Læsetid: 5 min.

Lektorer på KU tør ikke kritisere kønskvotering

Flere mandlige ansatte på Københavns Universitet er utilfredse med favoriseringen af kvindelige professorer. Men kun professorerne tør stå frem med deres kritik, de yngre lektorer frygter, at det kan gå ud over deres karrierer, hvis de kritiserer kvoteordningen
Professor Hans Bonde er en af få mandlige forskere på KU, der tør stå frem med kritik af universitetes kønspolitik.

Professor Hans Bonde er en af få mandlige forskere på KU, der tør stå frem med kritik af universitetes kønspolitik.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

7. november 2011

En mandlig lektor på Københavns Universitet ansøgte for nylig om et professorat, men fik til sin overraskelse at vide, at ledelsen var nødt til at ansætte en kvinde. Det skete, selv om den mandlige lektor var afdelingens førende forsker og havde det højeste antal publikationer, antal studerende, samarbejdsaftaler og internationale bevillinger bag sig.

»Yderst trykkede fortalte de, at stillingen var øremærket en kvinde, så instituttet kunne få udløst en 'professorbonus' fra dekanatet,« skriver han i en mail, som Information har fået adgang til.

Siden 2008 har det været en del af ansættelsespolitikken på Københavns Universitet, at fakulteter, der ansætter en kvindelig professor, får en bonus, der består af et en ekstra gratis professorstilling. Hvis andelen af kvindelige professorer generelt stiger, modtager fakultetet også en økonomisk bonus.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvis der ikke har været et problem , hvorfor er der så ansat så få kvindelige professorer?
Hvorfor har disse grupper ikke råbt op om ,at kvinderne tidligere blev fravalgt til fordel for en mandlig kollega.
Denne historie minder mig om Lægeforeningens bekymringer, da de kvindelige studerende overgik de mandlige studerende. Hvorfor var Lægeforeningen ikke bekymret, da der kun var 1 kvindelig studerende ud af 10 studerende.

Hans Jørgen Lassen

Dorte skriver:

"hvorfor er der så ansat så få kvindelige professorer?"

Fordi man tidligere ansatte folk efter kvalifikationer, ikke efter køn.

Marianne Mandoe

@ Dorte

Fordi nu er det DEM der føler presset.

Hvad pokker bilder sådan nogle kramper sig også ind at kommer med kvalifikationer der er erhvervet UDENFOR instituttet, og så søge en stilling der efter naturens orden burde gå til en hjemmefødning som ikke har haft andet end mandlige kolleger hele sit voksne liv.
Skamløst.....

Mandoes forsvar for kønsdiskrimination er både barnligt, fordomsfuldt og usagligt.

Hvordan kan voksne mennesker i ramme alvor gå ind for de her tiltag??

Marianne Mandoe

Uanset hvilket køn en ansøger har vil jeg mene at en udefrakommende er at foretrække.
Nye ideer og teorier fostres ved nye input. Ikke ved at leve i en lille lukket verden.

Det KUNNE jo være at universiteterne har opdaget noget enhver lektor (mandlig eller ej) også burde vide.

Sommetider er nyt blod vigtigere end højeste kvalifikationer.

Endnu et eksempel på den (ikke eksisterende) ytringsfrihed i det offentlige: Hvis du siger noget, som ikke passer ind i ledelsen "politik", så har det negative følger. (Det gælder i øvrigt også for min egen offentlig arbejdsplads.)

Hans Jørgen Lassen

Marianne skriver:

"Uanset hvilket køn en ansøger har "

Jamen, Marianne, pointen her er jo netop, at folk ikke bliver valgt uanset deres køn, men på grund af deres køn.

Det er da ren og skær sexisme, som enhver feminist burde tage afstand fra.

Hans Jørgen Lassen

Engang for mange, mange år siden søgte jeg et job (på RUC).

Udvalget lavede en prioriteret liste, hvor jeg var nr. 2, og nr. 1 fik jobbet; fuldstændig fair, han var bedre kvalificeret.

Men tilsyneladende er det nu, i disse moderne tider, sådan, at hvis nr. 2 havde været ikke mig, men en kvinde med tilsvarende kvalifikationer, så er der gode muligheder for, at vedkommende får jobbet, selv om nr. 1 er bedre kvalificeret.

Det er gak i låget, ren og skær sexisme, diskrimination, uretfærdighed, så det stinker langt væk. Hvordan kan bryster kvalificere en til et job (altså lige bortset fra som amme)?

Marianne Mandoe

Der er en anden faktor der spiller ind.

Når 5 ud af 6 professorer er mænd, så er det også mænd der ansætter.

Det er en helt normal menneskelig reaktion at ansætte mennesker der ligner os selv.
Altså vil mænd ansætte mænd indtil mønstret (den uforholdsmæssige overvægt af mænd) bliver ændret og en mere ligelig fordeling bliver etableret.
Jeg er ked af at sige det, men det er der ikke noget mandehadsk i.

Lad og tage et eksempel.
En ung, veluddannet kvinde (som jeg har en smule kendskab til) søger en stilling i Danmark.
Da hun søger INDEN kvoteringen bliver indført så bliver hun vraget. Hvorefter hun bliver BEDT om at blive tilknyttet et universitet i et andet nordisk land.
Efter et par år får hun hjemve, og søger igen en stilling (nu lige så velkvalificeret som de mandlige ansøgere plus et internationalt udsyn/indsigt i sit område). Hun bliver igen vraget, hvorefter et af verdens bedste universiteter, lokaliseret i den nordøstlige del af USA, klapper i hænderne af glæde og sender hende et brev.
Hvori hun bliver BEDT om, uden ansøgning, at blive underviser på sit felt på nævnte universitet.

Hun blev ikke vraget fordi hun var dårligere kvalificeret. Hun blev vraget fordi:
1) Hun var kvinde
2) Hun havde ikke været på instituttet siden sin 20 års fødselsdag.

Var den samme lektor blevet vraget fordi universitetet havde været nødt til at opfylde et krav om ansættelse af udefrakommende (uanset køn) så havde det nok også været galt.

Vi har Lektorens ord for hvad der er blevet sagt og gjort, og fordi han er lektor (anderkendt og publiceret) vi skal tage det for gode varer?

Jeg siger ikke at det er fordi han er snotfornærmet over ikke længere at være "yndlingsbarn" nummer 1, men det kunne være.....

Hans Jørgen Lassen

Marianne skriver:

"Det er en helt normal menneskelig reaktion at ansætte mennesker der ligner os selv.
Altså vil mænd ansætte mænd "

Næh, ligheden består nemlig ikke i kønnet, men i det faglige kvalifikationer.

"Vi" vil ansætte mennesker, der ligner os selv, derved, at de har tilsvarende faglige kvalifikationer. Deri består ligheden.

Jeg tvivler på, at rødhårede fortrinsvis ansætter andre rødhårede.

Hans Jørgen Lassen

Marianne skriver:

"Jeg siger ikke at det er fordi han er snotfornærmet over ikke længere at være “yndlingsbarn” nummer 1, men det kunne være….."

Når man smider om sig med grove beskyldninger, så skal man jo helst have faktuel basis for dem. Har du det?

Hans Jørgen Lassen

I øvrigt lader det sig næppe bortforklare, at der findes kønsdiskrimination sted. Det fremgår tydeligt af faktaboksen.

Men diskrimination er for nogle åbenbart i orden, når den bare er til fordel for kvinder.

Så man er ikke modstandere af diskrimination, overhovedet ikke, men vil blot have særlige fordele til sit eget køn.

Vorherre til hest!

Referat af en undersøgelse udført af Bertel Ståhle for Undervisningsministeriet: ”Kvinder og mænd i dansk universitetsforskning i 1990´erne”. En gennemgang af alle ansættelser på landets universiteter i 1995 og 1996 viser at i de tilfælde hvor der er mere end en ansøger til en stilling, og hvor der er både kvinder og mænd blandt ansøgerne, der er det i halvdelen af tilfældene kvinden der får stillingen, selv om der er 3-4 gange så mange mænd som kvinder der søger disse stillinger. Problemet er altså bestemt ikke at bedømmelsesudvalgene frasorterer kvinder. Problemet er derimod at til halvdelen af alle stillinger er der slet ingen kvindelige ansøgere. Umiddelbart ser det altså ud til at det etablerede samfund hjælper kvinderne frem alt det de kan, men at det er kvinderne selv der er tilbageholdende. Måske prioriterer en del kvinder faktisk ikke karrieren særlig højt i forhold til familielivet.

Det er altså simpelt hen ikke sandt, når Marianne Mandøe siger, at mænd vil ansætte mænd.

Vi har haft en situation indtil for nylig, hvor der ikke var nogen evidens for at der foregår diskrimination. Den er nu erstattet af en ny situation, hvor det er tydeligt, at der foregår diskrimination. Det kan jeg kun se som et stort tilbageskridt.

Lene Timmermann

Kønskvotering er en metode med indbygget tvang, og derfor bør man ikke gå ind for den. Det er altid farligt at tænke i baner med at "målet helliger midlet".

På nogle studier er der ikke mange kvindelige lektorer - sikkert fordi der heller ikke har været så mange kvinder på de studier. Udvalget er altså mindre, og det kunne være én af mulige grunde til de færre professorer. Der var ikke tidligere så stor en andel kvindelige studerende som i dag.

Marianne Mandoe

@ Hans Jørgen

Før du begynder at høvle løs på andres kommentarer så burde du måske undersøge sagerne en smule.

http://www.business.dk/karriere/kvinder-ansaetter-kvinder-og

http://www.kvinfo.dk/side/559/article/557/

http://www.ubst.dk/filer/HTML2011/Universiteternes%20videnskabelige%20pe...

Suk.....
Når kvinder ikke engang er noget der ligner ligeligt repræsenteret som lektorer så må man jo acceptere at de, i hvert fald i begyndelsen af deres ansættelse, måske er ikke er helt så "udgivne" som deres mandlige modparter.

Selv på Humaniora, som ellers er blevet udråbt til mandefjendsk og kvindedomineret, er det kun ca. 38% af lektorerne (og 20% af professorerne) der er kvinder.

Damned if you do, and damned if you don't.
The system is rotten from the root up.

Hans Jørgen Lassen

Marianne skriver:

"kvinder ikke engang er noget der ligner ligeligt repræsenteret "

En helt skæv , ja jeg vil godt sige syg tankegang. Kvinder er ikke en interessegruppe, der skal repræsenteres.

Kvinder er mennesker, individer, så gu da ikke repræsentanter for en gruppe, en klasse.

En højst mærkværdig og egentlig nedværdigende tankegang.

Men Marianne har altså et strengt matematisk lighedssyn. Hvis der ikke er en fifty-fifty fordeling overalt, så er det udtryk for diskrimination.

Vi undtager naturligvis her kloakarbejde, renovation og flyttevirksomhed.

Hvad vil du så, Marianne, gøre ved den "skæve" kønsfordeling på jurastudiet? Vil du indføre adgangsbegrænsning for kvinder? Så de unge mænd kan blive "ligeligt repræsenteret"?

Hans Jørgen Lassen

Jeg ser sådan på det, at hvis der er mange kvinder, der interesserer sig for jura, jamen, så er der da ikke noget problem i, at der er flere kvindelige studerende end mandlige. Hvori skulle problemet bestå?

Hvorfor skulle man forbyde kvinder at studere jura af hensyn til en eller anden ideologisk, dogmatisk, forstokket fifty-fifty regel? (Mariannes grundregel)

Om tredive år er der muligvis flere kvindelige juraprofessorer end mandlige. Og hvad så? Hvad er problemet?

Marianne Mandoe

Så....
Nu begynder Hans Jørgen igen at fortælle mig hvad jeg tænker og tror.

Kære Hans Jørgen.
Du har ikke en skrædders chance i helvede for at vide hvad jeg mener og ikke mener om ligestilling.
For du lytter aldrig.
Du spot-læser det du gerne VIL læse og overser resten.

Men du har til en vis grad ret i det med matematikken.

Hvis 70% af de der er uddannet kandidat på Humaniora, og 54% af dem der har en PhD-grad på Humaniora, er kvinder, så er det gudødme underligt at kun 20% af professorerne og 38% af lektorerne er kvinder.

Den statistik, Marianne Mandøe giver et link til, viser at i løbet af bare ti år er andelen af kvinder blandt professorerne steget fra 6 % til 12 &. Altså en fordobling på så kort tid. Så hvad dælen hyler Marianne op for? Hvis det historisk betingede eftersløb skal gå hurtigere end det, så skal man ligefrem fyre mandlige professorer for at få plads til de kvindelige. Det er der dog vel ikke nogen, der går ind for?

Hans Jørgen Lassen

Kære Marianne,

i modsætning til dig, så opfatter jeg ikke "kvinder" som en masse eller en klasse, men som individer, der træffer deres egne valg.

Man kan (som regel) ikke blive professor, hvis man ikke søger jobbet, og man kan heller ikke blive professor, hvis en anden er bedre kvalificeret. Sådan var det i hvert fald tidligere.

Du har så fremsat påstande eller insinuationer, der kræver en vis dokumentation.

Du bør dokumentere, at grunden til, at der ikke er flere kvindelige professorer på humaniora, ikke skal søges i:

1) Der var slet ingen kvindelige ansøgere
2) Den eller de kvindelige ansøgere var dårligere kvalificeret end den mandlige ansøger, som fik jobbet.

Det har du ikke gjort, og det kan du formentlig heller ikke.

Man kan dårligt bebrejde et universitet, at de ikke ansætter kvinder, der ikke søger; ej heller, at de ikke ansætter konkrete kvinder, når der samtidig søger bedre kvalificerede mandlige kolleger.

Du skyder ud i det blå, med spredehagl. Dine rent procentmæssige betragtninger er ideologiske og uden nogen som helst værdi.

Hans Jørgen Lassen

Kåre,

jeg synes det er fint og oplysende med dine fakta på bordet.

Grundlæggende kan jeg dog slet ikke give Marianne ret i dette totalt absurde halvtreds procents kønskrav.

Hun opfatter sig tilsyneladende som deltager i en klassekamp, bortset fra, at der ikke er tale om klasser, men køn.

Så er der et link til en artikel, ifølge hvilken mænd ansætter mænd, og kvinder ansætter kvinder. Denne fortolkning af data er foretaget af en kvinde, hvilket i dette tilfælde gør mig lidt mistænksom. Man kan ikke bare konkludere sådan bare ud fra hvilke personer der sidder i de forskellige organer.
Hvis man skal vide, om der er slagside i ansættelserne, skal man lave statistisk på ansættelser, hvor der er både mænd og kvinder i ansøgerfeltet. Som nævnt ovenfor, det har man gjort for de danske universiteter, og statistikken viser, at allerede midt i 1990´erne var statistikken til gunst for kvinderne.
Man kan ikke uden videre regne med, at mænd og kvinder i samme grad ønsker de samme typer af stillinger. Derfor kan man ikke bruge statistik på slutresultatet til ret meget. Man er nødt til også at kende kønsfordelingen blandt kandidaterne til stillingerne.

Jeg er enig i, at det er absurd at forlange 50 % kvindelige professorer i fysik, 50 % kvinder blandt kloakarbejdere, og 50 % kvinder alle mulige andre steder.

Hvorfor er der ikke flere universitetslektorer og professorer etc. fra arbejderklassen, der er startet karrieren som førstegangsstudenter fra en ikke akademisk familiær baggrund ?

Procentsatsen blandt nutidens universitetsstuderende kan vel ikke hæve sig ret meget over 10, ligesom dengang i 1960-erne. Hvorfor netop kvinder skal have en fortrinsret er mig en komplet gåde … kvinder er jo kun halvdelen af verden, you know …

Men lad os da bare gøre livet nemmere for langsomme 2-ere medens vi kasserer hurtige 1-ere. Borgerskabets forkælede piger skal nu til fadet med penge i ryggen – klasse- og kønskampens senmoderne perversion …

Hans Jørgen Lassen

Jan er sgu inde på noget her.

Hvorfor skal man fordele efter køn? Hvorfor ikke i stedet fordele efter social baggrund?

50 procent af professoraterne bør gå til børn (altså når de er blevet nogenlunde voksne) fra arbejderklassen!

Jo, Jan, har en pointe her. Det sociale betyder givetvis, at vi diskrimineres, vi, der kommer fra arbejderklassen.

Ja, jeg ved sgu ikke, om halvtreds procent er nok.

Hans Jørgen Lassen

Hov, nu smuttede den sgu igen.

Mænd og sikkert også kvinder vælger ved ansættelser kandidater, der er tro kopier af dem selv.

Hvad skal vi gøre ved det? Lodtrækning?

Wolf Wucherpfennig

Problemet kan løses i mindelighed, hvis KUA betaler for et kønsskifte. Og så bør der følge hele to professorater med, når der ansættes en transseksuel. Disse to kan så besættes med en mand og en kvinde.

Hans Jørgen Lassen

Men til det saglige:

"Hvorfor ikke bare sige at der skal være f.eks. mindst 40% kvinder/mænd?"

Hvorfor skulle der være det? Hvor er argumentet for, at der overhovedet skal fastsættes nogen fordeling? Hvorfor skal det ikke bare være sådan, at blandt de interesserede kandidater får den bedst kvalificerede jobbet? Alt andet er jo diskriminering.

Jeg læste forleden lidt i en bog af Leny Malacinski: "Den dag jeg opdagede at jeg var undertrykt"

Her besøger hun Norge, og snakker med nogle personer der berøres af kravet om, at der skal være mindst 40 % af hvert køn i bestyrelser. Interessant nok har hun også et eksempel, hvor nogle kvinder er nødt til at træde ud af en bestyrelse, fordi der er for få mænd i bestyrelsen.
Hvad mener jeg så om det? Jeg synes at det er lige så fjollet som når det er den modsatte vej rundt.

Robert N Gjeertsen

Når der er så få kvindelige professorer på Det Bedre Borgerskabs indoktrinerings-anstalter skyldes i overvejende grad at der ikke er nok kvalificerede ansøgere .
Om det så skyldes at der ikke er nok kvinder med kvalifikationerne i orden ELLER at de kvinder der findes ikke vil betale prisen for positionen, ja det er så en anden snak, men I tror da ikke i ramme alvor at de sidder derinde som en anden flok homofile katolske præster og intrigerer for at holde jer ude, gør I ?

De Damer må meget undskylde, men I lyder som en flok 'konspirations-teoretikere' af den slags der INGEN fakta har at hænge deres teorier op på .
Der er INGEN kvinder i dagens Danmark der forhindres i noget som helst alene fordi de er Kvinder .
I burde rende rundt i gaderne og juble over alle de muligheder I har som jeres medsøstre i mindre 'velstillede' eller 'civiliserede' lande kun drømmer om, men hvad gør I ?
BROKKER JER I EN LANG UENDELIGHED over at far ikke kommer og forærer jer en pony !

Hans Jørgen Lassen

Jeg kan i meget tilslutte mig Robert.

Lad mig tilføje: det mest absurde er, at disse kvinder, som angiveligt dundrer mod diskrimination, i virkeligheden er indædte fortalere for diskrimination.

Kvinder skal, efter deres mening, favoriseres på grund af deres bryster, altså deres køn, og ikke vurderes på deres akademiske (f.eks.) kvalifikationer.

De er jo dybt sexistiske.

At kvinder rent faktisk kan uddanne sig på universiteter i Danmark og gør det, endda i større tal end mænd, anfægter ikke ideologien, der i sin rigiditet kan minde om religion. Fakta spiller ingen rolle her.

Hvis man accepterer andet end 'may the best man or woman win', så er løbet kørt for en ny og særlig form for despoti.

Hvis nogen tror, at man kan justere uretfærdighed ved at dreje uret 180 grader og indføre mod-uretfærdighed, så har stupiditeten sejret.

Som i alle moralske anliggender skal man kunne spørge sig selv: hvis dette skete for mig, ville jeg så acceptere det som det rigtige?

Det er værd at bemærke, at der er så mange kvinder, der ikke har det godt med at få så nem en sejr. De vil saftsuseme slås på lige betingelser. De fornemmer det som en ganske grov nedvurdering, at de er så sølle, at de er nødt til at få 100 meters forspring, og at deres mandlige opponenter er nødt til at løbe med sandsække på ryggen.

Det er simpelthen uværdigt. Det er en forkert indrømmelse af, at kvinder ikke er dygtige nok. For det er de jo!

Da ”nogen” i disse gakkede tider lancerer diskriminerende betegnelser som ”Powerkvinder” og ”Tabermænd”, kunne jeg finde på at spørge efter meningen og hvem mon ”nogen” er, hvem der tror, at det gavner.

Det er ikke just en begrebsmæssig ordforurening, der bringer menneskeheden videre eller hjælper en eventuel fredsommelig tilnærmelse i kønnenes daglige slåskamp.

Kommer til at mindes en gang i min fortid, da sagesløse Bertel Haarder, min gamle statsskolekollega, blev begavet med en pris – Årets Pikhoved - det var vist (også) hende Møller Jensen.

De kører bare følelsesmæssigt derudad, men det blev vistnok også undskyldt for at være for meget af det gode. Man mærker hensigten – og bliver forstemt …

På andre netplatforme hersker der i øjeblikket et rendyrket feminøst mundhuggeri med efterfølgende makuleringer af kommentarer, der ikke passer ind i skønmaleriet …

Man græmmes - i al fredsommelighed.

kvoter har altid i enhver sammenhæng været en dårlig løsning, men hvis man endda kan kalde det det, altså løsning. Man tager ikke fat om det egentlige problem men behandler symptomer. Hvis der er et problem med at kvinder ikke kan få arbejde i de højere uddannelsesinstitutioner pga. ulige muligheder, så er kvoter ikke løsningen. Derimod må man forstå hvorfor det forholder sig således. Man må altså følge processen fra ikke ansat og tilbage for at finde ud af hvor det er gået galt, eller hvilke mekanismer der har været afgørende for at kvinden ikke fik jobbet. Ja nu går det op for mig at jeg rent faktisk ville kunne lave en undersøgelse med process tracing metoden, som i dette tilfælde passer perfekt (http://en.wikipedia.org/wiki/Process_tracing).

Vibeke Binderup Dyrst

Hvad ville være værst, at blive vraget fordi man er kvinde, selvom man er den bedst kvalificerede........eller ansat fordi man er kvinde og ikke fordi man er den bedst kvalificerede?
I mit hoved må begge dele være ydmygende.

Man kan jo egentlig godt forstå, hvorfor man som mand simpelthen ikke kan høre og anerkende argumentet: Mænd har kønskvoteret til fordel for mænd i så lang tid, at 'kvalifikation' er kommet til at rime på 'mand' . Og denne systematiske eksklusion af kvinder er ofte sket langt mere bevidst og som langt mere udtalt udtryk for kvindehad og -foragt end det ofte refereres. Se Mad Men og gys - det var vores mødres virkelighed, og var det i flere årtier efter. Og denne 'vil-døvhed' overfor det centrale argument gør disse diskussioner futile - der tales simpelthen ikke i det samme rum. Hvis man ikke vil se, at der bliver hele tiden gjort forskel, og at 'kvalifikation' & 'kompetence' er ikke naturvidenskabelige facts - det er dybt politiske kategorier, der hele tiden er til forhandling - så har man selvfølgelig ingen interesse i at anerkende argumentet. Tænk bare på den magtkamp der nærmest pr. automatik sætter igang, når et ansættelsesudvalg skal sammensættes. Den ville jo ikke være der, hvis der skulle vælges ud fra objektive kriterier, der fuldstændig 'objektivt' afgjorde hvem der lige præcis var nr. 1 og hvem der var nr. 2. Den handler om at den (i over 85% af tilfældene mandlige) forskningsleder får en yngre medarbejder som han har tillid til vil være loyal overfor netop hans forskningsdagsordener - og der er det nu engang et mere sikkert kort med een der ligner een selv rigtig meget....
Måske betaler nutidens mænd i en vis grad for deres fædres synder. Men de var også virkelig grelle, og de trækker stadig spor!

Hvis jeg var en dygtig kvindelig professor ville jeg blive ufattelig ærgerlig. Det må være ekstremt frustrerende, at se alt ens hård arbejde, studier, slid og engagement blive annulleret af at være kvinde.

Udfordringen ligger ikke indenfor det akademiske miljø. Det akademiske miljø repræsenteret ved professorer og andre forskere ved godt, hvem der står respekt om, og hvem der ikke står respekt om. Omverdenen derimod ser på den stigende køns-diskrimination og tænker "hun er kvinde, hvor mon jeg finder en kompetent person?"

Jeg synes det er skræmmende når universitets-studerende nedgør kvindelige lektorer/professorer fordi de ved, at kvinderne MÅSKE er kommet til p.g.a. en kønsdiskriminerende praksis, og at der så derfor ikke er garanti for, at de bliver undervist af den mest egnede, men blot den der er kvinde. Det vil ikke være tilfældene i alle situationer (langt de færreste sandsynligvis), men det betyder at kvinder bliver ringeagtet, da nogen kvinder beviseligt slet ikke burde have den stilling de sidder i.

Det er blot endnu et tiltag til at forringe de danske universiteter, hvilket virker sært selvdestruktivt. I det mindste er "bøden" for, at tage til udlandet og studere på udenlandske universiteter aflyst, så danske studerende kan tage til udlandet for at blive undervist af de dygtigste. Kvinder såvel som mænd.

Det er en skøn idealisme, at køn ikke har nogen betydning - eller udseende for den sags skyld. Vidste du, at mænd i topledelser i gennemsnit er 7,3 cm højere end mænd der ikke er i lederstillinger? Vidste du, at 'smukke mennesker' generelt kommer hurtigere op ad en hvilken som helst karrierestige? Det er ikke sikkert, at kvoter er den rigtige vej at gå, men det er meget meget naivt ikke at ville se, hvordan alle former for forskelsbehandling sker hele tiden, alle steder - også helt inde på de naturvidenskabelige områder. Og hvis vi vil et generelt mere lige samfund i andre termer end bare økonomiske, så bliver vi nød til at adressere det, og ikke bare afvise at det finder sted.
Læs f.eks. hér, hvordan kønsforskellen fungerer i praksis i ledelsesammenhænge: www.protocol.com. Det er meget nuanceret og nøgternt.

Come on folkens. Konflikt mellem kønene er den sidste ting vi har brug for, da landet er fyldt med andre problemer.
Jeg kender altså en dygtig plastikkirrur, som kan klare enhver kønskifteoperation :-)

Hans Jørgen Lassen

Katrine skriver:

"Vidste du, at mænd i topledelser i gennemsnit er 7,3 cm højere end mænd der ikke er i lederstillinger? "

Den er altså for fristende, beklager. Jeg kan sgu ikke nære mig.

Det skyldes ganske enkelt, at vi høje mænd (generelt, og derfor med undtagelser naturligvis, mange endda) er mere intelligente end de små tyksakker.

Fænomenet kan føres tilbage til barndommen. Vi blev høje, ikke kun af genetiske årsager, men også, fordi vi fik en sund og nærende kost, hvilket er godt for udviklingen af hjernen. Jeg vil især her fremhæve modermælkens betydning.

Det er ikke skønheden, der kvalificerer (ikke i denne sammenhæng), men brains.

PS. Jeg sidder ikke i nogen topledelse.

Den her form for kønsdiskriminering (udover at være i strid med menneskerettighederne, der foreskriver at ingen skal fratages rettigheder baseret på køn, race, religion og så videre) giver også en anden form for bagslag:

Med hvilken ret kan man anklage mellemøstlige lande for, at begrænse kvinders rettigheder, hvis vestlige lande blot kønsdiskriminerer mænd?

Problemet er ikke matematik med hele og halve mængder, problemet er kønsdiskrimination, altså, at man giver fordele og privilegier alene på baggrund af køn og intet andet.

Katrine Lotz:

Hvad der udgør kvalifikationer vil jo være forskelligt fra stilling til stilling. I min branche (mode og modelbranchen) er udseende EKSTREMT vigtigt. For topledere er udseendet også vigtigt i vores moderne og dybt medieafhængige samfund.

"Køn" er bare uhyre sjældent en kvalifikation. Jeg kan komme i tanke om "sæd-donor", "rugemor" og "amme" som mulige jobs, hvor køn har en faktor, men derudover har jeg faktisk svært ved, at se hvor køn betyder mere end faglighed, kompetence, engagement, arbejdsomhed og pålidelighed.

Hans Jørgen Lassen

Line,

du har desværre (og jeg mener virkelig desværre) ikke helt ret, når du taler om modstrid med menneskerettigheder.

I den europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder har man direkte fraveget lighedsprincippet (hvilket står i modsætning til EMRK).

Artikel 23 statuerer:

"Princippet om ligestilling er ikke til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltning34, der giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele."

Marianne Mandoe

Jonas Nielsen skriver:
Så skal du prøve at lave software. Her er kønnet og udseendet ret så ligegyldigt. Alt der tæller er resultatet ;o)

Det er edderbankeme en sandhed med modifikationer.
JEG har siddet og programmeret. I et softwarefirma.
For at sige det ligeud.... kvinder og mænd var stort set lige dygtige og lige kvalificerede, men du kunne ikke se fodsålerne for bare støv da de andre programmerende kvinder forsvandt ud af firmaet pga af den, rent ud sagt, foragt de blev udsat for fra både ledelse, mandlige kolleger og kunder der krævede at tale med en MAND om de tekniske spørgsmål.
Sådan var det for 10 år siden. Sådan er det stadig.

Så det der med at "det kun er kvalifikationerner der tæller" er ren ønsketænkning.

Sider