Læsetid: 3 min.

’Så skal mænd kunne se porno og ryge cigarer’

Politikerne er delte angående den dom fra ligebehandlings-nævnet, som forbyder en hoteletage kun for kvinder. Når kvinder laver selskaber og netværk er det innovativt — når mænd gør det, er det diskrimination, påpeger borgerlig blogger
På Hotel Bella Sky har man indrettet et hel etage efter råd fra en række kvinder, som blandt andet har ønsket et lyst og rummeligt badeværelse med badekar og stort brusehoved, en stor seng, en masse puder og en stor dyne. Også strygejern, kaffe, en plante på værelset og minibar med mørk chokolade og økologisk juice, men ikke stærk spiritus. Til gengæld er kvinderne ikke interesseret i porno.

På Hotel Bella Sky har man indrettet et hel etage efter råd fra en række kvinder, som blandt andet har ønsket et lyst og rummeligt badeværelse med badekar og stort brusehoved, en stor seng, en masse puder og en stor dyne. Også strygejern, kaffe, en plante på værelset og minibar med mørk chokolade og økologisk juice, men ikke stærk spiritus. Til gengæld er kvinderne ikke interesseret i porno.

Miriam Dalgaard

23. november 2011

Diskrimination. Så klar er dommen fra ligebehandlingsnævnet i sagen om Hotel Bella Sky på Amager, der har etableret en speciel kvindeetage.

Men på Christiansborg er ikke alle politikere enige i den afgørelse.

»Det er fjollet, at de ikke må have sådan en etage. Jeg har svært ved at se det store problem i det, og for mig at se er der ikke tale om diskrimination,« siger politisk ordfører for Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen.

Etagen er indrettet efter råd fra en række kvinder, som blandt andet har ønsket et lyst og rummeligt badeværelse med badekar og stort brusehoved, en stor seng, en masse puder og en stor dyne. Også strygejern, kaffe, en plante på værelset og minibar med mørk chokolade og økologisk juice, men ikke stærk spiritus. Til gengæld er kvinderne ikke interesseret i porno.

Mens Johanne Schmidt-Nielsen altså ikke kan få øje på problemet, så mener SF’s ligestillingsordfører Özlem Cekic ikke, at en kvindeetage er ok.

»Vil man acceptere etager, som er indvandrer- eller handicapfrie? Nej. Og når jeg læser beskrivelserne af de store værelser og karbad med store brusehoveder, så virker det meget stereotypt. Og hvilke mænd sætter ikke også pris på et stort brusehoved? Det bliver tydeligt, at der er tale om diskrimination, når man erstatter køn med etnicitet,« siger hun.

Mænd er ikke minoritet

Men den argumentation køber Johanne Schmidt-Nielsen ikke.

»At lave en etage uden adgang for handicappede eller indvandrere ville være at holde en minoritet ude. Mænd er ikke en minoritet,« siger hun og er dermed på linje med hoteldirektør Arne Bang Mikkelsen, der over for Radio24syv har bekendtgjort, at han er villig til at tage sagen hele vejen til domstolene.

»Der er adskillige europæiske hoteller, der har særlige områder kun for kvinder, og jeg har virkelig svært ved at se, hvordan mændene kan føle sig diskrimineret. Vi har 792 andre værelser, de kan bo på«, siger han.

Men heller ikke Dansk Folkepartis ligestillingsordfører Pia Adelsteen vil accepterer etagen, hvor mænd ikke har adgang.

»Det er forfærdeligt, og dommen fra ligebehandlingsnævnet er fornuftig. Hvis man vil have en ren kvindeetage med ekstra føntørrer og ingen porno, så bør man i det mindste også have en etage kun for mænd, hvor de kan se porno og ryge cigarer,« siger DF-ordføreren og tilføjer:

»Hvis en række kvinder vil fejre polterabend og have en stripper til den lejlighed, så må han ikke komme ind. Det er meningsløst.«

Den radikale Sofie Carsten Nielsen har slet ingen holdning til sagen. Hun henviser til, at man fra politisk hold netop har nedsat et uafhængigt ligebehandlingsnævn, som ikke skal have politisk indblanding.

Forbyd kvindegrupper

Den borgerlige blogger Anne Sophia Hermansen kalder afgørelsen ’noget pjat’.

»Det er en privatvirksomhed, og de må gøre, som de vil. Kvindeetagen har været et fantastisk pr-stunt og tillykke med det,« siger hun og henviser til det, hun selv opfatter som det egentlige problematiske, nemlig at et argument for at oprette kvinde-etagen har været, at kvinder ofte føler sig usikre, når de rejser:

»Jeg kan godt forstå, at nogle mænd ville tage afstand fra, at mænd på den måde bliver kriminaliseret. Det er måske også årsagen til, at hotellet bliver anmeldt,« siger Anne Sophia Hermansen.

Men omvendt står det ifølge den borgerlige blogger hotellet frit for at oprette en etage, som kun er for mænd. Hun deler holdning med historiker Jytte Larsen, som er medlem af KVINFO og som til Radio 24syv har sagt, at sagen understreger, at ligebehandlingsnævnet er blevet et »departement for underlige sager«.

»Man kan så spørge, om reaktionerne ville være de samme, hvis der havde været tale om en kvindefri etage. Når kvinder i dag opretter kvindelige selskaber eller netværk, så er det innovativt, men når mænd gør det, er det diskrimination og old boys-network,« siger Anne Sophie Hermansen, som ironisk opfordrer til, at ligebehandlingsnævnet skrider ind over for kvindeløb og mødregrupper.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Hans Jørgen Lassen siger:

Der er åbenbart ikke ret mange, der fatter, at loven ikke foreskriver, at alt skal være ens for alle. Men blot, at ingen må behandles ringere på grund af f.eks. køn.

Man bliver sgu ikke behandlet ringere, når man får et udmærket værelse på 10. etage i stedet for på 9. etage.

Vorherre til hest!"

Ja, jeg kan kin give dig så evig ret. Så vi kan rogligt indrette specielle afdelinger for negrene i offentlige transportmidler, når blot de får en udmærket plads i en anden vogn eller bagerst i bussen.

Eller sagt på en anden måde, det her drejer sig ikke om nogle hotelværelser, men om et meget vigtigt princip i vores måde at leve sammen på.

Det er utroligt så meget folk gerne vil bestemme over hinanden i det 21. århundrede. Lad da folk indrette deres huse og værelser som de har lyst til, så må man jo ytre sin utilfredshed på et medarbejdermøde eller demonstrere hvis man vil have tiltaget ændret. Hvorfor fanden skal vores skattepenge gå til en så ligegyldig sag, når der er større uligestillingsmæssige problemer i verden med hensyn til bl.a. sexistisk samfundskultur og lønforskydelse mellem kvinder og mænd?

Hans Jørgen Lassen

Mai-Britt skriver:

"Egentlig er det da så enkelt: Der er en lov, og den forbyder diskrimination. Færdig!"

Ikke helt færdig, måske. For hvad er diskrimination? Ifølge loven er det at behandle folk ringere på grund af deres køn.

Bliver mænd behandlet ringere, fordi de bliver anvist værelser på 6., 8., 9., 10., 11. etage, i stedet for på 7.? Værelser af upåklagelig kvalitet.

Vel gør de da ej.

Der er nogen, der er gået fuldstændig grassat i dette ligestillingsfjolleri. De tror tilsyneladende, at alle skal behandles 100 % ens. Det står der ikke i loven. Der står, at folk ikke må behandles ringere på grund af køn.

Hans Jørgen Lassen

Peter Kanp,

prøv lige at styre proportionerne, ikke?

Ud over den ene etage har hotellet 792 andre værelser!!! Hvor er problemet, for pokker?

Er mænd en undertrykt minoritet, som bliver henvist til usle loftsrum, kælderværelser eller udhuse? Gu er de da ej.

Måske er racismekortet ikke helt på sin plads i tråden. Det peger dog hen mod den retning argumentationen går i, men usle rum og udhuse må vist stå for din egen regning.

Vibeke Binderup Dyrst

Der er vist mere indtjeningspolitik end ligestillingspolitik i den etage.
At den er der, er i mine øjne et udtryk for, at kvinder har flere penge = mere magt end nu for blot 20 år siden. -Det giver god Pr og kan betale sig at have sådan en etage.

At den så bidrager til yderligere opsplitning af samfundet, er en anden sag.
Går vi lidt ud af den tangent som kvinde-etagen anslår, kan man fristes til at spørge:
Ønsker vi virkelig kønsopdeling alle mulige steder?
Kvindeafdelinger i Supermarkederne, med "kvindevarer"?
Afdelinger på bibliotekerne med kvindespecifik litteratur?
Kønsopdelte skoler?

Vil vi kønnene imellem leve i fred med hinanden eller i fred for hinanden?

Hans Jørgen Lassen

Vibeke,

hvorfor synes du, det er et problem, at en enkelt etage reserveres for kvinder, som foretrækker hotelophold på den måde? Hvorfor skal de ikke have lov til det? Det burde da ikke kunne genere nogen.

Der er stadig 792 hotelværelser, ud over den etage.

En mærkelig form for diktatur, der trives i denne ubønhørlige ligestillings navn.

Vibeke Binderup Dyrst

Hans Jørgen Lassen
Fordi jeg synes den er med til at legitimere kønsopdeling.

Bortset fra det....er der nogen der kender belægnings procenten for nævnte etage?

Hans Jørgen Lassen

Vibeke,

om du synes, den er hensigtsmæssig, er vel ikke relevant. Du er jo hverken gæst eller hotelvært, så det kommer rent ud sagt ikke dig ved.

Hotellets kvindelige gæster, nogle af dem, vil gerne have det sådan, så hvad er problemet?

Og en hotelejer vil naturligvis gerne imødekomme sine gæsters ønsker.

Hvorfor skulle staten eller vi blande os i det? Skal du eller staten bestemme, imod gæsternes ønsker? Jamen, det er jo det rene tyranni!

Hotellet er kæmpestort, og der er stadig plads til mænd, 792 værelser.

Så, hvad faen er problemet?

Vibeke Binderup Dyrst

HJL
Dette er et offentligt kommentarfelt.
Mine tanker er lige så valide som dine eller andres.

Dine fortolkninger af mit synspunkt, må imidlertid stå for din egen regning.

- "At lave en etage uden adgang for handicappede eller indvandrere ville være at holde en minoritet ude. Mænd er ikke en minoritet," sige den kære Johanne. Gad vide om hun mener lissom sorte ikke var en minoritet i Sydafrika ...?

På Fisketorvet er der toiletter, hvor der kun er puslerum hos kvinderne. Her kan fædre ikke skifte deres babyer. Kun babyer medbragt af mødre, vil blive skiftet.

Det bryder jeg mig ikke om.

Spadens navn :

Det drejer sig om at tiltrække emirat-kunder til den fancy hotelbygning, som jo nok er det eneste sted emiren af Abu Dhabis koner kan føle sig hjemme i København.
Det har intet med religion at gøre.
Eller højreradikalisme....

Nu hvor alle er i gang med at afsløre alle, vil jeg have at vide, hvem de kvindelige politikere er som har villet have en etage kun for kvinder på Bella Sky Hotel.

Og de skal hegles igennem for deres hykleri, hvis de ellers står og siger noget om kønnenes ligestilling, skal de - præcis på samme måde som Sohn, Carsten Hansen m.fl. er blevet det...

Og som skrevet andet sted får kvinderne her særbehandling; de får større spejle, større senge, større badekar samt et større brusehoved end mændene gør på de andre 792 etager. Altså bliver mændene stillet ringere end kvinderne...

Jan Aage Jeppesen

Karsten Aaen tænker som sædvanligt store tanker - 792 etager? Tror du det er Hilberts Hotel, for så burde der være plads for dem alle, plads for alle der vil ;-)

fra artiklen:

Også strygejern, kaffe, en plante på værelset og minibar med mørk chokolade og økologisk juice, men ikke stærk spiritus. Til gengæld er kvinderne ikke interesseret i porno.

-----------------

aha, vil det sige at kvinder kender en kur mod:
http://www.information.dk/274671 ?

Majbritt Nielsen

I guder...

Tænk sig at tage sådan på vej, af 20 værelser?

Der er ikke lige løn for lige arbejde i DK. Hvis bare noget af den energi der bliver lagt i at himle op om 20 ligegyldige værelser på et hotel. Blev brugt på at sikre lige løn for lige arbejde,

Så vil jeg mene at der reelt var mulighed for ligestilling.
Nu må det ene køn ikke stilles ringere end det andet. Påstås det i lovenskriften kan jeg læse.
Men det ene køn stilles ringere end det andet. Ca 18% ringere.

Så kan jeg altså ikk få blodet op og koge over 20 ligegyldige værelser. Når der er vigtigere ting at ændre.

Og vil man have et eller andet specifikt på værelset/hotellet. Så har de som regl de her commencard hvor de kan skrives ind. Og er der nok efterspørgelse, så kommer de måske.
Og bare rolig kære mænner, der er stadig porno på hotalværeslernes tv-kanaler, i kan leje jer til. ;) ;) ;)

Sider