Læsetid: 4 min.

Klimaminister: Danmark er ikke låst fast af Nordsøaftalen

Klima- og energiminister Martin Lidegaard mener ikke, at Nordsøaftalen binder den danske stat til krone for krone at give Mærsk kompensation for eventuelle skatteforhøjelser frem til år 2042
Mærsk Mc-Kinney Møller må kigge langt efter kompensation fremover, hvis Danmark skulle ønske at ændre aftalen for nordsøolien. Det mener energi- og klimaminister Martin Lidegaard

Mærsk Mc-Kinney Møller må kigge langt efter kompensation fremover, hvis Danmark skulle ønske at ændre aftalen for nordsøolien. Det mener energi- og klimaminister Martin Lidegaard

Per Morten Abrahamsen

18. november 2011

Danmark har ikke forpligtet sig til at give Mærsk kompensation fremover, hvis regeringen ønsker at ændre Nordsøaftalen. Det siger klima- og energiminister Martin Lidegaard til Information, og han er dermed uenig i eksperters udlægning af aftalen.

Eksperter har ellers sammenlignet Danmark med lande som Sovjet og Angola, når talen er faldet på Nordsøaftalens paragraf om, at den danske stat skal udbetale kompensation til A.P. Møller-Mærsk, hvis vi inden 2042 ønsker at øge beskatningen af nordsøolien.

»Skønheden ved Nordsøaftalen,« siger Martin Lidegaard, »er, at hvis det her serviceeftersyn viser, at det var en kanonforretning for staten at indgå den her aftale — hvad jeg sådan set forventer — så bliver det selvfølgelig relativt dyrt for os at kompensere Mærsk, hvis vi beslutter os for at vi vil hæve nordsøbeskatningen. Men hvis det viser sig, at vi slet ikke har fået det ind, vi troede, så er det ret let og billigt at kompensere for, at vi vil lave det om.«

— Så når eksperterne mener, at vi har bundet os indtil 2042 på en måde, som man ellers kun ville gøre i et tredjeverdensland, er det en fejlagtig analyse?

»Jeg synes, det er en overdrivelse. Der er ingen tvivl om, at kompensationsafsnittet er en speciel klausul — men det var også specielt, at man i sin tid frivilligt fik halet et stort milliardbeløb ud af en aftalepart,« siger Lidegaard med henvisning til, at Mærsk i 2003 gik med til frivilligt at genforhandle en Nordsøkontrakt, som egentlig løb indtil 2012.

Bananafsnit

Diskussionen om kompensationsafsnittet i Nordsøaftalen er teknisk, men afgørende. Afsnittet er nemlig blevet set som den afgørende juridiske knast, der har gjort det umuligt for Danmark som retsstat at ændre i beskatningen af nordsøolien på trods af, at oliepriserne er eksploderet, siden aftalen blev indgået.

Afsnittet var dybt kontroversielt, da aftalen blev indgået i 2003, og Socialdemokraternes energiordfører Svend Auken var dengang rasende, fordi han ikke var blevet orienteret om, at det indgik i forhandlingerne.

Årsagen var, at aftalen gjaldt helt frem til 2042, og kompensationsafsnittet tilsyneladende derfor sikrede Mærsk mod øget beskatning af indtægter fra nordsøolien i en historisk lang periode.

Sådanne kompensationsaftaler var indtil da kun blevet brugt i bananrepublikker og andre ustabile lande, fastslog dengang Danmarks førende ekspert i energiret, Anita Rønne, som i går i Information vurderede, at hendes bekymringer har »holdt stik«.

Også økonomiske vismænd som Jørgen Birk Mortensen og Peter Birch Sørensen har tidligere udtalt, at aftalen har uheldige økonomiske konsekvenser, men ikke »efterfølgende kunne ændres.«

»Det er svært at forestille sig, at statens renommé ville holde til at bryde disse juridiske bindinger. I stedet må vi håbe, at vi ved fremtidige aftaler har lært af erfaringen,« sagde Peter Birch Sørensen i 2007.

Fejllæsning

Imidlertid er det en fejllæsning, hvis aftalen er blevet forstået sådan, at Mærsk frem til 2042 krone for krone skal have kompensation for en eventuel øget dansk beskatning, siger Martin Lidegaard, der i sin tid repræsenterede Radikale Venstre i nordsøforhandlingerne sammen med sin partileder Marianne Jelved, en nær veninde af Mærsk McKinney Møller. Ministeren henviser til et såkaldt betænkningsbidrag fra 11. december 2003 til loven om Nordsøaftalen, hvor det fastslås, at Danmark »på ethvert tidspunkt« kan »gennemføre beskatningsændringer med fremtidig virkning«.

Derefter følger den afgørende sætning: »En sådan skærpelse af den specifikke beskatning vil ganske vist udløse kompensation, men denne er begrænset til, at staten skal afgive, hvad staten har opnået i kraft af aftalen, eksklusive skat.«

»Jeg læser den tekst sådan, at staten derfor ikke juridisk er bundet af kompensationsaftalen helt frem til 2042, men godt kan se bort fra den fra 2012. Og i så fald skal olieselskaberne kompenseres bagudrettet. Men vi laver jo netop dette serviceeftersyn for at blive fuldstændig klar på præmisserne,« siger Martin Lidegaard.

— Vil det sige, at udfordringerne med kompensationsaftalen derfor ikke er juridiske, men nærmere økonomiske? Altså er spørgsmålet ikke, om det overhovedet kan betale sig fremadrettet i det store hele, hvis vi alligevel skal give Mærsk kompensation bagudrettet?

»Formålet med dette eftersyn er netop at finde ud af, hvor meget staten har fået ud af det her — svarer det til det, vi havde forventet, og er aftalen robust i forhold til fremtiden? Det er netop også spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet kan betale sig, som vi skal undersøge,« siger Martin Lidegaard.

— Du er flere gange blevet citeret for din udtalelse fra 2003 om, at Nordsøaftalen kunne ændres, hvis afgørende forudsætninger som bl. a. selskabsskatten ændrede sig. Siden da er selskabsskatten blevet sænket, og olieprisen ligger 50 dollar over, hvad Energistyrelsen overhovedet kunne forestille sig under forhandlingerne. Er afgørende forudsætninger ændret?

»Det her skal ikke blive en kamp på ord. Der er ingen tvivl om, at olieprisens eksplosion og de lavere selskabsskatter er blandt grundene til det her serviceeftersyn. Om vi kalder det forudsætninger eller vilkår, er jeg ligeglad med. Vi sagde dengang, at vi ville være sikre på, at staten kan tage to tredjedele, uanset hvad olieprisen bliver. Det er min forventning, at staten har gjort det og endog tjent betydeligt på den aftale, vi lavede dengang. Men lad os se, hvad eftersynet viser,« siger klima- og energiministeren

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hvad laver den idiot,der forærede A.P.Møller og Co.
100 mia.,på posten som energiminister?Skal han
prøve redde sit tabte ansigt eller kan han virkelig få
reddet en ny aftale hjem,der er retfærdig for Danmark?Jeg tænker på,hvis Møller flytter skuden
til kaj på Cayman Island,hvor mange arbejdspladser
er egentlig danske i firmaet,så for min skyld skulle
vi nationalisere udflugtsbåden.

Frej Klem Thomsen

"...men det var også specielt, at man i sin tid frivilligt fik halet et stort milliardbeløb ud af en aftalepart,« siger Lidegaard med henvisning til, at Mærsk i 2003 gik med til frivilligt at genforhandle en Nordsøkontrakt, som egentlig løb indtil 2012."

Så naiv har man ikke lov at være i politik. Mærsk var ivrige efter at genforhandle aftalen i utide fordi der i 2001 viste sig en unik mulighed for at lave en aftale med VKO som kunne cementere fantastisk favorable vilkår for aktionærerne på bekostning af den danske befolkning, uden at SSFØs indvendinger kunne flytte et komma.

Af samme grund er der faktisk behov for at opsige aftalen øjeblikkeligt. Kun sådan straffer man Mærsk for at forsøge at kortslutte processen, og signallerer til fremtidige forhandlinger at intet selskab kan vide sig sikkert hvis det indgår en aftale med et snævert flertal.

Men lur mig om man får R med på det. Mærsks støttekroner til den Radikale valgkamp er og bliver antageligt den mest rentable investering selskabet har foretaget.

Som jeg har sagt foer:

Vesten er i en alvorlig oekonomisk krise. En krise, der er foraarsaget af de stoerste multinationale selvskaber og banker. Alle lande har store problemer med at betale gaeld. Dette har bl.a. foert til at oliepriserne er blevet skruet op,

Saa er det da logik for dvaerghoens at Danmark, som er alvorligt ramt af krisen. ikke bare kan foraere vores allesammens olie vaek til de multinationale selvskaber.

"Giv mig hundredevis af milliarder, saa bygger jeg en ny opera overfor Dronningen for nogle millioner"

Ridderkors og hvad ved jeg!

(Bananrepublik)

Der er vist ikke tvivl om at Martin Lidegaard allerede har besluttet sig for sin strategi:

" ...Men hvis det viser sig, at vi slet ikke har fået det ind, vi troede, ..."

" ...svarer det til det, vi havde forventet ..."

sikke en gang udenomssnak, - selvfølgelig er der kommet de penge ind man regnede med ... det er jo ikke det der diskuteres. Problemet er de ekstra milliarder som vi reelt burde have kradset ind.

Den danske stat har trods alt gjort en hård indsats for at få banket oliepriserne i vejret, med krigsførelse både her og der, og så må vi også have krav på vores bid af kagen, så vi kan betale for alle vores raketter og kampfly, og få råd til nogle flere.

;-)

"og husk venligst, at en aftale er en aftale, hvis det fundament ryger, går vores samfund i opløsning"

Vi havde også en aftale om at svindlere hører til i spjældet. den må komme før aftalen om at dele rovet.

Kristian Schach Møller

Hvis der er en borgerlig minister der har fået en bestyrelsespost i et Maersk knyttet selskab/forening op til, under eller efter disse forhandlinger så er aftalen vel rimelig ugyldig, ik? Men er der så det?

Thomas Gravgaard

Man må sige at Lidegaard med den retorik og ved at gå offentligt frem med det sætter sig på øretævernes holdeplads hvis det viser sig at det er ham der har misfortolket hvad der står i aftalen.

I disse Occupy tider kunne det være oplagt at besætte Esplanaden hvis de brokker sig meget over at de ikke må stjæle alle vores penge.

Søren Kristensen

»En sådan skærpelse af den specifikke beskatning vil ganske vist udløse kompensation, men denne er begrænset til, at staten skal afgive, hvad staten har opnået i kraft af aftalen, eksklusive skat.«

Opnået i det hele taget eller opnået i forholdt til hvis aftalen ikke blev genforhandlet i 2003? Man håber det sidste, ikke sandt.

Bortset fra at det, handler det store spørgsmål vel egentligt om hvorvidt dem der er betroet fælleskassen forestiller sig at oliepriserne vil falde eller stige i fremtiden? Man forestiller sig det sidste, ikke sandt.

Inger Sundsvald

Jeg spekulerer lidt over, om DRV - og Lidegaard - vil have vasket lidt af skylden for miseren af for at kunne sige, at nu har man gjort hvad man kunne, men desværre lykkedes det ikke at få flere kroner i kassen fra Mærsk.
Partiet kan så fortsat regne med partistøtte.

Torben K L Jensen

Af alle politiske illusioner er demokratiet den største.
I den økonomiske krise har det vist sig,at de demo-
kratisk valgte politikere ikke har modet til at fyre de
pengemænd der financerer deres valg.Demokratiet
har givet op mod kapitalen.Dette er sandt!