Læsetid: 6 min.

Socialdemokrater på jagt efter en mening

Når Helle Thorning-Schmidt træder op på scenen ved den socialdemokratiske kongres, er det som statsministeren, der vandt magten, men også som formanden, der har reduceret partiet til blot at være ét blandt mange. Hendes største og vigtigste opgave er at skabe en ny socialdemokratisk fortælling
Kun ti af de seneste 30 år har Socialdemokraterne siddet i Statsministeriet. Og hvis Thornings ophold skal blive langt, er der brug for en ny fortælling om partiet, lyder det nu fra flere kanter.

Kun ti af de seneste 30 år har Socialdemokraterne siddet i Statsministeriet. Og hvis Thornings ophold skal blive langt, er der brug for en ny fortælling om partiet, lyder det nu fra flere kanter.

Henning Bagger

5. november 2011

»Vi socialdemokrater accepterede ikke, at folk var tilskuere til livet og havde forhåndsbestemte baner.«

Nogenlunde sådan lyder svaret fra Svend Auken til hustruen Anne Wivel i hendes aktuelle dokumentar Svend, da den nu afdøde, socialdemokratiske kæmpe forsøger at definere den socialdemokratiske særstatus i det danske samfund.Svært nok i sig selv, men måske ingenting i forhold til det krav om en nyfortolkning af den socialdemokratiske eksistensberettigelse, der i dag og i den kommende tid vil møde den ny socialdemokratiske statsminister, Helle Thorning-Schmidt.

Det kan synes paradoksalt, efter at man netop har vundet valget, men Socialdemokraterne har siddet i opposition i 20 ud af de seneste 30 år og har ved nu to valg i træk præsteret de værste resultater i partiets historie.

Tendensen er efter valget yderligere for nedadgående og allerede i sidste uge var anonyme socialdemokrater ude og efterlyse nye bud på den socialdemokratiske fortælling, og i folketingsgruppen har man efter Informations oplysninger nu aftalt at indlede et større identitetsprojekt. I dagens Information kritiserer tidligere minister og overborgmester i København, Ritt Bjerregaard S-ledelsen for at svigte.

»Vi har ikke tag i vælgerne og kommer ikke med noget, der virkelig appellerer til dem. Det gælder også for mange andre socialdemokratier ude i verden,« siger hun.

Information har bedt en række socialdemokrater give et bud på fortællingen, og flere peger på et potentiale i internationaliseringen, man endnu ikke har formået at udnytte.

»Vi skal erkende, at fællesskab på nationalt niveau ikke er nok, men skal vi så tro på, at den fortælling er død? Næ, så skal vi gøre det i Europa, og den erkendelse skal gennemsyre alle aktive socialdemokrater og være en langt større del af vores fortælling. Det er der måske ikke nødvendigvis masser af stemmer i, men en af grundene til, at vores parti har været så stærkt, er, at vi har magtet at forklare nogle af de ting, der ikke er nemme at forklare,« siger Socialdemokraternes stemmesluger ved EP-valget og et godt bud på et centralt navn hos Socialdemokraterne fremover, Dan Jørgensen:

»Det er en meget værdibaseret kamp at tage, hvis ikke vi blot vil lade de stærkeste bestemme, og vi er det eneste parti, der i den grad er en del af en bevægelse og et samarbejde på tværs af de fleste lande i verden. Der har vi en mulighed for at adskille os fra alle andre.«

Lokale og globale

Balancen mellem den internationale solidaritet og beskyttelsen af ikke mindst danske arbejdstagere har længe martret venstrefløjen, men selv den nuværende by-, bolig- og landdistriktsminister, Carsten Hansen — der ud over at have været en hovedmodstander af Helle Thorning-Schmidts formandskandidatur i sin tid desuden er antitesen til den internationale, akademiske socialdemokrat — ser et særligt socialdemokratisk potentiale i at koble det lokale med det globale.»Det er en dagsorden, der presser os, men vi skal bevise, at vi som det eneste parti magter at føre den store EU-solidaritet sammen med den lokale arbejdsplads,« siger han og identificerer også det særligt socialdemokratiske som en måde at lave politik.

»Vi anerkender, at SF og andre har rykket sig og er blevet mere nuancerede i deres tilgang, men det er vores tilgang, der har vundet. Det særlige ved os er, at vi ikke kan sidde ved et forhandlingsbord uden at søge det fremskridt, der kommer den almindelige dansker til gavn, og at vi tør tage ubehagelige beslutninger, som det nogen gange kniber med på den yderste venstrefløj,« siger han.

Den forgangne valgkamp viste nu også, at Socialdemokraterne kæmper med at få de 'rigtige' beslutninger til at harmonere med hensynet til den 'helt almindelige dansker'.

Opbakningen til betalingsringen omkring København var begrænset blandt både socialdemokratiske vælgere og politikere i de ramte kommuner, og i det jyske satte folketingsmedlemmer som Bjarne Laustsen og Orla Hav sig på tværs af højere flyafgifter på indenrigsflyvningerne.

Den daglige femøre

Og Orla Hav mener, at et af de punkter, hvor Socialdemokraterne adskiller sig fra andre venstrefløjspartier, er i forståelsen af den helt almindelige danskers vilkår.»Identiteten i vores vælgergruppe, og som vi er skabt på, er folk, der passer deres arbejde, og som ikke har for meget og identificerer sig med fortællingen om, at vi vil arbejde støt og roligt for forbedringer i samfundet. Jeg tror, at det i nogen grad er lykkedes at få skabt mistillid til, om nu de der med de fine uddannelser og titler i Folketinget kan mestre det. Der ligger en kommunikations- og handlingssituation, som vi er nødt til at tage til efterretning,« siger Orla Hav:

»Hans Rasmussen (nu afdød socialdemokratisk politiker og formand for Folketinget, red.) kaldte det i sin tid den daglige femøres politik.«

Vender man sig mod den yngre generation af socialdemokrater, som formand for ungdomsforbundet DSU, Peter Hummelgaard Thomsen, peger han på et andet område, hvor Socialdemokraterne har misset muligheder for at samle danskerne om en socialdemokratisk fortælling i en yderst aktuel kontekst — nemlig finanskrisen:

»Den socialdemokratiske fortælling er den eneste, der kan bruge og regulere det kapitalistiske system til at skabe en bedre verden. Det er her vi i mange socialdemokratier i Europa for længe har siddet fast i en glæde og en forvaltning af de velfærdssamfund, vi har haft. Og her har krisen været et wakeup-call, der forhåbentlig kan få øjnene op og skabe fornyet kampgejst til at kæmpe for endnu mere lighed og retfærdighed,« siger han.

»Men jeg ser ikke, at regeringen herhjemme har meldt sig ind i den kamp, og hvis ikke de socialdemokratiske partier griber den mulighed, så vil nogle andre udkæmpe den for os. Og så er socialdemokratiernes rolle ikke længere særlig væsentlig.«

Som nytilkommen mener den tidligere Enhedsliste-profil, Pernille Rosenkrantz-Theil, dog slet ikke, at hendes nye partikolleger har så meget at bekymre sig over.

»Den socialdemokratiske fortælling står klarere nu, end den har gjort i al den tid, jeg har været politisk aktiv. Det kan man se allerstærkest, når det handler om at kickstarte dansk økonomi. Det er en afgørende forskel på den borgerlige og den socialdemokratiske måde at styre ud af krisen på. Om man mener, at staten skal spille sammen med markedet om at drive samfundet fremad. Det er simpelthen fortællingen om, at hvis vi står sammen, bliver 2+2 mere end 4,« siger hun og mener ikke, at det er Socialdemokraternes problem, hvis det er svært at udskille fra de andre venstrefløjspartier:

»Det er en kæmpe styrke, at den øvrige venstrefløj har nærmet sig den socialdemokratiske fortælling.«

Op ad uddannelsesstigen

Spørger man en af arkitekterne bag SR-regeringens ofte roste reformer i 90'erne, tidligere finansminister og nuværende formand for Folketinget, Mogens Lykketoft, kan mange af udfordringerne og svarene også findes i de erfaringer, man allerede har gjort sig, og som Svend Auken forsøgte at opsummere i én sætning.»Vi er nødt til at insistere på at give folk afsættet, der gør, at de kan klare sig til en højere løn. Det bliver i høj grad en uddannelsesrevolution, som vi skal rulle ud over de kommende fire til otte år, hvor vi godt nok erkender, at vi ikke alle sammen kan lære det samme, men hvor vi hver især skal et trin eller to op ad uddannelsesstigen,« siger Mogens Lykketoft:

»Ellers risikerer vi nemt at stå i en situation om 10-15 år, hvor vi mangler et par hundrede tusinde mennesker med den rigtige kvalifikation, men samtidig har et par hundrede tusinde gående, som ikke kan få arbejde, fordi de ikke har de rette kvalifikationer,« siger han.

Og i sidste ende er det måske bare resultaterne, der tæller, som Svend Auken konstaterer i Svend, da han igen bliver spurgt, hvad der er rigtig socialdemokratisk:

»At frede 55.000 kolonihaver, Kyoto-protokollen, Storebæltsbroen, Øresundsbroen ...«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Fortælling"?! Journalister er blevet fiktionsfetishister - Socialdemokraterns formand skal fremlægge en politik, der skal være for hele folket og sikre et perspektiv, der vil øge friheden og sikkerheden, men dæmpe økonomismens magt over hjerter og sjæle til fordel for ansvarlig forvaltning af råstoffer og energi.

Det handler jo ikke om fine ord, men om hvilken vej samfundet skal. Når man kører videre i samme spor som forgængeren som man ved er skadeligt for de dårligst stillede, så har man jo netop tabt dialogen.

Denne gang er der tale om handling, ikke formulering.

Det vil kræve handling, ikke et eneste plusord rykker noget her. Vi taler om mennesker og liv, det forventer jeg at det parti jeg har givet min stemme til, forvalter med et ansvar.

Indtil det er synligt igen.

John V. Mortensen

Arbejderpartiet er blevet et middelklasseparti, hvor medlemmernes største krav er at beholde velerhvervede rettigheder selv i krisetider, det skal der - en meget stærk tryllestav til.

Marianne Rasmussen

Enig - ord alene kan slet ikke gøre det.

Vi skal kunne mærke, at vi har en socialdemokratisk statsminister i hverdagen.

Rom ikke blev bygget på én dag, men begynd nu for alvor at vende bøtten efter de sidste 10 års ørkenvandring med VKo. Og begynd at slå fra jer mod den hetz I er udsat for.

Mennesket skal i højsædet igen.

Hvad nu Lykketfoft hvis en "Uddannelserevolution" ikke gavner? Hvad nu hvis Danskerne er "overuddannede" i forvejen? Hvad nu hvis konkurrencen på uddannelse er for hård til lille Danmark ?

Hvad nu Pernille Rosenkrantz når kickstart pengene er brugt og der stadig er global krise ?

PS: Information: I Lykketoft citatet må sætternissen have været på spil, det der står kan ikke sprogligt give mening.

Torben K L Jensen

Hvad nu hvis og hvis min røv var spids.Alle de tiltag
der gøres nu er i en overbevisning om at grøn ernergi og energisparende renovation virkelig gør en
gevaldig forskel i modsætning til den model der siger
at det er bedre at vente på et globalt opsving,der i
bedste fald kommer om 10 år.Tænk på at den kon-
servative regering der endelig har forstået,at de i
deres spareiver har sat England tilbage til Thatcher-
tiden.De har besluttet at sætte massive investeringer
i gang her og nu.

Pernille Rosenkrantz har læst sin Orwell, men faktum er jo, at borgeren nok kan bringes til at se 5 fingre når magten viser 4. 220 Volt er voldsomt befordrende for forståelsen.

Nej det har hun nok ikke. For så ville hun ikke parafrasere over den grummeste tragi-parodi på socialdemokratismen nogensinde.

Socialdemokrater skal beskyttes mod sig selv. Vi gør vores bedste. Sommetider lyder det som - og er - kritik.
Men dem vi virkelig foragter kommenterer vi slet ikke.

fortællinger

der var og er vist også mange gamle folkesagn, folkeventyr, fortællinger,

f. eks. følgende bla.a.formerne:

hjemme
ude
nyt hjemme;

andre hævder at sådanne historieopfattelser først kom til europa fra kristne eller jøder.

former såsom.

hjemme
ude
nyt hjemme ( i disse sammenhænge: et klasseløst samfund );

de former var og er udbredte,
og det vel ofte muliggjorte af folk'ets ønsketænkninger;

men de former fandtes og findes også i mere åbenlyse materialismeudgaver:

http://www.information.dk/279559#comment-425493

---

men der synes socialdemokrater p.t. at svigte væsentligt og meget.

http://www.information.dk/279559#comment-425493

Avisen anvender her et billede fra kongressen i 2009.
- Hvordan kan man se det..? Jo, bl.a. fordi Erling Olsen står og klapper ved bordet med de gamle kæmper...
- Desuden står ved siden af ham selve meningen for mange socialdemokrater, og som de savner så meget at de alle vil fotograferes med ham....
‎- Anker og Asger på kongres! - http://s-dialog.dk/A-Asger+Sylvest+Pedersen-Kongres-2009-default.aspx?si...
-‎- Nancy Sørensen fik hilst på vores allesammens Anker - http://web37.server3.linuxhotel.dk/page.php/kongres-2009/115

Torben Petersen

Skal det socialdemokratiske projekt have en mening, så må det ganske enkelt handle om at skabe verdens bedste samfund for ganske almindelige mennesker.

Hverken mere eller mindre.

Andreas Trägårdh

Man møder ingen S agitatorer ude i byen, kun en sjælden EL fra venstrefløjen tager standpunkt og måske et par SFere, men ellers er det bare W, C og DFere agitatorere overalt på nettet og ude på byens opholdsteder.

Personligt tror jeg at Helle med flg. er venstrekvinde og Villy er DFer. men jeg jo tage fejl.

Hvorfor har venstrefløjen ingen aviser, radio eller TV stationer? Har de overhoved overvejet effekten af sådanne mangler? De har heller intet politi til at begå voldelige men lovlige kriminelle overgreb mod højrefløjen med, som oppositionen har, men dette opfatter jeg dog som en sympatisk mangel.

socialdemocratiet og især socialdemocraterne, burde kunne gøre det meget mindre og væsentligt mindre, ringe end såkaldt:

dansk folkeparti og de danske folkepartister.

i det mindste er vco vist forbi nu, også for al fremtid.

og hvis socialdemokraterne er i tvivl om hvad de bør og næppe bør, så kan de jo bare spørge DKP.

trrods mange rygter om ( udbredt i rum og tider ):
nyt og gammelt fælleseje og fællestingsstyre i danmark, norge, sverige, monaco

så vil i monaco, norge, danmark, sverige: et opgør mod de såkaldte finere blandt feudallevninger; nu være et noget nyere samfund;

men borgelige samfund er heller næppe tilstrækkeligt nyt:

det er dog alligevel noget mere videre som menes med: teser om feurbach nr. X

Niels Engelsted

Hold nu op. Kig på billedet. Socialdemokratiet vil administrere det eksisterende samfund, så almindelige mennesker ikke kommer til skade. Det er ikke meningsløst, og vi er alle afhængige af det.

Niels Engelsted, desværre kan det eksisterende samfund ikke køre videre uden kraftig modificering. Og hvis det ikke skal gå i fascismeretningen, som det var ved, må det gå i retning af demokrati og fælles beslutninger.

Niels Engelsted

"Peter
Helt enig.
Men i det spørgsmål det er en alvorlig fejl at opfatte Socialdemokratiet som hovedfjenden. Jeg indrømmer, at det ikke er nemt, men hvad er alternativet til, at gode mennesker forsøger at finde fodslag?

Det er en smule trist og alligevel smilfremkaldende at se på socialdemokraternes dødskamp. I har smadret og hærget og kastet jeres egne kastanjer ind i ilden da den raserede i 2008. I har medvirket til at gennemhulle statskassen og forgælde os alle sammen. I kastede alt det over styr, som I gennem årtier havde sat jer alle sejl for skulle vindes gennem faglig kamp.

Nu hvor festen er ovre og jeres trætte hoveder rammes af tømmermænd, var det så måske en idé at gå i gang med oprydningen og starte på en frisk? Jeg foreslår en saltvandsindsprøjtning. Saltvand er generelt et godt middel at pleje tømmermænd med. Og smid for en gangs skyld dåserne ud - de skal ikke genbruges.