Nyhed
Læsetid: 3 min.

Rød blok vil lave klare linjer for politiet efter COP15-retssag

Selv om politiets omfattende registrering og indsamling af oplysninger om COP15-demonstranterne ikke får nogen indflydelse i den verserende sag ved landsretten, så vil flere partier — når sagen er afgjort — revidere den såkaldte lømmelpakke og skabe klarere retningslinjer for politiet
I alt 1915 personer blev frihedsberøvet under COP15 i 2009. Nu vil flere partier revidere lømmelpakken, som giver politiet lov til administrativt at frihedsberøve demonstranter, som det skete 12. december på Amagerbrogade. Anholdelserne blev senere kendt ulovlige.

I alt 1915 personer blev frihedsberøvet under COP15 i 2009. Nu vil flere partier revidere lømmelpakken, som giver politiet lov til administrativt at frihedsberøve demonstranter, som det skete 12. december på Amagerbrogade. Anholdelserne blev senere kendt ulovlige.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Indland
15. november 2011

Hverken Socialdemokraterne, Radikale Venstre eller Enhedslisten stiller sig tilfredse med, at landsretten i fredags afviste politiets forsøg på at retfærdiggøre masseanholdelserne ved COP15-demonstrationen ved at indsamle kompromitterende oplysninger om nogle de anholdte fra bl.a. Facebook og tidligere demonstrationer.

Inden valget lagde samtlige regeringspartier op til et opgør med den såkaldte lømmelpakke, og særligt Radikale Venstre og Enhedslisten er stadig stærkt optaget af at få revideret de regler, der ad flere omgange er blevet lempet for at give politiet bedre arbejdsbetingelser.

Radikale Venstres retsordfører, Jeppe Mikkelsen, under-streger, at han hverken vil blande sig i eller kommentere den verserende sag ved Østre Landsret, men siger:

»Jeg deltog selv i den demonstration, og det vil jeg også gøre næste gang, der dukker en sag op, der er værd at demonstrere for. Men hvis man risikerer at blive registreret eller få rodet sin fortid igennem, så tror jeg, at mange mennesker vil vælge at blive væk. Derfor bliver vi nødt til at gå ind og drøfte den her problematik, uanset hvordan sagen falder ud,« siger Jeppe Mikkelsen: »Spørgsmålet er, om politiets beføjelser står i modstrid med vores ønske om at værne om forsamlingsfriheden, og det tror jeg, at der i den ny regering er udbredt enighed om, at vi skal undgå,« siger han.

Eftersyn

Umiddelbart er det lidt sværere at tolke, hvad Socialdemokraternes retsordfører, Ole Hækkerup, mener, men han er enig i, at det er en diskussion, der skal tages, umiddelbart efter retssagen er afsluttet.

»Vi har hele tiden sagt, at vi vil have et eftersyn af lømmelpakken, og denne sag viser også, at der er brug for nogle klare grænser, også af hensyn til politiet. Der er jo mange hensyn at tage,« siger Ole Hækkerup:

»Jeg forestiller mig ikke, at vi f.eks. laver regler om, at politiet ikke må bruge Facebook i deres efterforskning, for det ville da være goddag mand, økseskaft, men lands-rettens beslutning er måske omvendt et signal om, at der er brug for at understrege, at den type indsamling af oplysninger kun må bruges, hvis det er klart relevant,« fortsætter han.

SF's retsordfører, Anne Baastrup, ønsker med henvisning til Grundlovens ord om adskillelse af dømmen-de og lovgivende myndig-hed ikke at fortælle, hvad SF mener, mens Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, ikke lægger skjul på, at man vil holde regeringspartierne oppe på tidligere udtalelser om demonstrerendes retssikkerhed.

»Den her sag har jo slet ikke afklaret, om politiet overhovedet måtte foretage registrering, og der er masser af ubesvarede spørgsmål, som ministeren må svare på. Selv om politiet i denne sag ikke kunne bruge de indsamlede oplysninger, så ændrer det ikke ved, at folk må frygte for at blive registreret, når de deltager i demonstrationer, og det er et grundlæggende problem i forhold til både ytringsfrihed og retssikkerhed,« siger Pernille Skipper, men vil ligesom sine kolleger afvente dommen i landsret-ten, før man tager hul på eventuelle ændringer af loven.

»Men vi skal have afklaret, hvordan regeringen vil forholde sig til det, og der vil vi også i det hele taget diskutere politiets ret til at foretage administrative frihedsberøvelser. Den her sag er i hvert fald ikke lukket,« siger Pernille Skipper.

Alvorligt fingerpeg

De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, har til gengæld mildt sagt svært ved at se, hvorfor den igangværende retssag overhovedet fører til denne diskussion.

»Landsrettens afgørelse var jo et alvorligt fingerpeg til politiet om, at de ikke skal rende rundt og spilde tiden og folks skattekroner på den her type af registrering, fordi det alligevel ikke kan bruges i retten, og hvis man vil ændre loven på den baggrund, så skal det jo være, fordi man ønsker, at politiet skal have flere beføjelser,« siger han.

Samtidig advarer han regeringen mod at lytte til Enhedslisten, når det gælder de administrative frihedsberøvelser i sig selv.

»De fik for mange i nettet ved COP15-demonstrationen, og det er ærgerligt og beklageligt, men det er det værd, når man tænker på, at de på den måde rent faktisk sikrede, at op mod 100.000 mennesker fik ret og lov til at demonstrere i fred og ro,« siger Tom Behnke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er der noget at tænke over? Hvorfor ikke afskaffe lømmelpakken, der også giver mulighed for 40 dages fængsel til fagligeblokadevagter, der bare vil vise at et firma ikke overholder de aftalte løn og arbejdsforhold. Ligeledes BØR Terrorlovene tages op til revision.
Det giver mig myrekryb, når fx Kim Behnke mener at hvis der skal ændringer til pga. Landsrettens afgørelse så er det yderligere beføjelser til politiet. Håber virkeligt at han er blevet fejlciteret .

Niels Engelsted

Den meget betydelige lovgrundlagsmæssige, taktiske og materielle oprustning af politiet forud for COP15 havde nok ikke så meget med klimademonstranter og terror at gøre. Det var bare anledningen og øvelsen. Oprustningen skal nok bedre forstås som rettidig omhu--forberedelse til at nedkæmpe sociale opstande, hvis den økonomiske krise udvikler sig ud af magthavernes kontrol. Hvis alt for mange kaster med sten som i Athen eller slår på gryder som i Reykjavik.

Jesper Frimann Ljungberg

Tja. Og så sidder man her og havde indbrud Mortens aften. 30+ indbrud i kvarteret, og 130+ i området, her på det seneste.
To meget flinke betjente ude at se og tage billeder, men ingen dna og ingen fingeraftryk, så ja. Og grundet min, "ja du kan godt komme ind, men du kommer ikke ud med noget stort med mindre du smadre hovedøren", var det minimalt hvad de stjal. Lidt kontanter og lidt smykker.
Men det ville da være mere rart, hvis politiet havde muligheden for at efterforske sådan noget rigtig kriminalitet, end at spilde deres tid med politisk bundne opgaver.

// Jesper

Jesper Frimann

Vær du nu bare glad for at de (de flinke politiere) ikke svinede dit hjem til med fingeraftrykspulver - det er ikke til at få af igen.

Du skal se, med 30+ indbrud er der nok sandsynlighed for at tyvene har afsat spor andre steder, så det bliver såmænd nok opklaret på et senere tidspunkt.

Men umiddelbart tyder det på er der er nogle utilpassede, yngre mandpersoner, der bor i nærheden af dig.

Jesper Frimann Ljungberg

@Niels Mosbak.

Tja, jeg ved ikke rigtig. Jeg var bare glad for at tingene ikke var smadret og at arbejds computeren stadig var der. Jeg har også gjort det svært for en tyv, da der kun er små vinduer man kan komme ind og ud af. havedøren er aflåst og kan ikke åbnes inde fra og det samme gælder for hovedøren.
Man kan ikke forhindre folk i at bryde ind men man kan gøre det så besværligt at de ikke synes det er det værd.

// Jesper

De er nogle blå slyngler og ingen straf kan være for hård mod dem. Hvis aktionen havde kostet nogle af demonstranterne livet eller førligheden, havde jeg ønsket dem døde for deres systematiske uretfærdigheder og krænkelser.

Til evigt minde om Benjamin Schou. For ubetinget forsamlingsfrihed.

Politiet er gået i stykker og skal repareres for at det kommer til at virke igen.

100dage behandler for tiden spørgsmålet om 'hvordan man forbedrer borgernes tillid til politiet'. Kom med forslag til hvordan et gensidigt forhold styrkes her:

http://100dage.information.dk/Campaign/Proposals/271