Læsetid: 2 min.

Regeringen beder krisekommissionen undersøge boligskat

Boligskattestoppets betydning er en del af kommissoriet for det ekspertudvalg, der skal undersøge årsagerne til den økonomiske krise. Og ingen værktøjer skal på forhånd afvises, lyder det fra regeringspartierne, der dog fastholder, at boligskatten ikke ændres i denne valgperiode
21. november 2011

Når et nyt ekspertudvalg skal undersøge, hvilke særlige danske forhold der kan have medvirket til, at Danmark blev så hårdt ramt af finanskrisen, skal også fastfrysningen af boligskatten inddrages, bekræfter flere partier, selv om det ikke specifikt står i kommissoriet.

»I undersøgelsen indgår udviklingen på ejendomsmarkedet, hvilket naturligvis må omfatte flekslån, afdragsfrie lån og skattestoppet,« skriver Enhedslistens finansordfører Frank Aaen i en mail til Information, og det bekræfter SFs finansordfører, Jonas Dahl:

»Hvis man skal afdække, hvad der førte til krisen, og hvordan noget lignende kan forhindres i fremtiden, skal man selvfølgelig inddrage alle aspekter. Og ejendomsmarkedet har givetvis været en faktor i dette spil,« siger han, men påpeger, at en undersøgelse af ejendomsmarkedet indeholder langt flere områder end blot boligskatningen.

Han peger blandt andet på bankernes boliglån som et andet aspekt.

Forebygge ny krise

Helt konkret har regeringen afsat syv millioner kroner til udvalget, der skal bestå af en række økonomiske eksperter. Heriblandt både uafhængige økonomer, og repræsentanter fra Nationalbanken, Finanstilsynet og flere ministerier. Udvalget skal, ud over at pege på årsagerne, foreslå konkrete initiativer, der kan forhindre en lignende økonomisk krise i fremtiden.

Og her kunne eksempelvis et opgør med den fastfrosne boligskat godt blive et blive et element, mener også Mogens Jensen, Socialdemokraternes gruppeformand.

»Nu skal udvalget have lov at gøre sit arbejde. Men selvfølgelig skal man ikke udelukke noget på forhånd. Vi vil gerne have en så åben og oplyst konklusion som muligt, og hvis man vil undersøge det her, så skal man gøre det ordentligt. Det er vores tilgang.«

Fordomsfri diskussion

Både Enhedslisten og Radikale Venstre har længe erklæret sig uenige med det nuværende skattestop på boliger. Men Marianne Jelved, finansordfører hos Radikale Venstre, understreger, at der hverken er en forhåbning eller forventning om, at udvalget vil bakke op om at ændre på boligbeskatningen.

»Det er jo ikke for at få gode argumenter for vores politik, at det her udvalg er vigtigt. Og jeg vil slet ikke foregribe, hvad udvalget ender med at finde ud af. Hvis jeg vidste det, var der ingen grund til at nedsætte det i første omgang.«

Både S og SF afviser da også på det kraftigste, at anbefalinger fra udvalget vil føre til et opgør med fastfrysningen af boligskatterne i indeværende valgperiode.

»Det fremgår af regeringsgrundlaget, at vi ikke vil røre boligskatten, og det står selvfølgelig ved magt, « siger Jonas Dahl og uddyber:

»Og jeg vil ikke sidde her og tage konklusionerne for givet, men vi vil med spænding afvente udvalgets arbejde — for det er helt afgørende, at vi i fremtiden undgår at havne i så dyb en krise, som den vi er på vej igennem nu.«

— Hvis udvalget konkluderer, at fastfrysningen af boligskatten var en afgørende årsag til boligboblen og en forværring af krisen i Danmark, vil regeringen så være åben for at ændre på den nuværende boligskat?

»Det er et meget hypotetisk spørgsmål, som jeg ikke vil tage stilling til. Men jeg vil med glæde og interesse se på de konklusioner, der måtte være, og vi vil fra SF’s side forholde os fordomsfrit til de resultater og anbefalinger, udvalget måtte komme med. Hvad der sker i 2025 er vanskeligt at spå om, men jeg kan sige helt klart, at regeringen ikke har nogle planer om at røre boligskatten i denne valgperiode.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Det er herligt at se S og SF danse om den varme grød her. Uh - ikke rør ved min ejendom! - nåh nej, jeg mente ejendomsskat. Den er hellig, fredet, må ikke røres, vi går fuldt ud ind for VKO´s skattestop, vi elsker VKO for skattestoppet. Ikke rør ved den rosin, først skal træet vises, siden skal det .....

Michael Borregaard

Fra og med, år 2003, gik strømmen kun en vej, og det var spekulationens vej.

Problemet med blandt de afdragsfrie lån, hvilket politikerne også blev advaret om er, at de blev indført uden betingelser. Altså ikke noget med at prøve sig lidt frem ved at tillade belåning af maksimalt halvdelen af det låneberettiget beløb - nej, det hed, kom, vi skal være verdensmestre for verdens bedste fest, og det skete, hvilken fest. Perioden på afdragsfrihed blev 10 år for alle og for alle typer lån.

Eksempelvis kunne man jo have betinget sig, at afdragsfriheden for et F1-lån, der skal refinansieres hvert år, skulle tages op i forbindelse med refinansieringen.

Man kunne eksempelvis havde indført følgende scenarie, at hvis renten et år faldt fra 4 til 2 pct., så kunne man vælge at betale det samme som før, men nu med afdrag på grund af rentefaldet. Men nej, sådan skulle det ikke være.

Man kunne også have indført nogle opsparingsformer specifikt til det sparede afdrag. Disse eller dele af den besparelse kunne man have krævet overført til en opsparing, hvor man indenfor visse rammer kunne anbringe sine penge. Det ville også have sikret, at man spredte sin risiko - altså ikke satsede alle sine penge i huset.

Men næ nej! Der var fuld skrue, og nu må politikerne tage konsekvensen, for vi er ikke blevet verdensmestre i andet end gæld. Vil de vedkende sig skylden, nej - nej vi skal have nedsat en krisekommission, spild af penge hvis du spørger mig.

De første 11 måneder af 2011 har været trist for dem, der drømmer om højere huspriser - problemet ligger dog grundlæggende i risikoaversionen, altså hvilket boliglån man har tegnet, værst ser det ud for dem som har tegnet afdragsfrie lån - den daværende Regering og alle de andre feststemte partier som Socialdemokraterne, de radikale og Dansk Folkeparti blev advaret i versaler om, hvor stor en risiko de løb for overophedning og alvorlig boligboble ved at tillade en indførelse af endnu mere liberale lånemuligheder. Men politikernes ører var totalt lukkede for de økonomiske eksperters massive advarsler – eksperterne skulle ikke have lov at ødelægge den forbrugsfest - og hvilken forbrugs- og spekulationsfest det har været. De afdragsfrie lån skubbede også dejlig meget mere gang i festen. Med kraftig hjælp af denne nye fristende lånetype steg huspriserne ifølge Nationalbankens beregninger 71 procent, hvor stigningen blot ville have været på 28 procent, hvis der ikke havde været afdragsfrie lån. De danske husholdningers gæld målt i forhold til landets produktion steg fra 108 procent af BNP i 2004 til 136 procent af BNP i 2008. Dermed rykkede Danmark forbi Holland og indtager førstepladsen i OECD.

Danskernes gæld er verdens højeste målt i forhold til disponibel indkomst, viser 2010-tal fra Den Amerikanske Centralbank. Og dette skyldtes ejendomsskattestoppet samt indførelsen af de afdragsfrie lån. Det estimeres i øvrigt, at de afdragsfrie lån, giver en ottedoblet risiko.

En ting er dog sikkert, når det kommer til vores fælles undergrund, må politikerne turde stå sammen, og skabe en klar rød tråd, der bryder med forbandelsen fra fortiden, kommer dette til at ske - nej, det handler om mærkesagerne, og de mange studehandlers negative effekt for en klar rød tråd i kølvandet på samme. Konklusionen må i dag som dengang være, at i dag som i morgen, vil danskerne skulle kæmpe unødvendigt som følge af politikernes letsindighed og manglende lytten til advarsler. Situationen er dog paradoksal, for samtidig med at gælden stiger, sparer folk mere op. En udvikling, som er med til at gøre danskernes økonomi endnu mere følsom for udsving og renteændringer.

Hvad en i ”h…….” skal vi med en krisekommission, mange af os er allerede nu i stand til at give en konklusion, og konklusionen er, at politikerne tilbage i 2003 har kostet danskerne dyrt - vi må jo ikke glemme den famøse Nordsøaftale, fokuserer man på det, har 2003 faktisk med henblik på fremtiden været et dyrt år for Danmark - og ikke mindst været med til at forstærke samt været årsag til krisen.

Boligskattestoppets betydning er en del af kommissoriet for det ekspertudvalg, der skal undersøge årsagerne til den økonomiske krise. Og ingen værktøjer skal på forhånd afvises, lyder det fra regeringspartierne, der dog fastholder, at boligskatten ikke ændres i denne valgperiode - sikke da noget pinagtigt og letsindigt vås, kort garanti er i dette tilfælde ikke bedre end ingenting, om end politikerne samt økonomerne Finn Østrup, Curt Lillegreen samt Casper Rose forsøger at overbevise os om dette - Jeg personligt er lodret uenig på såvel kort som langt sigt, for skattestoppet sikrer hverken kort eller lang stabilitet, hvilket jeg vil redegøre for neden for:

Er selv fortaler for en intelligent boligbeskatnig, en boligbeskatning som vil kickstarte boligmarkedet, sikre arbejdspladser samt booste det private forbrug i rigtig retning - ny undersøgelse siger da også, at folk som køber hus bruger ca. 214.000 kroner på istandsættelse mv,

En stor del af krisen skyldtes i høj grad lovgivernes manglende mod til at regulere boligsektoren gennem skatteinstrumentet, og modet syntes stadigvæk at være manglende.

Bolig- og finansielle investeringer er som altid forbundet med en risikoaversion, denne risikoaversion, og jagten på den sikre gevinst er en æra blot, nu kræves der stabilitet og ro. At ind til videre fastfryse ejendomsbeskatningen er som jeg ser det en meget stor fejl. Fejlen består i, at man ikke tør foreslå indførelsen af en automatisk regulering af ejendomsværdiskatten. En regulering som kan føre til såvel en forhøjelse som en nedsættelse af skatten.

Christen Sørensen sagde blandt andet ultimo Januar: Afgørende for, om der sker en forhøjelse eller en nedsættelse, er, om ejendomspriserne stiger mere eller mindre end den generelle inflation, f.eks. målt ved et forbrugerpristal.

Lad os illustrere modellen med et eksempel. Antag at boligpriserne stiger med hhv. 2 og 7 pct. i de to første år efter introduktionen af den intelligente boligbeskatning. Samtidig stiger det almindelige forbrugerpristal med henholdsvis 1 og 2 pct. i de to år. I år et stiger boligpriserne således et procentpoint mere end de almindelige forbrugerpriser, hvorfor ejendomsværdiskatten skal forøges med 1 pct.
Er ejendomsværdiskatten f.eks. som udgangspunkt fastsat til 10.000 kroner, øges den til 10.100 kroner. I det andet år efter introduktionen af den intelligente boligbeskatning, er boligpriserne steget seks procentpoint mere end de alm. forbrugerpriser (2+7-1-2), men grundet den øvre grænsen på 5 pct. øges ejendomsværdiskatten i det efterfølgende år kun til 10.605 kroner (10.100*1.05).
Introduceres den intelligente boligbeskatning nu, hvor mange forventer, at boligpriserne stiger mindre end de almindelige forbrugerpriser, vil ejendomsværdiskatten falde i de kommende år. Forslaget vil derfor - som ønskeligt - bidrage til at stabilisere den økonomiske udvikling. Boligejerne kan således i gennemsnit regne med, at realværdien af deres boliger fastholdes - det burde være til at leve med selv for ejerboligfolket.

Er som skrevet fortaler for indførelsen af ovenstående, eller lignende, når det så er sagt, skabes der ro og tillid på boligområdet, vil købelysten vende tilbage, købelysten vil dog ikke være med en million gevinst for øje, men forbundet med en minimal risiko for familiens købedygtighed. Den anden gevinst der vil komme i kølvandet på indførelsen af en intelligent boligbeskatning er, at boligejerne kan således i gennemsnit regne med, at realværdien af deres boliger fastholdes - det burde være til at leve med selv for ejerboligfolket. Det andet synspunkt man i ovenstående henseende kan fokusere på er, at boligkøbere bruger i gennemsnit 214.000 kroner, når de har overtaget en bolig, hvilket ny undersøgelse fra Home viser. Indførslen vil - selv i et trængt boligmarked - betyde en tocifret milliardomsætning til håndværkere, byggemarkeder, køkkenfirmaer med mere - supplerer man dette faktum med det eksisterende håndværkerfradrag - mindskelsen af sort arbejde - og sætter fokus på miljømæssige og bæredygtige energirenoveringer af boligen, vil dette skabe jobs i den private sektor, og dermed også påvirke det private forbrug.

Med andre ord, skattestoppet på bolig er en økonomisk byrde som er unødvendig, med indførelsen af en intelligent boligbeskatning kunne det blive en indtægtskilde, hvis kroner og ører, kunne anvendes til renoveringer, og dermed sikre, at der i fremtiden vil være konjunkturjusteringsmuligheder, som forsigtighedsprincippet desværre er i gang med at reducere til et absolut minimum. Dog virker det desværre ikke som om mørkemændene på Christiansborg er rede til dette, for puha, ejendomsværdibeskatning er som en beskidt og bakteriebefængt karklud som, som en boomerang flyver tilbage og rammer dem selv - en krisekommission, begynd nu lige at spænde hjemlen i kan ikke for evigt undgå, at blive ramt af alt det makræværk i forsøger at hænge over hovedet på befolkningen, på et tidspunkt knækker snoren, og lasten er sku på godt gammelt dansk ved at være tung.

Ud over ovenstående, har følgende også været med til at forstærke krisen, følgende skrev jeg selv 27 juli:

Så sent som sidste år udkom Rigsrevisionen med en rapport som redegjorde for, at Regeringen har sprængt jobformidling til atomer. Konsekvensen og konklusionen på rapporten var, at Regeringen, trods utallige advarsler, valgte at sprænge den statslige jobformidling til atomer ved, at sende det hele ud til kommunerne.

Advarslen gik i øvrigt på, at kommunerne var for små til, at tænke i landsdækkende helheder og først og fremmest ville have blikket rettet mod kommunegrænsen sagde sig selv. Resultatet, kommet ikke alene af, kommunernes ensidige fokus på refusioner, og gentagen aktivering, men skyldtes også, at man efter systemskiftet, gennem det sidste årti har udsultet socialministeriet - hvilket har gjort at socialpolitikken er forsvundet, og erstattet af symbol -samt incitamentspolitik. I stedet for, en reel socialpolitik, står vi tilbage med en beskæftigelsesminister, som mener, at tiltag som, ingen lykkepille, ingen kontanthjælp eller dagpenge, er et positivt supplerende middel til, Højesterets stadfæstelse af konceptet ingen aktivering, ingen kontanthjælp.

Med andre ord, stramningerne samt kontrollen skyldtes, og dermed nytteløsheden og smiden penge ud af vinduet i sig selv skyldtes først og fremmest udsultningen af socialpolitikken, men skyldtes også et mere kendt fænomen, dem der sidder ved magten, ved selv bedst, eksperter er blot en titel, og dermed ikke noget man behøver at lytte til.

Er det skamridningen og sprængningen af jobformidlingen til atomer beskæmmende, ja bestemt, men den rammer også folk i alle samfundslag, og der er nogle samfundslag, der burde tages mere hånd om, end andre, med andre ord, burde man fokusere på nuværende triage-principper, og fastsætte rammer for, at der er nogle der har mere behov for hjælp end andre, den nytteløse aktivering koster i den sidste ende Staten penge, og når staten taber penge, rammer dette kommunerne og så fremledes.

Der kræver handling fra politikkernes side, for som Rigsrevisionens rapport korrekt konkluderer, så er kommunerne for små til at tænke ud over kommunegrænsen og kassen - som velfærdssamfundet har det i dag skabes der arbejdslivsstress på arbejdsmarkedet, og i aktiveringsamfundet skabes det en farlig cocktail mellem aktiveringsstress -og hjemmelivsstress, den ene kunne godt være foruden den anden, for det er først når de nytteløst kombineres, at cocktailen bliver en sprængfarlig bombe for den udsattes ve og vel, hvorfor helbredets hjerte begynder, at slå i mindre og mindre harmonisk takt - hvad bør vi gøre, hmmmm. hvad med at vi også indførte et intelligent aktiveringssystem, det kunne måske være en løsning - det er ikke nok, at forlænge dagpengeperioden, om end, det er en god start. Dette er en opfordring til såvel ministre som kommunerne, forstå nu, at det er dyrt, at være fattig på arbejde og manglende identitetsgrundlag end sandsynligheden for hjemmelivsstress i sig selv, dette gælder for såvel den raske som den sygemeldte.

Vil gøre det lange kort, for når alt kommer til alt, slår ingen så hårdt som livet - det farlige ved tendenserne i dagens Europa er som følge af udviklingen i blandt andet BRIK-landene, at man forsøger, at gøre europæiske børn voksne hurtigere end hvad nødvendigt er, og hos de voksne er man godt i gang med, at dræbe selvsamme indre- samt livsgivende legebarn, som man i dag har for travlt med, at gøre voksent gennem uddannelse af små nye velfærdssoldater, som skal samle den politiske negligering af den fremtidige forsørgerbyrde op nu hvor vi står i 11. time.

Til sidst, hvad en i ”h…….” skal vi med en krisekommission? De afdragsfrie lån er forbundet som blev indført uden begrænsninger er forbundet med en ottedoblet risiko, samt er skyld i at boligpriserne grundet spekulation er steget med 71 procent, i stedet for 28 procent, hvis de afdragsfrie lån ikke var indført.

Øget boligskat ind ad bagdøren. Ja ja da hvis den ikke kan komme ind af hoveddøren fordi S-Sf står i vejen, Så er det da trods alt bedre end at lade den stå ude i kulden.

Hent pengene der hvor de er nemlig i murstene! Kan vi så samtidig finde en løsning der skaber et boligmarked der i højere grad følger den øvrige prisdannelse i samfundet så er det kun et ekstra plus.