Læsetid: 2 min.

Universiteter uddanner for mange ph.d.er

Danmark uddanner langt flere ph.d.er, end der er brug for. Derfor skal der skæres i antallet, mener akademikernes organisation. Politikere er klar til opgør med ’mere og mere uddannelse’-tanken
28. november 2011

Arbejdsløsheden blandt nyuddannede ph.d.er er hastigt voksende, og derfor mener Akademikernes Centralorganisation (AC), at universiteterne skal optage færre ph.d.-studerende:

»Vi skal skrue ambitionerne tilbage igen og indse, at 2.400 ph.d.er om året måske lige er højt nok i forhold til de økonomiske vilkår, vi lever under i øjeblikket. Der er ikke nok vækst, og derfor er det ikke en fornuftig investering,« siger formand for AC, Erik Jylling. Det er helt nye toner. I de seneste mange år har filosofien været, at flere og flere skulle have den prestigefulde titel, og siden 2003 er antallet af ph.d.-studerende på landets universiteter fordoblet. Men ph.d.-uddannelserne er dyre, og på grund af krisen har det private erhvervsliv ikke været lige så ivrige efter at ansætte de højtuddannede som håbet — og kun få kan få en såkaldt post.doc-stilling på universiteterne, når de er færdige.

Der findes ingen tal for arbejdsløsheden blandt nyuddannede akademikere, men i Magisterforeningen oplever man en klar stigning i ledigheden — især blandt de naturvidenskabelige ph.d.er, som der de seneste år er kommet rigtige mange flere af.

Enighed

På Christiansborg er mange politikere enige med AC i, at der er brug for at kigge på antallet af ph.d.er. Blandt andre Liberal Alliances forskningsordfører Mette Bock:

»Inden for en kort årrække har vi skruet massivt op for produktion af p.hd.er, og nu er der problemer med afsætning på arbejdsmarkedet, og derfor mener jeg, at vi lige skal sænke overliggeren lidt - indtil vi har aftagere til de mange ph.d.er.«

Også Dansk Folkeparti er klar til at sænke antallet:

»I de kommende år vil problemet kun blive større, for der kommer rigtig mange ud. Så jeg vil gerne være med til at se på, om vi skal skrue lidt ned for omfanget. Det er et spørgsmål om at prioritere og se på, hvordan man udnytter pengene bedst,« siger forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl.

I regeringen er man mere skeptiske, men man afviser ikke ideen:

»I stedet for at have helt så mange p.hd.er, kunne man overveje at flytte nogle pengene til at lave flere post.docs., så man kan fastholde dem i forskningsverdenen, siger SF’s forskningsordfører, Jonas Dahl. Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl er enig, men minder dog om, at man også skal tænke langsigtet:

»Vi skal huske også at se længere frem. Lige nu set det hele håbløst ud, men vi ved, at der på et tidspunkt kommer efterspørgsel igen. Derfor mener jeg også at den store satsning på p.hd.er var rigtig,« siger Kirsten Brosbøl.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske skulle man i stedet bruge langt færre penge på administrativt personale som i flere tilfælde har haft en vækst på langt 50% i løbet af de sidste 10 år. Så drop de administrative stillinger og brug penge på kerneydelsen - forskning og undervisning.

At skære i bureaukrati skaber ikke i sig selv flere akademikerarbejdspladser, og antallet af ph.d.'er er blevet voldsomt øget i en sådan grad, at spørgsmålet om "overproduktion" ikke er helt tågesnak.

Det væsentligste må være at skabe et overblik over, hvor mange ph.d.'er der kan "afsættes" til hhv. akademia, det offentlige generelt og det private erhvervsliv, og ikke bare bevidstløst øge antallet af ph.d.-stillinger, hvis det i stedet er eks. post.doc.-stilinger, der mangler.

Kort sagt: Hvad vil vi bruge "vores" (dvs. samfundsbetalte) ph.d.'ere til?

Det jeg mente med administration er sådan set, at der er svært brug for mere undervisning og forskning. Så det nærliggende er selvfølgelig at udskifte en administrerende stilling med en akademisk. På den måde vil al snak om "overproduktion" fortabe sig. Ph.d.erne ville således blive brugt til de de er uddannet til nemlig forskning (udvikling) og undervisning.

På længere sigt - og formentlig også på kortere - mangler landet højtuddannet arbejdskraft. Derfor er det absolut ingen løsning at ph.d.-studierne.

Men det er klart, at både det offentlige og det private arbejdsmarked har en begrænsning, og det offentlige er formentlig nødt til at bremse op netop nu af økonomiske grunde. Men det private arbejdsmarked burde nok med fordel kunne aftage nogle flere.

Så måske mangler der egentlig blot focus på virksomhedernes muligheder samt et klart oversigt over ledige ph.d.-ere, deres uddannelsesbaggrund og specialisering. En sådan oversigt vil også kunne styre uddannelserne i retning af potentielle jobmuligheder.

Derfor bør man skabe en slags børs over ledige højtuddannede med speciel focus på ph.d.

Når der er et alvorligt generelt beskæftigelsesproblem for akademikere, kan det da kun blive værre af, at man uddanner alt for mange, som tilmed er snævert specialiserede i forskningsarbejde. Selvfølgelig bør antallet af ph.d' ere afpasses behovet.