveringsarbejde end at betale dagpenge og kontanthjælp osv. ………………………
Det er godt at se, at socialdemokraternes samtale med Joseph Stiglitz nu fører en fremsynet økonomisk politik med sig.
"Prediction is very difficult, especially if it's about the future"
Niels Bohr, Nobel laureate in Physics
Mangel på fantasi er et af problemerne ved at lave gode forudsigelser.
Fantasi til at forestille sig at det økonomisk i mange år fremover kan komme til at gå rigtig galt i DK og Europa.
Det er meget menneskeligt at overse ubehagelige alternativer.
Et andet problem er mangel på tro på at det man gør nytter, at det vil virke og at det vil være tilstrækkeligt.
At gå ud fra på forhånd at det ikke nytter at gøre noget, at det ikke vil virke og at det er utilstrækkeligt virker som en mindre attraktiv arbejdshypotese.
Kickstart er nok ikke det rigtige ord. Kunstigt åndedræt passer bedre. Vi håber patienten kan overleve når behandlingen er færdig. Vi håber at hullet i 2014 ikke er så stort, så det sender folk ud i noget langt værre. Vi må se.
Martin Pedersen@......jeg er selv stor tilhænger af Joseph Stiglitder, som på fortrinlig vis i Free Fall har analyseret årsagerne til den globale finansielle krise; en af hans hovedteser er jo netop, at man skal investere sig ud af krisen i stedet for nedskæringer.
Socialdemokratiet kendte dog til Joseph Stiglitz, før hans besøg her i landet i maj måned;" Fair Løsning "er bl.a. baseret på disse nye økonmiske værktøjer i modsætning til neoliberalismen, der ganske enkelt pga det nuværende og fremtidige verdensbillede ikke længere er optimal - til tider direkte ødelæggende.
Blå fløj kørte udelukkende efter sidstnævnte principper og internationale (fx OECD) analyser af dansk økonomistyring i særdeleshed fra starten af den globale krise ult. 2007 frem til deres afgang.
ratede denne som femte dårligste u af 16 EU-lande! Dette skyldes til dels også en noget uheldig finansminister som Claus Hjort.
Martin Pedersen@......jeg er selv stor tilhænger af Joseph Stiglitder, som på fortrinlig vis i Free Fall har analyseret årsagerne til den globale finansielle krise; en af hans hovedteser er jo netop, at man skal investere sig ud af krisen i stedet for nedskæringer.
Socialdemokratiet kendte dog til Joseph Stiglitz, før hans besøg her i landet i maj måned;" Fair Løsning "er bl.a. baseret på disse nye økonmiske værktøjer i modsætning til neoliberalismen, der ganske enkelt pga det nuværende og fremtidige verdensbillede ikke længere er optimal - til tider direkte ødelæggende.
Blå fløj kørte udelukkende efter sidstnævnte principper og internationale (fx OECD) analyser af dansk økonomistyring i særdeleshed fra starten af den globale krise ult. 2007 frem til deres afgang.
ratede denne som femte dårligste u af 16 EU-lande! Dette skyldes til dels også en noget uheldig finansminister som Claus Hjort.
Dorthe Sørensen@.....jeg kan godt forstå, du undrer dig - selvfølgelig bevirker offentlige investeringer ikke kun "gæld".
De ledige, der kommer i arbejde, vil ikke længere belaste de offentlige udgifter i form af dagpenge, arbejdsløshedsunderstyttelse, kontanthjælp, boligstøtte mm; tværtimod vil de via deres skattebetalinger øger de offentlige indtægter. Hertil kommer sidegevinster, fx kan investeringer i sig selv føre til nye indtægter. Alt tyder på, at væksten i BNP skal være grøn, så vores konkurrenceevne over for udlandet forbedres. Hvis fx landbruget udvikler nye grønne produkter af høj kvalitet, vil exporten kunne øges - bl.a. til den nye økonomiske supermagt Kina, der i høj grad efterspørger sådanne produkter etc. etc.
Som bekendt har blå fløj efterladt et gevaldigt kasseunderskud, som når kassetjekket er gjort op, muligvis nærmer sig 118mia og ikke 85mia iflg. exfinansminister Claus Hjort. Så man kan vel sige, at det kun kan gøres bedre. Pga blå fløjs efterlønsreform skal der i 2012 tilbagebetales 60 mia til efterlønsindbetalere; tænk, hvad man kunne bruge dette enorme beløb til - bl.a. investeringer, forskning & uddannelse; regeringen kunne udsætte reformen med fx 1-2 år.
Ulla Eskandani,
Er enig med dig, bortset fra frasen "” Fair Løsning “er bl.a. baseret på disse nye økonmiske værktøjer..."
Vi, og socialdemokratiet, har kendte til de økonomiske værktøjer der skal bruges for komme ud af krisen i godt 75 år.
Men økonomstanden har desværre brugt de sidste 40 år på at glemme dem igennem.
Hverken skattelettelser eller offentlige investeringer vil kick-starte dansk økonomi.
Det der skal til er at få tilliden tilbage, og det kan regeringen uanset farve ikke gøre alene, det er som minimum et EU anliggende.
Men vi kan starte med at lave nogle strukturelle reformer, hvor regering og opposition sammen forbereder Danmark for "bedre" tider.
@Marie Spliid
Det føles grimt, men faktisk er det ikke en låne-kvalifikation at have lånt mindre.
Hvis du konstant har store lån , og som regel betaler afdrag og nogle gange en masse ekstra gebyrer, ja, så er du en rigtig god forretning. Hvis du tidligere har haft små eller ingen forbrugslån, men pludselig har et behov, så siger den kyniske risikovurdering, at du måske skal skilles eller giftes eller fyres eller blive syg, og jeg kan miste penge på dig.
Jeg har ingen sympati for Nordea, men jeg HADER de hyklere, som bilder danskere ind, at det bliver lettere at låne penge, hvis bankerne er velpolstrede. Det er LØGN. Det bliver lettere at låne penge, hvis DANSKERNE er velpolstrede. For så kan danskere jo låne i danske, islandske, eller amerikanske, eller jødiske banker, hvor nu renten er lavest og servicen bedst.
Det er sjovt med loyalitet. Vi mennesker er så uendeligt dårlige til at skille tingene ad, for vi kan jo lide vores bank-sælger og vores chef og vores arbejdsgiver. Men på et frit marked, så afgøres min løn, og mit næste lån udelukkende af min personlige risikovurdering i forhold til markedet.