Nyhed
Læsetid: 5 min.

Kommunerne kan slippe for at sende velfærd i udbud

Finanslovsforhandlingerne bliver efter alt at dømme dødsstødet for den tidligere regerings målrettede kamp for at sende flere offentlige opgaver i udbud blandt private aktører
En undersøgelse fra Anvendt Kommunalforskning har påvist, at der ikke er dokumentation for gevinster ved udlicitering på særligt de bløde velfærdsområder som ældrepleje, børnepasning, uddannelse og beskæftigelsesindsatsen.

En undersøgelse fra Anvendt Kommunalforskning har påvist, at der ikke er dokumentation for gevinster ved udlicitering på særligt de bløde velfærdsområder som ældrepleje, børnepasning, uddannelse og beskæftigelsesindsatsen.

Casper Christoffersen

Indland
8. november 2011

Enhedslisten kræver nu i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger, at det skal være slut med at underlægge kommunerne målsætninger og krav om udbud af offentlige velfærdsopgaver.

Og partiet løber tilsyneladende åbne døre ind hos i hvert fald S-SF.

De seneste 10 år har den borgerlige regering i samarbejde med KL haft en målrettet strategi om at lade private aktører byde ind på alt fra ældrepleje til infrastrukturprojekter.

Efter i 2010 at have nået målet om at sende over 26 procent af alle kommunale opgaver i udbud, blev VKOY og Kommunernes Landsforening i foråret enige om at arbejde for at leve op til et nyt mål på 31,5 procent, og udgangspunktet var desuden at gå fra målsætninger til regulære krav om udbud.

»Men det har været en meget uheldig udvikling, der har ført til omfattende bureaukrati, regulering og registrering, uden at det er blevet hverken billigere eller bedre,« mener Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten, der betragter det som et af partiets centrale krav i forbindelse med finansloven, at den ny regering dropper både målsætninger og krav.

»Selve tanken om at tvinge kommunerne til at udlicitere noget, de ikke har lyst til, er grotesk, for de har jo i forvejen en helt egen interesse i at gøre det bedst og billigst, og vi ser derfor heller ingen pointe i, at man skal jagte et mål for mere udlicitering samlet set,« siger Per Clausen.

Ikke fra SF's have

I SF siger finansordfører Jonas Dahl, at man »lytter til alle ønsker«:

»Og de her procenttal på tvangsudliciteringen er ikke en blomst, der er vokset i SF's have,« siger Jonas Dahl: »Vi mener som udgangspunkt, at kommunerne skal have mulighed for udlicitering, hvis de finder det fornuftigt. Men jeg synes ikke, at man skal stille minimumskrav. Men det er klart, at den tidligere regering har indgået en kommuneaftale, som ligger til grund for det finanslovsudspil vi har, så derfor er det ikke noget, man ændrer fra den ene dag til den anden,« siger han.

64 procent af de danske kommunaldirektører har også i en tidligere undersøgelse tilkendegivet, at man generelt er positive over for konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver, og et flertal mener, at det samlet set sparer kommunerne for udgifter og giver bedre kvalitet i opgaveløsningen.

Omvendt har mere end en tredjedel af kommunaldirektørerne udtrykt sig skeptisk, og en undersøgelse fra Anvendt Kommunalforskning (AKF), der har gennemgået ti års dansk og international forskning, har påvist, at der ikke er dokumentation for gevinster på særligt de bløde velfærdsområder som ældrepleje, børnepasning, uddannelse og beskæftigelsesindsatsen.

Undersøgelsen viser, at der kan være små besparelsesgevinster ved at udlicitere f.eks. infrastrukturprojekter, affaldshåndtering og rengøring, men samtidig konkluderer AKF, at man ofte ikke indregner meromkostninger ved selve udbuddet, ligesom man samlet set ikke kan sige sikkert, om det øger eller svækker kvaliteten af ydelserne.

Desuden påvirkes medarbejdernes løn og arbejdsvilkår ofte negativt. Med andre ord er der argumenter for og imod, og i S-SF-toppen har man internt haft diskussioner om, at det efter 10 år med frit-valgs-tankegang kan blive en svær kamp at overbevise danskerne om, at det ikke altid i sig selv behøver at være en fordel at have flere valgmuligheder.

Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, erklærer sig dog umiddelbart åben over for Enhedslistens krav, selv om han 'ikke vil forhandle gennem pressen':

»Vi skriver også i vores regeringsgrundlag, at vi ønsker, at kommunerne slipper for nogle af alle de bureaukratiske restriktioner, der findes i dag. Og vi skylder os selv og kommunerne at undersøge, om vi kan gøre det på en anden måde,« siger han.

KL er pragmatisk

Den helt ubekendte faktor er Radikale Venstre, der på den ene side har været fortalere for udlicitering, men omvendt har været mod tvang og forholdt sig tvetydigt til de eksakte måltal, der har været drivende for den øgede konkurrenceudsættelse de senere år.

Spørger man den Radikale finansordfører, Marianne Jelved, direkte, bliver man ikke meget klogere.

»Jeg udtaler mig ikke om noget, der kan blive en del af finanslovsforhandlingerne,« siger hun.

I KL er formand Jan Trøjborgs tilgang relativt pragmatisk, så længe man holder sig til målsætninger og ikke de mere konkrete krav, den tidligere regering ønskede i den økonomiske aftale for 2012:

»Der er ingen tvivl om, at den tidligere regering havde nogle ambitioner i forhold til privatiseringer, men KL har sikret, at der ikke har været tale om mål for rene udliciteringer, men for udbud af opgaver, som kommunerne selv kunne byde ind på, og der har været — og er — en meget pragmatisk holdning i kommunerne. Vi har fastholdt, at vi ikke ville lave målsætningerne om til regulære krav om udbud, men kan også godt sige, at konkurrenceudsættelsen nok har haft nogle gavlinge effekter i forhold til produktiviteten visse steder,« siger han.

I Venstre er kommunalordfører Jacob Jensen bekymret:

»For det første vil jeg slå fast, at der jo aldrig har været tale om tvang, men om at vi har indgået frivillige aftaler med KL i forbindelse med de større, økonomiske aftaler. Og selv om der også er begået fejl, så har man generelt høstet rigtigt mange gode erfaringer og set klare kvalitetsfordringer i mange kommuner,« siger han og lader sig ikke trøste ved, at det jo fortsat vil være kommunerne frit, om de vil udbyde velfærdsopgaverne.

»Erfaringen har vist, at der først sker noget, når vi fra stat og regering er med til at sætte mål og skabe fokus, og for mig handler det ikke om noget ideologisk, at de private løsninger skulle være bedre end de offentlige, men om at man i hvert fald giver flere buddet, så borgerne kan være sikre på, at de får det bedste ud af deres skattekroner,« siger han.

Per Clausen mener til gengæld ikke, at udbud betyder, at det bedste vinder.

»I stedet for at kommunerne bruger pengene på at tilpasse servicen til borgerne, så får man bare to standardløsninger. Konkurrenceudsættelsen betyder, at man er nødt til at opstille meget præcise rammer for, hvad såvel kommunerne som de private skal levere for pengene, og så er forskellen begrænset til, om man måske får den leveret med eller uden et smil på læben det ene eller det andet sted,« siger Per Clausen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brian Pietersen

Det var dog en god ting for samfundet som helhed.

Dorte Sørensen

Et fornuftigt forslag, der endda kan spare kommunerne og skatteyderne for besvær , tid og penge for at tvinges til udbudsrunder

Jens Falkesgaard

Ja-tak! Fri os for privatiseringscirkuset, jo før jo bedre!

Ja, god ide.

Der er ingen grund til at forsøge at spare nogle penge, for vi sætter jo bare skatten op.

Mogens Kristensen

God ide, de private kan jo gå konkurs, det kan kommunen ikke ...

Det offentlige burde vel have 'economy of scale' at klare langt de flesta af sine opgaver. Så er det lidt af en forlidtærklæring at bede det private levere varen.