Læsetid: 3 min.

Rektor på KU: Mændene må klage

Mandlige lektorer, der er blevet vraget til et professorat til fordel for en mindre kvalificeret kvinde, må klage. Det mener rektor ved Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, som mener, at ordningen er en succes
9. november 2011

Hvis mandlige rektorer føler, at de er blevet forbigået i en ansættelsesproces om et professorat, må de klage.

Sådan lyder beskeden fra rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen.

Udmeldingen kommer på baggrund af en artikel i mandagens Information, hvor anonyme lektorer fortalte, hvordan de er blevet vraget til et professorat med en begrundelse om, at en kvinde skulle have stillingen, fordi en kvinde udløser et ekstra, gratis professorat til fakultetet.

Ordningen er blevet kritiseret af flere mandlige professorer og lektorer, men Ralf Hemmingsen afviser kritikken.

»I 30 år har andelen af kvinder på professorniveau ligget konstant på 13-14 procent, og der er ingen initiativer, som har kunnet rykke ved det. Men nu er andelen af nyansatte kvindelige professorer næsten fordoblet, og i dag er 19 procent af professorerne på universitetet kvinder,« siger han og tilføjer, at mandlige lektorer, der føler, at de er blevet forbigået, må gå videre med deres sag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det burde være en ”ufravigelig regel”, at de ansatte professorer ved universiteterne altid skal rumme den største grad af faglig kompetence og menneskelige egenskaber som betingelse for at modtage en så fornem titel med høj løn og pension, hvad enten de er mænd eller kvinder, og lige netop rektor Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet burde gå i spidsen for denne holdningsændring over for de øvrige universiteter, når man tænker på hans uheldige rolle i Penkowa-sagen.

Adskillige udnævnelser på landets universiteter stinker desværre langt væk af en urimelig kønskamp og ligestilling, hvor kvinder partout skal have et professorat … udelukkende fordi de er kvinder … og dèn tendens burde omgående elimineres ved at fjerne det økonomiske incitament om, at der udløses et gratis professorat til et fakultet, hvis bare man ansætter en kvindelig professor, for det kan hverken de studerende eller skatteyderne være tjent med.

Det skaber i sagens natur grundlag for politisk nepotisme og økonomisk korruption, når man ansætter uduelige og middelmådige kvinder i professorater, hvis eneste kvalifikationer ofte alene er politisk netværk og et smart udseende i medierne som Milena Penkowa, der som bekendt viste sig at være det største ”blålys” og fupnummer på Københavns Universitet gennem mange år.

Har rektor Hemmingsen fra KU helt glemt denne sag?

Marianne Mandoe

Umiddelbart virker det som en solid form for brødnid og misundelse.

Med mindre de lektorer der føler sig forbigået har adgang til oplysninger om de andre ansøgere som de ikke har lov til at have adgang til, hvordan kan de så vide hvilke kvalifikationer de der blev ansat er blevet ansat på?

Johannes Nielsen

# Marianne

Det kan man fordi langt det væsentligste kriterium for ansættelse af videnskabeligt personale er (eller rettere burde være) publicerede videnskabelige artikler og det kan enhver danne sig et overblik over på få minutter med et opslag i en database.

Det virker ærlig talt ikke som om du er ret meget inde i de ting du flittigt debatterer her på sitet.

Jeg kan overhovedet ikke følge argumentet i at det skulle motivere flere kvinder til at søge at en arbejdsgiver får en bonus for at ansætte en kvinde. Motivationen må vel nødvendigvis ligge i at motivere arbejdsgiver til at ansætte kvinder frem for mænd, pga. deres køn?

Jean-François Corbett

Tænk engang, at man har nået det punkt, hvor man jubler over, at "hele" 19 pct. af universitetsprofessorerne er kvinder.

Det kræver ikke en professor for at regne ud, at kvinder konfronteres på vejen mod et professorat med flere barrierer, som mænd er fri for. Det, at disse barrierer er mindre synlige (hvad enten det er med vilje eller ej), gør dem ikke mindre virkelige eller mindre virkningsfulde.

Hen ad vejen og løbende sorterer man kompetente kvinder fra, mens mindre kompetente mænd får lov at gå et skridt videre -- uden at det engang går op for dem, at de har fået lov. Næ, jeg er bare klogere, mener de uvidende og bekvemt.

Hvis man afbalancerer det bare en lille smule ved til sidst at løfte blot én barriere for kvinder, så er det bare fint -- eller nej, det er ikke fint: der skal mere af den slags, helt indtil den dag, hvor man har løst de problemer, der er ulighedens dybeste årsager.

"Der gælder nogle faste regler for ansættelser, og Danmark er ikke en bananrepublik." - Undskyld mig, men der har da lige været Penkowa-sagen, hvor universitets ledelse har ageret yderst uheldigt.

Johannes Nielsen

# Jean-Francois

"Det kræver ikke en professor for at regne ud, at kvinder konfronteres på vejen mod et professorat med flere barrierer, som mænd er fri for. "

Kunne du ikke være lidt mere præcis her?!?

Hvis de barrierer du taler om er graviditet, børnepasning, huslige pligter osv, så har du selvfølgelig ret - kvinder har med gældende sociale normer ganske uretfærdigt færre muligheder for at hellige sig deres forskerkarriere end mænd.

Men spørgsmålet er så hvad vi ønsker at opnå med ligestillingstiltagene på universiteterne.

Ønsker vi at opnå en form for højere retfærdighed, hvor selv de stakkels kvinder, som ikke blev helt så fagligt dygtige som deres mandlige kollegaer pga. omverdenens "krav" om familiært og husligt engagement også bliver professorer?!?

For mig at må svaret på det spørgsmål helt klart være nej.

Universiteterne skal levere den bedst mulige forskning og undervisning - de skal ikke være en social foranstaltning, der hjælper dem, som det på forskellig vis er synd for.

Hans Jørgen Lassen

Jean-Francois skriver:

"Hen ad vejen og løbende sorterer man kompetente kvinder fra ..."

Du tager helt fejl. Det er de inkompetente kvinder, der bliver sorteret fra. De kompetente (så som Penkowa) klarer sig glimrende; de stryger ubekymret og uden hæmninger derudad.

Yderligere taler samme bidragyder om

"at løfte blot én barriere for kvinder"

Hvilken barriere tænker du f.eks. på?

Hvis en kompetent kvindelig ansøger bliver vraget til fordel for en mindre kompetent mandlig ansøger, så synes jeg, at vedkommende kvinde skulle følge rektors anvisning og klage over denne usaglige diskriminering.

Jeg kender ikke til sådanne klagesager. Det kunne tænkes, at det er småt med tilfælde af denne slags, at de blot er et postulat, rent opspind uden synderlig forbindelse til virkeligheden på de danske universiteter.

Hans Jørgen Lassen

Som professor Hans Bonde udtaler:

»Det er ikke blevet påvist, at der foregår en diskrimination af kvinder, men alligevel er der blevet indført særlige privilegier til dem. Det har altid været universitetets politik, at man ikke må skele til køn, alder eller etnicitet, når man ansætter folk, men det er præcis det, man gør, når man ansætter på den her måde,«

Hans Jørgen Lassen

Hvad jeg aldrig har forstået, og aldrig kommer til, af den simple grund, at tankegangen er forkert, er, at nogle person tilsyneladende opfatter køn som klasser med modsatte interesser.

Man kan (også) se det i sprogbrugen. Der tales om, at kvinder er underrepræsenterede.

Jamen, kvinder er da ikke en klasse eller et parti, der skal repræsenteres!

De er individer, personer ligesom mænd. De skal ikke repræsenteres som køn eller klasse. Vedkommende person skal have et lektorat eller professorat, hvis han eller hun er den bedst kvalificerede til det.

Man har sgu ikke et professorat for at repræsentere sit køn!! Hvor grotesk kan det blive?

Også derfor er det en syg tanke, at der absolut skal være 50 % (eller mere) kvindelige professorer.

Der skal være 100 % kvalificerede, dygtige og engagerede professorer, fuldstændig uanset hvilket køn de måtte have.

Skal der også være 50 % mekanikere af hunkøn, for at kvinderne er ligeligt repræsenterede? Selv om de ikke er en skid interesserede i det job og ikke ønsker at indgå i firkantede procentregninger for at stille dogmatiske, rigide feminister tilfreds?

Formentlig ikke.

En mærkelig kortslutning i tankegangen, men sådan er det jo gerne. Når ideologien eller religionen (forskellen er ikke stor) tager over, så går fornuften ud.

Ligestilling kan ikke måles på procenter.

Det handler om, at personer (uanset køn) kan vælge det job, de ønsker og er kvalificerede til.

Jeg kan ikke helt greje dig, Hans Jørgen - og er lidt i tvivl om det egentlig er værd at forsøge. Din meget føleses-ladede sprogbrug antyder at du ikke egentlig deltager i debatten for at debattere - mon det er rigtigt?
Det er indlysende, at universiteterne er og skal være meget kompetitive miljøer, netop fordi konkurrence er et probat middel til at fremelske de bedste indenfor et bestemt område. Det er også derfor, ligestillingsdebatten er så benhård på netop det område i modsætning til andre områder hvor konkurrence fylder mindre - f. eks. blandt sygeplejersker eller el-installatører. (På disse områder kan der være mange andre gode grunde til at ønske sig mere ligestilling - hensynet til patienter og kunder, f.eks.) På universiteterne er det bare sådan, at top-kompetente og fuldt ud konkurrencedygtige kvinder indtil for få år siden igen og igen blev vraget til fordel for mandlige kolleger - bl. a. fordi stillingerne blev slået op så de passede til de del-områder af fagene som mandlige forskere havde valgt at specialiseret sig i. Lad nu være med at bede om facts. Det er gennem-researchet og meget veldokumenteret, at det faktisk forholder sig sådan. Hvis du virkelig interesserer dig for ligestilling på universitetsområdet, så må du jo underbygge dine argumenter sagligt.

Johannes Nielsen

# Katrine,

"På universiteterne er det bare sådan, at top-kompetente og fuldt ud konkurrencedygtige kvinder indtil for få år siden igen og igen blev vraget til fordel for mandlige kolleger - bl. a. fordi stillingerne blev slået op så de passede til de del-områder af fagene som mandlige forskere havde valgt at specialiseret sig i."

Kunne du ikke alligevel sende et par referencer som underbygger denne påstand efter os der ikke er helt hjemme i den seneste universitetssociologiske forskning.

Jeg støtter mig især til to studier, det ene af Højgård et al ('Akademia og dets kønnede befolkning') fra starten af 90'erne, det andet er C. Hasses studier af kvinder i fysik (Hvorfor er der væsentlig flere kvinder i fysik i Italien end der er i DK) nogen år senere. Men jeg er ret sikker på at undersøgelsernes konklusioner ikke står alene internationalt.

Hans Jørgen Lassen

Aktuelle fakta fra Københavns Universitet., optagelsestallene fra 2011:

4.233 kvinder

2.807 mænd

I alt 7.040

Kan man heraf slutte, at mænd bliver holdt ude fra universitetet? At der foregår en benhård kønsdiskrimination på universitetet til fordel for kvinder?

Næh, selvfølgelig kan man ikke det. Man kan blot konstatere, at nogle af de unge mænd åbenbart, af ukendte, men sikkert udmærkede grunde, vælger en anden bane i livet.

Det kunne naturligvis også tænkes, at de unge mænd ikke var lige så kvalificerede som pigerne, at deres karakterer fra gymnasiet var for lave til, at de kunne klare sig i konkurrencen om pladserne.

Marianne Mandoe

@ Johannes Nielsen

Det du nævner med udgivelser (noget man forresten har forbandet svært ved at få lov til at lave hvis man ikke er ansat som lektor/forsker på et instiut, er kun en DEL af det en professor beskæftiger sig med, og nok det der er lettest at lære senere hen.

Som min kære professor-fætter siger.
Han ville SÅ gerne være professor da han var yngre. Og blev det ved at være den absolut bedste på sit felt.
men.... "hold kæft hvor jeg fortryder det. Jeg får stadig lov til at forske. Engang imellem. Men 80% af min tid går med administration og personalepleje."

Det er ikke KUN faglige kvalifikationer der gør en god professor, og det er ikke kun faglige kvalifikationer der er afgørende når man skal have en ledende stilling.

Min primære fejl, når jeg diskutere her, er at jeg dagligt glemmer at jeg, som kvinde, skal bevise at jeg ikke bare ved lige så meget som mænd, men at jeg faktisk ved MERE og kan føre min sag med argumenter der ikke kan tilbagevises.
Noget som i, sjovt nok, ikke kræver af de andre mænd I diskuterer med.

Hans Jørgen Lassen

Marianne skriver:

"udgivelser, noget man forresten har forbandet svært ved at få lov til at lave hvis man ikke er ansat som lektor/forsker på et instiut"

Man skal ikke have lov til at skrive artikler. Det kan man frit gøre.

Marianne Mandoe

@ Hans Jørgen Lassen

Ja. Enhver kan skrive en artikel.
Men ikke alle kan få lov til at offentliggøre artikler i fagblade uden at have enten et institut i ryggen eller allerede have en "navn". Hvilket man kun kan få ved at være ansat..... på et institut.

Hans Jørgen Lassen

Marianne,

tjah, jeg har foreløbig fået offentliggjort to bidrag i Ugeskrift for Retsvæsen, og jeg er ikke ansat noget som helst sted.

@Marianne Mandoe

"Min primære fejl, når jeg diskutere her, er at jeg dagligt glemmer at jeg, som kvinde, skal bevise at jeg ikke bare ved lige så meget som mænd, men at jeg faktisk ved MERE og kan føre min sag med argumenter der ikke kan tilbagevises."

Når du nu er så dygtig, kunne du måske fremføre nogle argumenter, der ikke kan tilbagevises, for at sådan noget kvindeklynk, som du fremfører her, skulle have noget på sig?

Hvis du dagligt kan glemme problemet, må det jo være til at overse, eller måske findes det slet ikke?

Marianne Mandoe

Se Hans Jørgen.

Så er det nu at du udviser din ignorans. ;-)

For at en forsker kan påstå at være "udgivet" så skal udgivelsen være Peer-reviewed.
Altså udgivet enten som en bog der har fået kritik af andre forskere i samme felt, eller udgivet som artikel i et Peer-Reviewed fag-blad.
Alle andre artikler er at betragte som "Journalistiske" og bøger der ikke har modtaget kritik af andre forskere er at betragte som populærvidenskabelige bøger.

Ikke noget der tæller med på listen af udgivelser når det handler om at søge en stilling som professor/forsker.

Hans Jørgen Lassen

Og i øvrigt består redaktionen af ugeskriftet af professorer og højesteretsdommere, så den faglige bedømmelse er sikret.

Marianne Mandoe

@ Hans Jørgen

Bevis at jeg tager fejl.
Links. Procedurer. Regler. Guidelines. The works.

Indtil du beviser at en artikel eller en bog der ikke er Peer-reviewed gælder som videnskabelig anderkendt udgivelse, så vil jeg antage at du ikke ved hvad du taler om.

P.S. Peer-Review er når en artikel bliver sendt fra tidsskriftet til forskere/professorer ikke-tilknyttet forlaget for kommentarer/gennemsyn.

Inger Sundsvald

@Katrine Lotz

Der er en del debattører, det overhovedet ikke er umagen værd at debattere med, med mindre det lige skulle more én at spille bold op ad dem engang imellem.

Hvis kvinder kommer med argumenter der ikke kan tilbagevises, så hører man ganske enkelt ikke mere til den sag, eller de siger bare at det er forkert – basta!

Men en eller anden løsreven sætning kan godt citeres og konstrueres en stråmand af. Herudaf kan det ”bevises”, at det i virkeligheden er dig der er racistisk/sexistisk/o.s.v.

Det er typisk trolleadfærd:
http://da.wikipedia.org/wiki/Troll

Jeg har været glad for at se dine kommentarer :-)

Tak Inger

Jeg har ikke forsøgt mig i dette forum før, så det er nok meget godt med lidt 'vejledning' før man ryger på en debatmæssig limpind....

Der findes såkalde publikationslister, hvoraf det fremgår hvilke tidsskrifter der meriterer forskere inden for hvert fagfelt. De er så vægtet på den måde at nogen tidsskrifter vægter 1, nogen 2, og nogen vistnok også 3 - alt afhængig af 'forskningshøjden' på det pågældende tidsskrift, og det har igen noget med hvordan man arrangere peer-reviews, og hvilken 'stand' dem der gør det har (Professor>adjunkt, f.eks.). Det vil muligvis meritere at publicere i fagtidsskrifter som Ugeskrift for Retsvæsen men sandsynligvis ret lavt.

Mænd kunne jo starte med at klage til EU over f.eks konkurrenceforvridning eller tilsidesættelse af servicedirektivet, eller hvad det nu hedder i deres sprog, p.g.a.subvention af danske kvinder ... det må en jurist kunne få noget ud af.

Hans Jørgen Lassen

Katrine,

ja, det er rigtigt, som du anfører, at ugeskriftet er et fagtidsskrift og ikke en gratisavis, som Marianne tilsyneladende tror.

Hvor det ligger på ranglisten, ved jeg ikke. Jeg har ikke kendskab til en rangliste over danske juridiske tidsskrifter; hvis du kender en sådan, må du gerne orientere mig. Men panelet af redaktører er imponerende.

Gammelt og ærværdigt er ugeskriftet også; det udkom første gang i 1867. Der bliver sikkert stor fest i 2017.