Læsetid: 3 min.

Socialdemokrater: Vi skal skærpe profilen

Endnu et valgnederlag burde give anledning til at reflektere over det socialdemokratiske projekt — men den opgave har man svigtet, lyder kritikken fra Ritt Bjerregaard. Flere socialdemokrater efterlyser ligesom hende en mere klar profil
5. november 2011

Ikke siden 1998 har Socialdemokraterne kunnet fejre en fremgang ved et folketingsvalg. Således heller ikke i år, hvor magten som bekendt blev sikret af andre partier. Frem mod dagens kongres efterlyser den tidligere S-minister Ritt Bjerregaard og flere andre med hende et egentlig socialdemokratisk projekt:

»Set fra en socialdemokratisk vinkel var det et katastrofevalg. Vi har ikke tag i vælgerne og kommer ikke med noget, der virkelig appellerer til dem,« siger Ritt Bjerregaard, der efter valgnederlaget i 2007 tog initiativ til debatmøderækken 'Den Røde Skole':

»Vi var nødt til at tænke over, hvad det egentlig vil sige af være socialdemokrat her efter 00'erne. Der var en voldsom interesse for projektet, og ledelsen blev smaskfornærmet. Nu ser det ikke ud til, at tiden er blevet brugt af andre til at reflektere over, hvad Socialdemokratiet er og skal være — og det forskrækker mig. Det er fair nok at sige, at vi ikke gider høre på Ritt, men så må nogle andre prøve,« siger hun.

Også i de yngre S-rækker anes der plads til forbedring.

DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen efterlyser, at Socialdemokraterne med Helle Thorning-Schmidt i spidsen tager del i den værdidebat, der foregår globalt som følge af krisen:

»Jeg ser ikke, at regeringen herhjemme har meldt sig ind i den kamp. Men den socialdemokratiske identitet er en del af den værdikamp. Nemlig: hvad er det for et samfund vi vil have på den anden side,« spørger han og henviser til større regulering af markedskræfterne, øget fordeling af goder og at give folk magten tilbage over verdens økonomi.

»Her savner jeg lidt, at partiet og Helle ser, at vi står midt i en enorm værdikamp. Hvis ikke de socialdemokratiske partier griber den mulighed, så vil nogle andre udkæmpe den for os,« siger han.

Ifølge Torkild E. Jensen socialdemokrat og forbundsformand for Metal var en række kompromiser nødvendige for at få Socialdemokraterne i regering: »Men den socialdemokratiske fortælling er der ikke meget af i regeringsgrundlaget. Og med hensyn til finansloven er vi i den helt samme boldgade,« siger han uden dog at tvivle på, at danskere udmærket ved, at det er en kerneopgave for S at skaffe arbejde til alle og at tage sig af de svageste i samfundet.

»Men det er klart, efter sådan en valgkamp vi har set nu, er det svært at finde det unikke ved lige præcist Socialdemokraterne,« siger han.

Helt ligesom Fogh

Også medlem af Europaparlamentet Dan Jørgensen ser behov for en mere modig kommunikation og en erkendelse af, at fællesskab på nationalt niveau ikke er nok. Det er en solidaritetskamp, der må foregå internationalt:

»Det er der måske ikke nødvendigvis masser af stemmer i. Men en af grundene til, at vores parti har været så stærkt, er, at vi har magtet at forklare nogle af de ting, der ikke er nemme at forklare. Skal vi på lang sigt spille en rolle, skal vi være mere offensive og turde fortælle, hvad der er vigtigt,« siger han.

Ritt Bjerregaard beklager, at man i Socialdemokratiet ikke har ladet sig inspirere af tænketanken CEVEA, magasinet Ræson og Informations Rune Lykkeberg, som indimellem kommer med bud på politisk tænkning: »Men det bliver ikke samlet op af ledelsen,« siger hun og tilføjer:

»Så mangler man ideer. Der er så meget i tiden, som går ud på, at det kun drejer sig om kommunikation. Man må appellerer lidt til nogle folk, der har kræfter til at tænke.«

Den ti år lange oppositionsperiode burde ifølge Ritt Bjerregaard have været brugt til at udvikle S-projektet: »I stedet har man først og fremmest brugt den til at etablere et samarbejde med SF og til at udelukke de radikale. Og det betaler man nu prisen for,« siger hun.

Heller ikke kommunikationen har Ritt Bjerregaard meget til overs for: »Thornings første pressemøde, var fuldstændig ligesom under Fogh. Hun sagde, at regeringen var kommet rigtig godt fra start. Det var der jo ikke én eneste, der syntes. Men det er det, jeg kalder politisk nysprog — at tro, at når man siger det, så bliver verden sådan.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

ja hvis og hvis, tænk hvis samtlige tilhængere af socialdemokratisme,

på trods af så meget,
alligevel viste sig at være:
communister, og næppe astrologer.

Andreas Trägårdh

Understand the crisis, and how the banks are looting you and destroy your country

Helga is the proprietor of a bar.

She realizes that virtually all of her customers are unemployed alcoholics and, as such, can no longer afford to patronize her bar.

To solve this problem, she comes up with a new marketing plan that allows her customers to drink now, but pay later.

Helga keeps track of the drinks consumed on a ledger (thereby granting the customers’ loans).

Word gets around about Helga’s “drink now, pay later” marketing strategy and, as a result, increasing numbers of customers flood into Helga’s bar.

Soon she has the largest sales volume for any bar in town.

By providing her customers freedom from immediate payment demands, Helga gets no resistance when, at regular intervals, she substantially increases her prices for wine and beer, the most consumed beverages.

Consequently, Helga’s gross sales volume increases massively. A young and dynamic vice-president at the local bank recognizes that these customer debts constitute valuable future assets and increases Helga’s borrowing limit.

He sees no reason for any undue concern, since he has the debts of the unemployed alcoholics as collateral!!!

At the bank’s corporate headquarters, expert traders figure a way to make huge commissions, and transform these customer loans into DRINKBONDS.

These “securities” then are bundled and traded on international securities markets.

Naive investors don’t really understand that the securities being sold to them as “AA” “Secured Bonds” really are debts of unemployed alcoholics.

Nevertheless, the bond prices continuously climb!!!, and the securities soon become the hottest-selling items for some of the nation’s leading brokerage houses.

One day, even though the bond prices still are climbing, a risk manager at the original local bank decides that the time has come to demand payment on the debts incurred by the drinkers at Helga’s bar. He so informs Helga.

Helga then demands payment from her alcoholic patrons, but being unemployed alcoholics they cannot pay back their drinking debts.

Since Helga cannot fulfil her loan obligations she is forced into bankruptcy. The bar closes and Helga’s 11 employees lose their jobs.

Overnight, DRINKBOND prices drop by 90%. The collapsed bond asset value destroys the bank’s liquidity and prevents it from issuing new loans, thus freezing credit and economic activity in the community.

The suppliers of Helga’s bar had granted her generous payment extensions and had invested their firms’ pension funds in the BOND securities.
They find they are now faced with having to write off her bad debt and with losing over 90% of the presumed value of the bonds.

Her wine supplier also claims bankruptcy, closing the doors on a family business that had endured for three generations, her beer supplier is taken over by a competitor, who immediately closes the local plant and lays off 150 workers.

Fortunately though, the bank, the brokerage houses and their respective executives are saved and bailed out by a multibillion dollar no-strings attached cash infusion from the government.

The funds required for this bailout are obtained by new taxes levied on employed, middle-class, non-drinkers who’ve never been in Helga’s bar.

Now do you understand?

Sider