Læsetid: 2 min.

SRSF’s genåbning af Nordsøaftale kan give op til 10 milliarder årligt

Regeringen vil nu se på, om det kan betale sig at genåbne aftalen om beskatning af Nordsøolien, som VK-regeringen indgik i 2003 med støtte fra DF og R. En aftale, der ifølge beregninger har kostet Danmark 10 mia. om året
Regeringen vil nu se på, om det kan betale sig at genåbne aftalen om beskatning af Nordsøolien, som VK-regeringen indgik i 2003 med støtte fra DF og R. En aftale, der ifølge beregninger har kostet Danmark 10 mia. om året
16. november 2011

Mærsk har tjent mere end fire gange mere end forventet, da Nordsøaftalen blev indgået i 2003. Galloperende oliepriser har gjort aftalen mere lukrativ for olieselskabet og mindre for den danske stat. Den tabte indtægt for staten løber op i mere end 76 milliarder kroner i manglende skatteindtægter — det viser en beregning fra i år, som Enhedslisten har foretaget, og som AE-rådet har bakket op om.

Men det vil regeringen nu gøre noget ved. Klimaminister Martin Lidegaard slår overfor Information fast, at Nordsøaftalen skal til ’serviceeftersyn’ med det formål at kortlægge mulighederne for en reel genforhandling af aftalen.

»Inden for rammerne af den aftale, der ligger med Mærsk, foretager vi nu et serviceeftersyn af, hvor meget staten har tjent og ikke har tjent i de forgangne otte år, og om aftalen er robust i forhold til de nye prisvilkår,« siger Martin Lidegaard, som dog afviser at komme nærmere ind på, hvor meget regeringen regner med at kunne hente. I maj skrev Information om de seneste beregninger på området, som viste, at olieselskabernes indtjening før skat, der ved aftalens indgåelse blev anslået til 67 mia. kr. frem til og med 2010, i virkeligheden er landet på 286 mia. kr. før skat. Beregningerne, som Enhedslisten foretog på baggrund af data fra Klima- og Energiministeriet og Energistyrelsen, slog fast, at den nuværende aftale i praksis betød en mistet skatteindtægt til staten på 10 milliarder årligt. Daværende chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Martin Madsen, som i dag er særlig rådgiver for skatteministeren, sagde dengang, at beregningerne så »gennemarbejdede ud.«

Allerede i 2006 kritiserede også de økonomiske vismænd Nordsøaftalen for at give staten alt for lidt i skatteindtægter, og siden er olieprisen blot steget yderligere. Den store ekstraindtjening til olieselskaberne skyldes en voldsom undervurdering af olieprisens udvikling, da aftalen blev indgået. Da man i 2003 regnede på fordelingen i indtjeningen mellem olieselskaberne og staten, var udgangspunktet, at olieprisen ville forblive på ca. 22 dollar pr. tønde frem til 2010 og derefter langsomt stige til 36 dollar i 2042, hvor aftalen ville udløbe. Men i foråret 2011 var prisen helt oppe på 115 dollar pr. tønde, det vil sige over fire gange mere end aftalen forudså.

Grundlæggende ændring

Da Radikale Venstre indgik Nordsøaftalen i 2003 med den borgerlige regering, som skulle gælde til 2042, var det med det forbehold, at aftalen skulle genforhandles, hvis de grundlæggende forudsætninger for aftalen ændrede sig, så staten ikke blev snydt for mange milliarder. Men mens S, SF og Enhedslisten hele tiden har været modstandere af Nordsøaftalen, har Radikale Venstre indtil i går konsekvent nægtet at genåbne aftalen. Senest afviste Lidegaard for en måned siden at genforhandle.

»Der har været en firedobling af olieprisen og næsten en fordobling af oliemængden, og det gør jo, at olieselskaberne har tjent rigtig mange milliarder mere, end aftalen lagde op til fra starten. Det må siges at være en ændret forudsætning for aftalen,« sagde Frank Aaen i oktober.

Også økonomisk vismand Jørgen Birk Mortensen advarede i 2003 mod aftalen. Han mente ikke, at der var nogen undskyldning for ikke at have forudset problemet:

»Olieprisen har altid været meget vanskelig at forudsige. Men dengang gennemregnede man kun økonomien i aftalen med en meget lav oliepris. Og det andet store problem var, at man lavede en aftale, som ikke efterfølgende kunne ændres.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pietersen

Det lyder som en god ide SRSF.
I må igang med at få del i vores fælles undergrund, kom frisk.
Det er ca 50 år siden det skulle være sket.

Det kan kun gå for langsomt.

Men faktisk burde en ny Nordø-aftale indføre et totalt stop for olie-boring og høst på dansk grund, indtil fx 2020 eller 30.

Så kan vi købe norsk olie og begynde den uundgåelige omstilling indtil da, og begynde igen når prisen er steget til det tredobbelte.

Det er bare godt købmandskab.

Det er da glimrende, hvis minister Lidegaard nu alligevel vil genforhandle Mærskaftalen, selv om han for kort tid siden havde en anden holdning:

"Alligevel afviser den nyudvalgte radikale klimaminister Martin Lidegaard nu at genforhandle aftalen med den begrundelse, at det ikke står i regeringsgrundlaget."

http://www.information.dk/281426

Hvis det ikke lykkes at forhandle en ny fordeling på plads, så foreslår jeg, at man opretter en skat på olietransport internt i danske farvande på det givne beløb man vil opnå plus hvad man ønsker at straffe Mærsk med for at prøve at fortsætte med at røvrende den danske befolkning.

I den historiske sandheds navn bør det nok lige nævnes, at Socialdemokratiet tilbage i 1962 sagde klokkeklart nej til et forslag fra afdøde skibsreder A.P. Møller om et offentligt-privat samarbejde mellem rederiet og den danske stat om at trække olien op af Nordsøen i fællesskab, være fifty-fifty om samtlige omkostninger til olieudvindingen – dele fortjenesten ligeligt – og dermed skabe en god årlig indtjening i milliardklassen til Danmark gennem mange generationer.

Mærsk-rederiet havde ikke selv kapital nok i 1960`erne og 1970`erne til at finansiere de milliarder af kroner, det kostede med olieforundersøgelser og etableringen af boreplatformene i Nordsøen, så derfor måtte A.P. Møller rette henvendelse til udenlandske økonomiske partnere som Shell og Chevron, der nu gennem snart 50 år har været medejere af koncessionen til Nordsø-olien gennem det fælles selskab Dansk Undergrunds Consortium (DUC).

En aftale må være en aftale.

Uanset hvor meget Mærsk-rederiet og partnerne i DUC har tjent på baggrund af den fornyede koncessionsaftale mellem VKO og De Radikale for otte år siden, kan en ny regering anno 2011 og deres parlamentariske støtteparti ikke bare komme rendende med påstande om, at det har kostet borgerne 76 milliarder kroner i tabte skatteindtægter, fordi politikerne og embedsmændene ikke forhandlede en mere givtig aftale hjem i 2003, og nu vil man tvinge DUC til en genforhandling af koncessionen.

Nej, vi kan grundlæggende takke Socialdemokratiet for, at statskassen i dag kun modtager en brøkdel af indtægterne fra Nordsø-olien, fordi det gamle arbejderparti under ingen omstændigheder ville høre tale om i 1962, at lade staten indgå i et professionelt samarbejde med et privat rederi som A.P. Møller, fordi de ikke kunne se visionen i, at her kunne Kongeriget Danmark tjene milliarder af kroner i de næste 50-60 år gennem investering af statens midler til olieproduktion.

Nordmændene har forstået det med Statoil.
Her ejer den norske stat 67% af selskabet.
Tænk hvis vi havde gjort det samme …

Martin Sørensen

skal vi ikke bare tørt konstatere, at VK er langt bedre ven med mærsk end med det danske folk.

ti gode fede milliarder om året, jo de penge dem vil VK langt hellere hente ved velfærds besparelser, hos den svage del af det danske folk, end at lade mærsk betale deres fair del i skat, for at hente den olie der er det danske folks egendom . man forundres

Margrethe Vestager siger, at politkerne HAR magten over den økonomiske politik. Uanset, at det forekommer modsat. - Så det må være et spørgsmål om lovgivning...... Når man kan lovgive sig ud af en økonomisk aftale med befolkningen om fx efterlønnen, må man også kunne lovgive sig ud af en aftale med Mærsk.

Lasse Hermansen

Det er nok vigtigt at huske på, at en genforhandling af en aftale fordrer, at begge parter er villige til genforhandling, såvidt jeg ved.

Det er vel bare at klappe folkene på Esplanaden på skulderen for godt kommercielt arbejde og så tilsvarende give de ansvarlige politikere en reprimande for tilsvarende dårligt arbejde. Mærsk skal tjene penge til aktionærene, og det har de også i denne sag gjort særdeles godt.....

Det kunne være interessant at få tal på hvad det ville koste for DK, hvis Mærsk tilgengæld valgte at flytte til udlandet. Hvor mange arbejdspladse ville det fx koste? - Hvor mange ud af Mærsk's mange tusindvis af ansatte er fx danskere?
Måske er Mærsk et langt dyrere bekendtskab for DK end vi forestiller os.

Dorte Sørensen

Tine Sørensen
Hvorfor skal danskerne altid truges med at Mærsk vil flytte . Hvis Mærsk flytter går de så ikke selv glip af et stort overskud ved at måtte opgive retten til den danske undergrund i Nordsøen.

@ Tine Sørensen, bare roligt, Mærsk flytter måske, men han kan da ikke tage olien med. Han har et fradrag på oliesøgningen på 1200 (sic) % og de fordele han har ved den nuværende aftale, svarer til en forrentning af egenkapitalen på 30% efter skat, så der er ikke noget at hyle efter, selv om han skulle slippe et par mia. mere.

Lasse Hermansen

Nogle er nød til at sætte tingene lidt i perspektiv - Mærsk skaber tusindsvis af arbejdspladser og betaler milliarder af kroner til den fælles kasse, så de er betydningsfulde for samfundsøkonomien - det er hævet over enhver tvivl ! At nogen,, så gerne så, at de betalte endnu mere eller tjente mindre på undergrunden ændrer ikke ved det faktum.

"En aftale maa vaere en aftale"

I dette tilfaelde er udsagnet noget vaas.

Hele den verdensoekonomiske situation har aendret sig vaesentligt siden 2003. De vestlige stater og dermed Danmark er langsomt ved at gaa bankerot, mens de multinationale selvskaber og banker bugner. Naar Dansk Undergrunds Consortium (DUC) tjener op til 2800% mere paa end aftale end det, man budgeterede med, da man indgik aftalen, saa er det da klart, at Danmark er tvunget til at goere noget. Det elegante (fra DUCs side) ville vaere en genforhandling.
Alternativet er at Danmark indfoerer en ny slags afgift.

Logik for dvaerghoens!

"...om aftalen er robust i forhold til de nye prisvilkår,« siger Martin Lidegaard"

Det da være noget nær årets underdrivelse. Lidegaard har det formentlig svært ved, at hans totale afvisning (jf. Steen Sohns kommentar) fremstår aldeles latterlig nu hvor ikke bare De Radikales "uansvarlige" støtter ifa. det mildest talt umage fornuftsægteskab, Enhedslisten, men nu også De Radikales guruer, DØR. Fanget på det forkerte ben forsøger Lidegaard nu at tale skandalen ned med sin retorik, formentlig fordi, han udmærket er klar over, at det Radikale borgerlige medløberi er i klart modsætningsforhold til den aktuelle økonomiske virkelighed og formentlig kun nyder ringe opbakning i befolkning og i særdeleshed blandt centrumvenstres vælgere.

Måske skulle Lidegaard alligevel passe på sit ordvalg: "robust" ville formentlig kun en nationalisering af olien kunne siges at være, hvis der tages udgangspunkt i fællesskabets ret til undergrunden. Men De Radikale lider som bekendt under den fejlopfaytelse, at privateje og privatisering er det naturlige i samfundet. Ren dogmatik, der afspejler partiets historiske repræsentation af småborgerskabet, der trods forskellige progressive bærdipolitiske grundholdninger altid var genstand for borgerlige ambitioner. Stordriftsejernes private akkumulation har da også båret frugt for Det Radikale Venstre ifa bidrag fra bl.a. Mærsk-koncernen. Bestemt. Men er De Radikale mon progressive og ansvarlige nok til at erkende deres småborgerlige rolle som udspillet og rede til at give afkald på denne snobben opad til fordel for en fornuftig og retfærdig fordelingspolitik?

Lidegaard må lære sig et nyt sprog: socialt retfærdig ansvarlighed. Vær velkommen på venstre side af den højreorienterede midte i dansk politik, hr. Minister. Det er nye tider.

Nordsø-aftalen synes baseret på oliepriser der er helt ude i hampen - har man virkelig forestillet sig at man kunne forudsige noget så uforudsigeligt som oliepriserne 30 år ud i fremtiden? Hvis så aftalen ikke kan genforhandles før i 2042 og olieskatterne dermed ikke fremover reguleres med udviklingen i oliepriserne, ja så har man reelt kun faldende indtægter at se frem til i kraft af de forventet faldende mængder.
Alle forhandlere må de facto have siddet på olieselskabernes side af bordet.

Lasse Hermansen

Pudsig indfaldsvinkel mange her har til en aftale ---- godt den logik ikke hersker i al almindelighed, så kunne man jo ikke stole på nogle, hvis man blot kan skide på aftaler efter forgodtbefindende ---- men det gælder måske kun, når man laver aftaler med de onde kapitalister ;o) ---- lugten af hykleri kommer snigende !

Lasse.

Har du problemer med det danske sprog ?

- Aftalen blev indgået på falske betingelser. Det står ikke til diskussion !
- De politikere der indgik aftalen, på vores vegne, var købt og betalt af dem der nu tjener helt ufatteligt mange penge på samme aftale. Det står ikke til diskussion !

Dertil er olieboring og høst et helt specielt område fordi man efter de første investeringer kan have helt ufattelige store gevinster uden nævneværdige(relativt) produktionsomkostninger.

På dette områder har vi indgået en aftale på forudsætning om en prisudvikling som selv ikke de dummeste og mest inkompetente fjolser i branchen eller folketinget tog seriøst, hverken den gang eller i dag.

Sådan en aftale kan vi under ingen omstændigheder lade bestå, bare for at fastholde lidt symbolik omkring aftalers endegyldighed.

Come on,,hvem arbejder du for ?

Der er som Ole Brockdorff skriver, en historisk fejltagelse af de helt store foretaget af Socialdemokratiet med de første aftaler indgået under Kampmann regeringen med 50 med års koncession til Mærsk.

Fejltagelserne er i de efterfølgende år fulgt op af samtlige regeringer som har ladet pengene fra Nordsøen indgå i det daglige driftsbudget, i stedet for at lade pengene indgå i en fond således at pengene fra nordsøen også ville være til glæde for fremtidige generationer.

Jesper Frimann Ljungberg

Når forudsætningerne i en aftale ikke passer, genforhandler man. Sådan er det også i det private erhvervsliv, længere er den ikke. Og det ved DUC godt.

Jeg husker at have læst artikel da den nuværende aftale blev indgået, at den var så tåbelig at det kunne betale sig for DUC at 'pine' oliefelterne for at maksimere deres overskud på kort sigt, i stedet for stille og rolig at maksimere hvad der kunne udvindes over kort tid. Og det ser jo ud til at det er dette der er sket.....
Igen skulle de gode vælgere måske hellere kigge på hvorledes VKO endnu en gang har foobar'et noget.

// Jesper

Det er vist på tide at vi får fuld indsigt i hvor danske partier får deres økonomiske støtte fra og hvormeget det drejer sig om.

Johannes Nielsen

Det er dybt bekymrende at regeringen nu vil ændre en aftale man selv har indgået - hvis vi ikke kan regne med at staten overholder sine aftaler, hvor er vi så henne?!?

Staten indgik en aftale med Mærsk på et tidspunkt hvor olieprisen havde ligget på et relativt lavt niveau meget længe. Aftalen indebar at Mærsk overtog risikoen ved olieproduktionen: altså at Mærsk skulle have gevinsten hvis virkeligheden blev mere fordelagtig end forudsætningerne i aftalen (minus den store del af olieprofitterne som i følge aftalen går tilbage til staten via progressiv beskatning) og at Mærsk skulle afholde tabet hvis virkeligheden blev værre end forudsætningerne, fx lavere oliepris, højere omkostninger eller lavere produktion end det forudsatte.

Når man har lavet en sådan aftale strider det simpelthen mod alle retsprincipper at kræve aftalen genforhandlet fordi olieprisen steg mere end man havde forudsat. Det er tyveri.

Jeg tvivler på at debatørerne her på sitet, der nærmest kræver nationalisering af olieproduktionen, fordi den for øjeblikket er profitabel, ville have krævet finansiel støtte til Mærsk hvis oileprisen i dag havde ligget på 10 dollar/tønde og nordsøproduktionen havde været underskudsgivende.

Johannes Nielsen

I øvrigt er beskyldningerne om at den tidligere regering bevidst indgik en aftale, der var for fordelagtig for Mærsk, direkte dumme og paranoide.

Enhver der ulejliger sig med at se på olieprisens udvikling kan se at på tidspunktet for aftalens indgåelse var det en rimelig forventning at olieprisen ville forblive på det daværende niveau - det er ikke muligt at forudsige de store udsving i olieprisen ligesom det ikke er muligt at forudsige valutakurser og aktiekurser.

Johannes.
Det er ikke sandt !

Den gang og langtid før, var der absolut ingen tvivl om at væksten i forbruget af brændstoffer grundet, udviklingen i Kina og Indien mfl. ville tvinge prisen i vejret inden for en yderst begrænset årrække.

Dertil har vi i snart 30 år arbejdet ud fra den betragtning at vi nåede "peak-production" omkring 2015.
Altså der hvor vi ikke længere finder nye felter, der rykker ved balancen mellem forbrug og produktion.

Peak-production er uden sidestykke den mest relevante faktor for prisudvikling.

Alt dette har stået klart i snart en menneskealder.

Hvor får du dine informationer fra ?

Man kan jo kun undre sig over at Bendt Bendtsen overhovedet kunne sidde ved det sidste forhandlingsbord, manden var jo inhabil.

Når man har modtaget penge fra dem man skal forhandle med er man i alle andre sammenhænge inhabil, blot ikke her?

Bedrageri kalder jeg det....

Johannes.

Jeg har jo anskueliggjort hvorledes det hænger sammen. Beviser må vente til evt retssag.

Alle partier bag aftalen(bortset fra DF) modtager store beløb fra Mærsk.

Jeg har dertil meget svært ved at forstille mig at de fleste borgerlige ikke har betydelige aktieposter i Mærsk.

Så er den vist ikke længere.

To dilemmaer tegner sig i denne debat: 1) Er "forudsætningerne for aftalen" ændret (@Toke Andersen, @Jesper Frimann, @Bo Larsen m.fl) med en pris for olie, der nærmest er tredoblet. 2) Er en aftale en aftale eller er der omstændigheder, der kan bøje dette princip? Netop olien vil nogle mene har en særlig status og national interesse - lande går i krig for den og energiforsyning påvirker jo hele verdens magtstruktur, så den politiske interesse er vel berettiget.
Bonusinfo: Norge og Storbrittanien har tidligere genforhandlet olieaftaler uden, at selskaber har forladt landet.

Fair nok, Lasse.

Jeg skal prøve at bevare fatningen, og ikke lade temperamentet løbe af sted med mig.

Jeg er dog fortsat uforstående overfor din argumentation.

Har det, i dine øjne, ingen betydning at aftalen ikke afspejler virkeligheden.
- At al viden om olieresurser og produktion på det tidspunkt aftalen blev indgået, indikerede at prognosen der lå bag, var håbløst urealistisk.
- At der på trods af dette alligevel blev indgået en aftale der fastlåser befolkning og folketing i 40 år ud i fremtiden.

Mener du virkeligt at lidt symbolfis om at en aftale er en aftale er en aftale, kan retfærdiggøre dette.

Vores børnebørn vil mærke konsekvenserne af denne aftale, uden mulighed for at at ændre eller aflyse den.
Det kan da ikke være rimeligt.

Søren Kristensen

10 milliarder årligt og det koster kun 800 millioner en gang for alle, at få IC4 på skinnerne. Så er der 9,2 milliarder tilbage. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også.

Bortset fra det: Jeg har lige solgt en brugt bil i Den Blå Avis. Vi aftalte at køber skulle tage bilen med, mod at jeg fik en håndfuld penge. Det gjorde han så, efter at have gennemgået køretøjet og lyttet til motoren (manifolden var gået - og gearkassen). Nu har jeg ikke bilen mere og jeg har brugt en god del af pengene (man skal jo også have noget at spise).

Nu håber jeg så bare ikke køber genåbner aftalen.

Jo, det er let at gøre sig lystig. Men sådan helt sagligt, så forstår men jo ikke at - og slet ikke når debatten om gevinstfordelingen af nordsøolien har kørt lige siden jeg gik på studenterkursus i Titangade i sidste tredjedel af forrige århundre og derfor er gammel nok til at have oplevet bilfrie søndage ,som konsekvens af olieprisernes himmelflugt, at en sådan aftale med et konsekvent ustabilt oliemarked lige siden - og nu kommer det man ikke forstår:

at ingen har taget højde for prisstigninger?

Men selvfølgelig:
Hvis der findes et afsnit i aftalen der åbner mulighed for en genforhandling, på baggrund af ændrede forudsætninger, som fx. prisen på olie, så er det jo ikke Den Blå Avis det her, men bare om at sætte igang.

Johannes,

Jeg har kontaktet debatværten, han var enig i din vurdering.
Omtalte kommentar er nu fjernet. Beklager hvis den nåede at støde nogen.

Tak

Johannes Nielsen

# Toke,

Du har stadig et pr temmelig perfide og insinuerende indlæg ovenfor. Fx. det her:

"Jeg har dertil meget svært ved at forstille mig at de fleste borgerlige ikke har betydelige aktieposter i Mærsk"

Johannes Nielsen

# Toke

Du har ovenfor et par kommentarer omkring vores viden om udviklingen i olieprisen som jeg er ganske uenig i:

"De politikere der indgik aftalen, på vores vegne, var købt og betalt af dem der nu tjener helt ufatteligt mange penge på samme aftale. Det står ikke til diskussion !"

"Den gang og langtid før, var der absolut ingen tvivl om at væksten i forbruget af brændstoffer grundet, udviklingen i Kina og Indien mfl. ville tvinge prisen i vejret inden for en yderst begrænset årrække."

Mange har jo råbt og skreget om at energipriserne ville stige dramatisk siden "grænser for vækst" i starten af 1970erne. Hvordan kunne nogen med sikkerhed vide i starten af dette årtusinde at:
- væksten i kina og indien ville blive så høj?
- at der ikke kom et gennembrud indenfor grøn energi?
- at der ikke blev gjort store oliefund?
- at der ikke blev investeret massivt i atomkraft

Olieprisen er i sin natur fuldstændig uforudsigelig og hvis jeg havde været finansministeriel forhandler i starten af dette årtusinde og havde observeret en forholdsvis stabil oliepris på omkring 25 dollar/tønde i de foregående næsten 20 år, så ville jeg nok også have fundet forudsætningerne i Nordsø aftalen rimelige.

PS Hvis du virkelig er i stand til at forudsige udviklingen i olieprisen kan du tjene formuer på de internationale råvaremarkeder - held og lykke!

Johannes,

Den blev ikke fjernet fordi det var usandt.
Det blev fjernet fordi jeg ikke ønsker at skulle gennem en retssag mod folk med væsentlig flere juridiske og økonomiske resurser end jeg selv, samt fordi jeg indså at det ville blive lige svært nok at løfte bevisbyrden i en retssag.

Den du nævner nu er med garanti også sand for store dele af det borgerlige segment, den kan bare ikke bruges som grundlag for et sagsanlæg. Så den lader vi stå.

Jeg HAR meget svært ved at forestille mig at de fleste borgerlige ikke har betydelige aktieposter i Mærsk - ikke bare borgerlige politikere - også de fleste borgerlige vælgere.

Og det spiller selvfølgelig en rolle for deres vurdering af sagen.

Jeg kommer selv fra en borgerlig familie, hvor de fleste tænker profit i langt større grad en ret og rimelighed, derfor har også de store aktieposter i Mærsk.
Og de er total umulige at føre en saglig samtale med.

Det er på tide! Der ville ikke have været noget underskud på næste års budget, hvis disse penge var blevet hentet "hjem". Tænk bare hvor god en investering nogle golf- og jagtrejser til Bendt Bendtsen har været for Mærsk...

Man kan nok diskutere hvorvidt prisen blev sat for lavt og om det var muligt at forudse udviklingen af olieprisen.

Man kan også diskutere om staten skulle være gået aktivt ind i olieudvindingen som nævnt ovenfor.

Men hvad der i min optik ikke er til diskussion er at en aftale der ikke inkluderer prisregulering er forhandlet enten på baggrund af inkompetence og/eller korruption.

Michael Ribers skriver:

"Men hvad der i min optik ikke er til diskussion er at en aftale der ikke inkluderer prisregulering er forhandlet enten på baggrund af inkompetence og/eller korruption."

Det kan også tænkes, at modsvaret har været at Mærsk også gerne ville have sådan en mulighed for genåbning af aftalen, hvis omkostninger i forbindelse med udvinding og undersøgelser steg mere end ventet eller at efterspørgslen på olie faldt mere end forventeligt på baggrund af nye/andre energiformer.

Det er nemt nok, at være bagklog, men det kunne tænkes at politikerne i 2003 tænkte, at en sådan garanti ville de ikke stille Mærsk, så omvendt var de heller ikke til sinds at stille betingelser for prisregulering "den anden vej". Det har så vist sig, at være en fejltagelse, men ingen politikere har nogensinde taget fornuftige beslutninger i relation til olien i Nordsøen.

Toke Andersen skriver:

"Alle partier bag aftalen(bortset fra DF) modtager store beløb fra Mærsk."

Dette er ikke korrekt, DF modtager også store beløb fra Mærsk, se blot her:

http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/~/media/Pdf_materiale/Pdf_download_di...

Oplysningen står på side 8. og har følgende ordlyd: "Der er modtaget tilskud der overstiger Kr. 20.000 fra: A.P. Møller - Mærsk. Esplanaden 50, 1263 København K.

Denne oplysning stammer fra det senest offentliggjorte regnskab fra 2009, men støtten fra Mærsk starter i regnskabsperioden 2004-2005

@ Ole Brokdorff

en aftale er en aftale.

Det må være den filosofiske idealtilstand.

Efter min erfaring er realiteten i den virkelige verden en hel anden. Der synes at gælde:

en aftale er en aftale indtil man laver om på den. Især når det drejer sig om mange penge.

Og husk lige at der i aftalen står at den skal revurderes når der sker væsentlige ændringer i omstændighederne (eller noget i den dur)

Er en firedobling af råolieprisen siden 2003 mon ikke en væsentlig ændring af omstændighederne?

Nogle advokater skal nok bliver svinerig på at få dette spørgsmål afklaret. Skal vi vædde?

Med den udformning aftalen har, med særtillæg og overpris til fordel for den ene part - Mærsk, kan den kun være resultat af enten korruption eller kriminel inkompetance, som allerede nævnt i tidligere indlæg.

Og jeg tager gerne en injuriesag, jeg er nemlig så fattig at jeg kan gøre brug af statens retshjælpsordning og har dermed uudtømmelige juridiske ressourcer til rådighed og skulle jeg mod forventning tabe - ja så kan man jo prøve at klippe håret af en skaldet.

Den aftale er tyveri - længere er den ikke....

@Line Trasborg

Jeg er enig i at en prisregulering selvfølgelig skulle kunne gå begge veje og inkludere usikkerheden om de indledende omkostninger. Det er da også kun retfærdigt at overskud samt risiko deles.

Det ændrer ikke på min opfattelse at det er mindst inkompetent - værste fald korruption - ikke at inddrage dette i en aftale.

Michael Kongstad Nielsen

Ole Brockdorff, det hører med til historien, at A. P. Møller ikke selv trode på sagen eller på olien, det var hans søn, der blev ved med at presse på for at virksomheden skulle gå ind idet.

Sagen er, at ingen vidste, om der var noget at hente derude. Man havde ikke nutidens avancerede seismiske metoder til at være sikker på, hvor olien var, og hvor meget. Man var på usikker grund, og investeringerne ville være store. Nordmændene begyndte først senere end os.

Men derfor skulle staten selvfølgelig have været mere modig og være gået med, ingen tvivl om det.

Om aftaler: ja, en aftale er en aftale. Den kan genåbnes og forhandles påny, men det kræver begge parters samtykke. Staten kan dog ensidigt gøre det, men det vil være ekspropriativt, jf. Grundloven, og det kan kun ske når almenvellet kræver det, kun ved lov, og kun mod fuld erstatning. Erstatningens størrelse i dette tilfælde kan være svær at fastsætte, men den skal være stor nok til, at domstolene ikke ville gøre vrøvl.

Jeg forstår simpelthen ikke den her debat. Ja, Mærsk har tjent mere end hvad man regnede med, da man indgik aftalen. Men det samme har staten. Kulbrinteafgiften er jo ikke en fast størrelse på hver tønde olie, men en procentsats, som ligger på den gode side af 50%.

Vi har ikke 'tabt' 75 milliarder. Grundet den stigende oliepris har vi 'tjent' en masse penge. Grafen i artiklen siger det hele...

Selvfølgelig kan man lovgive sig ud af aftalen med Mæsk, hvis man vil. Man kan ekspropriere, hvis man vil. Og man kan lovgive om hvilken grad af erstatning til Mærsk, der vil være til det fælles bedste, - hvis man vil!!! -. Er vi et demokrati - eller er vi ikke et demokrati???
Hvorfor skal Mærsk sikres forsat økonomisk vækst? Mærsk er rigeligt stor. Vi skal for pokker ikke blive ved med at vækste. Ordet "vækst" gir mig kvalme, - det er indbegrebet af vores selvdestruktion.
Jagten på vækst må stoppes. Mærsk skal tvinges til at bruge sit overskud til at forske intenst i, hvordan koncernens miljøsvineri blir bragt til ophør.
Når jeg nævner, at det kunne være interessant at få undersøgt de reelle konsekvenser, hvis Mærsk gør alvor af truslen om at flytte til udlandet, - så er det fordi jeg ikke tror det nødvendigvis vil være en bagdel for Danmark. Mærsk benytter i meget udstrakt grad udenlandsk - og billig - arbejdskraft.....