Læsetid: 4 min.

Kvinderne er i sikkerhed på 17. etage

Den kvindelige etage på Hotel Bella Sky er udtryk for, at der har bredt sig en frygtkultur i samfundet, mener lektor ved RUC Henrik Jensen. Flere forskere bakker dog op om kvindeetagen
Den kvindelige etage på Hotel Bella Sky er udtryk for, at der har bredt sig en frygtkultur i samfundet, mener lektor ved RUC Henrik Jensen. Flere forskere bakker dog op om kvindeetagen
24. november 2011

På 17. etage på Hotel Bella Sky på Amager er der ingen adgang for mænd. Kvinderne skal have lov til at gå rundt i slåbrok uden at blive overbegloet af mænd, og de skal ikke være bekymrede for, om uventede gæster pludselig banker på. Sådan lyder nogle af de begrundelser, der ligger til grund for etagen, forklarer hotellets direktør, Arne Bang Mikkelsen.

»De kvindelige gæster, vi har talt med, siger, at de lige tjekker låsen en ekstra gang, når de bor på hoteller i Østen, Afrika eller USA. Derfor tænkte vi, at vi gerne ville have en etage uden adgang for mænd«.

Kvindeetagen begyndte for alvor at skabe debat, da Ligebehandlingsnævnet traf en afgørelse om, at etagen strider mod ligestillingsloven. Dommen blev bakket op af DF og SF, mens blandt andre Enhedslisten og Konservative ikke kunne se noget forkert i hotellets indretning. Ifølge lektor ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet og forfatter til bogen Ofrets århundred, Henrik Jensen, er det medierne og globaliseringen, der har banet vejen for en offermentalitet og en frygtkultur, som kan medvirke til at gøre kvinder utrygge.

»Vi lejrer forestillinger om, hvor galt det kan gå. Vi er også i en fase med opløsning af normer, som kan forstærke følelsen af, at andre ikke kan holde sig inden for de grænser, de skal. Og i den her situation kan kvinder opfatte mænd som en risiko,« siger han og betoner, at det er en global tilgang som forstærkes af en mediediskurs, hvor mænd beskrives som marginaliserede.

»Man beskriver ofte også mænds vanskeligheder ved at indpasse sig i samfundet og lægger fokus på, at det i videre udstrækning kan betyde, at de reagerer ved at gå over grænserne,« siger Henrik Jensen.

I fred i morgenkåbe

Mandeforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reini­cke mener ikke, at man skal undervurdere, at der er kvinder, der kan have brug for at opholde sig på etage, hvor der kun bor andre kvinder.

»Der er sikkert mange kvinder, som oplever en personlig usikkerhed eller trussel, som mænd ikke føler på samme måde. Det er en realitet i samfundet, og det er vigtigt at få frem,« siger han.

Langt de fleste seksuelle overgreb bliver begået af mænd, og derfor kan Kenneth Reinicke godt forstå, hvis nogle kvinder foretrækker at bo på kvindeetagen.

»Der er tale om ganske få værelser på et stort hotel, og derfor er det hverken udtryk for en stempling eller dæmonisering af mænd. Det handler om, at nogle kvinder i nogle sammenhænge vil foretrække at bo sammen med andre kvinder, og det er svært at gøre til et problem,« siger han.

Læge og ph.d. Vibeke Manniche kan også sagtens forstå, hvis kvindelige hotelgæster vælger at bo på 17. etage. Hun mener dog, at hotellet har skudt ved siden af i den del af markedsføringen, der handler om, at kvinder kan følge sig trygge.

»Når jeg bor på hoteller, er jeg ikke bekymret for, om der nu står en liderbuks foran min dør. Derfor handler det heller ikke om, at kvinder generelt er utrygge og bange for at se mænd, for den opfattelse gør kvinder til ofre, og stigmatiserer mænd som liderbukse. Det handler bare om, at kvinder hverken er ludere eller medrejsende koner, men reelle kunder, som hotellet nu forsøger at komme i møde,« siger hun.

Brudte normer

Henrik Jensen henviser til, at statistikkerne heller ikke umiddelbart giver belæg for, at der skulle herske en frygt blandt kvinder.

»Men der er en følelse af, at der er en stigende tendens til, at der er mænd, som er ligeglade med at komme til at overskride grænserne, og at mænd ikke er så selvbegrænsende, som de var engang. Tidligere havde man faste normer, og langt tilbage havde man gentlemankoder – men det er sket med dem,« siger han.

Mændenes frafald i uddannelsessystemet og bandekulturen er håndgribelige eksempler på, at tiden er en anden, end da kvindekampen tog fart i 1970’erne. I dag er normerne blevet brudt, og mænd og kvinder tilhører ikke længere de samme kategorier.

»Det er ikke længere et spørgsmål om at få adgang til nogle rettigheder og at gøre op med en særlig samfundsorden. Nu er det snarere et spørgsmål om, at samfundsuordenen fylder meget,« siger Henrik Jensen.

Professor i kønsforskning ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Anette Borchost, kan godt genkende det billede, som handler om, at mænd i højere grad bliver marginaliserede. Men i debatten om kvinde­etagen mener hun ikke, det spiller en rolle.

»Det vil jeg blankt afvise. Det er en anerkendelse af, at der er brug for den slags ’rum’ til kvinder, og så er det et udtryk for, at kvinder er blevet stærkere forbrugere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kvinder i den arabiske verden, der går i burka. Burkaen findes kun et eneste sted, i Afghanistan. Dette land er ikke et arabisk land. Niqaben findes kun et eneste sted - i Saudi-Arabien. )og måske visse steder i Iran?). Alle andre steder findes der forskellige udgaver af det vi herhjemme kalder for tørklæder, og i den arabiskee verden heddert hidjab. Der findes den somaliske version, der findes en tunesisk-ægyptisk version, der findes en afrikansk version af hidjab, ligesom der findes en iransk version (chador).

Og det eneste sted jeg har hørt om køns-adskillelse i busser er i - Jerusalem. Og det er fordi staten Israel har tilladt at dets ultra-ortodokse hebræerere/israelere har fået lov til at lave det sådan, at busser er forbeholdt kvinder....

Mht, en kvinde-etage er jeg principielt ligeglad, dog vil jeg påpege, at mændene synes at blive stillet ringere, såfremt der ikke er er et (stort) badekar på de andre 792 værelser. Og at det tager udgangspunkt i kønslige fordomme om, hvordan mænd og kvinder er: alle kvinder vil have frugt, lette morgenmadsprodukter til morgenmad, alle kvinder vil have pyntepuder og store brusehoveder. Mens mænd generelt set bare er nogle svin, som kan finde på at overfalde kvinder, derfor skal de de holdes borte fra denne her etage, hvor kvinderne bor.

Mht. kvinde-løb mm. er der jo nu arrangeret et mande-løb, som (desværre) bygger på lige så forældede ideer om, hvordan en rigtig mand er; interesse for fodbold, sport, cykling, masser af mudder og masser af øl.

Og nej, ikke kun kvinder ville synes det var fedt med et ordenligt brusehoved, en bredere seng, et stort lækkert badekar, samt duftlys....

Altså, det er hele tiden nogen andre, der skal gøre det for os mænd, åbenbart!
jeg har nu aldrig hørt, Karsten, at man ikke på et hotel kan få noget andet, hvis man beder om det (og nogle gange vil betale lidt ekstrra), så mon ikke også kvinderne kan få noget mere solid morgenmad?
De fleste hoteller har et hav af forskellige værelsestyper, så folk kan få, hvad de beder om.
Hvis mænd efterspørger en ren mandeetage, kan de nok få det - men sandheden er jo den, at fordi mænd konkurrerer med hinanden, er de tit ikke hinanden særlig godt selskab. Kvinder er indbyrdes mere socialt anlagt.

Inger Sundsvald

Nu er det jo mænd der giver udtryk for at rigtige mænd vil have porno og cigarer. Men kvinder ved godt at det billede ikke passer helt, og det er jeg sikker på at hoteldirektøren også godt ved. Jeg har ikke hørt klager over at resten af hotellet er en svinesti, hvor en almindelig mand ikke kan finde sig godt tilpas.

@Karsten Aaen

Du har så evigt ret, burkaen har mange navne og mange varianter som er egns bestemte.
Men for nemheds skyld brugte jeg burka, og håber meget at denne massebetegnelse må blive set som det den var, meget nemmere end og meget kortere end at skulle liste det mange forskelige lande og de mange forskelige navne.

Men med hensyn til busser, tog og hoteller, tager de alvorligt fejl.

Men var ikke selv klar over at Israel havde kønsadskilte busser, selv om jeg har boet i landet i længere tid.

Og helt enig der er noget stereotypt og fordomsfuldt over hele kønsdebatten.
som på mange måder er dybt selvmodsigende.

Inger Sundsvald

Hvis man ikke ved hvad en burka er, så bør man ikke bruge ordet, og slet ikke som samlebetegnelse for alle mulige tørklæder. Det signalerer for mig ond vilje og et bestemt ønske om at fremme en bestemt fordomsfuld og diskriminerende opfattelse af kvinder. At bruge ordet i forbindelse med dette hotel er helt utilstedeligt.

@Inger Sundsvald

tja, hvis ordet burka, er hvad der er tilbage at anfægte i det jeg har skrevet.

så har jeg hvis gjort det ganske godt.

Inger Sundsvald

Nej, Jens, men det ville være for omfattende at nævne alle dine selvmodsigelser og fejltolkninger. Alene at gøre opmærksom på din opfattelse af en burka som en massebetegnelse, må være nok til at stille dig og dine mærkværdige fejltolkninger til skue. Men åbenbart ikke nok til at du reflekterer en smule og tager op til genovervejelse, hvor fordomsfuld og stereotyp du selv kan forekomme.

ja , nu ser jeg ikke mig selv som sønderlig fordomsfuld og jeg har så vidt jeg husker ,ikke beskæftiget mig synderligt med kvinder og mænd, men blot talt om ligestillings vanvid, så det fjendske kvindesyn som ordet burka fremkalder hos dig, må være dit kvindesyn.

For jeg har bestemt ingen fjendtlighed mod burkaer, eller nogen anden traditionel klædningsdragt, eller noget problem med at kvinder og mænd har forskelige behov eller at kulture indretter sig forskelligt.

Jeg gør opmærksom på at ligestillings vanvidet er dobbelt og selvmodsigende og nu heldigvis er karambolerer med sig selv.

På et punkt har jeg dog været aldeles blind:

Hotellet der får gratis omtale i stor set alle medier, ved at spille på den kønspolarisering som det danske samfund lider så voldsomt under.
Er det mest usympatisk jeg har set i nyere tid, og håber, at alle vil få øjnene op for den usympatisk markedsføring og boykotte hotellet.

Hans Jørgen Lassen

Jens,

jeg synes jo egentlig, at det er meget godt, at hoteller indretter forholdene, sådan som deres kunder ønsker.

Selv har jeg altid sat pris på, at jeg på hoteller kunne få opfyldt mine ønsker. Som blandt andet er en ostemad sådan hen ad kl. 21, et glas mælk og en kande te. Ligesom når jeg er hjemme i privaten.

Kan jeg ikke få det, ja, så finder jeg næste gang et andet hotel.

Så jeg synes da bestemt, at du skal boykotte Bella Sky Hotel. Hvis du ikke kan få en ostemad på det hotel, eller hvad du nu foretrækker. Spegepølse måske?

Hans Jørgen Lassen

Jeg husker engang, fruen og jeg var i Holland. Selv om det var blevet noget sent, så var de meget imødekommende, da jeg bad om ost. Jeg fik sgu en hel anretning med fire forskellige slags oste, og det var ikke engang særlig dyrt. Glimrende hollandsk ost.

Joh, man skal sgu give kunderne, hvad de gerne vil have. Så enkelt er det da vist.

håber, at alle vil få øjnene op for den usympatisk markedsføring og boykotte hotellet!

jeg taler om markedsføringen, ikke om hvad vi har brug for, det har jeg vist været omkring.

og egenlig mener jeg at vi har meget mere brug for at få set på ligestilling vanviddet en etager til kvinder.

Hans Jørgen Lassen

Jens,

hvis nogle kvinder nu gerne vil have en enkelt etage for sig selv, hvorfor kan du så ikke unde dem det?

Du mister da ikke noget i den forbindelse, gør du?

Nu kommer du jo alligevel ikke på hotellet, så for så vidt rager det ikke dig. Men hvis du gjorde, så kunne du jo bare få et værelse på en anden etage.

Jeg fatter sgu ikke, hvad dit problem er.

Hvad går du glip af? Hvad har hotellet frataget dig? Hvordan er du blevet dårligt behandlet? Eller hvordan er andre blevet dårligt behandlet?

@Hans Jørgen Lassen

Hvis du nu ser på det jeg har skrevet hidtil, må det være ganske tydeligt at jeg sagtens kan unde både den en og den anden alt muligt.

Og at min kritik retter sig mod ligestillings vanvid og usmagelig markedsføring.

Hans Jørgen Lassen

Jens,

ligestillingsvanvid er jeg indædt modstander af. Det kan jeg forsikre dig for.

Men det har da intet med ligestilling at gøre, at et hotel indretter sig efter, hvad deres gæster ønsker. Nogle gæster ønsker det ene, andre det andet, og det får de så.

Hvorfor det skulle være et problem, og endda være "usmagelig markedsføring", ja, det forstår jeg ikke.

Hans Jørgen Lassen

Tjah, jeg ville sådan set også gerne aflyse det kapitalistiske samfund og de frie markedskræfter.

Men det er vist ikke det, Jens er ude på, desværre.

Kapitalisme eller ej, så kan jeg ikke se noget galt i, at kvinder i nogle sammenhænge gerne vil være for sig selv. Ligesom mænd gerne vil i nogle sammenhænge.

Hvorfor skulle det være forkert? Umoralsk? Anstødeligt?

Til moderator - og helt generelt :

Kunne man ændre opsætningen, så det altid var de sidste kommentarer (=sidste side) der åbnede, når man klikker på en artikel ?

I øvrigt fantastisk så mange kommentarer denne artikel har medført. Hvis dette er det største problem "vi" har, så går det vist egentlig ganske godt i kongeriget.

Det ene køn (kvinderne) får noget det andet køn (mændene) ikke får når de (mændene altså) bestiller et værelse på hotel Bella Sky.

Hvis en mand vil reservere et værelse på Bella Sky Hotel kan han ikke få: store queen size beds, anti-allergi-dyner, planter, brede dejlige karbade, og en masse andre ting. Dette er nemlig forbeholdt kvinderne, eller rettere de kvinder som har adgang til hotellets 17.etage....

Gad vide om de andre værelser på hotellet f.eks. anti-allergi-dyner? Man lader her som om fra hotellets side, at kun kvinder kan få allergi eller bekymrer sig om sundhed. Mænd får altså også allergi...

Milton Friedman gik som bekendt stærkt ind for konkurrende; han påpegede dog to farer ved kapitalismen, det ene var monopol, det andet det han kaldte for en 'externalitet'. Altså nogen ikke kan få noget som de retmæssigt burde have adgang til, udelukkende fordi de f.eks. var mørkhudede, havde brune øjne, en anden religion - eller et andet køn, uanset om man var af han eller hunkøn.

For mig at se er det lige præcis hvad denne her diskussion handler om: Mænd udelukkes (af Bella Sky Hotel) fra at få større håndklæder, større badekar, bedre chokolade, da dette (efter det oplyste) kun findes på 17. etage på dette hotel - en etage hvortil mænd er forment adgang - udelukkende på grund af deres køn. Og dermed stilles mænd ringere end kvinder gør på dette hotel, da værelserne på de andre etager (igen) efter det oplyste hverken har bredere senge, større håndklæder, større badekar...

@Hans Jørgen Lassen
@Inger Sundsvald

Nu må det være jeres tur til at kommen med et synspunkt i stedet for en fordom om mine.

@Anders Jensen, vores smukke kongerige, er meget mere på røven end nogen af os overhoved tør frygte.

Og det drejer sig jo enligt ikke om kvinde etager eller ej, men om tolerance og menneskelig forståelse, før økonomiske interesser.

Og et opgør med fordomme og stereotyper, set herfra hvor jeg står, hvor magt er et narkotika lige så vanedannende som heroin.

Så når hotellet benytter sig af den i samfundet polariserede kønskonflikt, finder jeg i høj grad anledning til at råbe rigtig højt, fordi det splitter kønnene endnu mere.

Og er til skade for både mænd, kvinder og børn, og dermed også for kongeriget som vi til sammen udgør.

Men erkender at forholdene andre steder i verden har måttet bliver meget mere ekstreme inden der blev gjort op med dem og anser det for sandsynligt at forholdene i Danmark, måske har brug for at nå til en ekstrem inden de fornødne kræfter manifestere sig.

Hans Jørgen Lassen

Karsten,

hoteller er som regel servicemindede, så hvis du savner et eller andet på værelset, kan du med garanti få det; det er bare at spørge. F.eks.

• Ekstra stort brusehoved og håndbruser
• Store badehåndklæder
• Stor hårtørrer med ionisk teknologi
• Kosmetik spejl med forstørrelse og LED belysning
• Skønheds- og plejeprodukter til ansigt, hår og krop i kvinders foretrukne kvalitetsmærker.
• Neglefil, engangsskraber og hygiejneartikler
• Anti-allergisk naturdunsdyne af højeste kvalitet og masser af puder
• Hjemmesko og morgenkåbe i Camilla Stærk design
• Ekstra bøjler til både nederdele og kjoler
• Dampstrygejern og strygebræt
• Danske og internationale nyheds- og dameblade
• Smoothies, vand, vin, champagne og god chokolade i minibaren
• Friske planter

Hvad er det særligt af disse ting, du som gæst på hotellet har savnet? Damebladene? Smoothies? Neglefilen? Skønhedsprodukterne?

Inger Sundsvald

Efterhånden har man indtryk af, at fordi mænd ikke er interesseret i de samme ting som kvinder, så må kvinder ikke tilbydes disse ting. Gad vide om det også er suspekt at tilbyde specielle faciliteter på handicapværelserne, eller det der forefindes på de særlige VIP-værelser?
Eller er det kun kvinder der ikke må tilbydes noget der afviger fra standarden?

Hans Jørgen,

Kvindeetagerne adskilller sig jo netop fra de ande etager ved IKKE at have disse faciliteter !!!

Hvis en mand specifict i sin reservation direkte skal bede om disse faciliteter kan kvinder vel også !!

Og tror du virkelig at hotellet installerer et stort brusehoved i et normalt hotelværelse for een nat bare fordi jeg beder om det ? Næppe.

Og overskriften er jo "sikkerhed"
Hvorfor er det kun kvinder, der skal sikres ?
Hvorfor ikke mænd ?
Kunne man ikke tillade både mænd og kvinder denne ekstra sikkerhed mod en naturlig mer-pris for værelset ?

Iøvrigt tror jeg ikke at det er det konkrete eksempel, der giver anledning til mange reaktioner.
Det er mere den bagved liggende tanke, der er årsagen. Altså rent principelt.
Hvis man grundlæggende ikke vil gøre forskel på kønnene burde enhver lov, regel, rettighed osv. ikke gøres betinget af køn.
Det er vel grundlæggende ligestilling.

Jamen Inger,

Du kører som rundt i tingene.

Der er mænd, der er interesseret i de samme ting som kvinder. Skal de ikke have samme muligheder ?
Eller skal de kvinder, der vil ha' samme ting som mænd, ikke have mulighed for det ?

Hvad er det galt i at tilbyde ALLE, der ønsker ydelser, der afviger fra standarden, disse ydelser.

Men at ønske sig det ene køns fravær, er altså ikke bedre at ønske sig fravær af muslimer, sorte, rådhårede osv.
Og det synes alle jo er dybt diskriminerende.

Inger Sundsvald

Jamen jeg skal da gerne være med til at skrive under på et krav om ekstra beskyttelse til mænd på hotellet, så de kan færdes i sikkerhed.

Hvis man gerne vil have den slags på sit værelse, Jens Sørensen, så beder man om dem, når man bestiller sit værelse, eller når man checker ind. Så får man et værelse, der svarer til ønskerne.

Vedrørende spørgsmål om kommentarsider

Det er desværre ikke muligt for øjeblikket at konstruere artikelvisningen således, at det er den sidste side med kommentarer, der åbnes. Det er af samme årsag, som det ikke er muligt at linke direkte til kommentarer der befinder sig på senere sider end den første side.

Det er naturligvis noget vi er opmærksomme på, og vil søge en løsning på, hver gang vi ændrer på konstruktionen af information.dk, men tak for opmærksomheden alligevel.

Debatvært
Espen Fyhrie

Det er fuldstændigt irrelevant hvordan disse værelser er indrettet. Der er to relevante problematikker.

Det ene er hvorvidt det er acceptabelt at forbeholde en etage for en bestemt gruppe, og udelukke en anden. Hertil vil jeg mene, at en accept heraf må forudsætte retten til også at forbeholde en etage for andre grupper, ellers er det dobbeltmoral. Man kan sagtens forestille sig en del, som ville føle sig mest trygge på en etage hvor der kun bor danskere, eller vesteuropæere. Men ville denne form for ekslusivitet blive accepteret?

Det andet er det som er i fokus i denne artikel, nemlig sikkerheden. Hvis man begrunder den eksklusive etage med varetagelse af kvindernes sikkerhedbehov, melder der sig straks modspørgsmålet, hvad så med mænds sikkerhedsbehov? Sikkerhed som begrundelse for særområder til kvinder, giver kun mening hvis man i almindelighed betragter mænd som en trussel mod kvinder, hvad der naturligvis er stigmatiserende. Desuden er det i praksis urimeligt, da mænd er mere udsatte for vold end kvinder. Hvis sikkerhed er et argument, har jeg meget svært ved at se en rimelig berundelse for, at hoteller ikke i stedet burde sørge for generelt at højne sikkerheden.

Martin Jeppesen

Tja....

Tillykke med at have forsumpet en interessant diskussion i kønsfnadder om hvem der har det største brusehoved. Hvorfor er stadig det jeg mangler svaret på.

Hvorfor bliver det i stigende grad set som positivt at skille kønnene ad, gøre det modsatte køn til noget farligt eller uforståeligt? Hverken feminismen eller kønskampen kommer nogen sinde videre, før både mænd og kvinder accepterer at det ikke er en konkurrence, og at der idéelt ikke er hverken vindere eller tabere.

Hans Jørgen,

Sjovt du kun nævner voldtægtssager, der jo kun er en lille del af voldskriminaliteten og hvor stort set kun kvinder er ofre.

Kan du ikke lige oplyse om kønsfordelingen af ofre for knivstikkeri ?

Af lige så interessant statistik kan jeg fortælle dig at der er flere kvinder end mænd, der føder børn.

Peter Jensens argument om, at man også kan ønske sig andre opdelinger, viser, hvor langt ude vi er kommet i vores relativisme.
Det har dog været undervejs i mange år - jeg husker, at man allerede i min barndom i 70erne havde en begyndende forargelse over folk med en høj grad af blufærdighed, især folk fra andre lande. Jeg husker et læserbrev fra to piger i Aktuelt, hvor de klagede over, at man i Grækenland ikke engang ville acceptere deres topløse strandopræden. Dengang var der imidlertid også en udbredt hensyntagen, der tilsagde, at de normløse tog hensyn til dem, der blev anfægtede. - Men der var altså andre ting på vej, f.eks. den kedelige danske vane med at afskaffe alt, der hra en smule seriøsitet over sig. En del af dette var i mange år en sand lidelse på venstrefløjen, nemlig en mærkelig uldsweaterbegejstring over, at folk i det mindste ytrede sig - selvom det var det værste reaktionære bragesnak, de ytrede! Mon ikke nettets ubegrænsede stream of unconsciousness har sat en stopper for det, efterhånden?!
Nej, rethaveriskheden får lov til at blomstre: når nogen har normer, og jeg ikke har nogen, skal selv det ike at have normer være en norm. Jeg tror, at nogen har kaldt det 'formløshedens tyranni", hvilket rammer ret præcist. - Tit synes det at dække over noget meget mærkeligt: at man føler sine egne normer og valg kuldkastet af andre, blot fordi de vælger anderledes! Og sådan har vi ved konsekvent at vælge frisættelse fra gjort velfærdsstaten til det modsatte af det, den skulle være: den enkeltes videst mulige ret til at indrette sin tilværelse under hensyn til fællesskabets behov. I stedet er vi alle, fuldkommen paradoksalt, blevet hinandens vogtere i et gyldent bur.

@Peter Hansen.

Nemlig.
Lidt højere til loftet, tak.

Så kan man til gengæld med større ret hæve sin røst, når det virkeligt går over stregen.

Men som udgangspunkt må overliggeren gerne ligge højt.

I øvrigt synes jeg også, der er en væsentlig forskel på et privat foretagendes forretningsmæssige dispositioner, og f.eks. en offentlig institution, som måske ikke har konkurrenter.

Hvis folk er forargede over Bella Skys forretningsmetoder, så er der mange andre hoteller at vælge imellem.

Men hvis, eksempelvis, DSB indførte noget lignende i deres tog, så ville det være en noget anden situation.

/O

Inger Sundsvald

Det er ikke let at vide, hvad der har gjort disse mænd så hadefulde, at de er parat til hvad som helst for at bekæmpe kvinder. Men de må virkelig føle sig forfordelt.

Hold da op ,lidt smart markedsføring og hele smagspanelet er oppe og ringe . Bella Sky har lyttet på nogle kundeønsker og det var så tilfældigvis fra kvinder og de har rettet sig ind efter det . Går det ud over mig som mand ? Nææ overhovedet ikke ,kan jeg være ligeglad ? ja i allerhøjste grad . Om så hotellet var kvinder only ,ville jeg være ligeglad ,så kan jeg da finde et andet ? Hvis ejeren af hotellet ser en mulighed for at tjene en skilling på dette stunt ,så er det vel fint . Hvorfor ikke acceptere at kvinder og mænd er forskellige og har forskellige behov ?? Hvorfor er det kun diverse ligestillingsråd der partout vil have at mænd og kvinder er ens på ALLE områder , sikken da en kedelig verden vi får . Hvorfor må der ikke være plads til nuancerne og forskelligheden?

Inger Sundsvald skriver:

"Nu er det jo mænd der giver udtryk for at rigtige mænd vil have porno og cigarer. Men kvinder ved godt at det billede ikke passer helt, og det er jeg sikker på at hoteldirektøren også godt ved. Jeg har ikke hørt klager over at resten af hotellet er en svinesti, hvor en almindelig mand ikke kan finde sig godt tilpas."

Det er ikke mænd, der har den holdning, det er et citat fra Pia Adelsteen det med porno.

Man kan vælge at se på det ud fra et ligestillingsperspektiv (hvilket ligebehandlingsnævnet har gjort) eller ud fra hvad man mener er ligegyldige småting. Vælger man sidstnævnte rute er det til gengæld lagt ud til smag og behag. Vælger man den første rute er der en overordnet principiel linie at forholde sig til.

Jeg kan godt forstå at folk mener det her er en ligegyldig diskussion, men det er fordi den netop udstiller det rent principielle. Alle er nok klar over, at 20 værelser på et hotel ikke er særskilt vigtigt, men hvis argumentet "der er andre værelser til rådighed også" bliver validt, så har man pludselig åbnet op for det argument i ligestillingsspørgsmål, hvilket næppe er en god idé.

"Ja, vi har nægtet [indsæt valgfrit køn] ansættelse i vores bestyrelse, men der er masser af andre jobs at få i vores virksomhed".

Det holder ikke. Principielt holder det ikke. Hvad der virker som pernittengryn i en sag om hotelværelser virker meget relevant i en sag om for eksempel ansættelse.

Hans Jørgen Lassen

Erika skriver:

"Det holder ikke."

Det gør din sammenligning heller ikke.

Den falder allerede, fordi man ikke bliver "ansat" som bestyrelsesmedlem, men valgt af generalforsamlingen.

Inger Sundsvald

Jeg ved godt at det var Pia Adelsten der kom med udtalelsen, men der var adskillige mænd der adopterede den præmis i de forskellige debatter og tråde.

Det bør bemærkes at de øverste tre etager kan udlejes samlet - og med ekstra sikkerhedsforanstaltninger.

"Etagen kan afskæres fra resten af huset til arrangementer, som kræver ekstra sikkerhed, og der er mulighed for at forbinde flere af værelserne, hvis det ønskes."

Så de mænd der ikke føler sig sikre nok, kan såmænd også få øget sikkerhed - mod betaling forstås.

Hans Jørgen Lassen

Man kunne efterhånden få mistanke om, at alle de mænd, der er dybt forargede, rystet i deres sjæls inderste, over, at de ikke har adgang til Bella Donna Floor, er potentielle lurere eller måske ligefrem voldtægtsforbrydere, der er dybt frustrerede over, at de bliver afskåret fra at leve deres lyster ud.

Sorry, boys, I må finde et andet sted.

17. etage,
på et møggrimt hotel,
ved siden af Bella Centeret,
er reserveret til kvinder.......

Verden er et grusomt sted, for os mænd!
Jeg er GASBLÅ I HOVEDET AF RASERI,
over denne himmelråbende uretfærdighed..!

Det er intet mindre end en forbrydelse mod
menneskeheden, begået af KVINDER, i ledtog
med en overløber af en hoteldirektør. FØJ!!!!!

Heldigvis har vi Livsstils-magasinet Information,
til at følge skandalen tæt. Vi helmer ikke, før vi får hoteldirektørens hovede på et fad, nej vi gør ej!!!

Mvh. ( ..med vrissen harme ) Th :-)

Hans Jørgen Lassen

Vedkommende, som klagede til ligebehandlingsnævnet over Bella Donna Floor, har aldrig sat sine ben på eller i nærheden af hotellet.

Hvilket er meget morsomt, da det rejser visse juridiske problemer.

Han havde alene læst på nettet om det der hotel, og det er jo normalt ikke nok til, at man klage. Men det gjorde han. Og han fik medhold af nævnet.

Nu kommer så det pudsige. Hotellet kan simpelthen lade være med at følge afgørelsen, hvilket de også har tilkendegivet, at de nægter at gøre.

Og så står den stakkels klager der, med håret i postkassen. Han har fået ret, og hvad så? Nu ser vi lige et øjeblik bort fra, at han aldrig er blevet nægtet et hotelværelse på dette hotel og så videre.

Ja, så har han den mulighed, at han kan anmode ligebehandlingsnævnet om at anlægge sag ved byretten på hans vegne, men for deres regning. Og det skal nævnet gøre.

Nu kommer så det juridisk problem: når man anlægger sag, skal det have en vis betydning for en, at retten træffer en afgørelse. Det kaldes retlig interesse.

Klageren her har ingen som helst retlig interesse, hvilket tydeligt fremgår af sagens akter. Han er aldrig blevet diskrimineret af hotellet, nægtet tag over hovedet eller noget som helst.

Det betyder, at modparten simpelthen kan påstå, at sagen skal afvises ved retten. Og det vil den med al sandsynlighed så blive.

Sider