Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tidligere embedsmænd: Det er på tide at ændre systemet

Departementschefernes uklare rolle er blevet et demokratisk problem, lyder det nu fra tidligere topembedsmænd, der anbefaler en klarere opdeling. En løsning, der støttes af Folketingets formand, selv om han ikke mener, at departementscheferne er problemet
Iølge professor Tim Knudsen er Peter Loft formentlig for belastet til at kunne blive på posten som departementschef i Skatteministeriet.

Iølge professor Tim Knudsen er Peter Loft formentlig for belastet til at kunne blive på posten som departementschef i Skatteministeriet.

Linda Henriksen

Indland
16. november 2011

Skatteministeriets departementschef har muligvis ikke gjort andet end at passe sit arbejde i sagen om Thorning-Schmidts skattesag, men den uklare rollefordeling i toppen af ministerierne har efterhånden udviklet sig til et demokratisk problem, lyder det nu fra tidligere topembedsmænd og eksperter.

Både de og Folketingets formand mener, at der kan være brug for at supplere med en form for viceministre eller politiske embedsmænd til at tage sig af den politiske rådgivning af ministrene.

»Departementschefer har gradvist udfyldt en ny rolle, i takt med at der i ministerierne blev behov for langt mere politisk rådgivning. Og i Danmark har vi ikke samme tradition som i andre lande for at tage egne rådgivere med ind i ministerierne. Den rolle har efterhånden udviklet sig så problematisk, at det er helt uholdbart,« siger Jørgen Rosted, tidligere departementschef i Økonomi- og Erhvervsministeriet, der både peger på en umenneskelig arbejdsbelastning og det demokratiske problem i, at de i teorien objektive og ikke-valgte bureaukrater både får enorm magt og ansvar.

Også Christian Nissen, der — ud over at være tidligere generalsekretær i DR — har været topembedsmand i Finansministeriet og forfattet flere bøger om ledelse i den offentlige sektor og netop departementschefernes rolle, mener, at der er behov for en diskussion af den politiserende rolle, som ministeriernes øverste embedsmænd efterhånden har fået.

»Man kan trække det så skarpt op, at departementscheferne nu efterhånden står for den langsigtede politiske udvikling alene. For politikerne selv har travlt nok med den kortsigtede politik og enkeltsager.«

Belastet chef

I den aktuelle sag har skatteministeriets nuværende departementschef, Peter Loft, været i mediernes søgelys, fordi han angiveligt har holdt flere møder med SKAT i København og ifølge Politiken desuden har forsøgt at få indføjet en passus i afgørelsen af Helle Thorning-Schmidts skattesag. Det har blandt andre fået professor ved Institut for Statskundskab ved KU Tim Knudsen til at spå, at Peter Loft sandsynligvis er for belastet til at blive på posten, når han inden længe afleverer den redegørelse, som den ny skatteminister, Thor Möger, har bedt om.

Tim Knudsen mener også, at den aktuelle sag bør være en anledning til at diskutere topembedsmændenes rolle.

»Med den tidligere departementschef Anders Eldrups ord: »Vi embedsmænd må gå langt i det politiske for at blive ved med at være ’upolitiske’.« Det er selvfølgelig et demokratisk problem, når personer uden noget parlamentarisk ansvar har en større politisk indflydelse end nogensinde før. Departementschefer engagerer sig både i politisk-taktiske manøvrer og står for en meget større del af den direkte politikdannelse,« siger Knudsen.

Over- og underministre

Jørgen Rosted mener ikke, at Peter Loft kunne have undgået den aktuelle sag: »En departementschef bliver nødt til at gå ind og sikre, at en så betændt sag forløber fuldstændigt korrekt,« siger han. Men både Jørgen Rosted og Tim Knudsen mener, at en model med flere viceministre under en ’over-minister’ kunne være med til at løse problemet.

»I stedet for at Udenrigsministeriet, som nu, i virkeligheden er brudt op i både et ministerium til eksport, et til EU og et til bistand og Danida, kunne man med fordel, gøre disse ministre til viceministre, der lå direkte under udenrigsministeren. Det kunne sættes langt bedre i system, og her kunne viceministrene så i høj grad aflaste departementscheferne og gøre dem mindre delagtige i direkte politikdannelse.«

Men det kan være særdeles svært at få ændret det danske politiske system så markant, påpeger Tim Knudsen. Især fordi departementscheferne selv vil stritte imod, fordi de i så fald vil træde et skridt ned af rangstigen.

Flere rådgivere

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), er grundlæggende uenig i, at departementschefernes politiske rolle er problematisk, og han mener heller ikke, at det rent juridisk umiddelbart er muligt at indføre viceministre. Men han vurderer også, at der kan være behov for at supplere med en ny form for politisk embedsmand:

»Det er både vigtigt og gavnligt for ministre, uanset partifarve, at de har topembedsmænd, der kan sætte sig ind i deres politiske dagsordener og rådgive dem om, hvorvidt de kommer til skade ved at gribe en sag an på den ene eller anden måde. Den politiske fornemmelse er en vigtig del af rådgiverindsatsen nu om dage,« siger han.

»Men jeg kan godt se et behov for, at man indfører nogle nye roller. Nogle, der kan aflaste systemet og sikre, at ministrene får en bedre politisk rådgivning og nogle flere ’muskler’, og det er jo også noget af det, vi ser med den nye regering, der har oprustet med flere politiske rådgivere til centrale ministre,« siger Lykketoft.

Også Christian Nissen mener, at den nye regerings opprioritering kan have en gavnlig effekt: »I Danmark har vi ikke tradition for at gennemføre store reformer af det politiske system, men de flere politiske rådgivere er et skridt i retning af, at departementscheferne igen mister en lille smule af den enorme politiske magt, de har i dag.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Houbo Pedersen

Belastet ? båp båp, ministre kommer og går, hvis departement cheferne er smarte og slibrige nok består de!

Hans Jørgen Lassen

Snak, snak og snak.

En departementschef skal holde sig inden for lovens rammer.

Så enkelt er det.

"»Det er både vigtigt og gavnligt for ministre, uanset partifarve, at de har topembedsmænd, der kan sætte sig ind i deres politiske dagsordener og rådgive dem om, hvorvidt de kommer til skade ved at gribe en sag an på den ene eller anden måde."

Værd at bemærke er det at Lykketoft hér taler om ministrenes behov. Ministre må ikke komme til skade; derfor skal vi plastre på med mere management, flere kringelkroge, yderligere massage af systemet, medierne, vælgerne og de politiske debatter, således at ministrene ikke kommer noget til. I andet geled kan vi måske så se en smule på hvordan vi vinder demokratiske tilstande; altså situationer hvor de betroede overholder lovgivningen og iøvrigt atiller sig an som folkets tjenere. Og ikke som private karrieremagere i et OCD-ramt parlamentarisk hængedynd.

Det vigtige er at have et myndigheds- / forvaltningssystemsystem, der er fri for korruption og favoriseringer, og som følger lovens bogstav og i alle afgørelser sikrer borgerne deres ret.
i henhold til love og regler.
.
Hvordan et sådant system skrues sammen med eller uden viceministre / departementschefer o s v er mindre væsentligt. - systemet skal bare være 100% troværdigt og reelt kunne fortjene borgernes tillid.

Folketingets formand har ret i, at det ikke er departementscheferne og embedsmændene, der er hovedproblemet undtaget enkelte brådne kar.

Problemet er i første omgang politikerne og i anden omgang det politiske klima, der har ædt sig ind på alle felter, det finder opportunt.

Danmark har et i bund og grund sundt system, hvor man ikke - som i det korrupte USA smider hele administrationen og embedsmandskorpset på porten ved en ny regerings magtovertagelse - deraf navnet Bush-administration, Obama-administration.

Danske embedsmænd har været loyale og professionelle overfor den til enhver tid siddende regering. Men forrige grænseoverskridende og misbrugeriske regering har brudt med denne tradition ligesom med dansk stil og konsensus om at undgå destruktiv blokpolitik. Der er taget fingeraftryk i sagen: de stammer fra Fogh-Rasmussen og hans magt-for-enhver-tænkelig-pris.

Ligesom Bush-administrationen har Fogh-administrationen (er man nu nødt til at kalde det) udrangeret al sundt modspil. Ud med råd og nævn og 'smagsdommere' = ind med vore egne. Kontrol-kontrol-kontrol.

Ligesom B.A. har F.A. lammet den danske forfatning ved at rode landet ud i ulovlige krige mod fjerne nationer, der aldrig har angrebet vort land. Det suveræne pop-rock-band 'The William Blakes', der i øvrigt modtog kronprinsen og -princessens pris for nylig, har en linie i en sang, der lyder: 'No matter what you say, this is not our war!'. Sandere kan det ikke siges.

Ejheller er 'kulturkampen' vores kamp. Det er politikernes og BigBusiness kamp mod os. Det er den lumre løgns kamp mod et skrøbeligt forsøg på at tale sandt.

det egentlige problem er alles letfærdige omgang med sandheden.

Embedsmandsværket er traditionelt bureaukratisk og allerede for 30 år siden blev det bemærket at bureaukrater var et uddøende race. Dermed mentes at dets betydning langsomt visnede.
At politik også visner viser blot at begge går samme vej mod mindre betydning. Lykketoft er meget realistisk og lidt visionær i det han refereres for i artiklen og lufter ideen om 'en ny form for politisk embedsmand.
Men jeg er sikker på at ikke siger det med overbevisning, da han ikke ser et sigte med det, men snarere en lappeløsning uden statsstyringspotentiale.

Der tegner sig et billede hvor politikerne svigter både vælgere og embedsmænd pakket ind i fortielser, tavshed og tavshedspligt.
De eneste der kan situationen er folket og så længe de ikke kommer til orde i de store spørgsmål fortsættes ad dødsruten.
Et frisk eksempel er Papandreu der med ordet folkeafstemning fik hele det politiske dødvande i øjeblikkelig bevægelse. For det blev han slagtet og sympatisøren Nyrup blev forgiftet.

Alene de her skitserede få detaljer viser at der hviler en tung skygge over alle europæiske stater og at EU er redskabet, skyggen står bag. Da politikerne er en truet art tør ingen af dem træde sammen om en ukendt løsning. Men havde de været modige, havde de fulgt i sporet på Papandreu og samlet vedtaget at udskrive folkeafstemning - ikke om problemer og lappeløsninger, men om hvorhen vi folk ønsker at styre.
Det vi er vidne til er demokratur og skyggen hegenomi. Vi, folk, ved det ikke virker og venter blot på at den samlede agenda styrtet i afgrunden.
Når det er sket, starter vi. Vores bevidsthed og viden er intakt og vil blive eksponeret.

At politikere ikke er i stand til at diskvalificere penge og dets magt og give udviklingen plads til et spring, er en kæmpe fejltagelse og tyder på at det har sin rod i ideologi som begreb med penge som middel og krig som redskab mod at menneskehedens spontane potentiale eksponerer og manifesterer sig.

Så det denne artikel handler om er støj i afslutningsprocessen, mens det er ganske rigtig at 'systemet vil ændre sig' - for det vil dø.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Peter Loft optjener bonuspoint på grund af Rolling Stones-plakaten på væggen

Jørgen Rosted, m.fl. har ret i de problemer de påpeger, men løsningen kan aldrig blive flere ansatte ministerlakajer, - det er slemt nok med spindoktorer, og har ministeren brug for mere support, så må det lægges udenfor embedsapparatet.

Selvfølgelig kan man harcellere lidt over embedsmandsvælde, osv., men der er altså også noget der kontinuitet i systemet. Og når det drejer sig om en regerings forvaltning af systemet, så sætter jeg ihvertfald pris på lidt træghed, så praksis ikke bare svinger 180 grader, hvergang regeringen skifter farve.

Stones-plakaten som adelsskjold for en embedsmand? Jamen bestemt, - jeg foretrækker også at den klasse er lidt reaktionær ;-)