Læsetid: 4 min.

På vej ud af helvede med gratis heroin

Mens narkomanerne venter på fixerum, har Valmuen i København i snart to år gjort livet bedre for 65 af dem — de får gratis heroin under opsyn. Nogle kommer helt ud af misbruget
Karsten Fatum har været narkoman i 19 år. Nu får han under lægeligt opsyn gratis heroin udleveret til sit fix i Nordvest i Valmuen. Her gør han klar til at sprøjte stoffet ind med en ny ren sprøjte med mere.

Karsten Fatum har været narkoman i 19 år. Nu får han under lægeligt opsyn gratis heroin udleveret til sit fix i Nordvest i Valmuen. Her gør han klar til at sprøjte stoffet ind med en ny ren sprøjte med mere.

Jakob Dall

21. november 2011

Der ligger nogle stykker i sofaerne med et saligt smil efter dagens første skud heroin. Narkomaner.

I det store lyse opholdsrum får andre noget morgenmad. Afslappede går de rundt. Narkomanerne. Derude i Nordvest, hvor staten i snart to år har sørget for import af heroin fra Schweiz, så 65 heroinmisbrugere kan få deres stof. Gratis.

Stedet hedder Valmuen og ledes af Københavns Kommune. I et noget klinisk rum, er der indrettet pladser til, at seks personer kan sprøjte rusgiften ind i en åre eller direkte ind i en muskel, hvis alle årene er smadret af for mange nålestik. Sygeplejersker våger over dem og kan hjælpe med at finde et egnet sted at stikke.

»Efter familiepleje er det her, det bedste jeg har oplevet,« siger Karsten Fatum, 48-årig fra København.

»Det er første gang jeg oplever et sted, som kører, som misbrugerne vil have det,« siger han. Til næste år holder han måske sit 20 års jubilæum som narkoman.

De seneste 10 år har samfundet sat ind for at mindske antallet af dødsfald, der skyldes misbrug af narkotika.

Det beskidte liv

Men de seneste tre år har tallet været stabilt omkring fem dødsfald om ugen hovedsageligt af overdosis.

»Vores opgave er ikke, at få vores klienter afvænnet, men at mindske skaderne ved misbruget,« siger lederen af Valmuen, Torben Ballegaard.

På det illegale marked kan heroinen være uren. Narkomanen ved ikke med sikkerhed, hvor kraftigt stoffet er, og risikerer en overdosis. Og så er der problemet med sprøjten. En uren nål giver bylder og betændte sår. Hvis de deler sprøjte, kan de smitte hinanden med hiv og hepatitis, som ikke er ukendte sygdomme blandt narkomaner. Det slipper de for i Nordvest.

Klokken otte om morgenen begynder de at stå i kø ved Valmuen. De vil være sikre på, at der er heroin, når dørene åbnes klokken ni, og det bliver deres tur. Selv om de får at vide, at der er rigeligt.

»I starten var det spændende. Så var det et helvede, når jeg ikke havde noget stof. Og nu er det et fængsel,« siger Karsten Fatum om sin afhængighed.

Men i Valmuen kan han i det mindste få sin heroin uden den uro, der er ved selv at skulle skaffe de mindst 1.000 kroner om dagen til det.

Bedre end metadon

Klokken tre om eftermiddagen er det tid til dagens andet fix, inden Valmuen lukker og brugerne sendes hjem med lidt metadon for at klare sig gennem natten.

Da Valmuen åbnede var målet at få narkomanerne ud af det illegale misbrug og tilbyde dem et lovligt.

»Men nu kan vi se, at det også er muligt at komme helt ud af misbruget,« siger Torben Ballegaard.

Det er en betingelse for at få heroin på Valmuen, at man bliver fundet egnet og indskrevet.

Brugerne skal i et år inden have forsøgt sig med den lægeordinerede metadon, der skal tage abstinenserne, når heroinen lægges på hylden. Til gengæld får de så endnu værre abstinenser, når de vil ud af metadonen.

Men brugerne på Valmuen har opdaget, at de kan optrappe heroinen og slippe metadonen, inden de vil afvænnes fra heroinen.

»Seks af vores brugere er i gang med døgnbehandling et andet sted for at blive afvænnet. En, der var med fra starten, er ude af sit misbrug,« siger Torben Ballegaard.

Mere social indsats

Den sundhedsmæssige ramme omkring udlevering af heroin til narkomanerne fungerer helt fint.

Stoffet er nøje doseret i forhold til den enkelte narkoman, nålen er ren, og en sygeplejerske tager sig af sår og dårligdomme. Alligevel kunne det godt være endnu bedre.

»Der måtte godt være flere steder med uddeling af heroin i København. Det kan være besværligt for brugerne at komme frem til Nordvest med det offentlige,« siger Valmuens leder Torben Ballegaard.

Og det kan være en af forklaringerne på, at Valmuen måske først til næste år, når op på de forventede 100 indskrevne brugere. Nu er der 65.

»Vi opnår en tæt kontakt med brugerne, som de slet ikke kan få i de andre kommunale tilbud. De kommer her hver dag, fordi vi har heroinen at lokke med, og derfor kan vi bedre få snakket med dem og gjort noget ved deres problemer med økonomi, bolig og arbejde,« siger han.

Man kan ikke bare henvende sig på Valmuen eller lignende steder i Odense, Århus og Esbjerg og få sig et skud heroin.

Brugerne udvælges. De skal være rimelig velfungerende. De kaotiske vælges fra. Men selv blandt de ’bedst egnede’ narkomaner er det svært at give dem en ny identitet som en beskæftigelse kunne være.

»Vi kan desværre ikke se muligheder i aktivering eller job. Det er svært at kombinere med de to daglige udleveringer af heroin, som de skal møde op til. Indtil da kan vi være med til at give dem en værdig tilværelse,« siger Torben Ballegaard.

Men lige det med jobbet er noget, som en narkoman med tyve års erfaring nikker til:

»Det bedste ville være, hvis jeg igen fik tilbudt et job som langturschauffør. Så ville jeg blive stoffri på en måned«, siger Karsten Fatum.

Det er 10 år siden, han sidst kørte lastbil. Den gang foregik det helt lovligt. På metadon.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En enkel og værdig måde at behandle heroinmisbrugere på - og det virker tilsyneladende godt - så hvorfor ikke udvide tiltaget og lave nogle flere steder som Valmuen?

65 down and 12935 to go! Der er altså meget lang vej endnu.

Det lyder vildt overdrevet; måske er det ikke alle "misbrugere" i statistikken, der passer ind i mit forudindtagede billede af en stiknarkoman i slutfasen, som skal skrabe sammen til et fix morgen og aften.

Det er selvfølgelig ikke sikkert alle 13000 stiknarkomaner er på morfinlignende stoffer.

Men hvis de skal score omkring 13 millioner om dagen, hovedsaglig ved indbrud, så er der mange penge at spare for os stakkels parcelhusejere :-)

Og så det er jo heller ikke at foragte, hvis 13000 af vores medborgere kan få et meget bedre og sundere liv.

Det er jo nok for sent at få dem på finansloven, men hvis en valmue kan hjælpe 65, kan vi så ikke straks planlægge 50 mere? Vi kan financiere det ved en skat på lovliggjorte stoffer, og omskole alle narkorelaterede toldere og betjente til at arbejde i fixerummene.

Vi er nødt til også at åbne op for de mere kaotiske tilfælde, som måske skal håndteres kammeratligt.

Jens Overgaard Bjerre

Der er en pudsig ting ved artiklen, at der står, at metadon er sværere at komme ud af end heroin. Det er da mærkværdigt at man gør narkomanerne mere afhængige i hjælpen, end de var forinden.

René Munk Andersen

Lidt underlig faktaboks: 23000 stofmisbrugere i alt, ud af dem er 10000 hashmisbrugere og de resterende 13000 bruger sprøjte. Men... er folk der spiser en masse ekstasy piller eller sniffer amfetamin og speed slet ikke stofmisbrugere så? Hvad er det så lige de misbruger?

Jesper Frimann Ljungberg

@Jens Overgaard Bjerre.
Det er jo klart, Metadon er et medicinal firma produkt. Der er afhængighed jo også et '+'. Du skal jo ikke have et produkt der kurerer, men et der fjerner symptomerne og gør folk afhængige. Det hedder at udvikle markedet.

@René Munk Andersen
Der er mange der er afhængige af mange ting. Det ligger til os mennesker. Man kan feks. nemt blive afhængig af Cola.

// Jesper

René Munk Andersen

Jesper:

Ja, det ved jeg såmænd godt. Synes bare det var lidt underligt at udelukke alle dem der sniffer og spiser piller fra at være stofmisbrugere.

@René Munk Andersen:
Der er som bekendt forskel på at være stofbruger og stofmisbruger. Ligesom der er meget langt fra de 11.000 skønnede cannabismisbrugere til den (store) andel af den danske befolkning, der bruger cannabis til hverdag og fest, er der også en meget stor del af stimulantbrugerne (ecstasy, kokain, amfetamin, mv.) som formår at opretholde en normalt fungerende hverdag på trods af stofbruget. Kategoriseringen som "misbruger" er først og fremmest en socialpolitisk inddeling, der tilsigter at udpege dem, hvis sociale problemer kan henføres til stofbrug. Derudover bruger en ret stor del af dem, der i egentligste forstand er eks. kokain-misbrugere, injektion som administrationsvej.

Generelt omkring metadon:
Metadon er ikke længere førstevalgspræparat, hvor buprenorphin eller naxolon anbefales netop pga. lav toxicitet og lavt afhængighedspotentiale. Imidlertid er en stor del af de opiat/opoid-misbrugere, som i dag bruger metadon kommet i metadon-behandling da der ikke var andre muligheder og det vurderes i dag at være svært at udtrappe disse patienter, som typisk er meget svage, af metadonbehandlingen kan være for farligt for dem - specielt fordi eks. buprenorphin er kontraindiceret ved nedsat nyrefunktion, hvilket er meget udblandt blandt denne patientgruppe.

Imidlertid kan jeg trøste d'herrer, heriblandt Frimann, med at den danske stat skal ikke kaster statskassen efter metadon: således koster et døgnsbehandling med injektionsvæske ca 14,5, og et døgns behandling med tabletter koster mellem 10 og 20 kr. Et døgns behandling med oralvæske koster helt ned til 2 kr.

Lennart Kampmann

Forsøget burde udvides og tilbydes alle der er afhængige. For så vidt angår finansieringen burde man overveje om ikke den reducerede kriminalitet i sig selv er belønning nok.

Problemet med stoffer er den medfølgende kriminalitet på grund af de høje omkostninger. Samfundet er bedre tjent med at lade folk få adgang, så de ikke forarmes eller sendes i hænderne på organisaret kriminalitet.

Med venlig hilsen
Lennart

René Munk Andersen

Andreas:
Det ved jeg såmænd også godt! Jeg synes bare stadig der er underligt at der ifølge den faktaboks ikke er EN ENESTE i Danmark der kan klassificeres som misbruger af stoffer der sniffes eller spises. ;)

Fantastisk historie. Jeg kan godt forstå de vælger de mest kaotiske personer fra for at rumme dem de kan nå rent menneskeligt og socialt udover det rent behandlingsmæssige. Der er jo tale om, at man skal starte et sted.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at det er en rigtig god måde, at bekæmpe organiseret kriminalitet.

Anders Sønderlund

@ Rene: Faktaboksen siger 33.000 stofmisbrugere ialt, og ikke 23.000.

God artikel. Initiativet blev ogsaa forsogt i London paa provebasis for nogle aar siden. Evalueringen viste tilsyneladende, at programmet virkede fremragende - hovedsagligt mht afvaenning, mindre kriminalitet, og mindre sygdom blandt stofmisbrugere. Tror dog i sidste ende, at regeringen takkede nej til en fortsaettelse af initiativet.

De '10000 hash-misbrugere' i faktaboksen ?
Er der tale om en gigantisk flovmand af en forveksling med 'røget' heroin (til forskel fra indsprøjtet..) ??
10000 ryger-heroinister og 13000 sprøjtebrugende ...
så lyder det mere sandsynligt.