Psykisk syge bliver snydt igen

Det er ikke nogen overdrivelse at skrive, at partierne under valgkampen stod i kø for at love helt nye tider for psykiatrien.

Samtlige de daværende oppositionspartier og dertil Dansk Folkeparti og Konservative dannede en for moderne, dansk politik usædvanlig bred alliance, der ikke blot ville gøre op med psykiatriens milliardefterslæb i forhold til de somatiske sygdomme de forgangne ti år, men desuden flytte psykiatrien fra satspuljebevillinger til finansloven.

Alligevel er der ifølge Dagbladet Informations oplysninger blot afsat 217 millioner nye kroner til psykiatrien, når finansminister Bjarne Corydon i dag fremlægger sin første finanslov, og samtlige kommer fra satspuljen, der finansieres af overførselsindkomsterne.

Hverken sundhedsminister Astrid Krag (SF) eller socialminister Karen Hækkerup (S) ønskede i går at kommentere oplysningerne, men de Radikales ny psykiatriordfører, Liv Holm Andersen, forklarer.

»Vi er i en økonomisk krise, og det ville være optimistisk at tro, at vi kunne inddrage ret mange nye initiativer allerede på denne finanslov, men dermed ikke være sagt, at vi ikke stadig har samme mål. Jeg tror ikke nogen i regeringen mener, det er godt nok endnu, og vi vil arbejde videre på at rette op på misforholdet mellem psykiatri og somatiske sygdomme, og jeg synes da det er positivt, at en så stor del af satspuljen går til psykiatrien,« siger hun.

Ifølge Informations oplysninger ligger der også i finanslovsteksten en hensigtserklæring om at øge midlerne, men både politikere fra begge fløje og organisationerne for sindslidende, pårørende og psykiatere har dog svært ved at glæde sig over satspuljebevillingen efter den massive opmærksomhed, psykiatrien fik op til valget.

Stor skuffelse

Alle parter kalder det lige så overraskende som skuffende.

»Hvis det ikke bliver til mere, er det faktisk uhyre skuffende. Pæne ord er jo ikke fem potter pis værd, hvis ikke der følger penge med. Og det dramatiske efterslæb på op mod to milliarder kroner i de ti år, hvor man har valgt at prioritere hjerte- og kræftsygdomme højere — og fred være med det — har altså haft barske konsekvenser,« siger generalsekretær i landets største pårørendeforening, Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard, og peger på ventetider, manglende sengepladser og mangelfuld behandling, der i hans optik er en del af årsagen til, at mere end halvdelen af alle førtidspensionister i dag har en psykiatrisk diagnose.

Af samme grund kalder formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Jeanett Bauer, det en dårlig undskyldning, at det skulle være fordi, man ikke har råd.

»Vi er med på, at der ikke er mange penge i kassen, men hvad med at man begyndte og kigge på, hvor meget det koster at betale overførselsindkomster til langtidssygemeldte og førtidspensionister, der faktisk kunne være blevet behandlet. Men vil de hellere fortsætte med det, så 'be my guest',« siger Jeanett Bauer: »Vi havde ellers en fornemmelse af, at vindene var begyndt at vende, og at man politisk havde forstået, at man ikke kan udbygge psykiatrien ved hjælp af satspuljemidler.«

Formand den største psykiatribrugerforening, SIND, Knud Kristensen, havde ikke forventet, at regeringen på så kort tid havde nået at forberede en færdig genoprettelsesplan, men er alligevel forundret over, hvor lidt det er blevet til: »Både regering og den nuværende opposition har meldt så klart ud, at vi havde vi forventet at se et første skridt. Det har jo aldrig været meningen, at driften af psykiatrien — som behandlingsgarantier og retspsykiatriske sengepladser — skulle være afhængig af sporadiske og tilfældige bevillinger fra satspuljen,« siger han.

Selv om den nye bevilling forventes at blive gjort permanent, så kritiseres brugen af satspuljen for at være tilfældig og groft sagt at afhænge af politikernes humør på dagen, og hvad der er på mediernes dagsorden. Derudover har det fra venstrefløjen været en ofte gentaget kritik, at man lader de svageste finansiere psykiatrien, da satspuljen finansieres ved årligt at lade overførselsindkomsterne stige lidt mindre end løndannelsen generelt.

Vigtigt for Enhedslisten

Enhedslisten lover da også, at man vil gøre sit for at få regeringen til at genoverveje sine prioriteringer, når finansloven nu skal forhandles på plads.

»Hvis det her er rigtigt, så er det alvorligt problem, for der er i den grad brug for, at psykiatrien både løftes og kommer på finansloven, og det er noget, der ligger os meget på sinde, når vi går ind til de her forhandlinger. Jeg er egentlig overrasket, for der står i regeringsgrundlaget, at man vil tage fat på det her som noget af det første, og jeg mener også, at Helle Thorning-Schmidt nævnede det i sin åbningstale,« siger Enhedslistens psykiatriordfører, Stine Brix.

Som et tegn på, hvor hurtigt tiderne kan skifte, er der også kritik fra Konservatives politiske ordfører, Benedikte Kiær, der indtil for få uger siden var socialminister og jævnligt fik kritik for netop ikke at prioritere psykiatrien og gøre bevillingerne permanente.

»Samfundsudviklingen betyder, at psykiatrien kommet under pres, og vi er jo mange partier, der er gået til valg på at løfte niveauet. Selvfølgelig ved jeg alt om, at det er svært at prioritere, men den ny sundhedsminister har jo sagt, at det var det første, hun ville tage fat på, og så undrer det mig, at man ikke har gjort noget ved det. Man har jo været i stand til at beslutte at f.eks. fjerne loftet over børnechecken og brugerbetaling på fertilitetsbehandling, så man har jo åbenlyst prioriteret det væk, og det undrer mig såre,« siger hun.