Baggrund
Læsetid: 3 min.

Massiv opbakning til Sohn fra SF’s bagland

SF’s bagland har fuld tillid til, at Ole Sohn fortæller sandheden, og mener i stedet, at ministeren er offer for en hetz fra både journalisters og oppositionens side, viser rundringning. Sagen i sig selv er ingen belastning for hverken partiet eller regeringen
SF’s bagland har fuld tillid til, at Ole Sohn fortæller sandheden, og mener i stedet, at ministeren er offer for en hetz fra både journalisters og oppositionens side, viser rundringning. Sagen i sig selv er ingen belastning for hverken partiet  eller regeringen
Indland
23. november 2011

På trods af at aviser og nyhedsudsendelser i disse dage er fyldt med kritiske historier om Ole Sohns fortid som DKP-formand og hans kendskab til sorte penge fra Sovjet, mener en række personer i SF’s bagland ikke, at sagen er en belastning for hverken Ole Sohn selv eller partiet som sådan.

Det viser en rundringning til medlemmer af SF’s landsledelse, som Information har foretaget. Landsledelsen tæller 21 medlemmer — heriblandt en række folketingsmedlemmer og ministre, og her har ti svaret.

»Jeg ser ærlig talt ikke den her sag som noget politisk problem,« lyder det blandt andet fra Poul Overlund-Sørensen, medlem af landsledelsen.

»I stedet ser jeg en kommunistforskrækket højrefløj, som, flankeret af medierne, forsøger at gøre det til et problem. Men jeg tror ikke, at mange almindelige danskere føler noget som helst for den her sag,« siger han og påpeger, at der ikke kan være nogen vælgere i dagens Danmark, der er i tvivl om, at den nuværende erhvervs- og vækstminister var DKP-formand for 20 år siden.

Samme holdning har Trine Pertou Mach, tidligere folketingskandidat og i dag medlem af SF’s landsledelse.

»Det er mit indtryk, at Ole Sohn har baglandets fulde opbakning. Og også vælgerne har accepteret hans fortid og det faktum, at han har taget afstand til den og nu står et helt andet sted politisk. Jeg ser ingen grund til ikke at stole på Ole Sohn.«

Modstridende udsagn

En række medier med Jyllands-Posten og Berlingske i front har i de seneste uger fremlagt en række nye oplysninger, der sår tvivl om, hvorvidt Ole Sohns hidtidige forklaring om, at han hverken har bedt om, modtaget eller været vidende om, at DKP under hans formandskab modtog penge fra Moskva, er troværdig.

Oppositionen har længe tordnet mod de ’modstridende forklaringer’, som Ole Sohn ifølge dem har givet i sagen. Blandt andet da historieprofessor Kurt Jacobsen, også tidligere DKP-medlem, hævdede, at Ole Sohn direkte havde bedt ham om at få overført Sovjet-penge til DKP. Senest har Ole Sohn over for Berlingske beklaget, at hans udtalelser ’var upræcist formuleret’, da han sidste år til TV 2 sagde, at han kæmpede imod leveringerne af tryksager til overpris fra Terpo Tryk, partiavisen Land Og Folks trykkeri.

I SF’s bagland, mener man dog ikke, at Ole Sohn har givet modstridende oplysninger:

»I bund og grund mener jeg, at der er langt mere politisk drilleri, end der er egentlig substans i denne sag. Og det er deprimerende,« siger Trine Pertou Mach.

— Så du mener ikke, at det er relevant at få belyst, om Ole Sohn har givet skiftende forklaringer?

»Jeg synes egentlig ikke, at han har givet skiftende forklaringer. Men det er selvfølgelig ærgerligt, at der er givet uklare oplysninger, og det ville vi alle nok gerne have været foruden. Men sagen er grundlæggende helt uvæsentlig for dagens politiske debat,« siger hun.

Tilbage på sporet

Også Vibeke Rosenørn, medlem af SF siden 1992 og nuværende medlem af landsledelsen, mener, at Ole Sohn har forklaret sig tilfredsstillende:

»Han har gjort, hvad han kunne — og indvilger igen og igen i at forklare sig ned til mindste detalje. Nu må det være op til jer journalister at sikre, at vi i Danmark kommer til at snakke om nogle af de afgørende politiske valg, vi står over for,« siger hun og fortsætter:

»Det er et meget stort problem for regeringen og for Danmark, at der bliver talt om alt det, der ikke er væsentligt for Danmark lige nu.«

Hun henviser til, at ikke blot sagen om Ole Sohn, men også en lang række andre personsager har fyldt så meget i medierne de seneste måneder.

»Imens står vi med en ny finanslov, der er ret så vigtig, og hvor SF har fået en række mærkesager igennem. Det her er fuldstændigt ude af proportioner.«

Jacob Hvidhjelm fra landsledelsen mener, at det er både problematisk og ærgerligt, at sagen fylder mediernes dagsorden.

»I en tid, hvor det lykkes SF at sætte et markant præg på finansloven og på regeringen generelt, er det selvfølgelig frustrerende. Men der er ikke så meget andet at gøre end at insistere på at tale politisk indhold frem for ligegyldige personsager.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nej, der er ikke megen substans i den sager. Men desværre har Sohns besmykkelse af hans handlinger dengang, givet næring til de borgerlige kalkunjægerer.
Det er langt vigtigere for Sohn, SF og befolkningen, at man får gjort op med neoliberalismen og uligheden.
Men her er linien, mere politik til gavn for de rige og, de fattige kan sejle deres egen sø.

Klaus Flemløse

Det er en uanstændig hetz mod Ole Sohn.

De borgerlige + JP burder skamme sig. Hvor er den borgerlige anstændighed henne?

Brian Pietersen

Jeg er ik ligefrem SF'er, men jeg støtter bestemt Sohn, også i denne sag.

Dette er også indsendt til avisen, men nu kommer det da ud her, hvis ikke det optages:
Om at finde et hår i suppen!
VKOs ageren fortsætter ufortrødent her efter valget tilsyneladende i et forsøg på, godt hjulpet af medierne, at få reduceret dansk politik til en underafdeling af den amerikanske Tea-party bevægelse.
Blokkens politiske hovedprioriteringer var som bekendt gennem 10år, udover forstås at køre landets økonomi i sænk, stigmatisere og forfølge dele af landets befolkning samt udkæmpe krige i fjerne egne, at diskutere og lovgive om kamphunde, småknive, burkaer, trørklæder, grænsebomme og tilsvarende essentielle politiske problemer!
Helt i forlængelse af denne vigtige prioritering satser VKO nu med Venstre i spidsen anført af Pinden hele butikken på, at få gennem trævlet begivenheder der ligger 20 år tilbage i tiden ned til mindste detalje.
Resultatet er foreløbigt, at et helt afgørende spørgsmål stilles til afklaring i 3 nyhedsudsendelser på landsdækkende TV, i dagens TV tid kun overgået af kronprinseparrets royale besøg i Australien:
Gik Ole Sohn straks i gang med at afvikle overfaktureringen fra DKPs trykkeri til Sovjet, da han havde vundet opgøret i partiet for over 20 år siden, eller pas nu på – det store og afgørende issue – afviklede han først butikken over et ½ års tid godt og vel endda?
Eller, eller hold nu fast, har Ole Sohn i 2010 ment, da han sagde, at han straks afviklede den fordækte kapitaltilførsel fra Sovjet til fremme af paradiset på den gode danske muld, at han straks gik i gang med at afvikle sagen på god reformistisk vis på et ½års tid eller så, eller har han ment, at det skete som en ægte revolutionær storm på Vinterpaladset, i et hug så at sige?
Altså var manden ude og pisse eller var han ikke, inden han fik afviklet støttekronerne fra kammersjukkerne i SUKP for 20 år siden?
Eller da det gælder om, for at tilfredsstille Venstre, Pinden og medierne, at være helt præcis, for ikke at blive beskyldt for letsindig omgang med sandheden, sagde Ole Sohn i 2010 til TV2, at han lige var ude for at pisse inden han startede oprydningen for 20år siden eller sagde han, at han havde holdt sig, til han havde fået ryddet op?
Se det er et afgørende spørgsmål at få afklaret her, hvor VKO har pantsat landet i bundløs gæld til den internationale finanskapital og agter at fortsætte med ufinancierede skattelettelser bare i massivt større omfang applauderet af Vestagers radikalt liberalistiske bande!
Ja, Hejsa hvor det går her i Klodshans’ hjemland!

Venstreløvernes jagt på kommunistspøgelset

Venstre har haft 10 år til at undersøge Ole Sohn. Hvorfor kommer Venstres harme frem i lyset først nu? Det er jo ikke en ukendt sag, at Ole Sohn fra 1987 til 1991 var formand for DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, og havde tætte bånd til Sovjetunionen.

Mit gæt: Retoriske tricks. Hvis man bliver ved med at påstå noget, så begynder nogle at tænke, at der er noget om snakken. Anders Fogh Rasmussen er jo bøsse, ikke sandt? Tror nogle.

Så nu kører den. Ole Sohn er en sikkerhedsrisiko på grund af hans fortid i DKP. Man konstruerer noget ved at klippe og klistre diverse udsagn sammen, og nævner det tilpas mange gange og så håber man at folk vil begynde at tro på det. Det er som at tale meget og ofte om Yetien og Loch Ness uhyret, og det ender med at nogle tror på at de kryptozoologiske dyr eksisterer i virkeligheden. Og der er påfaldende mange der er faldet for retorikken når man læser debatter på Facebook og kommentarer til avisernes spalter. Venstres Martin Geertsen strækker sig endnu længere på Facebook og undrer i al stilfærdighed sig over, hvorfor Danmarks Radio ikke laver en udsendelse om Ole Sohns sikkerhedsgodkendelse. Nå. Bor vi i Berlusconien?, spørger jeg.

Den slags retoriske kneb virkede i den grad for Tea Party bevægelsen i USA, der spredte påstanden om at præsident Barrack Obama er muslim og ikke er født på amerikansk jord. Uden nogen som helst dokumentation, men man forstærkede påstanden ved at fokusere på præsidentens fulde navn. Barrack Hussein Obama. Hussein. Det er jo et muslimsk navn! Der er mange der tror på Tea Party bevægelsens udlægninger; at Obama i virkeligheden er muslim og har tiltusket sig magten på et forkert grundlag.

Når det er sagt, så er det er også ret interessant, at man på den ene side blindt stolede på PET når snakken faldt på administrative udvisninger. Den gang sagde man, at man stoler på at PET undersøger sagerne meget grundigt. Der var der ikke noget med uvildige undersøgelser. Men i opposition, når Ole Sohn kommer på banen, så er der noget skummelt ved PET og så skal det hele endevendes. Søren Pind mener at der er basis for en uvildig undersøgelse. Vel at mærke, at stort set ingen ved hvad PET’s vurdering er.

For mig at se, så er det en skizofren tilgang Søren Pind og andre Venstreløver har, der ikke har udgangspunkt i andet end deres politiske dagsorden. Den nyslåede opposition består i mine øjne efterhånden af en flok dårlige tabere, der ikke kan klare, at de har tabt regeringsmagten. Nu fører Pind og co. sig frem på alle led og kanter og bruger meget tid og energi på at jagte Yetien og Loch Ness uhyret, i stedet for at arbejde med reelle aktuelle problemer. F. eks. at skabe løsninger der kan få Danmark ud af den finansielle krise. Jeg tror, at den gennemsnitlige dansker interesserer sig meget mere for rigets tilstand, end hvad der måske, eventuelt, udokumenteret og hearsay-agtigt foregik for 20 år siden.

På Kristian Madsens blog Politiken har jeg indsat flg, der viser man (pressen/Politiken m.fl.) er med til at skabe og udvikle historien, sådan nærmest på egen hånd:
Politiken 21/11-11 ved John Hansen:
Hårdt presset af nye oplysninger i først Politiken, senere Morgenavisen Jyllands-Posten og Berlingske Tidende i weekenden, erkendte Ole Sohn på TV 2 i aften, at den udtalelse ikke var sand.
»Jeg medgiver gerne, at udtalelsen fra dengang kan mistolkes, og det beklager jeg«, siger han nu
I oktober 2010, da alliancen med Socialdemokraterne havde bragt SF tæt på ministerposter, ændrede Ole Sohn sin forklaring til det modsatte – han havde standset trafikken, så snart han opdagede den, sagde han til TV 2:
»Da jeg fandt ud af, at vi modtog ordrer - eller penge i form af ordrer og andet - så sagde jeg: »Det her går ikke, det er simpelthen ikke værdigt« - og derfor satte jeg ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i Dronningens Tværgade«.

1) Sohn siger IKKE at hans udtalelse til TV2 ikke var sand eller forkert (som Politiken påstår), han siger, at den ”kan mistolkes”.
2) Sohn sagde ikke, at han havde standset trafikken, så snart han opdagede den (igen som Politiken påstår). Sohn sagde derimod, at han ”satte ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i
Dronningens Tværgade.” (Enhver idiot burde kunne indse, at et så omfattende projekt IKKE kan gennemføres på hverken én dag eller måned, min bem.)

Sohs brøde eller dumhed består i, at sige noget, der bare med risikoen 0,000001% kan mistolkes. Han burde vide hvordan de borgerlige journalister arbejder også på Politiken, selv om chefredaktør Kristian Madsen meget vel kan se splinten i sin næstes øje, men slet ikke kan skimte pælen i sit eget og i sin egen avis..
Lad os lytte til den gode Kristian Madsen Politiken 07/11 (ovenstående), hvor JP får en svada for useriøs journalistik mm:
”Men denne sidste runde af sagen er mest af alt et udtryk for, at JP som sædvanlig har flyttet deres ledersider ind på journalistikkens plads, og at Søren Pind har svært ved at acceptere, at danskerne, modsat Venstre, har tilgivet Sohn hans fortid.”
Inden dette citat har KM da, som alle i den her sag, fortaget den sædvanlige helgardering, når de om Ole Sohn siger og gentager det så tit, at der vel må være noget om det, udfra røgen og branden:
”Og han har mest af alt sig selv at takke for, at sagen stadig lever, ved ikke at have talt rigtigt ud om tingene i tide.”
Dette sidste udsagn gentager KM sammen med Kristiansen i dagens (22/11) Tirsdagsanalyse på TV2 News igen og igen, uden på nogen måde at indholdsbestemme dette helt intetsigende udsagn, der, hvis det ikke bliver defineret, er ren elastik i metermål som argument betragtet eller rettere ”et rigtigt sladder argument”.
Ingen på denne jord vil kunne leve op til dette krav, eller omvendt vil alle kunne blive beskyldt for ikke at have opfyldt kravet.
Når der samtidig er tale om bevidst og vildledende tolkninger af udsagn fra Sohn meget tæt på det løgnagtige, jf. ovenstående dokumentation af direkte tendentiøse eller klart forvrængede tolkninger af mandens udsagn, som derefter fremadrettet behandles som den skinbarlige sandhed, ja så er den journalistiske troværdighed lig nul, og Politiken har (som JP) ”flyttet deres ledersider ind på journalistikkens plads.”
Kristian Madsen skulle prøve at genhøre dig selv (og Kristiansen) på TV2 News d.d., det er direkte pinligt!

Er det rimeligt.?

Er det rimeligt, at private mediehuse skal kunne sætte den politiske dagsorden i det statslige mediehus.?

Er det rimeligt, at private mediehuse skal kunne forhindre landets statsminister i at kunne fortælle landets borgere, på de ugentlige pressemøder, hvad hun mener er landets udfordringer for øjeblikket.?

Er det rimeligt, at private mediehuse i dag har så stor magt, at ingen regeringspolitikere tør kritisere deres dagsorden af angst for mobning.?

@holger madsen.

-og er det rimeligt, at politikere lyver. Meget af debatten skyldes jo Sohns noget tvetydige forhold til sandheden.

Hans Jørgen Lassen

Hvad kommer det Sohns virke som minister ved, at han for tyve år siden var kommunist?

Hvorfor skal han stå til regnskab i pressen for, hvad han gjorde eller vidste for tyve år siden?

Havde han begået alvorlig kriminalitet, ville han naturligvis ikke være værdig til at sidde som minister, men det er han jo slet ikke anklaget for.

Han bliver bebrejdet noget så latterligt som, at DKP for tyve år siden (tyve år!) modtog penge fra Sovjet, noget der er fuldstændig lovligt.

Man vil have, at Sohn offentligt skal angre. Angre hvad? At han havde kendskab til og medvirkede til noget, der var helt legalt?

Næh, debatten skyldes én og kun én ting, nemlig at VKO er frustrerede over at have mistet regeringsmagten. Derfor vil de på enhver mulig måde gøre livet surt for regeringen, og de undslår sig ikke for at bruge underlødige metoder.

Thomas Christensen

Jeg fatter ikke den fokus på penge fra Moskva. Sohn var formand for kommunistpartiet og forventede vel at blive diktator i et totalitært kommunistisk Danmark - og tungekyssede med Honecker mens østtyske borgere blev skudt i forsøget på at forlade kommunismens idealsamfund.

Det er disse forhold, der gør manden fuldstændigt uegnet til et tillidshverv. Selvfølgelig fik han penge - og selvfølgelig lyver han om det. Det er bare ikke relevant.

Jette Lundquist

Velkommen til regeringsmagten !

Magen til tuderi om pressehetz og lignende viser blot, at man ikke har indset, hvordan der er at få magtens beg på fingrene, men man lærer det altid ----nogle gang på den hårde måde som Sohn.

Han kunne dog ved at have lagt sig fladt ned tidligere have undgået alt det her, men hans pinagtige og krampagtige forsøg på at tie det ihjel var udtryk på kollosal manglende politisk tæft. det er dog ikke overraskende, at SFs bagland stadig klapper i hænderne som små lemminger (kan de klappe ;o) over den omvendte DKPformand ?, hvad havde journalisten regnet med ??

Dorte Sørensen

Kim Øllgaard
I DR1 s Afenshowet sagde de konservatives gl. sindoktor Krause-Kjær meget fint ,at hvis Ole Sohn skulle beskyldes for at lyve så løj alle politikere og de fleste endda endnu være.

PS. Nu har P1-morgen en fra Weekendavisen og en fra JP inde til debat om Ole Sohn og de er enige om at han er et problem for regeringen samt den megen tale om løftebrud .Osv.……
Dog indrømmer Harris fra Weekendavisen at regeringen er kommet godt igennem Finansloven .

Dorte Sørensen.

jeg er da ikke i tvivl om, at de fleste politikere lyver på et eller andet tidspunkt.
Men er det ikke i orden, at afsløre de løgne?

Dorte Sørensen

Kim Øllgaard
Hvor har Ole Sohn direkte løget? Han har hele tiden sagt, at DKP modtog penge – han har forsøgt at stoppe det og har ikke selv modtaget penge.
Derudover fik socialdemokraterne støtte fra fx CAI til deres overvågning af flere fra den kommunistiske top. Det var her at Kjeld Olsen var med.

@Holger Madsen

Journalistikkens formål er at få sandheden frem. Intet mindre.

Du kan så i øvrigt også spørge, hvorvidt det er i orden, at politikere en masse ansætter kommunikationsfolk og spindoktorer til at slørre sandheden overfor befolkning?

@Dorte Sørensen

Hvis du ikke har fulgt med, så har han indrømmet det også.

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2615279.ece

Hans Jørgen Lassen

Nicolai skriver:

"Journalistikkens formål er at få sandheden frem."

Tjah, man må vel også anlægge et relevanskriterium?

Hvor relevant er det for noget som helst, at DKP har modtaget penge fra Sovjet, og så tilmed for tyve år siden?

Det er da vist det, man kalder en gammel nyhed, for det har været almindeligt kendt i årevis. I øvrigt er det aldeles uinteressant, da det er fuldt lovligt for et parti at modtage økonomisk støtte, såmænd også støtte, der kommer fra det store, stygge Sovjet.

Så det er ikke almindelige journalistiske principper, der gør sig gældende her.

jeg mener helt klart, at den ene løgn ikke berettiger den anden.
Og Sohn fejl kan ikke bortforklares med, at andre også er det.
selvfølgelig er det pinligt, at pressen ikke er lige interesserede i alle sager - f.eks. Bendt Bendtsens grove og gentagne overtrædelser af våbenloven, men det kan stadig ikke bruges om undskyldning for andre.

Dorte Sørensen

Nicolai Hansen
Ja det er JPs fremstilling – Du kan læse andre fremstillinger bl.a. i DIIS redegørelser om sagen.
JP har en politisk interesse i at sværte Ole Sohn til, det bør vel også tages i betragtning.

Hvad er den største trussel mod demokratiet og for den sags skyld danske interesser?

Ole Sohns fortid som DKP formand med dertilhørende ansvar for relationen til Sovjet. En fortid han har kortlagt, reflekteret over og en fortid som har gjort ham klogere. Vi ser vist allesammen verden med andre øjne end vi gjorde for 20 år siden.

Eller, en række politiske partier som nu og gennem mange år har modtaget betydelig økonomisk støtte (omfanget er de ikke meget for at offentliggøre) fra A.P.Møller. Samme politiske partier har forhandlet en aftale omkring Nordsøolien i stand med samme Hr Møller, en aftale som ifølge eksperter har kostet staten et anseeligt milliardbeløb.

Hvilken af de to sager er den største trussel mod landet og demokratiet? Og hvilken af sagerne tiltrækker opmærksomhed?

Ja og man kan supplere Mortens kommentare med:
Hvor er der tale om en "sikkerhedsrisiko" grundet mulighed for "afpresning", lalleglad følgagtighed og lignende, som Pinden rejser rundt med og forsøger at sælge.
Fra Mærsk og oliegiganterne overfor for VKO ministre eller de radikale ministre og Marianne Jelved (som er direkte ven med Mærsk)?
Eller Moskva overfor Ole Sohn?
Ja her kan man sige, at det allerede ser ud til at have virket i første tilfælde medens andet tilfælde kun eksisterer i tågede koldkrigs hjerners fantasi!

Det atørste problem er ikke nogle latterlige VKO politikere, men pressen og medierne.
Medierne er totalt ligeglade med borgerne og hvad der er ret og rimeligt at orienterer disse om.
Lad et oprør brede sig og lad os droppe de lortemedier. Lad dem mærke det på pengepungen.

Torben Petersen

Med min bedste vilje kan jeg ikke se, at Ole Sohn har løget. Han har forklaret at han stoppede trafikken med tilskud fra Moskva da han fik flertal til det, og han har uddybet, at han i en periode var nød til at insistere på, at indgåede aftaler om trykopgaver skulle opfyldes, så en kontrolleret afvikling af DKP økonomiske afhængighed af Moskva kunne gennemføres.

Stridspunktet er vist, at højrefløjen mener, at Ole Sohns formulering i TV2 om, at han "straks" han fik flertal til det stoppede tilskudene indebærer, at Sohn også skulle have standset de igangværende arbejder.

Det er en meget stram fortolkning, og en fortolkning, der må stå for fortolkerens egen regning, og den efterlader ikke plads til, at Sohn kan have optrådt som Bonus Pater og sikret enhver sit herunder at medarbejderne fik deres tilgodehavender i henhold til de indgåede overenskomster.

Men Sohn optrådte rent faktisk som Bonus Pater, og fik gennemført en kontrolleret afvikling af Land & Folk, Terpo Tryk og ejerjskabet af den store ejendom i Dr. Tværgade.

Højrefløjen mangler med andre ord forståelse for den opgave Sohn stod over for (og hvad den indebar), når den så stramt forsøger at fortolke hans ord om, at han "straks" han fik flertal gik igang med at afvikle DKP's økonomiske afhængighed af Moskva.

Dk's erhvervs- og vækstminister taler usandt om pengetransaktioner !
Usandheden er klart dokumenteret selv i Information's korte samendrag af sagen under artiklen.
Det mener SF og Informations læsere ikke er noget problem? Haha

Var klar til nye afsløringer i Sohn-gate, er kun et spørgsmål om tid...

Hans Jørgen Lassen

peter jensen,

der er endnu ikke blevet påvist en eneste ulovlighed, som Ole Sohn eller DKP skulle have begået.

Man har kaldt tilskuddene for "sorte penge", men ingen har endnu kunnet påvise, at der var tale om ulovlige transaktioner. Ja, man har slet ikke forsøgt, vel vidende, at det ville være futilt.

Så har man, da der nu ikke forelå ulovligheder, forsøgt at hænge Ole Sohn op på uklare udtalelser, mumlen i hans sparsomme skæg, udtalelser, der naturligvis i pressens udlægning har fået alt, hvad den kunne trække og mere til. Det tangerer ligefrem fordrejninger.

Det er pinligt, at man forsøger at fælde en mand og chikanere en regering på så tyndt grundlag.

Jeg fristes til at kalde VKO og deres pressemedløbere og lakajer, heri indbefattet Information, der ukritisk viderebringer hvad som helst fra Ritzau, dette institut for normaltbegavede, konforme, stereotype, forhudsforsnævrede journalister, for dårlige tabere.

Det er simpelthen usportsligt.

Morten Pedersen

"Hvad kommer det Sohns virke som minister ved, at han for tyve år siden var kommunist?"
Han var ikke bare kommunist, han var leder af DKP og bakkede med besøg og i skrift op om DDR og de andre øst-lande.
Han har aldrig formået at gøre rede for de overvejelser der fik ham til at undsige dette verdenssyn, kun at han nu ser tingene anderledes, og for mig er dette manglende ræssonement grunden til at jeg mener det er en fejl at give ham en ministerpost.
Igen: Kommunismen har en så blodig historie at det hænger fast når man har siddet som formand og talsmand for ideologien

Jeg kan oplyse at det ikke kun er SF's bagland der støtter Ole Sohn.

Hans Jørgen Lassen

Morten,

Ole Sohn har ingen pligt til offentligt at skrifte.

Han har ikke begået nogen forbrydelser og er ikke anklaget for nogen.

Det her er jo ren skær kommunistforfølgelse a la McCarthy.

Hans Jørgen Lassen

Jeg støtter ikke Ole Sohn personligt, og heller ikke hverken DKP eller SF.

Men denne her hetz er simpelt hen for usmagelig.

Bevis, at manden har begået en forbrydelse, så kan vi snakke om tingene.

Morten Pedersen

Hans Jørgen: Sohn har ingen pligt til at skrifte, men det virker oplagt med en forklaring ( på hvorfor han forlod kommunismen som ideologi)
Han har ikke begået forbrydelser, men som minister bør man have tillid til hans dømmekraft.
Det er ikke kommunistforfølgelse som ved McCarthy, det er en historieløs sammenligning.

Jeg havde i min ungdom bøger fra Bader-Meinhofs Rote Arme.
Skulle jeg bestride en ministerpost synes jeg det var rimeligt at jeg blev afkrævet en forklaring på mit ideologiske skifte.

Men denne diskussion er træls i sin timing, da denne er besluttet af JP og Venstre, der med fordel kunne diskutere Brian Mikkelsen/apartheidstyret og Løkke/Taleban fra nogenlunde samme periode som Sohns DKP.

Grundlæggende er problemet pressens / samfundets dobbelte standarder: man kan have været pletfri og alligevel ikke god nok til politiske topposter.
Og i dette rum - mellem regler og "moral" - sælger journalisterne blade. I massevis - og borgerlige politikere benytter lejligheden til at påpege, at selvom de hylder demokratiske regler, mener de at DKP og partimedlemmer har forbrudt sig mod "Danmark".
Dobbeltmoralen er en af de væsentligste drivkræfter i de borgerliges revanchistiske kamp mod fortiden.
Og væsentlighed: hvor er opgøret med vækstparadigmet? hvor er miljøet?

Andreas Beierholm

Hvor er det utroligt at der er mere fokus på Ole Sohn end på finansloven. Det fortæller noget om den moderne journalistik.

At der er tale om en pressehertz mod Ole Sohn fra Venstre alias Søren Pind i et kedeligt samarbejde med især de borgerlige aviser, er der vist næppe megen tvivl om.

I det hele taget, er den skrivende danske presse, med undtagelsen af få opblødninger, såsom Politiken og Information, gennemsyret af borgerlig observans. Og det er noget så let at undersøge, nemlig ved at følge med i hvad eksempelvis JP og Berlingske ustandseligt bringer til torvs blot for at miskreditere og ødelægge den ny regering.

I Ole Sohns tilfælde er det direkte usmageligt, for er der én som har gjort om med sin fortid, så er det jo netop Ole, thi efter Murens fald, så har han jo med ildhu været med til at producere film og bøger, om netop Sovjetunions gru og elendighed. Så helt ærligt, hvad er der at komme efter?

Derimod vil det glæde mig (og sikkert flere andre), hvis Søren Pind lige gad ulejlige sig med at gå USA efter i sømmende, for derved at gøre ligesom Ole Sohn, nemlig undersøge skyggesiderne i dette land. Og som efter at Søren Pinds forbillede, Ronald Reagan, blev præsident blev overladt til grådige pengehajer og våbenindustrien, således at fattigdommen og udbytningen i dag er en svøbe i dette førhen så mægtige land.

Denne selvransagelse kunne måske også inspirere partikammeraten Lars Løkke til at undersøge, hvor galt det egentlig gik i Afghanistan efter at han var dernede og hvor han i fuld muhadjin-dragt overrakte en pæn pose penge til en flok oprørere, som jo kort tid efter foretog den forbløffende forvandling til Taleban.

Og hvad med ham Søren Espersen, tågehornet fra Himmerland, som jo mener, at det er palæstinenserne der terrorisere Israel og ikke omvendt, og det derfor er helt i orden at Israel bygger sig en kæmpe betonmur uden om deres ulovligt oprettede beboelser.

Jo, det bliver herligt at se de borgerlige politikere toner frem i aviser og på tv-skærme, for at gøre som Ole Sohn har gjort det: nemlig at gå på opdagelse i hvad skyggesiderne af deres begejstring gemte … og gældende for en del af de borgerlige, stadig gemmer, for kapitalismen iklædt den sorte ny-liberalistiske mundering er så skræmmende, at der snildt kan produceres flere horrorfilm derom - ikke fiktion, men derimod dokumentar!

Niels Engelsted

Det er svært at være en frafalden og angrende kommunistformand. Der er ingen, der tilgiver en. Det så vi med Larsen, og det ser vi nu igen med Sohn. Uretfærdighed er verdens løn, lær det!

Jens Jørn Pedersen

Fra Venstre og pressen ser vi en manglende respekt for demokratiet. Hvis de får magt som de råber højt, så bliver Danmark et ubehageligt sted at være.

Det har varet 200% for meget med de foregående 10 år.

Jeg græmmes!

Tænk at få muldvarpen (LLR) som regeringsleder, det ville være frygteligt på alle niveauer!

Jens Jørn Pedersen

Al det, som vi kunne kalde etik er gået fuldstændig i opløsning gennem VKO's 10 årige destruktion.

Jens Jørn Pedersen

I relation til VKO, så hylder de, at angreb er det bedste forsvar.

Blot kan jeg ikke se, hvorledes Venstres bagland kan se det som kontruktivt ikke at ville følge den demokratiske beslutning, der ligger i en folkeafstemning.

Det kan kun være muldvarpen (alias LLR) der støber disse kugler. Muldvarpen har aldrig indeholdt nogen form for etik. Øjensynlig gør Venstres bagland heller ikke.

Artiklen er skrevet af en journalistpraktikant, der endnu ikke var født da Ole Sohn blev DKP-formand. Hans ungdom udelukker ikke tilkæmpet viden, men det gør praktikantens faktabox. I boksen springes der fra april 1990: DKP får SUKP-penge, og direkte til oktober 2010: "Jeg har ikke modtaget en eneste krone", siger Sohn (til et andet spørgsmål end overfaktureringen).

Send den unge mand på kursus i kildekritik og simpel research i et par uger - for her ser vi igen hvem der pusher den falske historie ud til læsere, der ofte ikke ved bedre end at tro på deres avis - der oven i købet hedder Information. Og en praktikant, der roder grundigt rundt i de forskellige slags penge, DKP snablede fra Moskva - uden at hjælpe sine læsere. Et lille hint: Allerede for tyve år siden, efter DKPs nedlæggelse, erkendte Sohn pengestrømmen gennem Terpo Tryk.

Hans Jørgen Lassen

Hans Redder har, som Paamand nøgternt påpeger, overhovedet ikke sat sig ind i "sagen".

En pinlig affære for Information at kolportere den slags dilettantisk sjusk, men Redder er jo ikke den eneste af medarbejderne på samme lave niveau.

Fakta interesserer dem tilsyneladende ikke, skønt de er meget nemme at få fat i. Man kan såmænd bare Google, og så ellers lige bruge hovedet og sin kritiske sans.

Journalistik, når det er værst.

Paamand, Lassen og jeg. Vi er da ret enige. Og vi kunne måske godt få en lille flok med os.
Jeg mener..
Hvis Information lærer at ranke sig journalistisk, og faktisk tage sin opgave og sin andel af de 6 mia. kr. mediestøtte alvorligt, ja .. ja så kunne vi måske finde på at være abonnenter, og tage nogle venner med.
Men dette miskmask af mis-Information, hvor man efterplaprer al mulig højreorienteret ævl og pladder. Det - det vil vi ikke betale for. Nixen bixen.

Helt ærligt - nogle gange undrer jeg mig over, hvad der er "nyheder" i dag.

Forleden læste jeg i en britisk avis, at vikingerne - ryd forsiden - brugte SOLSTEN til at navigere med.

Salig Carl Madsen - hvis I ikke kender til ham, er det synd for jer - fortalte allerede i 1974-75 om overfaktureringerne på Terpo Tryk. Det skete, s vidt jeg husker i et portrætprogam i DR og i bogen "Når bladene falder".

(Hans erindringer ligger som lydfil her: http://www.dr.dk/P1/Radioklassikeren/Udsendelser/2010/08/06130813.htm )

Enhver, der kender bare en smule til konspirativt arbejde - vil kunne sige sig selv, at russerne ikke ville give DKPs formand penge.

De ville i stedet gå til folk, som måske slet ikke var en del af partiet - officielt.

Mens Aksel Larsen var DKP-formand i 30erne, fik han sgu da heller ikke penge - de gik til Richard Jensen, som var kommunist og formand for søfolkene...

V & K's kampagne mod Ole Sohn kommer i et helt nyt perspektiv fra i dag.
Det står nu klart at tidligere Erhvervsminister Brian Mikkelsen har godkendt en skatteyderfinansieret støtte til Amagerbanken til tros for advarsler. Amagerbanken har støttet især Venstre med penge til valgkampe gennem mange år.
Så selvfølgelig skal den nuværende erhvervsminister lige karaktermyrdes inden skelletterne vælter ud af VOK-skabet i selvsamme ministerium.

Der ville sikket være en anden lyd i piben hvis det var V eller K der modtaget pengre fra højre diktaturer som Franco's Spanien, Pinnochet's Chile eller Hitlers Tyskland..

Er ellers ret tilfreds med Hr Sohn performance som ehrversminister så langt. Han udtaler sig næsten borgerligt og fornuftigt efterhånden.

Chris - jeg er ked af at måtte sige det; men du er åbenbart ikke klar over, at der faktisk var KUere på Franco-siden.....

Hele DF-toppen var dyrt betalt i lommen på en korrupt Taiwan-præsident, der nu er i fængsel på livstid. Det har aldrig været en avis-historie. Så jo, piben har en ganske rigtigt en helt anden lyd om den slags - den bliver til en hundefløjte, som kun ganske få med god hørelse opfanger.

Hans Jørgen Lassen

Henrik skriver:

"der faktisk var KUere på Franco-siden"

Ja, og der kæmpede kommunister på den anden side. Også danske, vist omkring et par hundrede. Plus lige så mange, der ikke var partimedlemmer.

Jeg havde den ære at sidde til bords med en af dem for mere end 30 år siden til en temmelig fugtig frokost i Viborg hos en nu afdød anarkist.