Der er lagt op til en grundig diskussion, når SF-medlemmerne på lørdag mødes for at drøfte udkastet til et nyt principprogram. Et »opgør med kapitalismen« er blevet til ønsket om »en socialistisk markedsøkonomi.« Og i modsætning til det eksisterende principprogram fra 2003 lægger SF an til at ac-ceptere, at militær indgriben i visse tilfælde kan være nødvendigt. I udkastet lægger folkesocialisterne i det hele taget op til en langt mere pragmatisk linje:
»Det betyder, at SF kæmper for mere demokrati, mere solidaritet og social retfærdighed, mere bæredygtighed og miljømæssig ansvarlighed og at demokratiet udbredes til alle dele af samfundet,« lyder en indledende sætning.
Og allerede nu ulmer utilfredsheden. Flere peger på, at udkastet er så harmløst, at både Venstre og selv Pia Kjærsgaard ville kunne nikke ja til formuleringerne:
»Det trænger til en grundig gennemskrivning. Jeg har svært ved at finde noget, der klart siger, at det her er SF,« siger tidligere folketingsmedlem Pernille Frahm, som ser udspillet som starten på en debat om, hvad SF skal kæmpe for.
»Et principprogram skal også give medlemmerne svar på, hvorfor de er hos SF. Det skulle der gerne være nogle i ledelsen, der kan fortælle. Der skal være grund til at have et parti, der hedder SF. Hvis man ikke kan argumentere for behovet for at have to partier (S og SF, red.), skal man ikke have dem,« siger Pernille Frahm.
Ændringsforslag på vej
Udkastet er udformet af en referencegruppe under landsledelsen, som officielt har tiltrådt udkastet.
Men på den kommende weekends møde vil også medlemmer af landsledelsen ifølge Informations oplysninger stille ændringsforslag, der skal skærpe profilen.
Flere er bekymrede for en pragmatisme, der vil udvande SF i vælgernes bevidsthed — en bekymring, der næres af vælgernes fortsatte flugt i meningsmålingerne. Således står SF ifølge Berlingskes udregninger til yderligere to mandaters tilbagegang siden valget.
Og i sidste uge kunne Villy Søvndals parti notere sig en historisk nedtur, idet Enhedslisten for første gang var større end SF.
Medlem af SF Holbæks bestyrelse Benjamin Marling efterlyser tydelige værdier som klassekamp:
»Det bekymrer mig, at man skriver noget ud uden at definere klart, hvad man så vil. Du kan ikke være socialist uden også at være imod det klassesamfund, vi har. Derfor burde vi tale om, hvordan klassekampen skal forstås i 2011 frem for bare at skrive det ud,« siger han.
Benjamin Marling frygter, at SF i forsøget på at være regeringsduelig og moderne glemmer den kant, der adskiller partiet fra Socialdemokraterne:
»S er en samling af personer, der favner meget bredt. Det gør også, at de lidt mister identiteten og den kant, som har været vores styrke. Derfor bliver det også svært for vælgerne at se, hvor vi adskiller os,« siger han.
Debat om identitet
Lisbeth Bech Poulsen er nyvalgt MF'er, og selv om hun ikke længere er medlem af landsledelsen, deltog hun i de indledende drøftelser om et nyt program. Udover en sproglig fornyelse er der ifølge Lisbeth Bech Poulsen brug for en diskussion om indholdet:
»Diskussion om ens partis identitet har man ikke så tit. Derfor er det vigtigt, ikke mindst oven på valget, at vi tager den drøftelse.«
— SF Aalborg har med dig som bestyrelsesmedlem betonet behovet for at drøfte, hvordan SF adskiller sig fra S?
»Det er et klart, at vi skal have formuleret vores identitet og værdier i et klart sprog,« siger Lisbeth Bech Poulsen, som peger på individets plads i fællesskabet som afgørende for SF.
»Derudover synes jeg, at det er uinteressant at spørge, hvor vi ikke er enige med Venstre eller med Socialdemokraterne. Det handler om, hvad vi vil, og ikke om, hvad vi ikke vil,« siger hun.
Risiko for splittelse
Udkastet har også opgivet formuleringen om, at medarbejdereje skal være den dominerende ejendomsform. Og på partiets hjemmeside trives debatten om programmet:
»Hvordan skal dette overbevise nogen om, at SF er noget andet end Socialdemokratiet,« spørger en bruger ved navn Busse.
En anden SF'er anklager udkastet for at være utilstrækkeligt som analyse og strategi for et leve- og bæredygtigt socialistisk parti. Og uden plads til en kapitalisme kritik: »...så kan debatten og vedtagelsen af SF's principprogram betyde enten splittelse eller bare det, at alle os, hvor betegnelsen 'SF Classic' betyder noget. Vi vil begynde at sive lidt efter lidt - men det er måske også meningen,« lyder det fra signaturen Bur.
Udkastet skal lede frem mod en endelig vedtagelse af et nyt og meget meget kortere principprogram næste år.
Det er vel meget rimeligt, at partiet sørger for, at dets program er i overensstemmelse med partiets praksis.
Eller kan man jo bestandig bebrejde partiet, at det ikke lever op til dets egne principper.
Det ser dog ud til, at partiet allerede er bagud i forhold til dets faktiske udvikling. Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og lægge op til en forening med Socialdemokratiet?
Uanset hvad venstrefløjen finder på, vil det fremstå som latterligt og/eller usympatisk.
Fordi det er højrefløjen der redigerer virkeligheden.
Når selv en Berlusconi kan fremstå som troværdig for et flertal af vælgerne via kontrollen over redigeringsrummene, hvor meget lettere er det så ikke for centrum-højre politikere her i Danmark. Bare tænk på hvordan Margrethe Vestager af en enig presse blev promotet op til valget.
Den borgerlige presse svarer til en retssag, hvor der ikke er andre til at fremføre dine synspunkter for vælgerne (dommeren) end modpartens advokat (pressen - hvor selv Politiken fordelingspolitisk må regnes med til Blå stue).
Hvorfor kalder SF sig ikke bare for Humankapitalistisk Individparti? Det er vel, hvad mit gamle, socialistiske parti er blevet de senere år?
På en måde har de faktisk en hel del til fælles med RV, hvilket nok skyldes den ikke-revolutionære højrefløj i SF, der aldrig har været reelt aktive i fagbevægelsen, arbejder de samme steder, som radikale funktionære og undervisere og andre (halvstuderede) røvere... Måske derfor ligner SF mere og mere RV, hvori SF's (ledende) medlemmer har haft store dele af deres relationer til andre mennesker? Især arbejdsrelationer, hvis de typiske aktive i SF og RV gøres til stereotyper. Det er jo meget de samme miljøer, SF og RV henter deres medlemmer fra...
Om det er SF eller RV, der ved de seneste valg har haft succes, er jo næsten hip som hap, ikke?
Måske vil SF noget lidt andet på økonomipolitikken, men når man vil fjerne sin kapitalisme- og dermed struktur- og markedskritik fra principprogrammet, er man vel ikke at betragte som et socialistisk eller et socialdemokratisk parti?
Jeg håber ikke, at SF's venstrefløj vil blive i det parti, der forkaster alt, hvad der hedder ideologi til fordel for en socialliberal økonomisk poltik og et humanistisk grundsyn, som RV har større tradition for... og tilsyneladende også større succes med målt på mandatudviklingen 15/9 2011...
Velkommen til den virkelige verden SF. Det er vel bare at konstatere at SF's oprindelige program ikke er gennemførbar i et demokratisk samfund.
Det er jo nok fornuftigt at tilpasse / opdatere partiprogrammet til dagens realiteter.
USSR er pist væk - Kina er blevet til en slags super kapitalistisk stat ( uden demokrati) - og øvrige socialstiske stater som f eks Nordkorea, Cuba m v er mildest talt ikke noget at skrive hjem om.
Terrorisme og revolution er ikke mere et kommunistisk instrument - det er overtaget af islamister og andre fundamentalistiske religiøse fanatikere.
Lønmodtagernes pensionsfonde vil hen ad vejen kunne blive de dominerende aktiebesiddere i alle virksomheder af betydning.
Alle andre partier hævder også at være "grønne" og miljøbevidste - og det passer i de fleste tilfælde - så her har SF ikke noget specielt at byde på.,
Der er vist også bred politisk enighed i Danmark om velfærdsmodellen - uenigheden er minimal set ud fra en makroøkonomisk synsvinkel.
Hvad har SF egentlig at byde på , som ikke allerede tilbydes i overflod af andre partier ??? Det er vel SF's reelle problem. ???
@ Chris Green; ååhhh, så socialisme kan altså ikke være demokratisk?
Al socialisme, det er bare det samme som det, ham Stalin stod for, ikk' osse?
Jeg er af den mening, at (visse former for) socialisme/anarkisme kan være de mest udprægede former for demokrati...
netop fordi de tager udgangspunkt i individets beslutning i fællesskab med andre individer; den enkeltes ansvar overfor kollektivet, ikk' osse! Hvilket jo betyder, at det er folket, der styrer gennem "enighed"/kompromis...
Kan godt være, at det ikke kan gennemføres p.g.a. andres modstand, men der er ikke grund til at opgive idealer i et principprogram; det er netop her, ideologien præsenteres, mens arbejdsprogrammet tager sig af de ting, der skal løses ´her og nu!
Men demokratiet synes jo så meget nu om dage, hvor man har tillagt et styresystem helt egne tanker og evner...
@ Casper,
Jo, socialisme kan sagtens være både demokratisk og brugbar. Sverige i 70'erne er et godt eksempel.
Men SF har nu i min optik været mere af et kommunistiskt end socialistiskt parti. Så derfor befriende at se SF stille og roligt fjerne sig fra den håbløse kommunistiske ideologi. Jeg kan ikke se et eneste eksempel på demokratisk kommunisme et eneste sted i historien..
Meget enig med kritikerne.
Enten må SF forkaste det programudkast der og lade skribenterne genoverveje, om de er i det rigtige parti, eller også må venstrefløjen i SF bryde ud og danne et SF Classic og lade højrefløjen forsvinde ud i glemsel. Ellers lukker og slukker sidste mand m/k ved et af de næstkommende valg, og det vil være et tab, hvis aktive medlemmer på partiets venstrefløj i et sådant tomrum helt forlader politik.
Endnu en artikel med negativ vinkling på SF. Jeg tror søreme, at det står 100-0 i den bias. Det er desuden naturligt, at de sædvanlige reaktionære følger trop på det umiddelbare resonnement. Jeg mener - som sædvanlig - at resonnementet er forkert.
Jeg har læst udkastet og glæder mig til diskussionen i partiet. Der er som sædvanligt lagt op til en forbilledlig proces, hvor medlemmerne bliver inddraget.
Når man ser programudkastet, artiklen og kommentarerne, så er det påfaldende, at man slet ikke omtaler mulighederne for at agere i en globaliseret verden.
Man kan til nød tale om 'ureguleret kapitalisme', 'kapital strømme', og som et 70'er leftover 'multinationale selskaber'.
Men et forsøg på at forholde sig til, at der er skabt nye spilleregler politisk og socialt er fraværende.
I sit udgangspunkt er det bare et stykke opmoderniseret 70 lyrik.
Jeg er kun interesseret i at de er samarbejdsduelige i den regering de er med i.
så må de internt finde ud af at løse deres indbyrdes problemer.
Jeg vil ønske dem held og lykke med det.
og så vil jeg anmode dem om at holde det for dem selv, så de ikke ødelægger andre end dem selv.
En god SF veninde skrev til mig i forbindelse med fremkomsten og debatten om ”Første udkast til nyt principprogram for SF”:
”Jeg fatter ikke, at man ikke kan adskille den nuværende situation som regeringsparti fra forpligtigelsen til at anvise en visionær vej. Hele udkastet til principprogram er gennemsyret af, at SF ikke kan anvise alternativer – og ikke ønsker at gå videre end at styre ”markedet”.
Mit svar var og er: De folk fra det såkaldt nye SF har IKKE nogen visionær vej overhovedet, de aner ikke hvad du (og andre) taler om!
Den visionære vej forsvandt gradvist i og med det ikke lykkedes at sandsynliggøre, at den vej kunne gennemføres i virkelighedens verden eller i det mindste påbegyndes - for eks. via det arbejderflertal der var 80'er vejen og/eller via et gennemdiskuteret reformflertal (med R!), som der også blev talt om tidligere, men aldrig udformet.
Når forbindelsen mellem kortsigtet (folketingspolitik) og langsigtet politik kappes over, ja så sker der nærmest som ved en naturlov og med usvigelig sikkerhed det, der nu er sket, at det langsigtede fader ud og til sidst forsvinder som "socialistiske sigtelinier.... der kan ende med at være en reformeret markedsøkonomi, eller socialisme eller noget helt tredje.” " (Thor Möger Pedersen 30/05 i Information), for så til sidst at blive identisk med kortsigtet pragmatisk (socialdemokratisk) politik.
Sidste boost var principprogrammet fra 2003, som er rigtig godt! Men det svarer til, at samtidig med at metal(kobber) tog over fra flinten i slutningen af stenalderen, der lavede man de flotteste flinte redskaber og våben, som nogensinde var set! Og så var det slut!
Det er SF's skæbne i en nøddeskal, desværre!
Og på den måde er SF selvfølgelig ikke hævet over, hvad der er sket for mange andre "revolutionære" partier og bevægelser! Der gives ingen fribilletter her, heller ikke til velmenende og flinke mennesker/partier/bevægelser!
SF viser blot sandhedsværdien i udsagnet om, at er man ikke socialist som ung har man ikke noget hjerte, or er man ikke vokset fra det når man er blevet voksen, har man ingen hjerne.
@Chris
"Jeg kan ikke se et eneste eksempel på demokratisk kommunisme et eneste sted i historien.."
Det skulle da lige være Danmark og omegn i de sidste par årtier?
Jeg har ihvertfald kendt flere gamle "østblokborgere", som mente, at de blev stiillet det i udsigt, som "vi" har (havde)!
Risiko for splittelse
Jo da, vælgerne har allerede splittet sig væk.