Læsetid: 4 min.

Kvinderne er i sikkerhed på 17. etage

Den kvindelige etage på Hotel Bella Sky er udtryk for, at der har bredt sig en frygtkultur i samfundet, mener lektor ved RUC Henrik Jensen. Flere forskere bakker dog op om kvindeetagen
Den kvindelige etage på Hotel Bella Sky er udtryk for, at der har bredt sig en frygtkultur i samfundet, mener lektor ved RUC Henrik Jensen. Flere forskere bakker dog op om kvindeetagen
24. november 2011

På 17. etage på Hotel Bella Sky på Amager er der ingen adgang for mænd. Kvinderne skal have lov til at gå rundt i slåbrok uden at blive overbegloet af mænd, og de skal ikke være bekymrede for, om uventede gæster pludselig banker på. Sådan lyder nogle af de begrundelser, der ligger til grund for etagen, forklarer hotellets direktør, Arne Bang Mikkelsen.

»De kvindelige gæster, vi har talt med, siger, at de lige tjekker låsen en ekstra gang, når de bor på hoteller i Østen, Afrika eller USA. Derfor tænkte vi, at vi gerne ville have en etage uden adgang for mænd«.

Kvindeetagen begyndte for alvor at skabe debat, da Ligebehandlingsnævnet traf en afgørelse om, at etagen strider mod ligestillingsloven. Dommen blev bakket op af DF og SF, mens blandt andre Enhedslisten og Konservative ikke kunne se noget forkert i hotellets indretning. Ifølge lektor ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet og forfatter til bogen Ofrets århundred, Henrik Jensen, er det medierne og globaliseringen, der har banet vejen for en offermentalitet og en frygtkultur, som kan medvirke til at gøre kvinder utrygge.

»Vi lejrer forestillinger om, hvor galt det kan gå. Vi er også i en fase med opløsning af normer, som kan forstærke følelsen af, at andre ikke kan holde sig inden for de grænser, de skal. Og i den her situation kan kvinder opfatte mænd som en risiko,« siger han og betoner, at det er en global tilgang som forstærkes af en mediediskurs, hvor mænd beskrives som marginaliserede.

»Man beskriver ofte også mænds vanskeligheder ved at indpasse sig i samfundet og lægger fokus på, at det i videre udstrækning kan betyde, at de reagerer ved at gå over grænserne,« siger Henrik Jensen.

I fred i morgenkåbe

Mandeforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reini­cke mener ikke, at man skal undervurdere, at der er kvinder, der kan have brug for at opholde sig på etage, hvor der kun bor andre kvinder.

»Der er sikkert mange kvinder, som oplever en personlig usikkerhed eller trussel, som mænd ikke føler på samme måde. Det er en realitet i samfundet, og det er vigtigt at få frem,« siger han.

Langt de fleste seksuelle overgreb bliver begået af mænd, og derfor kan Kenneth Reinicke godt forstå, hvis nogle kvinder foretrækker at bo på kvindeetagen.

»Der er tale om ganske få værelser på et stort hotel, og derfor er det hverken udtryk for en stempling eller dæmonisering af mænd. Det handler om, at nogle kvinder i nogle sammenhænge vil foretrække at bo sammen med andre kvinder, og det er svært at gøre til et problem,« siger han.

Læge og ph.d. Vibeke Manniche kan også sagtens forstå, hvis kvindelige hotelgæster vælger at bo på 17. etage. Hun mener dog, at hotellet har skudt ved siden af i den del af markedsføringen, der handler om, at kvinder kan følge sig trygge.

»Når jeg bor på hoteller, er jeg ikke bekymret for, om der nu står en liderbuks foran min dør. Derfor handler det heller ikke om, at kvinder generelt er utrygge og bange for at se mænd, for den opfattelse gør kvinder til ofre, og stigmatiserer mænd som liderbukse. Det handler bare om, at kvinder hverken er ludere eller medrejsende koner, men reelle kunder, som hotellet nu forsøger at komme i møde,« siger hun.

Brudte normer

Henrik Jensen henviser til, at statistikkerne heller ikke umiddelbart giver belæg for, at der skulle herske en frygt blandt kvinder.

»Men der er en følelse af, at der er en stigende tendens til, at der er mænd, som er ligeglade med at komme til at overskride grænserne, og at mænd ikke er så selvbegrænsende, som de var engang. Tidligere havde man faste normer, og langt tilbage havde man gentlemankoder – men det er sket med dem,« siger han.

Mændenes frafald i uddannelsessystemet og bandekulturen er håndgribelige eksempler på, at tiden er en anden, end da kvindekampen tog fart i 1970’erne. I dag er normerne blevet brudt, og mænd og kvinder tilhører ikke længere de samme kategorier.

»Det er ikke længere et spørgsmål om at få adgang til nogle rettigheder og at gøre op med en særlig samfundsorden. Nu er det snarere et spørgsmål om, at samfundsuordenen fylder meget,« siger Henrik Jensen.

Professor i kønsforskning ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Anette Borchost, kan godt genkende det billede, som handler om, at mænd i højere grad bliver marginaliserede. Men i debatten om kvinde­etagen mener hun ikke, det spiller en rolle.

»Det vil jeg blankt afvise. Det er en anerkendelse af, at der er brug for den slags ’rum’ til kvinder, og så er det et udtryk for, at kvinder er blevet stærkere forbrugere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørgen Lassen

Ja, det kan selvfølgelig godt udvikle sig til det helt groteske.

Lige det her med den der etage forekommer dog harmløst.

Ét eller andet sted er der en - latent diskrimination- i den kvindeetage :

For mig at læse, er det ikke verdens mest fattige der lejer sig in på "Sky".

For egen lommes vedkommende ville det betyde et fuldstændig kontoovertræk bare at overnatte 2 gange på 16. etage.

Hermed være sagt at kvindeetagen kun er til de meget rige kvinder. Om hvilke der selvfølgelig kan siges meget godt, de bliver som regel både set og hørt o.s.v. alligevel.

De kvinder der VIRKELIG har brug for den slags kræs at flippe lidt ud i bløde hynder og spise "lots of chocolate", de får ganske enkelt ikke andet end drømmen.
Og, må jeg gisne, at de kvinder jeg synes skulle ha´et ophold dér er af typen der har alt besat af underbetalt ufaglært arbejde, børn og mand og sociale vilkår der gør den etage til et fantastisk overklassefænomen alene.

Så egentlig er det dér diskriminationen ligger begravet. I mine øjne.

@ Hans Jørgen,

Det som kommer snigende, lidt efter lidt, virker altid harmløst. Det er det man populært kalder "salami metoden". Man kunne jo som eksempel tage statens overvågning af sine borgere. For ethvert lille skridt der er blevet taget, har man haft gode grunde. Men når man lægger alle disse gode grunde sammen, danner der sig pludselig et helt andet billede end man havde forestillet sig da man accepterede første skridt. Jeg siger bare, at vi skal tænke os om, inden vi uden videre siger "nå ja, men det er jo bare et hotel og deres gæster det drejer sig om"

Hver morgen, på vej til arbejde, ser jeg omtalte hotel.
Jeg tænker hver gang : "derude har de en etage hvor jeg ikke må komme" og føler : "endnu et eksempel på kvindernes totale og hensynsløse magtovertagelse".
Det startede, i det små, med de offentligt tilgængelige "dametoiletter" - Nu er vi så nået til at kvinderne har tilranet sig en hel etage på et halvdyrt hotel i Ørestaden.
Det næste bliver selvfølgelig en hel bygning - efterfulgt af et boligområde - efterfulgt af.......... Jeg kan ikke rumme mere og vil nu trække mig tilbage til min Herrerygesalon. Godnat d'herrer !

Set juridisk ser det sådan ud:

På Hotel Comwell Bella Sky er der 812 værelser, hvoraf 20 kun sælges til kvinder. Udvalget er altså mindre for mænd.

På Hotel Comwell Bella Sky er der fem kategorier af værelser udbudt til mænd og seks kategorier til kvinder. Sortimentet er altså smallere for mænd.

Udbudet af tjenester er - alene bestemt af køn - altså reduceret for det ene køn, hvilket stiller det ene køn ringere som konsument end det andet.

Hvilket ligebehandlingsnævnet, efter anmeldelse fra en mandlig gæst, der følte sig diskrimineret, tolker som et brud på loven. Det kan hotellet så vælge, at føre retssag over eller de kan fortsætte deres aktiviteter og acceptere de mulige følger dette kan få i forhold til bødestraf og hotelautorisation.

Alt andet derudover er et spørgsmål om personlige holdninger, der jo i sagens natur ikke behøver at være på linie med lovgivningen.

Jamen, så kan etage 16 så dedikeres kun til hvide kristne danskere, alle andre kan jo stadig benytte de andre etager, så det er der vel ikke noget problem i?

Jeg har ikke læst ovenstående kommentarer. Jeg taler ift ligebehandlings-nævnets afgørelse.

- Der er ikke brug for mere sikkerhed til kvinder.
- Der er ikke brug for mere tryghed til kvinder.
- De har ikke brug for et særligt kvinderum hvor de kan "være sig selv". (De kvinder der har sådanne behov har sandsynligvis så store problemer at en etage i et hotel næppe gør nævneværdig forskel)
- Det er ikke udtryk for at kvinder har specielle behov der ikke mødes i vores samfund eller i verden som helhed.
- Det er ikke udtryk for at mænd pålægger kvinder ubærlige byrder eller ubehag, de bare bliver nød til at skabe frirum fra.

Det er udtryk for at det kan være sjovt, hyggeligt, spændende, anderledes og herligt stimulerende for alle mennesker at skabe nye rum - nye rammer der kan nuancere og berige det at være i live.
Nye rum hvor det normale ophæves for at skabe nye oplevelser.
Hvor svært kan det være ??

Efter 36 år i selvskab med afstumpet, patetisk, ubegavet kvæg-lignende småborgelig provinsiel dansk lighedsmagerri, formynderi, ensretning, frygt og jalusi, kan jeg snart ikke klare det længere.

Hvordan er i kommet ned i så små sko? WTF ?

Hans Jørgen Lassen

Ligebehandlingsnævnets afgørelse har for øvrigt ingen retskraft. Hotellet kan blot fortsætte som hidtil, og det vil det selvfølgelig gøre.

Næste skridt er så en rigtig retssag. Nævnet kan ikke af egen drift anlægge sag, men skal gøre det, hvis klageren anmoder om det.

Det rejser interessante juridiske problemer. En sagsøger skal jo normalt have retlig interesse i en afgørelse for at kunne anlægge sag. Og det har klager næppe i dette tilfælde; vedkommende har jo formentlig ikke selv lidt under eksistensen af denne feminine etage.

Jo, det kan blive en spændende sag, i mange henseender.

Jeg har vredet min hjerne for at finde på andre precedens-eksempler.

Tag f.eks. Danner-huset (krisecentret) for voldsramte kvinder.

Måske lidt søgt eksempel, eftersom de netop er på flugt fra voldelige mænd, men ikke desto mindre, et hus, der tjener (nogle) kvinders særlige interesser, og har forment adgang for mænd, altså endnu mere restriktivt end hotellet.

Og sådan er jeg sikker på, man vil kunne finde en række institutioner, som i det mindste er 100% rettet mod kvinder, og hvoraf en del formentlig slet ikke tillader mænd adgang - eller ikke tilbyder mænd de samme privilegier.

Jeg synes ærligt talt, at man skal slappe lidt af. Naturligvis kan man altid bruge glidebane-argumentet, men vi gider sgu ikke have et samfund med al denne detail-kontrol - gør vi?

Som Hans Jørgen nu har spurgt næsten 100 gange: Er der nogle mænd, der rent faktisk er generet af denne etage - udover på det principielle plan?

/O

Martin Jeppesen

Jeg tror meget af vreden over dette her skyldes hotellets direktør og deres elendige markedsføring.

Som jeg har nævnt tidligere, så prøver manden at sælge sit produkt ved at sige at alle mænd er potentielle voldstægtsmænd, og at kvinder løber en relevant risiko for at blive overfaldet, hvis de vælger et af hotellets almindelige værelser (og mere subtilt: Værelser på alle andre hoteller). Han sviner mænd til, nedgør kvinder, og taler til den værste form for paranoia. Jeg synes han er dybt usympatisk, og det er først og fremmest ham og hans udtalelser der pisser mig af.

Men hele lavinen af mandeforskere og feministiske bloggere som også lige skal have deres mening listet ind, hjælper heller ikke på det. Ligestilling er åbenbart blevet big business, og det klæder den ikke.

Hans Jørgen Lassen

Martin,

hvor har du fundet de der chokerende udtalelser fra direktøren?

Altså f.eks. denne:

"alle mænd er potentielle voldstægtsmænd"

Hvor sviner han mænd til? Og nedgør kvinder? Hvad har han sagt af grove ting?

Det må jeg have overset. Kunne du give en henvisning?

Hotellets webside om disse kvindeværelser forekommer nu meget stilfærdig: http://www.bellaskycomwell.dk/vaerelser/lady_floor/

Martin Jeppesen

@HJL

»De kvindelige gæster, vi har talt med, siger, at de lige tjekker låsen en ekstra gang, når de bor på hoteller i Østen, Afrika eller USA. Derfor tænkte vi, at vi gerne ville have en etage uden adgang for mænd«

= det er farligt for kvinder at være alene i nærheden af mænd. Kvinder er svage og kan ikke forsvare sig selv, så de må gemme sig et sted hvor mænd er forbudt adgang.

Tilsvining af mænd, nedgørelse af kvinder. Til listen kan føjes at mænd fra Østen, USA og Afrika er endnu mere farlige, da de jo ikke blot er mænd, men mænd fra en farlig, fremmed kultur(!)

Det er en kort udtalelse, men sjældent har jeg set så mange brede generaliseringer og fordomme udtrykt på en gang.

Hans Jørgen Lassen

Martin,

beklager, jeg kan hverken få øje på tilsvining eller nedgørelse.

Det kan vist dårligt være "tilsvining af mænd", at disse kvinder tjekker låsen. Hvad faen er der galt i at tjekke låsen? Skal det nu være en forbrydelse?

Kvinder er rent faktisk, gennemsnitligt, svagere end mænd. Og der finder faktisk adskillige voldtægter sted hvert evig eneste år. Det er en kendsgerning.

At der notorisk er stor kriminalitet i f.eks. USA, er der vel ingen grund til at fornægte.

Du overser tilsyneladende også, at direktøren refererer, hvad nogle kvindelige gæster har udtalt.

Martin Jeppesen

@HJL

Er det bevidst at du omskriver min udtalelse? Jeg placerer ansvaret hos hotellets direktør, ikke hos de kvinder som måske eller måske ikke har sagt det ene eller det andet. Lad være med at prøve at fremstille mig som en sur mand, der brokker sig over at kvinder har et eller andet for sig selv. Du kunne ærligt talt ikke skyde mere forbi målet. Hele affæren er nedværdigende for både mænd og kvinder, fordi den er baseret på antagelser om hvad det andet køn kan og vil.

Næste skridt:

Hvis nævnets afgørelse ikke efterleves

Nævnets afgørelse er bindende for parterne, men afgørelsen kan ikke fuldbyrdes ved fogedretten. Ligebehandlingsnævnet kan på din opfordring, gratis indbringe sagen for domstolene, hvis indklagede ikke efterlever nævnets afgørelse.

Det er dig, der skal tage initiativ til at få sagen indbragt for retten ved at henvende dig til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet kan ikke på eget initiativ sende en sag videre til behandling ved retten, og nævnet har ikke mulighed for at følge op på, om de afgørelser, der bliver truffet af nævnet, nu også bliver efterlevet.

Taget fra http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/artikler/default.aspx?page=1221

For mig at se, så gælder det alene om, at hotellet ikke kan komme i en situation, hvor deres udmelding er "Nej, det må du ikke fordi du er mand". Åbenbar løsning er vel bare at fremfor at gøre etagen helt utilgængelig, så lad ét værelse være tilgængelig for begge køn og sæt så en låst dør ind på gangen der fører til de 19 andre værelser.

Nu kan mænd også få samme ydelse, både hvad angår indretning og etage. Det virker bare som absurd teater.

Martin Jeppesen

De nævnte problemer, som du ikke kan få øje på. Læs tidligere indlæg. Det hele handler om ham og hans udtalelser, at de er baseret på fordomme og et ønske om at tjene penge baseret på at skabe frygt og så splid.

Hans Jørgen Lassen

Erika skriver:

"Nævnets afgørelse er bindende for parterne"

Næh, hotellet er ikke bundet på nogen som helst måde af den afgørelse. De kan fortsætte, som de har gjort hidtil. Og det gør de.

Inger Sundsvald

Måske generer det mænd at kvinder selv bestemmer, hvad de vil bruge deres penge til. De skal ikke bryde sig om at gå til fitness på hold uden mænd, og de skal fandeme ikke rejse rundt i verden, uden mænd har kontrol med hvad de foretager sig, når de er alene og sammen med andre kvinder.

I disse liberalistiske tider skal en hoteldirektør her i DK heller ikke bryde sig om at tilpasse sin annoncering til sydligere landes potentielle gæster, eller for mere vestligt orienterede kunder fremhæver andre ting.

Jeg skal fortælle d’herrer en hemmelighed:
Det kan være noget af en lise at bevæge sig rundt et sted, hvor der ikke færdes mænd, og hvor man ikke er lovligt jagtet vildt for enhver slipsedreng eller jord- og betonarbejder, fordi man ikke har tænkt sig at iklæde sig sæk og aske.

I dag er jeg ude over den alder, hvor det er et irritationsmoment at gå forbi en byggeplads eller at skulle forholde mig til en elevatordrengs blik på min person, min barm eller min røv, for lige præcis i dag er det 50 år siden jeg blev gift og kunne have fejret mit guldbryllup. Jeg er derfor udenfor nummer, men bestemt fit for fight og klar til at tage ”kampen” op.

Jeg kan sagtens forstå at nogle kvinder tager det som en kompliment, og jeg kan også godt forstå, at kvinder der har været ualmindeligt smukke, og som har nydt opmærksomheden, har svært ved at blive gamle og uinteressante. Men uanset alder, så kan jeg også sagtens forstå, at der kan være en god forretning i at tilbyde specialindrettede værelser og mandefrit område til kvinder. Mænd kan være temmelig anstrengende at omgås.

Men jeg kan ikke forstå, at mænd der lyder som om de kommer fra Mændenes Hjem, eller som om de ligger i krig med en ex, kan blive så frustrerede over at blive udelukket fra nogle hotelværelser indrettet specielt til kvinder.

Eller måske forstår jeg det alligevel. Måske er det en blanding af frustration over tab af kontrol, regederlig misogyni, og muligvis en skærpelse af ”kønskampen”. Men uanset hvad det er, ”drenge”, så kan I godt spare jer. I må vænne jer til det og finde jer i, at kvinder gør, hvad der passer dem/os og finder jer (NOGLE AF JER) latterlige og helt udenfor pædagogisk rækkevidde. I er selv skyld i det, hvis I føler jer diskrimineret!

VorFrueBevars og til hest!

Jeg kunne sagtens forestille mig, at mange mænd ville være tilsvarende interesseret i et kvindefrit område, måske ikke så meget, hvor de sover - men så i lobbyen, restauranten, loungen, etc. - uden kvindesnak.

Tilbage til herreværelset, chesterfield-stolene, cognac'en og cigarerne.

Nej - just joking :-)
Vi er ikke så sarte.

/O

Inger Sundsvald

Der er nogle der foretrækker konfrontation og ”krig” og mener at det gælder om at hejse flaget og sætte gearet til fuld kraft fremad på hesten: - Hvis kvinderne vil have ligestilling, så skal de fandeme også få det!
Andre ynder at se kvinden, som et sart væsen der må beskyttes og holdes kontrol med – for hendes egen skyldt naturligvis, og der er sandelig nok af eksempler på kvinder og børn der er blevet voldtaget, tæsket o.s.v. I den kontekst er det i disse mænds interesse at opretholde billedet af (andre) mænd som potentielt farlige.

Jeg må indrømme at jeg blev noget overrasket, dengang i 60’erne. Ikke fordi der ikke var nogen der rejste sig for en gravid kvinde i sporvognen, jeg/vi kunne godt stå selv, men fordi det blev normen at gå gennem en svingdør - og lade den falde lige i synet på kvinden der gik lige bagved. Det er denne adfærd der, den dag i dag, bliver betegnet som ligestilling mellem kønnene.
Jamen det skal sgu da nok ende godt…

Denne her hoteldiskussion har udviklet sig til noget helt absurd, hvor nogle er helt umulige at komme i kontakt med, bare ang. oplysning om hvad lov og ret og almindelig sund fornuft tilsiger.

(De kan godt spare Dem, Hr. Lassen :)

Da de søde drømme om kvinde-power og frigørelse og ligestilling lystigt kværner i denne tråd, bliver man vil nødt til også lige at meddele spadens navn her :

Det drejer sig om at tiltrække kunder fra emiraterne. Der er mange guldbehængte kvinder med endeløse kreditkort og forbud mod at blive 'set' af mænd.....

Det har 'intet' med religion at gøre,
og 'intet' med højreradikalisme ..
Det er et smart business tiltag der afsøger juridiske grænser - altså ganske almindeligt erhvervsliv ?

Hans Jørgen Lassen

Odd,

så dyre og luksuriøse er de værelser altså heller ikke.

Et værelse på kvindeetagen står såmænd bare i kr. 1590 pr. døgn.

Så klientellet er næppe kvinder fra emiraterne; de forlanger et helt andet niveau af luksus.

Klientellet er almindelige forretningskvinder.

Inger Sundsvald

Det er jo meget muligt, Odd, men det forhindrer ikke de hjemlige mænd i at ville bestemme, at kvinder i slør og sjaler fandeme ikke skal komme her og genere gode danske mænds opfattelse og rettigheder i forbindelse med kvinder.

Jeg ved godt at det er dårlig stil, men jeg citerer lige mig selv:
”Det kan jo godt være lidt morsomt at forestille sig, at mænd lige siden Brandes tid har disponeret helt forkert. I iveren efter at få sex uden at skulle hænge på hele baduljen med røvballegardiner og pyntepuder gik de ind for kvindernes frigørelse, stemmeret, uddannelse, p-piller m.v., og resultatet er, at magten helt er gledet dem af hænde. Det har i den grad givet bagslag. He-he ;-)”

Beklager jeg er kommet sent ind i denne debat. tillad mig at komme lidt grus i maskineriet.

MEN....hvis vi accepterer dette, accepterer vi så ikke også at
- direktionsgange lukkes for kvinder. de kan jo bare finde en anden direktion.

- Kvinder der vælger ikke at bo på 17. Er de "lovligt vildt" der bare vil have lidt fremmed.

I øvrigt : argumentet om at kvinderne skal have lov til at gå i slåbrok på gangen er lidt søgt. hvorfor i alverden skulle de det, og hvorfor må mændene ikke også få en etage i fred, hvor de kan gå i underhylere.

Pseudoproblem.

Sabine Behrmann

Jeg vil gerne bidrage med en beretning fra det virkelige liv: Der findes et kvindehotel i Berlin-Wilmersdorf. Efter nogle af mine venner dernede havde talt ofte nok om det og hotellet havde et godt tilbud, boede jeg der i tre nætter.

Hotellet ligger på første sal, og man skal ringe på for at blive lukket ind. Der var lidt belejringstilstand over det, syntes jeg. Men når man først er checket ind, er der faktisk mere afslappet end på et almindeligt hotel.

Det kan man så synes om eller lade være. Den feminine morgenmad (à la meget frugt og lette mælkeprodukter) og fraværet af mænd at kigge på gjorde det hele lidt kedeligt, synes jeg, og jeg har også sovet bedre på traditionelle hoteller.

Men jeg har da været glad for oplevelsen - og så kom jeg til at tage min værelsesnøgle med, da jeg checkede ud. Good old Siggy...

Inger Sundsvald

Tak Sabine.
Jeg tror også, at jeg personligt ville vælge 17. fra. Alene tilbuddet om dameblade er nok til at holde en gammel feminist væk ;-)

Når Anders Jensen siger:
”Beklager jeg er kommet sent ind i denne debat. tillad mig at komme lidt grus i maskineriet.”

Så tænker jeg: ”Har man hørt en loppe gø?”

Hvis der kom nogle gode argumenter om, hvorfor man ikke behøver at rette sig efter loven om ligestilling, diskrimination, rygerloven eller andet, der var relevant i forhold til 17. etage, eller måske en personlig beretning om, hvor stor skade en/denne mand har lidt ved ikke at kunne leje et værelse på 17. etage, så ville jeg læse det med interesse og forsøge at sætte mig ind i problematikken.

H.J.Lassen : 'bare' ..... ????

Nå ok, så siger vi at rumlejer på 1600 pr. døgn er rene pebernødder. Det ændrer ikke ved at der er en efterspørgsel på 'kvindeafdelinger' såvel i kro som kirke derude - og verden bliver mindre. Og et eller andet i helheden der lugter af 'slør'.
Stedet er jo ikke et 'privat alternativ' til Dannerstiftelse, som nogen vist forestiller sig. Der er intet 'feministisk' i det.

INger, nej du skulle ikke have citeret dig selv. Det blev for afslørende. Jeg giiiiider (!) ikke her at foredrage dig om det islamiske kvindepåklædning-codex' mentale og symbolistiske implikationer.

Du ville ikke bryde dig om dem, og ville knipse dem væk med en hurtig populistisk negation. Hvilket du jo startede med i første passus allerede - bare for en sikkerheds skyld.

Sjov diskussion.

Det er korrekt at mænd er overrepræsenteret i krminalitetsstatistikkerne. Men det er altså kun ekstremt få mænd det drejer sig om.
Går man dybere ind i statistikken, kan man se at børn M/K af enlige mødre samt personer af anden etnisk herkomst er EKSTREMT overrepræsenteret.

Derfor burde den logiske konsekvens være at man burde forbyde personer M/K med ovennævnte baggrund adgang til disse "sikrede" etager.
Det gælder også kvinder, idet de jo også er børn med denne baggrund.

Men se, nu er jeg DF'er og racist.

Ligeledes kunne det være sjovt at vide, hvor mange af dem der synes at kvinde-etagerne er en god og OK ide, der var forargede over at et legeland forbød somaliere adgang til legelandet efter uheldige episoder kort forinden?
Der var der ingen ende på forargelsen.

Men her er der jo kun tale om andenrangs borgere, nemlig mænd.
Hykleri er altid godt.

Hans Jørgen Lassen

Pseudoproblem?

Ja, gu er det da et pseudoproblem. Hvilken bare nogenlunde normal mand kan få ondt i røven af, at tyve værelser ud af 800 reserveres for kvinder? På et hotel, hvor i øvrigt ingen af de deltagende debattører kunne drømme om at sætte deres ben; hvad den oprindelige klager sikkert heller aldrig har gjort.

Det er langt, langt ude.

Der er noget der hedder 'følg pengene', når man skal finde motivationer og beviser for samme.
Noget andet der hedder 'følg tanken' når man skal finde motivationer og sandsynliggøre samme.
Jeg gjorde begge dele da jeg anså dette lige her og nu pseudo-'problem' i et privat kapitalistisk firma.

Pseudo, ka da .... Det skulle jo nødigt blive et reelt problem med køns-og-anden-adskillelse, så derfor skal man naturligvis analysere på det i tide. Men det skal man vel socialiseret af Storebæltsfærgernes Danmark for at fatte - alle i samme båd - helt konkret (selvom man kunne betale sig ind på 1.klasse naturligvis, men det er noget andet ;-).

jeg har rejst en del og boet nogle år i asien og mellemøsten.

Her er specielle afsnit i togvogne og busser, til kvinder helt normalt, hoteller med afsnit til kvinder er lige så selvskrevet

I den arabiske verden er burkane, kvindernes fristed når de er på gaden, ingen og absolut ingen mand, henvender sig til en kvinde iført burka.

I vestlig tænkning er det undertrykkelse, men når vestlige kvinder rejser i burka landene opdager de den frihed det giver fra basarens mylder af gadesælger og tikker.

I asien og mellemøsten, holder de meget fast i at der er forskel på mænd og kvinder.
Og det virker meget dobbelt at vi i danmark, som i snart 50 år har forsøgt at borteliminere alle forskelle, nu pludseligt, skal til at indføre traditioner, som minder meget om dem dem vi i så mange år har sagt var undertrykkende.

At det danske ligestillings vanvidet uvægerligt måtte komme til et punkt hvor det kom i kambolage med sig selv var bare et spørgsmål om tid.

Ligestilling er slet og ret diktatorisk, idet de to køn bare er forskellige og har forskellige behov.

Kvinderne har i snart 50 år tilegnet sig fordele, på mændenes bekostning, i ligestillingens navn, uden selv at ville tilbyde mændene ligestilling og personligt hilser jeg en vær konflikt og uoverensstemmelse som kan bringe dette frem i lyset velkommen.

Hans Jørgen Lassen

Jens udtrykker frygt for, at vi

"skal til at indføre traditioner, som minder meget om dem dem vi i så mange år har sagt var undertrykkende."

Jeg tror, du har misforstået noget. Kvinder er ikke tvunget til at vælge Bella Donna Floor. Det er en mulighed, de kan vælge, hvis de selv synes. Og de kan lade være. Hvordan i alverden kan det kaldes undertrykkelse?

Du overdriver da vist også en anelse, når du begynder at tale om indførelse af traditioner. Det handler om tyve værelser.

@Hans Jørgen Lassen

nej, den misforstod ud.

jeg føler ingen frygt, jeg ser men stor lettelse at ligestillings vanvidet kommer i kambolage med sig selv.

Og at kvinderne på etagen nok er det forkerte at drøfte ligestilling med, til de har set sig i stand til at bo sammen med os andre.

Jeg glæder mig over at dobbeltheden i ligestillingen, bliver belyst og nu kambolage med sin egen modsætning

Det er ligestilling vanviddet, ikke forskelden mellem kønne der er min tese.

Og hvis du finder min formulering overdrevent, har jeg det fint med det, for jeg finder din misforstået...

så vi står lige,

Inger Sundsvald

Jeg fatter det altså ikke. Hvorfor er ”moderne mænd” så gammeldags? Hvad i alverden kan få dem helt op at ringe over ”diskrimination” eller et ”ligestillingsvanvid” i karambolage med sig selv – eller hvad man nu kan få det kringlet til at være - fordi en etage på et hotel er indrettet til kvinder?

Så kan jeg bedre forstå Bjørn Bredal i dagens Politiken:
http://politiken.dk/debat/signatur/article1461883.ece

@Inger Sundsvald

Nu oplever jeg mig egnlig ikke som gammeldags, og måske netop kan jeg få øje på det selvmodsigende i at ligestillings vanvidet.

Som på den ene side finder at alle skal være ens og have ens rettigheder og på den anden mener at kvinder kan have en etage for sig selv.

Det minder meget om den kvindelige politiker som vil have ligestilling for kvinder og mænd og etniske minoriteter, men samtidig ikke selv ikke kan give hånd til en mand på grund af sin etniske baggrund.

så jeg mener bestemt at der er tale om ligestilling vanvid som kommer i kambolage med sig selv.

Så fra mit synspunkt er den gammeldags synsvinkel din.

Sider