Læsetid: 3 min.

Per Stig: ’Krigen var rigtig — på de givne præmisser’

’Irak har fået demokrati. Det er i sig selv et kæmpe fremskridt,’ siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K). Han mener, at irakerne, trods vold og politiske kriser, er væsentlig bedre stillet i dag end under Saddam Hussein
Per Stig Møller var Danmarks udenrigsminister fra 2001-2010. arkiv

Per Stig Møller var Danmarks udenrigsminister fra 2001-2010. arkiv

29. november 2011

— Var det rigtigt eller forkert at gå ind i Irak i 2003?

»Krigen var rigtig — på de givne præmisser. Som situationen var i marts 2003, var det en rigtig beslutning. Omverdenen anede ikke, om Saddam Hussein havde de masseødelæggelsesvåben eller ej. I dag er vi blevet meget klogere, men dengang sagde alle, at han havde dem,« siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller til Information. Han fortsætter:

»Diskussionen drejede sig ikke om, hvorvidt han havde masseødelæggelsesvåben, men om hvorvidt FN’s våbeninspektører skulle have haft mere tid til at finde dem. Hvis vi havde givet dem mere tid, ville den militære alliance imidlertid være faldet fra hinanden. Det var en psykologisk kendsgerning og dermed også en politisk kendsgerning.«

Læren fra Irak

— Er situationen i Irak bedre eller værre nu end under Saddam Hussein?

»Alt i alt må man sige, at det er gået fremad. Men der har været opture og nedture — værre nedture, end man havde forestillet sig. Irak har været igennem en borgerkrig osv. Men spørger du kurderne, så har de fået det bedre. Og det samme gælder shiitterne. Det var de to grupper, som blev voldsomst undertrykt under Saddam Hussein. Spørger du sunnierne, så har de mistet meget af deres magt.«

»Men Irak har fået demokrati, hvor regeringen går af, når den skal osv. På det punkt er der sket kæmpe fremskridt. Der er stadig vold og terror i Irak, men til gengæld er den terror, som Saddam Hussein udøvede mod sin befolkning, forbi.«

— Hvad har vi lært af Irak-krigen?

»Vi har lært, at konflikten mellem sunnier og shiitter stikker meget dybere, end vi vidste i 2003. Vi har også lært, at det er vigtigt at have nationale kræfter med, hvis man skal intervenere — og vi har lært, at vi skal have opbakning fra de arabiske lande. Under Irak-krigen havde vi en masse arabiske flag med, men meget få tropper. Det fik Irak-krigen til at ligne en NATO-konflikt mod et muslimsk land. Og endelig har især USA lært — for det var ikke vores bord — at man skal være mere varsom med at tro på alt, hvad eksilgrupper fortæller.«

— Hvad er forskellen på interventionen i Irak og interventionen i Libyen?

»Forskellen er, at i Irak gik vi ind med soldater på jorden for at bekæmpe en hær. I Libyen klarede de det selv, og vi kunne nøjes med luftstøtte. Det var den ideelle situation, hvor der var lokale kræfter, som vi kunne samarbejde med.«

»Der var også større FN-opbakning til Libyen-krigen. Jeg mener jo stadig, at der var mandat for Irak-krigen, men et FN-mandat må ikke være nogen betingelse for at gribe ind. Det vil give Kina og Rusland mulighed for at beskytte alle mulige regimer, som ikke skal beskyttes, sådan som det i øjeblikket sker i forhold til Syrien.«

— Hvornår er det i orden at intervenere i et andet land?

»Det er svært at lave en gylden regel om, hvornår man må gribe ind militært. Det må være et skøn i den konkrete situation. Der er mange faktorer, som spiller ind. Bare se på Syrien, Sudan, Somalia? Hver situation er unik.«

Næste gang Syrien?

— Ser du andre steder, hvor en præventiv intervention a la Libyen kan blive nødvendig?

»Den Arabiske Liga har taget førertrøjen nu i forhold til Syrien, og det er en meget vigtig udvikling. Vi skal ikke overhale ligaen inden om. Men vi skal selvfølgelig holde alle muligheder åbne.«

»Hvis der på et tidspunkt opstår en Benghazi-lignende situation, befinder vi os i en ny situation. Hvis ikke vi havde grebet ind i Libyen, var Benghazi jo blevet totalt slagtet. Men dér er vi ikke endnu i forhold til Syrien.«

— Frankrig mener, at der skal oprettes en militært beskyttet humanitær korridor i Syrien?

»Hvis vi skal gøre det, må det være en forudsætning, at syrerne og den Arabiske Liga beder om det. Ellers får det karakter af en NATO-lignende intervention mod et arabisk land, og det kan give bagslag.«

Læs også interview med udenrigsminister Villy Søvndal om Irak-krigen

International kommentar af Wadah Khanfar side 19

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Glemselens og løgnens milde slør begynder ganske stille at sænke sig over kendsgerningerne.
Jaja - engang fik samme Charlotte Aagaard og Jørgen Steen Nielsen (samt Bo Elkjær, Ekstra Bladet) Cavlingprisen for at afsløre løgnene om begrundelserne for at deltage i irakkrigen.
Men det er så længe siden, og vi skal jo videre, som man siger.

Men for dem, der vil huske, er der stadig Bo Elkjærs bog "Kære statsminister" og Kaae & Nissen: "Vejen til Irak" plus http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/irak/index.html.

Hvis vi havde givet våbeninspektørerne mere tid, ville den militære alliance imidlertid være faldet fra hinanden.

Jeg holder meget af når danske politikere foregiver at de har haft indflydelse på USA's beslutninger...

...der til er især Per Stig Møller en sand mester.

Irak-krigen byggede på en løgn; Dette kan ikke bortforklares med at Irakerne slap af med en tyran.

Danmark agerede USA´s hale-vedhæng, meget længere er den ikke.

Atkins

Man kunne også vælge at anerkende, at Per Stig rent faktisk påtager sig sin del af ansvaret for invasionen - i stedet for at vælge den lette løsning at lefle for folkestemningen og forsøge at løbe alt, hvad han kan, fra sit ansvar - således som hans afløsers afløser jo har vist sig at være den absolut uovertrufne mester i.

Løgn, ønsketænkning, efterrationalisering og klogeåge. En ret dårlig mixtur, langt over sidste salgsdato. Per Møller i sit ædle narhvals-tårn. Benene vakler, stemmen skælver, jorden klager, men det smarte tårn, det står støt som en dansk padborg-rejsende på bunden af kattegat.

Det er fanme uhyggeligt at nærlæse dette interview, det er jo sludder på grænsen af galskab.
-

"Under Irak-krigen havde vi en masse arabiske flag med, men meget få tropper. Det fik Irak-krigen til at ligne en NATO-konflikt mod et muslimsk land."

Darlie: Kan du forklare det med flagene nærmere?

PSM: Ja da, vi satte dem i rundkredse, ligesom vi gør hjemme, og så sendte vi nogle kvindelige spejderførere til at afhøre alle de irakiske terrorrister, hårdt. I danmark mener vi nemlig noget med ligestiling.

Darlie: Kan du forklare det med de meget få tropper?

PSM: øh, sagde jeg virkelig det? - nå ja, jeg mener selvfølgelig at vi ikke havde så mange muslimer i vores nato-styrke, det var jo derfor vi havde alle flagene med.

Darlie: Så du mener altså ikke at irak-krigen var et nato-angreb på et muslimsk land?

PSM: Nej naturligvis ikke. Det var lige dele selvforsvar og FN-sanktioneret humanitær bistand, og desuden er det jo ikke et rigtigt muslimsk land, der er jo både sunier og hutuer i irak.

Darlie: Jeg tror vi stopper her.

Tom W. Petersen

Peter Pedersen
Når PSM siger: "I dag er vi blevet meget klogere, men dengang sagde alle, at han havde dem" (masseødelæggelsesvåbnene), så er det løgn. I hvert fald de sagkyndige sagde det ikke, af den gode grund, at de ingen havde set. Men når de ikke måtte få tid til at afslutte deres undersøgelser var det jo fordi de, der ville krigen, var klar over, at de ingen ville finde. Og så havde man intet argument for krigen.
Og når han siger:
"Jeg mener jo stadig, at der var mandat for Irak-krigen", glemmer han bekvemt, at FN netop IKKE ville give grønt lys for krigen - og det ved han bedre end nogen anden. Se f.eks. interviewet med ham i Berlingske Tidende 23/3-03.
Og PSM glemmer bekvemt de løgnagtige påstande om, at terrorismen udgik fra Irak. Se Aagaards og Lindboes interview med AFR 3/11-03.
Og PSM mente desuden, at Danmark kun skulle deltage i krigen, hvis der var et bredt flertal for det i Folketinget. Derefter blev et vedtaget med det mindst mulige flertal i en afstemning, hvor 68 folketingsmedlemmer udeblev.
Så meget for PSMs ståen ved sit ansvar.

Per Stig M. udtaler i artiklen:

"»Diskussionen drejede sig ikke om, hvorvidt han havde masseødelæggelsesvåben, men om hvorvidt FN’s våbeninspektører skulle have haft mere tid til at finde dem. Hvis vi havde givet dem mere tid, ville den militære alliance imidlertid være faldet fra hinanden. Det var en psykologisk kendsgerning og dermed også en politisk kendsgerning.«

Anders udtale den 21. marts 2003:

"Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det«. siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ved et pressemøde i Bruxelles efter et møde i Det Europæiske Råd."

Kilde: Tidslinien Politikken.

Folkebedrag eller havd ?

@Peter Pedersen
Fakta er jo at begrundelserne fra dansk side inden og især efter angrebet på det irakiske folk, er så forvirrede og forskelligartede, at man som tllskuer må tvivle på, at danske politikere overhovedet var blevet orienteret om de faktiske grunde til at Bush angreb Irak.

Det eneste Per Stig Møller indrømmer med sin udtalelse (ref 08:44) er at han og de 67 andre skyldige krigsmagere villigt levede op til den herskende neokonservative chok-doktrin.

Jan Aage Jeppesen

Det eneste kontroversielle udsagn Per Stig Møller fremkommer med, er, at 'et FN-mandat må ikke være nogen betingelse for at gribe ind.'

Dermed undergraves jo hele grundlaget for folkeretten baseret på FN's charter. Et militært angreb på en nation, undtagen som gensvar på et uprovokeret angreb, er ganske enkelt en ulovlig krig.

Efter min bedømmelse var det ikke et fuldt tilstrækkelig og entydigt mandat fra Sikkerhedsrådet til at anvende magt mod Irak i 2003 for manglende opfyldelse af våbenhvilebetingelserne og en række efterfølgende sikkerhedsresolutioner.

Denne vurdering har intet at gøre med om Irak havde masseødelæggelsesvåben (WMD) eller kapacitet til at producere dem. Hovedargumentet for magtanvendelsen var Iraks manglende opfyldelse af aftalte og pålagte betingelser for fortsat våbenhvile, hvilket da fører til at våbenhvilen bortfalder og krigen genoptages indtil der er sikret opfyldelse af betingelserne.

Ud fra en folkeretlig, juridisk vurdering er der ingen tvivl om, at der med den seneste sikkerhedsrådsresolution i 2003 var etableret et mere sikkert, robust og opdateret grundlag for magtanvendelse end det var tilfældet i 1998 hvor den daværende S/R-regering efter anmodning fra USA fik vedtaget et beslutningsforslag om dansk deltagelse i et planlagt amerikansk ledet militært angreb på Irak.

Vi befinder os således i en gråzone når lovligheden af Irak krigen skal vurderes. Efter min vurdering var der slet ikke et fuldt tilstrækkeligt grundlag og mandat i 1998, hvilket logisk set må føre til den konklusion, af den daværende S/R-regering var endnu mere 'krigslidderlig' end VK-regeringen i 2003. De politiske modparter har i hvert fald ikke noget at lade hinanden høre, når det gælder paratheden til at anvende militærmagt mod Irak.

Den megen hysteriske tale om de manglende WMD i Irak er stort set propaganda og politisk retorik. Det ville være langt mere interessant at undersøge hvilke nationale interesser Frankrig plejede da landet så resolut blokerede for, at der kunne vedtages en helt entydig resolution der legitimerede magtanvendelse mod Irak i 2003.

Hvis man tillader sig at gradbøje lovligheden at krigen mod Irak i 2003, vil jeg give den betegnelsen 'næsten lovlig',. men ikke 'fuldt lovlig' folkeretlig set.

Bedømt politisk mener jeg der var tale om en unødvendig krig og at det ville have været langt bedre at komme til en forståelse og aftale med Saddam Hussein således at presset mod hovedfjenden Iran kunne opretholdes. Bestræbelserne på 'nation building' og demokratisering har ført til at det shiitiske befolkningsflertal har erobret den politiske magt i landet med en stadig udbygning af de venskabelige relationer til følge. At dette ville blive en konsekvens af demokratiseringen burde ikke komme som nogen overraskelse, heller ikke voksende kold luft til USA med kravet om fuldstændig tilbagetrækning af alle fremmede tropper inden årets udgang.

Disse negative følger skal så opvejes mod de positive. Irak er sluppet af med en brutal og hensynsløs diktator og folkemorder, og der er skabt en langt højere grad af retssikkerhed for befolkningen.

Noget entydigt svar er der ikke. Her må enhver anlægge sin egen vurdering.

@Jan Aage Jeppesen
Når retfærdigheden af en krig skal bedømmes må ofrene gives en førsteprioritet, og de ultimative ofre er de 100.000 af dræbte, de millioner af flygtninge, og de mange millioner der har oplevet et livstruende fald i levestandard...

...dem undgår du belejligt at give mæle i din teknokratiske vurdering af Irak-krigen.

"Krigen var rigtig — på de givne præmisser"

Præmisserne - løgnen om Saddams masseødelæggelsesvåben - var forkerte - men alligevel var krigen "rigtig"?

Det halter sgu lidt med logikken her....

Jette Abildgaard

Per Stig Møller mener, at irakerne, trods vold og politiske kriser, er væsentlig bedre stillet i dag end under Saddam Hussein.....

Hvad mener Irakerne??

Frej Klem Thomsen

Sådan ser virkeligheden ud hvis man har en uovervindelig strategisk interesse i hverken at indrømme sine fejl eller lære af fortiden.

Uden sammenligning iøvrigt kan man antage at Göring, Franco eller Pinochet ville have svaret efter stort set samme model: "Krigen indebar visse beklagelige men uundgåelige strategiske fejl som gjorde den mere omkostningsfuld end den burde have været. Men når alt kommer til alt var det stadig den rigtige beslutning."

Fra en befolkning på størrelse med Barcelonas indbyggertal fremstår et par sabelraslende excellencer – hør bare hvor de gungrer.

Uh-haue-haue-ha …

Jette Abildgaard

Frej Klem Thomsen,

Enig, men naar stats/offentligt ansatte skal redde sig selv og hinanden, er det i dag som det var da det var Göring, Franco eller Pinochet....

At vi andre har kuldegysninger helt ned i storetaaen...who cares......''magten'' ....og historieboegerne (the winner takes it all) skal reddes......

Tom W. Pedersen

Så vidt jeg kan se, har jo selv givet links til UMs juridiske redegørelse for at det folkeretlige grundlag for invasionen af Irak var tilstede ud fra den viden man havde på daværende tidspunkt og det var og er jeg ganske enig i.

UN SC har så mange gange vist sig som en komplet uduelig og aldeles uansvarlig institution, hvor stormagternes helt særegne interesser styrer enhver handling - præcist som forgængeren; Folkeforbundet, hvilket klart ses af hvordan lande som
Israel, Syrien, Sudan, Rwanda, Iran, Nigeria, Serbien, og alle de andre får lov til direkte at slagte sine egne
eller andre landes borgere, eller upåagtet får lov til at udvikle diverse A eller C-våben, osv. osv.
og dette udelukkende fordi stormagterne, primært: Kina, Rusland og USA har sær-interesser i det pågældende land.

Som bekendt var der pga. Sovjets og Ruslands interesser heller ingen UN SC resolution, der sagde OK da Nyrup-regeringen sagde ja til at deltage i indsættelsen af kampenheder og fly til NATO bombninger i og af Serbien og Kroatien mv., men resultatet var at krigen blev stoppet.

Dermed løste man den pligt som reelt historisk set var formålet med FN sikkerhedsråd blev opfyldt af andre ansvarlige lande - incl. DK.

At Niels Helveg som udenrigsminister og Nyrup indledningsvis havde ansvaret for at indsætte danske, stort set ubevæbnede, ubehjælpeligt udrustede danske soldater, der slet ikke var trænet til opgaven i Ex.Jugoslavien under en komplet hovedløs FN aktion på en direkte løgn
om at de skulle redde børn og gamle koner og bevare en fred, der overhovedet ikke eksisterede i virkeligheden , er der jo ikke noget nogen gider at beskæftige sig med i Information fordi "Niels var jo der imod en af vore egne" - ikke sandt ?!

Michael Kongstad Nielsen

For de, der ikke kan huske så godt, vil jeg minde om, at Frankrig, Tyskland, Belgien, Rusland og Kina var blandt de lande, der gik imod krigen i Irak. De stemte nej i FN´s sikkerhedsråd, som derefter af USA blev erklæret "irrelevant".
FN´s daværende generalsekretær, Kofi Annan, har udtalt, at Irak krigen var ulovlig.
Enhver idiot kan se, at den var folkeretlig ulovlig.

Det værste ved Informatons forside idag er næsten Villy Søvndals pjaskede betingelser for, at Danmarks skal gå i krig igen.

Michael Kongsted

Det er muligt at "enhver IDIOT kan se, at den var folkeretlig ulovlig".

Normalt tænkende jurister, der ikke er idioter ved dog, at det langt fra er så sort-hvidt, og du kan jo bare læse dit eget link :

"Det nærmeste Information er kommet er tidligere professor på Københavns Universitet Ole Spiermann, nu partner i advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Han vil imidlertid ikke erklære krigen lovlig.

»Man kan hverken sige, at Irak-krigen var klart ulovlig eller klart lovlig. Det var tale om en juridisk situation uden fortilfælde. Der var valide argumenter for krigens lovlighed, men der var også valide argumenter imod,« siger han. »Der var simpelthen tvivl om spørgsmålet, og sådan ser jeg det stadig.«"

Det fremgår tillige af artiklen, at både den nuværende og tidligere chef i UMs Folkerets kontor, at der ikke er fremkommet oplysninger, der ændrer UMs opfattelse.

Desuden er den tidligere, Peter Taksøe-Jensen, som skrev omtalte holdning, ikke mere idiot, end at han i dag er Cheif Legal Advisor for Ban Ki Moon.

Herudover er jeg enig med Jesper Lau Hansen, der er prof. Dr Jur, i det han skrev i Berlingske, der inddragede spørgsmålet :

"Det er ikke kun efterretningerne forud for krigen, der er velbelyst. Det er også vurderingen af international ret.

Her er der forskellige opfattelser af, om Irak-krigen var lovlig efter folkeretten. Uenighed blandt eksperter er ikke ualmindeligt og kan - meget banalt - afhænge af, hvilke værdier man tillægger størst betydning i folkeretten.

Skal folkeretten bekæmpe diktatur, kan man som den engelske kronadvokat nå frem til, at der var fornøden dækning for krigen.

Er man ligeglad med diktatorers grusomhed og mener, at folkeretten især skal hindre krig, når man hurtigt frem til, at Irak-krigen var ulovlig. Men før Søvndal kaster sin kærlighed på netop denne vinkel, bør man erindre om, at samme opfattelse af folkeretten giver samme triste resultat i forhold til Libyen.

Her havde NATO kun lov til at beskytte civilbefolkningen, men vi tog - heldigvis - side og bekæmpede ensidigt Gaddafi, helt frem til hans sølle sidste minutter i Sirte.

Rusland og andre stater med sympati for autoritære styrer finder faktisk vores indsats i Libyen groft folkeretsstridig, så frem for at tilslutte sig en holdning, der gør ham til krigsforbryder, bør Søvndal måske hellere vælge at se på noget helt andet."

http://www.b.dk/kronikker/har-villy-soevndal-format

Jan Aage Jeppesen

Michael - De lande som du opremser stemte ikke imod noget som helst, men de tilkendegav at de ikke ville stemme for et udkast til resolution fremsat af USA som gav et helt klart mandat til at anvende militær magt over for Irak.

Derfor trak USA forslaget tilbage og tilkendegav den opfattelse, at den eksisterende enstemmigt vedtagne resolution der satte en konkret frist for Iraks efterlevelse af dens krav allerede udgjorde et fuldt tilstrækkeligt grundlag for umiddelbart at anvende magt over for Irak da deadlinen var passeret.

Den danske regering tilsluttede sig det amerikanske synspunkt og folkeretseksperterne i justitsministeriet fremkom med et notat der konkluderede at der eksisterede et fuldt tilstrækkeligt mandat til at anvende magt.

Min vurdering er, at grundlaget ikke var noget mangelfuldt, men vi befinder os i en juridisk og folkeretlig gråzone her, så tingene er ikke så soleklare som du giver udtryk for.

Derimod kan enhver 'idiot nu se' at det grundlag som den tidligere S/R-regering fandt var tilstrækkeligt til umiddelbart at indlede en militær aktion mod Irak, faktisk meget langt fra var det, da grundlaget var langt svagere end det grundlag som fandtes i 2003.

Danmark skal gå i krig igen hvis det tjener Danmarks interesser samt fred og sikkerhed i verden og hvis et politisk flertal vurderer, at sådan forholder det sig og der foreligger et klart mandat fra FN's Sikkerhedsråd. Ellers skal vi golde os ude af konflikten.

Så simpelt er det faktisk!

Michael Kongstad Nielsen

Peder Pedersen: - Jesper Lau Hansens juridiske vurderinger har ikke en høj stjerne i mit univers. Af de citerede sentenser i din kommentar kan man tydelig se, at følelserne spiller en for stor rolle i hans juridiske argumentation.

Jan Aage Jeppesen: - Det var lige præcis det mandat, der manglede. Der stod i resolution 1441, at man skulle mødes igen, før krig kunne besluttes. Derfor indkaldte USA Sikkerhedsrådet for at få det til at beslutte krigen, men det lykkedes ikke. Hvem husker ikke Frankrigs Dominique de Villepin stå og fortælle Colin Powel, at grundlaget ikke var i orden for at træffe krigsbeslutningen.

Fra mit link til Informations artikel i 2010:
"Professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet har samme vurdering.

»Der var ikke noget mandat for Irak-krigen. Selv om man måske kunne have brugt de gamle Irak-resolutioner som grundlag for en militær aktion, var den mulighed ikke længere til stede, da først FN’s Sikkerhedsråd havde vedtaget resolution 1441,« siger han. Resolution 1441 var den sidste resolution, som Sikkerhedsrådet vedtog før krigen. Her beslutter Sikkerhedsrådet, at man skal mødes igen for at diskutere, om Irak har levet op til FN’s krav"

Din sidste bemærknin, Jan Aage, lyder helt godt, da du medtager "..et klart mandat fra FN´s sikkerhedsråd". Det skal der selvfølgelig være!

Michael Kongsted

Jura kan ikke sættes op i ligninger og formler, men resultatet er altid en konkret vurdering, og netop folkeretten er pga. sin karakter af høj grad bla. pga. meget høj grad af retsskabelse via sædvaner og reel mangel på afgrænsning det i endnu højere grad.

Der intet folkeretligt at udsætte på Jesper Lau's argumentation - uanset at man ikke kan forvente juridisk stringens i en artikel der henvender sig til lægfolk i en avis.

Netop Libyen-sagen og Nato-aktionerne i Ex-jugopslavien er gode eksempel på at Ruslands interesser pludselig ville gøre disse aktioner til en folkretsovertrædelse, - såfremt man bevidstløst venter på at stormagterne i UN SC - FNs Sikkerhedsråd skal få lavet deres sædvanlige lokums-handler,
imens almindelige borgere i et givent land slagtes eller forfølges, og dermed bliver det at vente på en resolution intet andet end ansvarsforflygtigelse og en klar hindring for hele formålet med Folkeretten - netop at andre nationer kan gribe ind og forsøge at hindre lidelser, etniske udrensninger oma.
mod verdens almindelige borgere.

UN SC er jo ikke noget Gud har givet i tavler til Moses eller andet,
men er i realiteten intet andet end et tilfældigt sammenrend af de få stater, der betragtedes som supermagter og stormagter, da FN blev dannet, men deres historiske dominans giver ikke disse større ret på aldeles udemokratisk vis i kraft af deres tildelte vetoret at diktere på vegne af alle andre nationer, hvad der er rigtigt og forkert i verden.

@ Jan Aage
For at gøreen lang historie kort, så er du enig i, at krigen var ulovlig, hvilket jo også passer med Kofi Annans udtalelse:"Vi og FN charteret ser invasionen som ulovlig"?

Michael Kongstad Nielsen

Peder Pedersen:
- det er rigtigt, at jura ikke er en eksakt videnskab, men dog en diciplin, der tilegnes gennem et langt universitetsstudium og mange læreår i praksis, med henblik på at sikre et retssamfunds beståen, og til sikring mod vilkårlighed og retsløshed. Juraen må altså ikke afhænge af, hvad humør dommeren er i den dag, eller hvilke magtinteresser USA har på et givet tidspunkt.

Du skriver, at der er "intet folkeretligt at udsætte på Jesper Lau’s argumentation - ". Jeg kan umiddelbart finde to fejl:

1)Jesper Lau skriver, at uenighed blandt (jura-)eksperter kan afhænge af, "...hvilke værdier man tillægger størst betydning i folkeretten. Skal folkeretten bekæmpe diktatur, kan man som den engelske kronadvokat nå frem til, at der var fornøden dækning for krigen. Er man ligeglad med diktatorers grusomhed og mener, at folkeretten især skal hindre krig, når man hurtigt frem til, at Irak-krigen var ulovlig."

Dette er fejlagtigt derved, at folkeretten ikke skal bekæmpe diktaturer. Det har folkeretten ingen som helst grundlag for. Folkeretten handler først og fremmest om forholdet mellem stater, og den "blander" sig ikke i, hvordan disse stater styres (graden af demokrati, teokrati, aristokrati, autokrati, diktatur). Se Gyldendals korte artikel: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/International...

Der udover omfatter folkeretten visse individuelle menneskerettigheder, samt i de senere år visse krigsforbryderdomstole mv.

Den næste fejl er, at han skriver, at hvis Villy Søvndal hælder til den opfattelse, at folkeretten især skal hindre krig, så var ikke kun Irakkrigen ulovlig, men også Libyen-aktionen.

Det er forkert af flere grunde. Dels var Libyen-aktionen vedtaget af FN med et klart mandat, i modsætning til Irak-krigen, der var selvtægt fra USA´s side. Dernæst var Libyen-aktionen ikke en krig mod en stat, men en hindring af en forbrydelse mod en større del af et lands befolkning. Man kan sagtens diskutere, om mandatet blev overtrådt på flere måder osv., hvilket så ville være en ulovlighed, men grundlæggende var folkeretten som udgangspunkt i orden.

Må jeg lige sige om FN: - det er ikke ideelt, men det bedste vi har. Indtil verdenssamfundet får taget sammen til at reformere det (f.eks. tage Indien, Brasilien, Sydafrika, og Tyskland med ind, og lave nye afstemningsregler), må vi nøjes med det FN, vi har. Men det er ikke ligegyldigt - og slet ikke "irrelevant.

Sikkerhedsrådet består forøvrigt af 15 medlemmer, hvoraf de 5 har veto-ret. Men beslutninger træffes med mindst 9 ja-stemmer. Det vil sige, mindst 4 af de 2-årige medlemmer skal stemme for, og mindst 7 af dem udgør tilsammen et potentielt alternativt veto.

Det klare "mandat for Irak-krigen", som Per Stig Møller opfinder, var så omtvistet at mange danske soldater ikke havde lyst til at gå i krig på det. Efter en voldsom rummel fra soldaternes og deres fagforeninger blev Danmark nød til som eneste land at udsende en krigserklæring: "Danmark deltager i en krig imod Saddam Husseins regime i Irak, fastslår Forsvarsministeriet efter en vis usikkerhed om, hvordan man kan betegne det danske militære engagement".

Erklæringen skulle overbevise soldaterne om, at de ikke var i risko for senere at blive dømt som "illegal combatants". I et diskret tvist blev der efter krigserklæringen indsat et afsnit om "forhøjede strafferammer for visse overtrædelser af militær straffelov såsom mytteri". Erklæringen findes naturligvis ikke længere på Forsvarsministeriets hjemmeside...