’Jeg kunne jo starte i Netto’

Kristian Bork har gjort, som alle sagde, han skulle gøre: taget en uddannelse til ingeniør uden sabbatår. Siden januar har han gået ledig. Og trods al snakken om mangel på ingeniører, har han haft svært ved at finde job at søge
Manglende erfaring er den største forhindring for at få et job, mener ingeniøruddannede Kristian Bork. ’Man skal helst være 25 år, have 10 års erfaring og en lang uddannelse,’ siger han.

Manglende erfaring er den største forhindring for at få et job, mener ingeniøruddannede Kristian Bork. ’Man skal helst være 25 år, have 10 års erfaring og en lang uddannelse,’ siger han.

Nils Lund Pedersen

Indland
30. november 2011

Han har gjort, som alle sagde, han skulle gøre: taget en praktisk lang videregående uddannelse, undladt sabbatår og fået barn under studierne. Nu skulle han så ud og bidrage til samfundet. Men lige lidt hjælper det.

26-årige Kristian Bork er måske nok en mønsterstuderende, der har lyttet til regeringens målsætning og taget en ingeniøruddannelse i byggeledelse, men han er stadig arbejdsløs på 10. måned.

»Det kan godt være, der er brug for særlige kompetencer inden for nogle nicher, men ellers virker det som varm luft fra politikernes side, når de har tilskyndet de unge til at tage minimum en mellemlang uddannelse, skynde sig igennem og ud i arbejde. Nu uddannes en masse unge til arbejdsløshed,« siger Kristian Bork.

Oprindeligt er han uddannet bygningskonstruktør, men da han var færdig i vinteren 2008, så mulighederne for at få arbejde sorte ud. Derfor valgte han at gribe chancen og flytte til Aalborg for at begynde på en splinterny ingeniøruddannelse i byggeledelse. Kristian Bork var en af de første 15, som er uddannet cand.scient.tech. med speciale i byggeledelse.

»Vi var så godt som sikret arbejde, bare vi gjorde uddannelsen færdig.«

Men siden Kristian Bork blev færdig i januar og flyttede til Odense har jobudsigterne set sløje ud. Problemet er især, at mange arbejdsgivere ikke kender den nye uddannelse. Selv om den nærmest er identisk med civilingeniøruddannelsen, har de nye kandidater i byggeledelse haft langt sværere ved at finde arbejde end civilingeniørerne.

Generelt er arbejdsløsheden blandt nyuddannede ingeniører faldet de sidste to år, men i oktober i år var den stadig på knap 28 procent. Selv om der i årevis er blevet råbt ingeniørmangel, har det derfor været svært for Kristian at leve op til kravene fra a-kassen om at søge to relevante job om ugen.

»Jeg har søgt alt, hvad jeg synes, jeg havde en reel mulighed for at passe og håndtere, og hvis det har været spændende og relevant, har jeg også søgt job i resten af landet,« fortæller Kristian Bork, der er villig til både at pendle og flytte langt for et job.

Alligevel støder han ind i det samme problem igen og igen: At han har været en mønsterstuderende, betyder nemlig også, at han mangler netværk og erfaring inden for byggebranchen.

»Manglende erfaring er den største forhindring. Man skal helst være 25 år, have ti års erfaring og en lang uddannelse. Den holdning møder jeg næsten hver gang,« siger Kristian Bork.

Håb forude

Men erfaring har han fået mere af. Efter seks måneders virksomhedspraktik har Kristian Bork været på syv forskellige arbejdspladser i fire ugers forløb. Fast arbejde er det dog ikke blevet til, siden hans virksomhedspraktik sluttede i oktober.

»Tendensen er, at nogle virksomheder udnytter systemet og konstant tager en ny virksomhedspraktikant i stedet for at ansætte en fast medarbejder. Jeg kan sagtens forstå, at økonomien er presset ude på virksomhederne, men det giver falske forhåbninger over for alle os, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet,« lyder det fra Kristian Bork.

Han er dog godt tilfreds med forløbet, der har bevirket, at han fået udvidet sit netværk i byggebranchen og siden har været projektansat et par gange på en de virksomheder, hvor han var i virksomhedspraktik.

»Det virker lovende, men jeg er endnu ikke helt overbevist om, at jeg får et job,« siger han.

Noget galt

Siden januar har Kristian Bork sendt 100 ansøgninger på opslåede stillinger. 50-60 uopfordrede ansøgninger er det også blevet til, men kun to samtaler. Ansøgningsræset har tæret en del på selvtilliden undervejs.

»Jeg er blevet mere indelukket og ser ikke så lyst på tingene,« siger Kristian Bork og fortsætter: »I min familie spørger de, hvorfor jeg ikke har fået arbejde, for det kan jo ikke være så svært. Men jeg føler det som nederlag, hvis jeg skal finde et lavere lønnet job i en anden branche.«

Hvis Kristian Bork ikke har fået arbejde, når foråret kommer, er han dog parat til at søge job andre steder.

»Til den tid har jeg været ledig i over et år, og så må der til at ske noget,« siger han.

Til spørgsmålet om, hvad han har tænkt på, lyder det lidt slukøret:

»Jeg kunne jo starte i Netto.«

At staten har postet penge i at give ham en uddannelse og SU uden at han kan bruge den, virker komplet tåbeligt for Kristian Bork.

»Vi har fået tudet ørerne fulde af, at der bliver flere ældre og færre på arbejdsmarkedet. I mine ører hænger det ikke sammen, hvis de, der skulle være i arbejde og bære byrden, nu er ramt af ledighed. Så er der vist noget i den velfærdsmodel, der skal laves om.«

Uddannet til arbejdsløshed

Fra 2009-2011 har 14.800 nyuddannede gået ledige i mindst seks måneder. På kort sigt mister de ledige nyuddannede 21 procent om året i løn. På længere sigt er tabet på 15 procent.
Risikoen for at stå uden arbejde syv år efter er 22 procent højere for dem, der var ledige efter endt uddannelse. Dimittendledigheden betyder et tab på 255 mio. kr. på den offentlige saldo, når der både ses på beskæftigelses- og løneffekterne

Seneste artikler

  • ’Det er bedre end at sidde derhjemme og skrive ansøgninger’

    12. december 2011
    Når det er småt med job til nyuddannede, må man jo selv finde en vej ud af ledighedskøen, tænkte Torben Slot Pedersen, journalist og cand.mag. i filosofi og etnologi. Han blev selvstændig og har netop startet sit andet firma
  • Akademikeren fandt sin plads i VVS-firmaet

    7. december 2011
    Der er masser af muligheder for akademikere i et håndværkerfirma, mener cand.scient.adm. Søren Frandsen. Han blev træt af at stå i ledighedskøen og tog job i et VVS-firma for at lave tastearbejde. I dag er han økonomiansvarlig samme sted
  • Jobcentre: Unge er klar til at tage ethvert job

    5. december 2011
    De nyuddannede ledige er bedre til at indstille sig på at tænke kreativt, når de skal finde et arbejde, end de tidligere generationer har været, vurderer jobcentre. Men omstillingen har en høj pris, vurderer arbejdsmarkedsforsker
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man har entydigt holdt fast i de neoliberale dyder, hvilket vi nu høster resultatet af. Et skævt samfund. Til oplysning er det kun lige startet, om 1-2 år ryger bunden ud af spanden. Det system som vi kender har ingen fremtid, så længe man nægter at imødegå udfordringerne. Man vil blive ved at save af den gren man sidder på, til det uundgåelige må indtræde.

Der er en katastrofal mangel på rigtige jobs på normale løn- og arbejdsvilkår - denne situation kan let blive forværret ;o(

Hvis noget er værd at gøre, er det værd at gøre nu - det er dit liv, brug det ;o)

Tja, i princippet enig, men jeg ved ikke med tidshorisonten.
Artiklen kunne nøjagtig lige så godt være skrevet for tyve år siden, hvilket er forstemmende!

Søren Kristensen

Eller tredive år siden, så måske var det boomet der var undtagelsen og ikke reglen?

Undskyld, men for mange år siden var der et svensk band, der hed Fria Protearn.

De havde een sang, som var satans god...Miljövisa.

Den er endda på Youtube - http://www.youtube.com/watch?v=Jd-I7EW--hk&feature=related

I den var der en linje: "Når lortet fra fabrikken slår ned på direktørens hat, så får vi en miljødebat".

I årevis - under både Nyrup, Fogh og Løkke - er folk ude i udkantsdanmark været under et konstant bombardement.

Jobbene er sendt til Kina. Skolerne sendt til de større byer. Hospitaler og skadestuer flyttet til pløjemarker in the middle of nowhere.

Men nu. Uuuuh. Nu er det den københavnske middelklasses sønner og døtre, som ikke kan få job efter Phd-studiet.

Og SÅ kan det være, vi nu får den debat, vi skulle have haft for mange år siden.

Eller 40 år siden - det hele er en gentagelse. Men det er min erfaring at uanset hvilket arbejde man får fat i kan noget af det bruges senere i en anden sammenhæng. Måske et job hos Netto ikke var så dårlig en idé. Man møder mange mennesker og flinke kolegaer. Styring af varesortiment og logistik er vigtige områder uanset hvilke varenumre der ligger på hylderne. Om 10 år ser alt anderledes ud - måske hele Europa og Mellemøsten er smadret - og så er der virlekig brug for bygningsingeniører med kombinationsevne og talent for nødløsninger uden velegnet materiel.

Hvis han altså overlever?. :p

Nej. Du kan ikke starte i Netto. De gider sgu da ikke ansætte en, der smutter så snart der kommer et bedre job.

Lennart Kampmann

Problemet med en del videregående uddannelser er at kandidaterne befinder sig i et miljø, hvor det er let at tro at man vil få tilbudt et godt sikkert job lige efter end uddannelse. (Jeg har selv været der) Særligt når man er på en ny linie, der skal profilere en læreanstalt.

Sort uheld er det når verden vender (boligboble) og ingen andre end ens vejledere og institutleder kender uddannelsen til bunds.

Men sådan er vilkårene. Er man veluddannet og har gå-på modet i behold, skal der nok før eller siden dukke et job op - men det kan tage to år......

Der er ingen jobgaranti for kandidater.

Med venlig hilsen
Lennart

Og glem den med Netto, - de tager næsten kun ungarbejdere og studerende under 18, så du er s'gu for gammel!

Lennart Kampmann

Hvis man kan svejse kan man tage ud på refshaleøen og hjælpe Copenhagen suborbitals - der får man ingen løn og arbejder hårdt, men æren varer evigt.

Netto er kryptonit, hvis man er uddannet over et vist niveau.

Med venlig hilsen
Lennart

Nikolaj Petersen

uden at fordreje debatten herinde, så har jeg hørt at SF mangler en fattigdomsordfører ;)

Kristian Bork, er du der?

Det er en bitter pille at sluge, at vi skyder os selv i foden ved at gennemføre på normeret tid. Og at der stort set ikke findes nogen jobsikker uddannelse.

Hvis du bliver træt af systemet før det bliver træt af dig, vil jeg foreslå en pædagogmedhjælperstilling fremfor Netto. Der er brug for mænd, og som far har du gode chancer.

Jeg håber ikke, det kommer så vidt. Op med næbbet, du skal nok finde job!

Start din egen virksomhed!

som det bemærkes er jobbene flyttes til bla Kina, det samme er byggeriet.. ved der er rigtig mange udenlandske arkitekter som for en periode emigrerer til Kina til for at komme i job (bemærk at de ikke udstationeres, men søger jobbene lokalt på næsten lige vilkår med lokale jobsøgende). flytteri i den skala lader ikke til at være så nornalt blandt danskere, men måske er det en virkelighed som vi også må ta til os.
lønnen er står ikke måls med den danske, men 1 på opleveren og lidt krydderi til cv'et skulle være garanteret

Og apropos ydmygende jobs, så vil en ingeniør eller økonom have godt af at prøve at rense lokum og vaske gulv i en periode . Det vil være en gave for livet især for deres medarbejdere senere i livet.

Lise Lotte Rahbek

@ Leif Mønniche

Ydmygende jobs? Hvad ydmygende er der ved at vaske lokummer og gulve? Nogen skal jo gøre det.

men det får ikke manden nærmere de jobs, som vedkommende har uddannet sig til. Tværtimod. Ved du godt, at når man ikke har været beskæftiget indenfor sit fag i 5-7 år, betragtes uddannelsen som forældet?

Prøv lige at hive dig selv ned fra den høje hest, vil du.
Der er intet ydmygende ved at udføre servicejobs. Men lige dér, tager han jobbet fra en ufaglært, som ikke har kompetence til at varetage faglærte jobs. Det er faktisk ikke nogen god ide i det brede perspektiv.

randi christiansen

Det mest ydmygende ved de nævnte job er lønnen - som arbejdets karakter og nødvendighed taget i betragtning - burde høre til den højeste. Hvis man så samtidig kunne finde ud af, at det ville være mere passende – igen arbejdets karakter taget i betragtning – at nøjes med deltid, ville vi nærme os noget fornuftigt. Så ville der være job til de arbejdsløse, der nu af diverse neoliberalistiske lakajer (for hvem mon ?) beskyldes for at gøre ynkelighed, udygtighed og systematiseret nasseri til en karriere. Liberalisterne skulle tage og skrubbe deres lokummer selv, og i øvrigt forstå hvor asocial deres tilgang til løn og arbejde er.

Jens Overgaard Bjerre

Han har bare ikke et netværk af landretssagfører, overlæger, industriledere osv.

Han kommer sandsynligvis ikke fra den højere middelklasse - så det er vel ikke så underligt så.

jens peter hansen

Jo det er sørgeligt, men som flere skriver det kunne have været x antal år siden. Og jo det eneste der er i vejen med Netto er lønnen.

Der er bare brug for nogle helt andre tanker end den størknede beton i virksomhedernes top. Man hører hele tiden om, at denne eller hin ikke kan få job, fordi de ikke kan få ansættelse, og det lyder altsammen meget strukturelt; men sandheden er, at det forkælede danske erhvervsliv har fået lov til at anlægge sig utilstedelige meninger om de folk, der står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Alle og enhver ved, at folk nærmest uanset deres arbejdsløsheds længe på ganske kort tid blive arbejdsmarkededsparate, når jobbet er der. Derudover bør man selvfølgelig gøre det stadig mindre kompliceret at betjene maskiner og funktioner i produktionsindustrien, mens specialiseret arbejdskraft i højere grad er nødvendig i manuelle fag. Man går i den stik modsatte retning, når man komplicerer folks liv stadigt mere, når man med almindelig omtanke kunne gøre det modsatte.

hold nu kæft! Jeg er der selv, med en Cand. it jeg ikke kan bruge til en skid! Og at arbejde i Netto er IKKE en mulighed, for de ved jo godt man er overkvalificeret og ikke vil være et aktiv for stedet.

Mads Gorm Larsen - ingeniør uddannelser

Blot til orientering

I følge IAK - ingeniørenes arbejdsløshedskasse - så er arbejdsløsheden for ingeniører der arbejder med bygning på 2% - den gennemsnitlige arbejdsløshed for ingeniøren er på 3.4%.

http://iak.dk/Statistik_og_analyse/Ledighedstal/Uddannelser.aspx

For en ingeniør som har søgt arbejder under et år, så er arbejdsløshedsprocenten på 14.4% ifølge AC, men når vi se på dem som har en kandidatalder på 1-2 så ryger vi allerede der til 3.8%.

Til sammenligning er arbejdsløshedsprocenten for en nyuddannet arkitekt 25.5% og 10.7% for alle. Det er nogle ganske få uddannelser, som f.eks. læge der klare sig bedre end ingeniører.

Alle disse tal for blot at sige til Kristian Bork, at jeg tror han har endog rigtig, rigtig gode chancer for at det nok skal lykkes. Men lad os høre om hvordan det går.

Her er en linkedin gruppe for arbejdssøgende ingeniører
http://www.linkedin.com/groups?gid=1648267&goback=%2Emyg%2Egan_1648267

Mange hilsner
Mads Gorm
Ingeniøruddannelserne på SDU
http://www.sdu.dk/ing