Når tiden og det politiske klima er modnet, vil boligskatten komme på dagsordenen.
Sådan lyder det fra de radikale, som tager endog meget godt imod vismændenes forslag til en ny boligbeskatning.
Konkret foreslår topøkonomerne, at man indfører en ejendomsværdibeskatning på en procent. For at undgå, at økonomisk pressede husejere må gå fra hus og hjem, skal der indføres en skatterabat, som i første omgang vil udligne udgifterne for husejerne. Rabatten kan derpå udfases over en periode, så man sikrer stabilitet i en usikker periode.
»Det er meget interessant. Der er udarbejdet flere modeller, og den her er umiddelbart meget interessant,« siger finansordfører Marianne Jelved (R), som understreger, at man står fast ved regeringsgrundlaget, som klart tilkendegiver, at boligskat og rentefradrag er fredet i indeværende valgperiode.
»Men modellen er så interessant, at den vil give anledning til diskussion. Politik handler også om at modne. I mange år troede ingen på, at man kunne afskaffe efterlønnen,« siger den radikale ordfører.
Mest ulighedsskabende
Men hvis regeringen for alvor mener noget med at ville en større lighed i samfundet, må boligskatten nødvendigvis indgå i en kommende skattereform, lyder det fra Det Økonomiske Råd, som i går offentliggjorde sin rapport over indkomstfordelingen i Danmark.
»Der har været en debat om, hvad man skal gøre for at omfordele penge, og der viser vores beregninger, at en millionærskat simpelthen ikke vil skaffe flere penge i kassen. Det mest naturlige redskab vil derfor være boligbeskatningen,« siger økonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet, Claus Thustrup Kreiner og tilføjer:
»Hvis man på samme tid vil have flere penge ind og mere lighed, så er det naturligt, at de rigeste skal betale mest. Problemet er, at du ikke kan få det ind via arbejdsindkomstbeskatning, fordi den allerede i dag er presset til det yderste. Men det kan du faktisk via boligbeskatningen, og på den målte lighed ville det have en kraftig påvirkning i den længere horisont.«
Boligskattestoppet kommer hvert eneste år de rigeste i de øverste 10 procent mest til gavn. Alene i 2009 betød det, at de mest velhavende har fået tre procentpoint mere ud af skattestoppet end de, der ligger i midtergruppen.
Samtidig vil en ophævelse af boligskattestoppet have en række andre gavnlige effekter.
»Det gode ved sådan en skat er, at den automatisk følger konjunkturerne. Er man i krise, får man skattelettelser, og samtidig kan man lette trykket på andre former for kapitalindbringelse. Når man anbringer penge i boliger, bliver man favoriseret i forhold til at investere i virksomheder, statsobligationer og alt muligt andet, og det er rent økonomisk uhensigtsmæssigt,« siger økonomiprofessoren.
S: Boligskatter liger fast
Til den nye boligskattemodel siger finansminister Bjarne Corydon:
»Vi holder os til regeringsgrundlaget, som klart siger, at boligskatterne ligger fast de næste fire år.«
— Så du afviser, at modellen her kan komme i spil i en kommende skattereform?
»Jeg afviser, at vi i løbet af de næste fire år kan hæve boligskatterne.«
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Nina Smith, roser vismændenes forslag og kalder boligskattestoppet for »et kæmpe problem« og en del af forklaringen på de problemer, dansk økonomi oplever nu.
»Det har gavnet de højeste indkomster samtidig med, at staten har mistet et provenu. Hvis vi skal skabe troværdighed og tryghed for boligejerne, må vi indføre fornuftige skatter.«
— Men politisk er der ikke vilje til at se på det?
»Men det gør det ikke mindre påtrængende. For hvert år bliver det et større og større problem. Og det er gribende dumt, når vi nu har så meget brug for arbejdskraft, at man må beskatte arbejde for at få penge hjem,« siger hun.
Det er på tide at politikerne begynder at lytte til vismændene på dette område.
Det er den fejlslagne politik på boligskatteområdet, der er skyld i at det er gået så galt i DK med boligboblen.
Samfundsøkonomisk er det meget bedre at folk betaler mere skat og mindre renter. Det er det, der vill have været tilfældet hvis man ikke havde sænket boligskatten så meget i det seneste årti eller mere.
Udsvingene i boligpriserne ville have været mindre. Folks gældssætning ville have været mindre. Der ville have været færre teknisk insolvente, osv.
Det er for skvattet, at man ikke ophæver skattestoppet og laver en afgift af fortjenesten ved salget af boliger.
Når man har kunnet rende fra alle andre løfter kan vel også rende fra dette.
Det vil skæppe i kassen og det samme gør næsten alle andre lande.
Det er og bliver en konservativ regering, som lader det økonomiske fundament stå uforandret og pynter lidt på overbygningen.
Sjovt at de radikale lytter til økonomer og vismænd når de vil, her med boligskat. Når økonomer fortæller, at efterlønnen ikke skal afskaffes, for der er slet ikke brug for de ekstra hænder, så hører de radikale ikke efter!
Hvordan kan det være?
Boligpolitik bør ikke være et spørgsmål om at beskatte boligen ( det bliver ikke billigere at bo i et hus bare fordi skatten stiger og der kommer heller ikke flere boliger af det).
Vi mangler en boligpolitik, der sørger for, at der er gode boliger til rimelige priser til alle.
Det kræver noget planlægning og egnsudvikling på tværs af lokale kommunale interesser, så arbejdspladser og boliger efterhånden fordeles således, at alle kan få ejerbolig med maks f eks 45 miniutter til arbejdspladsen og børnehaver og skoler.
Får vi en fornuftig boligpolitik, så bliver prisudviklingen fremover afhængig af den enkelte boligs vedligeholdelsesstand o s v og ikke af spekulationshensyn.
Somme tider tror jeg næsten, at politikerne bevidst ønsker at have et utilstrækkeligt og skævt boligmarked for at kunne få nogel værdistigninger til beskatning??
Drop skattepolitikken på boligen og skab en boligpolitik til gavn for de mange almindelige mennesker i Danmark.
@Robert Kroll
Folk køber bolig efter hvad de har råd til at betale hver måned. Det vil sige summen af renter, afdrag, skatter osv.
Hvis skatten trappes op igen, vil huspriserne holde sig på et mere rimeligt niveau. Skatten vil være en dæmper på de vilde udsving og samfundet får gavn af de penge, der ellers bare ville være gået til renter.
Det er klart at man er nødt til at fase det ind noget gelinde, for ikke at skabe for meget bølgegang i systemet, men huspriserne er stadigt for høje og vi, der har købt hus på toppen, må indse at vi højst sandsynligt kommer til at tabe penge.
Det er skattepolitikken de seneste 10 år eller mere, der er skyld i den nuværende boligkrise. Det havde været en meget bedre situation nu hvis man ikke havde stået på gaspedalen, da det hele boblede.
Jeg kan ikke forstå at det er så stort et politisk tabu at røre ved boligskatten. Vælgerne er ikke dumme. Vi kan sagtens forstå det, hvis vi får forklaret baggrunden og konsekvenserne.
Selv de borgerlige burde kunne forstå at man kunne financiere jobskattefradrag f.eks. med boligskat. Det er jo ellers et mantra at sænke skatten på arbejde.
Hvad med at forhøje skatten på indtægter, der ikke har krævet arbejde, f.eks. fortjeneste ved salg af egen bolig? Det fungerer fint her i Sverige. (ejendomsskatten er dog for lav her efter min mening)
Hvis man forfølger traditionen for at betale moms af fortjenste på omsætning skabt af udenlandsk arbejdskraft var det nærliggende at det også gjaldt boliger, men først når de bliver handlet.
Der er ikke mange steder i hele verden, som ikke har een eller anden form for skat paa boliger og i alle disse lande bliver politikerne stadig valgt ind. Saa hvad er de danske politikere bange for?
I parantes bemaerkes, at Prodi (roed) sidst han blev valgt ind trak afgoerende fra Berlusconi ved at saette boligskatteb 50% ned. Ligeledes gjorde Berlusconi sidstegang han blev valgt ind, da han helt elliminerede boligskatten. I hans opraetningspakke er boligskatten nu igen paa banen!
VK(O)s skattestop gjorde ejerboligen til et spekulationsobjekt med oppustede priser, og bankerne fik store renteindtægter på at yde lån til boligejerne med ”sikkerhed” i de kunstigt høje friværdier. Lovgivningen, der begrænsede lånemulighederne, blev også lempet, så bankerne kunne tjene endnu mere på at skabe gæld ud af boligboblens varme luft. En rimelig beskatning af ejerboliger kunne have holdt priserne nede på niveau med byggeomkostningerne, og så var der gået flere penge i statskassen og færre til bankerne. De ville ikke have haft så mange penge at låne ud til spekulation i boligmarkedet, og mange af de danske bankkrak, der fulgte efter punkteringen af den amerikanske boligboble og den efterfølgende finanskrise, kunne antageligt have været undgået.
Hvis man ønsker at udjævne ulighed, hvorfor beskatter man så ikke gæld i stedet for?
En sådan form for beskatning ville kunne løse adskillige problemer på en gang: Det ville ramme de med mest gæld mest (de rigeste). Det ville være med til at holde renterne nede for alle, da der utvivlsomt vil komme lavere efterspørgsel efter penge. Det ville hjælpe til med at forhindre en ny gældsboble og dermed krise. Det ville medvirke til at lægge en dæmper på en overophedet økonomi.
For at sikre, at det ikke rammer beskæftigelse, kan man friholde gæld for virksomheder der investerer i R&D, ny produktion etc.
Niklas Monrad, desværre er det at lavere efterspørgsel holder priserne nede, en and - tværtimod skal pengene tjenes på færre kunder, og derfor stiger de. Derfor stiger priserne imod al fornuft i krisetider, derfor er det dyrere at handle hos den lille købmand end i supermarkedet, og derfor vil måske ikke renterne, men så gebyrerne i bankerne stige. Desuden er renten så lav, at den dårligt kan falde yderligere. Faktisk er alt for lav rente nok en meget stor del af problemet.
@ Peter,
Når du siger "at lavere efterspørgsel holder priserne nede, [er] en and", er det svært at tage dig alvorligt.
Niklas Monrad,det er, fordi du forholder dig til nogle teorier. Hvis du gik ud i butikkerne og så, hvordan det faktisk med priserne - før fedtskatten muliggjorde en yderligere prismanipulation - for selvfølgelig har købmanden også lånt for meget, som han skal have hentet hjem, og nu på baggrund af kunder, der har råd til at købe mindre. Jeg er sikker på, at dette er en erfaring, stort set alle i dette samfund har.
- det er ikke forbrugeren, der sætter prisen på varen, og hvis den fravælges, fordi prisen er for høj i forhold til forbrugerens betalingsvilje eller -evne, bliver den ikke sat ned, men bliver sat af.