Læsetid: 2 min.

Ledighed presser studerende til at forlænge studiet

Det er politikernes ambitioner at få de studerende hurtigere gennem uddannelserne. Men den rekordhøje ledighed får flere studerende til at udskyde den afsluttende eksamen
Det er politikernes ambitioner at få de studerende hurtigere gennem uddannelserne. Men den rekordhøje ledighed får flere studerende til at udskyde den afsluttende eksamen
21. november 2011

Det kan blive hundedyrt for samfundet, hvis ikke de studerende kommer hurtigt gennem uddannelsen og direkte ud på arbejdsmarkedet. Men nu viser en undersøgelse fra DJØF, at mange studerende bevidst trækker uddannelsen i langdrag. Fire ud af ti af de studerende overvejer at forlænge studietiden, fordi arbejdsløsheden for nyuddannede er rekordhøj. Det viser undersøgelsen, der er foretaget blandt 700 kandidatstuderende.

Per Christian Andersen, der er formand for SU-Rådet og studiechef på Syddansk Universitet bekræfter tendensen, selv om den endnu ikke kan aflæses direkte i tallene for SU-stipendier og lån.

»Det er evident, at nogle studerende overvejer at udskyde færdiggørelsen på grund af høj ledighed,« siger Per Christian Andersen.

Også nyuddannede lærere, socialrådgivere og sygeplejersker oplever i år stor ledighed. På professionshøjskolerne kan de derfor også mærke, at de studerende er længere tid om at blive færdige, siger formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium Laust Joen Jakobsen: »Incitamentet til at blive hurtigt færdig er der ikke på samme måde, når der ikke står et job og kalder på en.«

For mange studerende er det en større ulempe at have gået ledig i længere tid, end det er at have brugt lang tid på studierne, påpeger Per Christian Andersen. Universiteternes regler betyder, at de studerende ikke bare kan bruge tiden på at dygtiggøre sig, da de kun må tage et bestemt antal kurser. Udsigten til arbejdsløshed får derfor de studerende til at prioritere studiejobbet, mener Per Christian Andersen.

Nødløsning

Formand for DJØF Lisa Herold Ferbing forstår godt, at de studerende trækker studietiden ud, men det er en nødløsning for de unge og hundedyrt for samfundet og de studerende selv, hvis de starter karrieren med ledighed. En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og DJØF viser, at nyuddannede unge, der går ledige et halvt år, kan se frem til ringere fremtidige jobchancer og store tab i lønindtægt.

»Ledige dimittender er et stort samfundsmæssigt problem, fordi vi risikerer at tabe en generation af nyuddannede. Den høje dimittendledighed kalder derfor på handling fra regeringens side,« siger Lisa Herold Ferbing.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) beklager situationen, men kan godt forstå de studerende.

»Det er jo ikke unaturligt, at de studerende er opmærksomme på jobmulighederne.«

Han garanterer, at regeringen gør alt, hvad den kan, for at øge jobmulighederne.

»Men når alt kommer til alt, handler det jo om at få gang i den generelle vækst. Og den skal ske via uddannelse.«

 

Side 12-13

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Per Christian Andersen, der er formand for SU-Rådet og studiechef på Syddansk Universitet bekræfter tendensen, selv om den endnu ikke kan aflæses direkte i tallene for SU-stipendier og lån."

Jeg mangler i artiklen en kilde til påstanden om studie forlængelse.

Er der bare tale om mavefornemmelser eller er problematikken reel?

Nu er det ikke helt nemt at finde kilden, men hvis man læser her kan man se dette:

"Men nu viser en undersøgelse fra DJØF, at mange studerende bevidst trækker uddannelsen i langdrag. Fire ud af ti af de studerende overvejer at forlænge studietiden, fordi arbejdsløsheden for nyuddannede er rekordhøj. Det viser undersøgelsen, der er foretaget blandt 700 kandidatstuderende"

Kilden er altså en undersøgelse fra DJØF; den viser åbenbart at 4 ud af 10 studerende overvejer at forlænge studietiden......

Om de så gør det er jo en anden sag...

Jeg har svært ved at se hvorfor det skulle være et samfundsmæssigt problem at de sturende fortsætter med at dygtiggøre sig frem for at gå ud til passiv dimmitendsats.

Undersøgelsen fra DJØF finder I her. Har I forståelse for, at de unge er tøvende med at færdiggøre studiet? Og hvad er alternativet, hvis ikke der venter jobs på den anden side?

Søren Kristensen

Jeg var studerende tilbage i fattigfirserne, hvor arbejdsløsheden var større end den er idag og mange af os "arkitekter", havde hverken praktikplads eller job i sigte og heller ikke specielt travlt med andet end at se godt ud. Vi brugte dog meget tid på at overbevis hinanden om at vi nok skulle blive til noget. Det værste der kunne ske var at du fik et ikke-bogligt arbejde, ud fra devisen: hellere arbejdsløs akademiker (vinder) end fastansat specialarbejder (taber). Jeg har prøvet begge dele og jag må indrømmet jeg foretrækker det første, hvilket selvfølgelig er en tememlig arrogant, egoistisk og egentlig ganske uacceptabel holdning (hvis ikke det lige var for en uheldig fysik). Men sådan kan det gå, når man egentligt kommer fra arbejderklassen og bevæger sig ind i lærdommens katedraler, uden egentlig at have forudsætningerne for at køre den i hus. Man kommer til kort, mister jordforbindelsen og til sidst orienteringen og så skal du skal ikke regne med at der kommer nogen og fortæller dig at du ikke duer. Det har ingen interesse i og du må du selv lugte lunten. Det kan til gengæld tage rigtig langt tid, men det kan sagtens være en både festlig og underholdende process. Det gode er jo, at den tid der går godt kommer ikke nødvendigvis dårligt igen. Så derfor kære studerende, ser jeg kun anledning til at komme med et enkelt overflødigt råd: lev livet mens du tør det og elsk mens du gør det - eller omvendt, du ved hvad jeg mener.

Lars Højholt

Der ér ikke andre alternativer, end at udskyde færdiggørelsen, og så forsøge at kvalificerer sig yderligere. Sagen er såmænd, at sålænge man forbliver i uddannelses-systemet, forælder man ikke sin uddannelse. Altså et pres på færdiggørelsen i form af i bedste fald unødvendige master-tillæg, som det florerer med, eller Ph.d-forsøg.

Problemet er det samme, som gør sig gældende for resten af arbejdsmarkedet. Nemlig at der ikke er tilstrækkeligt med jobs. Og altså, forlader man endeligt studiet, begynder man at diskvalificere sin viden i konkurrence med andre studerende.

Mon ikke det er aftagerne, der i sidste instans presser de nye generationer på ønsket om, at uddanne flere, end man er parate til at aftage. Altså købers markeds vilkår, snarere end samfundssind.

Måske du skulle se i retning af arbejdsgiver-organisationerne: DE, DA og DI for en fornuftig såvel politisk som ideologisk forklaring på de fremtidige færdiguddannedes arbejdsmarkeds-vilkår. Måske Venstre kan forblomme de rent ud sagt ufornuftige vilkår nærmere. De plejer at være parate til den kynisme, som ikke er særskilt ny på feltet...

Med venlig hilsen

Det helt indlysende problem er, at hvis du som nyuddannet går direkte ud i arbejdsløshed i to tre år, så er risikoen temmelig stor for at du aldrig for job inden for din uddannelse. Derfor er det bedre at udskyde færdiggørelsen og være 'friskuddannet' når tiderne bliver bedre.

Det er da utroligt, at de unge ikke vil ud i arbejdsløshed. Så vidt jeg er orienteret gennem de sidste 10 år er arbejdsløshedspenge, det rene slaraffenland. Og nu har ifølge venstres Støjbjerg den røde regering gjort det vildt attraktivt at skovle arbejdsløshedspenge ind.
-
Og ja, man kan vel bare sige, at hvis samfundet vil disse unge noget, så må de bare stille op med nogen arbejdspladser, hvor de kan pukle. Længere er den vel ikke.
-
Hvis de unge er så dygtige som samfundet praler med, så kunne de sikkert nemt få job i de multinationale firmaer, som har så svært ved at få deres aktiviteter i Danmark til at give overskud.
-
Det er fame bare at tage fat.
-
Stor hilsen til Venstres Landsmøde.

Jeg er ung og studerende (samfundsvidenskabelig). Og jeg overvejer at forlænge min uddannelse. Fordi det helt sikkert er sjovere at studere, end at risikere at blive arbejdsløs...

Jeg tror nu også at en årsag til, at man vælger at forlænge uddannelsen er, at man ønsker at køre sig selv i stilling til at blive ansat, når man er færdig - fx ved at blive fast ansat der, hvor man har et studiejob.

Luka - med mindre du vil være politiker, så skulle du måske overveje om der ikke ville være en mere interessant og samfundsnyttig fremtid indenfor miljø- , økologi eller klimasektorerne. Det var bare et forslag. Komparative statiske analyser og indifferenskort er dødkedeligt i det lange løb.

"Universiteternes regler betyder, at de studerende ikke bare kan bruge tiden på at dygtiggøre sig, da de kun må tage et bestemt antal kurser" - det er jo at standse med at være universitet! Med den regel ophørte Danmark som civilisation.

Søren Kristensen

Idéen med at finde sig et job der relaterer sig til studiet tror jeg er lige så rigtig, som den kan være svær at efterkomme.

Astrid Rasmussen

Jeg forlænger pt. mit studie, da ingen der job er at få og da jeg desuden mener at kunne få langt mere ud af min uddannelse på den måde. Spørgsmålet er hvornår pengene er der til at efter- eller videreuddanne sig, selvom mit arbejdsliv kommer til at strække sig til jeg fylder >75? Må indrømme at det ikke er med de store kvaler, da jeg vel trods alt er billigere på SU end dagpenge og jeg i øvrigt lover i fremtiden at blive en dydig og skatteydende samfundsborger..

Der er lys forude. Så snart tilbagetrækningsreformen træder i kraft, tvinges de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Og det skulle iflg. de nyeste økonomiske teorier (som DJØF-ferne jo selv har udtænkt) gøre det lettere for de unge, at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Ikke også ?

Der skal mere til end 6-ugers kurser for ledige hvis nyuddannede skal have en chance for at vedligeholde deres kvalifikationer under høj ledighed.

Ledighedsprocenten for de 25-29-årige er stadig klart den højeste, da hele 9,5 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe var ledige i september.

http://www.dst.dk/pukora/epub/​Nyt/2011/NR495.pdf

Et kig ud i Europa:

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Unemploy...

Alt-andet-lige er en uddannelse en investering, og samfundet har faktisk brug for højtuddannede.

Som der ser ud nu, er der vist ingen tvivl om, at både de studerende, deres kommende arbejdsgivere og samfundet har bedst af at de fortsætter studierne. Nogle kan jo tage at cand, andre en Master og endnu andre en phD, eller de kan gøre deres baggrund bredere.

Men der er et problem. En uddannelse der ikke anvendes, holder max 4-7 år. Derfor er det vigtigt, at der skabes en formaliseret struktur, så de studerende på "vente-uddannelse" kan komme i relevant praktik. Herved sikrer man jo også den vigtige kontakt til arbejdsmarked og konkrete virksomheder. Det kan f.eks. være 1 semester praktik for hver 3 semestre uddannelse.

Hele problemet er, at vi har både for meget og for lidt tillid til formaliseret uddannelse. Man lærer imidlertid ikke kun i uddannelsesforløb, folk, der arbejder indenfor deres fag, lærer konstant og følger formodentlig konstant med. Folk, der underviser i deres fag, følger den løbende forskning, af tilbøjelighed. Deri ligger den korte vej fra forskning og ud i gymnasiernes klasselokaler.