Læsetid: 4 min.

V-ordfører: Vi vil bryde konventioner med åbne øjne

Statsløse, som ifølge PET kan være til fare for rigets sikkerhed, skal ikke belønnes med statsborgerskab, selv om de ikke er dømt for nogen forbrydelse. Det mener Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, som opfatter et bevidst brud på FN-konventionerne som den eneste løsning
Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, mener, Danmark bør tilsidesætte konventionerne af hensyn til rigets sikkerhed.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, mener, Danmark bør tilsidesætte konventionerne af hensyn til rigets sikkerhed.

Esben Zøllner Olesen

Indland
10. november 2011

Det er med henblik på danskernes sikkerhed, at Venstre nu erklærer sig klar til at overtræde FN-konventionerne om statsløshed. Det forklarer Venstres retsordfører Karsten Lauritzen, efter at Berlingske onsdag kunne fortælle, at partiet ikke vil lægge stemmer til, at en statsløs person, som ifølge PET kan være til fare for rigets sikkerhed, får dansk statsborgerskab.

»Vi sætter den enkelte danskers sikkerhed over konventionerne i det her tilfælde. Og det er et konventionsbrud med åbne øjne,« siger Karsten Lauritzen.

Det er justitsminister Morten Bødskov (S), som har anbefalet Folketingets Indfødsretsudvalg at give den statsløse dansk statsborgerskab efter enten FN-konventionen om statsløshed eller FN's Børnekonvention. Vedkommende må således være født i Danmark og af den grund have et konventionsbeskyttet krav på at blive dansk statsborger, medmindre han eller hun er idømt over fem års fængselsstraf eller er dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed.

Venstre henviser til, at andre ansøgere om statsborgerskab, som ikke er omfattet af FN-konventionerne, bliver afskåret fra statsborgerskab, hvis PET vurderer, de kan være til fare for rigets sikkerhed, selv om de ikke er sigtet, tiltalt eller dømt. Og sådan bør det også være, når det kommer til statsløse, der er omfattet af konventionerne, selv om det vil være et konventionsbrud, mener Karsten Lauritzen.

»Det er et spørgsmål om rigets sikkerhed,« siger han.

Gode samfundsborgere

—Hvad har tildelingen af statsborgerskab med rigets sikkerhed at gøre?

»Jamen, det er simpelthen principielt. Det handler om, at ligesom man ikke kan få statsborgerskab, hvis man er dømt for tyveri, så vil vi ikke have hvem som helst til at være danske statsborgere. Vi vil have nogen, der er gode samfundsborgere.«

—Er det mindre sandsynligt, at de begår terror, hvis de får afslag på statsborgerskab. De er jo stadig i Danmark?

»Jamen, jeg tror, Politiets Efterretningstjeneste holder øje med dem, der mistænkes for at ville forbryde sig mod statens sikkerhed.«

—Hvad har det med tildelingen af statsborgerskab at gøre?

»Vi ønsker ikke i Venstre at tildele statsborgerskab til folk, som kan være til fare for rigets sikkerhed. PET har fået til opgave at lave denne her vurdering. Så må vi også som politikere følge deres indstillinger og have tillid til dem. Så når et flertal i Folketinget med justitsministeren i spidsen ønsker at tildele denne her person statsborgerskab, så påtager man sig dels et stort ansvar for, hvad vedkommende laver, og at vi skal beskytte vedkommende og give vedkommende et rødbedefarvet pas. Men man siger også, at man ikke har tillid til Politiets Efterretningstjeneste, og det, synes jeg, bare er mærkeligt. Vi kan snakke om at lave proceduren om, men med den nuværende procedure vil vi ikke give én, som PET vurderer kan være til fare for rigets sikkerhed, statsborgerskab.«

Et nybrud

Karsten Lauritzen kalder det »et nybrud«, at statsløse født i Danmark nu skal have statsborgerskab, så længe de ikke er dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed. Nybruddet skyldes, at statsløse tidligere fik afslag på statsborgerskab i strid med konventionerne, selv om tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i 16 måneder kendte til de statsløses retskrav, men holdt sagen skjult for Folketinget.

Efter skandalen blev afdækket, fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om, at Danmark skulle fratræde FN-konventionerne om statsløshed for ikke at være bundet til konventionernes formål om at reducere statsløshed.

Karsten Lauritzen forklarer, at Venstre ikke stemte for forslaget, fordi partiet generelt er indstillet på at give statsløse statsborgerskab. Men hvis de statsløse er i PET's søgelys, er det en anden sag.

»Jeg synes, det er mærkeligt, at man har internationale konventioner, som yder denne her form for beskyttelse, som jo i sidste ende kan få nogle forfærdelige virkninger for Danmark og for danskerne, hvis det viser sig, at man giver statsborgerskab til en, der viser sig at være til fare for rigets sikkerhed.«

—Men der er vel ikke større eller mindre risiko for, at vedkommende begår terror, afhængig af om han får statsborgerskab?

»Grundlæggende er der den politiske diskussion, om man ønsker at belønne folk, som PET vurderer kan være til fare for rigets sikkerhed, og vi ønsker ikke at belønne dem med et statsborgerskab. Og det andet er, at man så stiller nogle personer, som måske kan være til fare for rigets sikkerhed, i en situation, hvor man ikke kan udvise dem, hvis det skulle vise sig, at de begår noget kriminelt. Hvor man er tvunget til at bruge danske støttekroner til at yde beskyttelse i andre lande.«

Til Palæstina

— Hvor ville I udvise en statsløs til?

»Nu får man jo staten Palæstina.«

—Vi taler om en person, som er født i Danmark, og som er statsløs. Tror du ikke, det ville være svært at udvise vedkommende til Palæstina?

»Jo, men det er jo ikke det, der er tale om. Jeg tager den principielle diskussion. Jeg taler ikke om den enkelte person. Jeg taler om det principielle spørgsmål. Der er jo ikke tale om, at den pågældende står til udvisning. Det er jo en hypotetisk situation.«

—Men det er da meget principielt, hvis muligheden for at udvise er et af jeres motiver til ikke at give statsborgerskab.

»Det er ikke det, der er spørgsmålet. Sagen er, at vi ikke vil være med til at belønne folk, som PET vurderer er til fare for rigets sikkerhed, med et statsborgerskab.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det var dog fandens til en argumentation. Med den slags logik kan man jo begrunde mange lovbrud:
"Vi byder loven fordi vi ikke er enig i den".

Det viser at Venstre - paa trods af det de loebende har haevdet, var velvidende og dybt implicerede i de sidste 10 aars xenofobiske/racistiske konventionsbrud.

Fy for den lede!

Dan Johannesson

Fjollegøj. (Ikke Bo Larsen, men Karsten Lauritzen)

Der er ingen grund til at gøre en større sag ud af det - og vi behøver ikke bryde eller udtræde af konventionerne - men kan fx. blot meddele pågældende komiteer, at Danmark tager forbehold for personer, der af danske myndigheder regnes for en trussel mod statens sikkerhed.

Er PET nu blevet en domstol også? PET har altså magt og agt til at dømme folk for noget - endda uden at føre beviser for det?

Sådan opfatter jeg KL's kommentar om, at Venstre "ikke vil være med til at belønne folk, som PET vurderer er til fare for rigets sikkerhed, med et statsborgerskab."

Man tror sgu' ikke sine egne øjne.

Hvordan kan en sådan uuddannet ignorant være retsordfører i danmarks pt. største parti??

Hvorfor kommer hans slags dog til orde?

Dan Johannesson

Mener i øvrigt at vi bør "tilsidesætte" Karsten Lauritzen "Af hensyn til rigets sikkerhed."

Utroligt så stor en interesse V & K har i at smadre vores civile og demokratiske rettigheder, (Terrorlovene, lømmelpakken, US overvågning af kreditkort, dna, og ACTA aftalen) samt bryde internationale konventioner, som forsøger at give nogle minimums grænser for mellemmenneskelig anstændighed.

Det smager, som det gjorde i ti år, af kontrolsamfund og ny-fascisme. Tør ikke tænke på hvad der var sket med disse manipulerende kynikere bag roret i fire år mere.

Jan Aage Jeppesen

Hvis PET's mistanke ikke er stærk nok til at bære en sigtelse, kan jeg ikke indse, at vi bør bryde konventionen om begrænsning om statsløshed, hvorefter statsborgerskab alene kan nægtes hvis den pågældende ved en domstol er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed.

En sigtelse for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, hvor strafferammerne går fra bødestraf til fængsel på livstid, vil givetvis kunne suspendere behandlingen af ansøgningen om statsborgerskab uden at vi derved kommer i konflikt med konventionen.

Det er den vej vi bør gå hvis man ikke vil bringe sig i konflikt med både retsstatens grundlæggende principper og konventionen.

Den pågældende statsløse har et retskrav på statsborgerskab efter konventionen. Det bestemte et flertal i folketinget da de ratificerede denne.

Derved er der efter min opfattelse overdraget beføjelser til mellemfolkelige myndigheder som efter grundloven alene tilkommer folketinget. Hvis ratifikationen af konventionen ikke er sket med kvalificeret flertal, jfr. grundlovens § 20, kan den være ugyldig.

Er der nogen her der ved hvordan der blev stemt da folketinget ratificerede FN's konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed?

JAJ:"Den pågældende statsløse har et retskrav på statsborgerskab efter konventionen. Det bestemte et flertal i folketinget da de ratificerede denne"

Det nu ikke helt korrekt - eftersom man ikke indskrev konventionernes bestemmelser i dansk ret - har pågældende statsløse kun et konventionsmæssigt krav på statsborgerskab.

Der er jo også derfor - pågældende statsløse skal ansøge om statsborgerskab ved naturalisation - og ikke kan opnå det ved erklæring.

Jan Aage Jeppesen

Min tillid til at PET's mistanker om at en udlænding udgør en fare for statens sikkerhed er ret begrænset. Det viser den såkaldte Mexicaner-sag fra 1977.

Her blev en ung mexicaner, Jaime Martinez, fængslet og sigtet for ulovlig efterretningsvirksomhed og forstyrrelse af samfundsordenen (straffelovens §§ 108 og 114). Han havde på det tidspunkt opholdt sig i Danmark i 7 år og arbejdet som pædagogmedhjælper i en børnehave.

Efter at være varetægtsfængslet i isolation i 141 dage, bliver sagen opgivet. Det vækker en del uro, da det kommer frem, at Regeringens Sikkerhedsudvalg har besluttet, at Martinez skal udvises af Danmark uden at få sin sag prøvet ved retten.

Beslutningen bliver indklaget for Folketingets Ombudsmand, som blot kan konstatere, at udvisningen ikke er i strid med den dagældende udlændingelov. Ombudsmanden, Lars Nordskov Nielsen, gentager i øvrigt sin tidligere opfordring til at skabe større retssikkerhed for udlændinge.

Beviserne i sagen er yderst svage indicier eller nærmest ikke eksisterende. Tre medsigtede danske statsborgere, der blev løsladt efter nogle timers anholdelse, får et halvt år senere meddelt tiltalefrafald af Rigsadvokaten, uden dog at meddele dette til den Mexicanske regering, der har taget Martinez i varetægt ved den politiledsagede udvisning.

Justitsministeriets pressemeddelelse om udvisningen indledes med ordene:

“Grundlaget for udvisningen er mistanken om den pågældendes deltagelse i virksomhed, som indebærer en risiko for den danske stats sikkerhed.”

Ved udvisningen stemples han som terrorist og spion. Under forespørgselsdebatten i Folketinget kommenterer Ebba Strange (SF) de såkaldte bevisligheder:

“De beviser der er kommet til offentlighedens kendskab, er så svage, at det hos mig rejser mistanke om, at udvisningen bl.a. skulle tjene til at skjule, at det materiale som PET havde samlet sammen gennem et halvt år, og som medførte 4 en halv måneds fængselsisolation for Martinez, var så svagt, at det ville falde fra hinanden ved en retssag.”

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig den kritik af sagens behandling Jens Møller fra Kristeligt Folkeparti under forespørgselsdebatten i Folketinget fremkom med:

“Personer, der har fast bopæl i Danmark, og som anklages for en alvorlig forbrydelse, må have ret til at få deres sag prøvet ved en dansk domstol, inden udvisning finder sted. Det er således for mig uacceptabelt, at en person de facto dømmes af den udøvende magt, der således optræder både som anklager og som dommer.”

I den aktuelle sag om den eller de statsløse der anses at udgøre en risiko for rigets sikkerhed skal mistanken selvfølgelig efterprøves af en domstol. Sker der frifindelse er der intet grundlag for at nægte tildeling af statsborgerskab, hvis Danmark skal opfylde sine konventionsmæssige forpligtelser.

Min politiske holdning er den, at det bedste ville være at opsige konventionen om positiv særbehandling til statsløse med det stipulerede varsel på 1 år, således at det alene er Folketinget der suverænt har kompetance til tildeling af statsborgerskab til udlændinge, hvilket er den implicitte forudsætning i grundlovens § 44. Det er en fejl at begrænse denne kompetance uanset de gode hensigter med 1961-konventionen om at begrænse statsløshed.

Heinrich R. Jørgensen

Karsten Lauritzen:
"Jamen, det er simpelthen principielt. Det handler om, at ligesom man ikke kan få statsborgerskab, hvis man er dømt for tyveri, så vil vi ikke have hvem som helst til at være danske statsborgere. Vi vil have nogen, der er gode samfundsborgere."

Karsten Lauritzen mener åbenbart det er unfair, at alle konventioner laves for at beskytte individer, og forpligte stater til at behandle personer rimeligt.

Måske Venstres juridiske stortalent skulle tage initiativ til, at det skal udfærdiges nogle nye konventioner, der beskytter stater mod de borgere de finder unyttige?

Jan Aage Jeppesen

Lars R. Hansen - din præcisering er korrekt. Jeg burde have skrevet konventionskrav i stedet for retskrav. Tak for korrektionen.

Heinrich R. Jørgensen

Lars R. Hansen:
"Det nu ikke helt korrekt - eftersom man ikke indskrev konventionernes bestemmelser i dansk ret - har pågældende statsløse kun et konventionsmæssigt krav på statsborgerskab."

En teknikalitet, der var grundlaget for at embedsmænd i Integrationsministeriet kunne blive pålagt, at blande sig udenom, når mellemfolkelige aftaler indgået i FN-regi, med forlæg ikke ønskedes overholdt.

Andre mellemfolkelige aftaler, såsom EU's bestemmelser og aftalen om Den Nordiske Pasunion, blev derimod ikke skrevet ud af Indfødsretsloven i 2004. Selektiviteten en påfaldende.

Lars R. Hansen:
"Der er jo også derfor - pågældende statsløse skal ansøge om statsborgerskab ved naturalisation - og ikke kan opnå det ved erklæring."

En person der har krav på at kunne ansøge om statsborgerskab, har statsborgerret. Dvs. indfødsret. Hvis vedkommende overholder nogle betingelser, og beder om at opnå statsborgerskab.

Det er således lodret forkert, at betegne sådanne personer som "udlændinge". Der er tale om personer, der har indfødsret; en ret de under de korrekte omstændigheder kan få omsat til et statsborgerskab.

Jan Aage Jeppesen

Lars R. Hansen skriver:

"Der er ingen grund til at gøre en større sag ud af det - og vi behøver ikke bryde eller udtræde af konventionerne - men kan fx. blot meddele pågældende komiteer, at Danmark tager forbehold for personer, der af danske myndigheder regnes for en trussel mod statens sikkerhed."

Så vidt jeg kan se af konventionsteksten kan der ikke tages forbehold over for artikel 4.

Dette fremgår af artikel 17:

"1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse tage forbehold med hensyn til artiklerne 11, 14 eller 15.

2. Der kan ikke tages andre forbehold over for denne konvention."

Artikel 4 lyder:

"1. En person, der ikke er født på en kontraherende stats territorium, men hvis fader eller moder på tidspunktet for fødslen var statsborger i en kontraherende stat, skal erhverve statsborgerret i denne stat, hvis han ellers ville blive statsløs. Har forældrene på tidspunktet for fødslen ikke samme statsborgerret skal spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende i statsborgerretlig henseende skal følge faderen eller moderen, afgøres efter den kontraherende stats lovgivning. Statsborgerret, som meddeles i henhold til bestemmelserne i dette stk., skal gives:

a) ved fødslen, i henhold til lov, eller

b) efter en af den pågældende selv eller på hans vegne til vedkommende myndighed indgivet ansøgning i den af landets lovgivning foreskrevne form. Medmindre andet følger af bestemmelserne i denne artikels stk. 2, kan en sådan ansøgning ikke afslås.

2. En kontraherende stat kan gøre meddelelse af statsborgerret i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1 afhængig af een eller flere af følgende betingelser:

a) at ansøgning indgives, inden ansøgeren når en af den kontraherende stat fastsat alder, der dog skal være mindst 23 år;

b) at den pågældende har haft fast bopæl på den kontraherende stats territorium i et af denne stat fastsat tidsrum, der dog højst må være på tre år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse;

c) at den pågældende ikke ved nogen domstol er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed;

d) at den pågældende altid har været statsløs."

Sandelig om ikke du har ret, Jan Aage Jeppesen

konventionen giver umiddelbart ikke mulighed for et sådan efterfølgende forbehold - omend artikel 8, stk. 3. litra a, ii, udmærket kunne dække personer, der af danske myndigheder regnes for en trussel mod statens sikkerhed - men det skib er altså sejlet.

En løsning kunne så være - at træde ud og genindtræde med de i art 8 nævnte forbehold - eller man kunne som du foreslog blot udtræde.

Selv hælder jeg til først option.

HRJ:

"En teknikalitet..."

Nej - det er simpelthen loven som vores folkevalgte lovgivere har vedtaget den - og langt hovedparten af de af Danmark tiltrådte FN-konventioner er ikke indskrevet i dansk ret.

HRJ:"En person der har krav på at kunne ansøge om statsborgerskab, har statsborgerret"

Det mener du virkelig det? Hvad bygger du denne opfattelse på?

HRJ:"Det er således lodret forkert, at betegne sådanne personer som “udlændinge”. Der er tale om personer, der har indfødsret"

De pågældende statsløse - er under gældende dansk ret - at regne for udlændinge. Det er simpelthen ikke til at komme uden om - at du så mener loven bør ændres - ændre selvsagt ikke herpå.

@LRH.

Emnet er gennemhøvlet af HRJ et al for nogle måneder siden.

Hvis X angiveligt er født i DK er det internationale konventioner, og intet andet, der er årsagen til at han ikke har været dansk statsborger siden.
For sådan var det før med de dele, og det helt siden enevælden i det mindste. Omend jeg ikke skal gøre mig klog på om man kaldte det 'statsborgerskab' før borgerskabets revolutioner (vel næppe...), eller kaldte det 'indfødsret' (det gjorde man nok).
Allerede i den borgerskabets revolutioner har det vel simret med et opgør med den slags simpelt ligemageri, men der er nu løbet en del 'internationalisering' på også - som må tilskrives storkapital og idealsocialisme. Den uhellige alliance der ytrede sig i regeringsdannelsen som 'Margrethe den 3'dje Nordens Svar På KIm Il Sung'.

Retsordfører Karsten Laurizen anser åbenbart folks basale rettigheder for at være en "belønning", som staten så bare kan lade være at tildele. Den noget blanke debatør formår end ikke at forklare hvordan konventionsbruddet skulle øge Danmarks sikkerhed. Perlen er dog når han siger at han vil sende statsløse personer hjem ...

I forlængelse af Kasper Hviids indlæg vil jeg gerne takke Anton Geist og Ulrik Dahlin for at stille de spørgsmål til Karsten Lauritzen, som det samlede danske pressekorps burde stille i kor, men som Information desværre er de eneste, der drister sig til at stille.

Alle de andre danske journalister optræder desværre som højrepopulisternes og højreekstremisternes fuldstændig kritikløse mikrofonholdere og dikkende lammehaler.

Karsten Lauritzen er en falleret evighedsstudent, hvis erhvervskarriere nåede sit zenit, da han i to år var receptionist hos Løgstør Rør. Han er uden forståelse for retsstatens mest elementære elementer og forstår heller ikke basale begreber som folkeret og menneskerettigheder. Til gengæld kæfter han op tidligt og silde for at brilliere med sin uvidenhed. Det skræmmende er ikke, at han gør det. Det skræmmende er, at der findes vælgere dumme nok til at stemme på ham, og at talentmassen i Danmarks største parti er så lille, at en person som ham kan ende som retsordfører. Det er en skændsel, slet og ret.

@Kasper Hviid

"Perlen" er også, hvor han siger at "nu får man jo staten Palæstina" understået det er folks etnicitet, der afgør, hvor de bør bo.

Hvorefter han så, foreholdt det faktum, at sådan fungerer international ret altså ikke, straks trækker i land og siger, at "jo men det er jo ikke det, der er tale om, jeg tager den principielle diskussion".

Ja goddag mand økseskaft. Det absout pæneste ord, man kan finde for den salgs, er vist demagogi. Og det rejser jo det skræmmende spørgsmål, om 45% af den danske befolkning virkelig er så dumme, at de falder for den slags?

Og desværre må konklusionen ud fra de seneste meningsmålinger være: Åbenbart.

Dorte Sørensen

Jeg blev helt dårlig da jeg læste artiklen. Tænk at vi mere og mere er ved at overtage den gl. Østbloks metoder.

Tom W. Petersen

Jeg tilslutter mig Dan Johannessons, Karsten Aaens, Torben Skovs, Kasper Hviids og Peer Aagaards kommentarer.
Det allerværste er, at partiet Venstre kan bruge den person som ordfører. De burde, for partiets anseelses skyld, vælge en kompetent person i stedet.

@Tom W. Petersen

Venstre er ligeglad med anseelse, de er kun interesseret i stemmer. Og der er mange stemmer i at være en ignorant bonderøv som Karsten Lauritzen. Husk at vi bor i Jantelovens navn.

Mogens Kristensen

Jeg har mistængt Karsten Lauritzen, for at have været på studieture i Nordkorea og Iran. Jeg forventer at PET overvåger hans gøren og laden .

Det minder mest af alt om den slags logik der bliver brugt i filmen " Hvordan slipper vi af med de andre"

Som jeg har sagt ved tidligere lejligheder... Snart er de kun Myranmar og Nordkorea (og måske USA) som de lande "vi normalt sammenligner os med".

Jeg kom til at skrive en satiriserende betegnelse for min vurdering af denne KarstenLauritzen, men mit indlæg er blevet fjernet uden nogen form af besked til mig: det hedder vist censur. "Fjollegøj" må man gerne kalde manden, men ikke det jeg gjorde..
Jeg tolker det sådan at Information accepterer venlig kritik af den fremmedhader, som gør at man hverken kan savne df eller andre højrefløjs-grupperinger.
Disse xenofober skader Danmarks omdømme i alle de lande, vi plejer at have det godt med.
Føj!

Jens Jørn Pedersen

Som det er nævnt af andre, så hælder Danmark mere og mere til systemet i det tidligere Sovjet og Østtyskland.

Gennem de foregående 10 år er lille Danmark blevet mere og mere centralistisk. Måden man behandler anderledes tænkende ville være misundelsesværdigt for USSR og DDR. Danmark har ikke skudt dem ved grænsen, men . . .

Søren Blaabjerg

Venstre har en årelang og stedse vedvarende tradition for svinehundsmentalitet, hvilket bekræftes til overflod gang på gang og således også med dette seneste eksempel. Det må man vist bare konstatere. At få diisse folk i egentlig tale er spild af både tid og kræfter.

Hvad er problemet i at undlade at give statsborgerskab til personer, PET kan dokumentere udgør en fare for landets sikkerhed?

Hvad er problemet i at give dem statsborgerskab?
Jeg mener, et par tumper fra eller til, kan vel ikke forstyrre det store billede.

Uagtet jeres meninger om Karsten Lauritzen, hvilket argument vejer så tungest for jeres modstand mod hans sag?
Er det PET’s rolle i sagen (@Karsten Aaen m.fl.), en generel glidebane i retssikkerheden (@Dan Johannesson), Danmarks generelle omdømme (bl.a. @Per Møller) eller er det som @Kasper Hviid pointerer, at basale rettigheder ikke er en ”belønning”, som vi kan tildele og fratage efter behov?

Tankevækkende at Venstre, herunder især Karsten Lauritzen, i forhold til substansen i artiklen, så ikke bare tager PET's afgørelse omkring Sass-Larsen til efterretning, for gode vare, men vil have det undersøgt til bunds.

Er det mon fordi Karsten Lauritzen ikke vil nøjes med retssikkerheden ved en PET-afgørelse, når det specifikt drejer sig om politikkere, når nu PET sætter spørgsmålstegn ved rigets sikkerhed ved udnævnelser til ministre?

Selv tomme Løgstørrør larmer mest uden indhold.

Marianne Mandoe

Kære Information.

Lad mig rette overskriften for jer så den afspejler virkeligheden.

V-ordfører: Vi bryder konventioner med åbne øjne

Heinrich R. Jørgensen

Lars R. Hansen:
"De pågældende statsløse - er under gældende dansk ret - at regne for udlændinge. Det er simpelthen ikke til at komme uden om"

Det er sandt. Dansk lov (Indfødsretsloven) gør dem til udlændinge.

Med begrebet "udlænding" er et forfatningsretligt begreb, med en klar forståelse. En person, der ikke har "statsborgerskab" eller "statsborgerret", er en udlænding. Begreberne indgår i hundredevis af landes forfatninger og lovgivninger, og den begrebsmæssige forståelse er klar. Mellemfolkelige organisation der anvender begreberne, anvender begreberne konsekvent og konsistent. Begreberne har været etableret og fundet anvendelse siden det 18. århundrede´.

Der er blevet forsøgt fiflet med betydningen af det statsretlige begreb i mange lande, men generelt med ganske lidt held. Pånær i Danmark, hvor begreberne "statsborgerskab", "statsborgerret ("="indfødsret"), "udlænding" anvendes ganske anerledes, end i den øvrige verden. Her påstås på Integrationsministeriets hjemmeside, at statsborgerskab og statsborgerret (de skriver dog indfødsret) er det samme. Vrøvl.

Dansk lov har desuden er koncept om "permanent opholdstilladelse". Hvorfor i alverden opfinde så aparte et begreb?

Torben Petersen

@Jan Aage Jeppesen

Jeg tror ikke rigtigt på din ide, om at en sigtelse for overtrædelse af Straffelovens kap. 12 og 13 vil kunne løse problemet.

En sigtelse vil givet medføre at en ansøgning om statsborgerskab kan berostilles, men en sigtelse vil også aktivere EMRK artikel 6, iflg. hvilken enhver har krav på en retfærdig rettergang inden for en rimelig tid.

Hermed vil PET have ryggen mod muren og hurtigst muligt enten skulle frafalde sigtelsen eller udfærdige anklageskrift.

@Information: jeg er ikke juridisk ekspert, kun engageret humanist: Danmark har tilsluttet sig en ganske fornuftig konvention, som tilbyder de tilsluttede lande den kattelem at domme af en vis alvor kan fungere som grund til at undlade at tildele statsborgerskab til statsløse. Dom tildeles i retssamfund af domstole (som i andre lande har en særlig grundlovssikret uafhængighed af statsmagten). Det som Venstre ønsker er to ting: mistænkeliggørelse af palæstinensere og ophøjelse af PET-efterforskninger til at fungere som domme. Karsten Lauritzen vil bruge mistænkeliggørelse af fremmede til at give politiet mere magt. Det er i sig selv skandaløst (og fremmedfjendsk). At det vil stille Danmark udenfor det selskab af retsstater, vi normal gerne vil referere os til er et faktum, men i sig selv mindre væsentligt

Heinrich R. Jørgensen

Lars Højholt:
"eller er det som @Kasper Hviid pointerer, at basale rettigheder ikke er en ”belønning”, som vi kan tildele og fratager efter behov?"

Det kaldes statsborgerret fordi det er en ret til at kunne opnå statsborgerskab. Man kan, må og bør ikke fratage nogen deres ret. Hvad er en ret værd, hvis den kan fratages én? Hvad Karsten Lauritzen plæderer for, er uret og umenneskeligt.

Den nationalistiske og fascistiske tilgang til begreber, tager form i Danmark omkring 1925 og frem til besættelsen. Retorikken i Rigsdagen er lige så skinger og forrykt som i nutiden. Siden Erik Ninn-Hansen og dennes embedsmænd i 1987 får kreative idéer om at nægte mennesker basale rettigheder, er fordums retorik og metoder blevet hevet frem igen.

Heinrich R. Jørgensen

Stig Rasmussen:
"Hvad er problemet i at undlade at give statsborgerskab til personer, PET kan dokumentere udgør en fare for landets sikkerhed?"

Hvis PET kan dokumentere det, er der formodentligt basis for at tiltale og dømme vedkommende. Hvis straffen er af tilstrækkelig varighed (5 år), kan det nægtes at kunne få udløst deres statsborgerret, til statsborgerskab. Vedkommende har med sin handlinger selv frataget sig en ret, de havde.

Rachel Johansen

FN konventionen fra 1961 om at reducere statsløse er kun underskrevet af 37 lande, heraf 24 med forbehold. Ingen lande fra den arabiske halvø har underskrevet og dermed heller ikke forpligtet sig på at give palæstinensere statsborgerskab:
http://treaties.un.org/pages/ViewDetails.aspx?src=TREATY&mtdsg_no=V-4&ch...

Danmark bør fratræde denne konvention, som vægter f. eks. statsløse palæstinensere højere end sikkerheden for landets egne borgere.
Det turde være indlysende, at Danmark ikke skal give en udlænding dansk statsborgerskab, som af PET vurderes til at være til fare for landets borgere. Tværtimod skal ikke-danske statsborgere, som er til fare for landets sikkerhed, hurtigst muligt udvises fra Danmark.

Det kunne være interessant om man kunne tage samme forbehold når man har underskrevet et gældsbrev hos Venstes venner i den danske bankverden !!!

ikke alle kan narres hele tiden,
så nogle ( her sandsynligvis pet )
får, før eller siden, nogle opgaver med at skulle forsøge at (bort)forklare deres laden, gøren og undladen, vendt mod:
islamister, proletariserede, eller communister.

men, nu og her, hjælper det næppe de evt. skadelidte så meget.

"Er det PET’s rolle i sagen"

Hvem andre end PET skulle dog kunne vurdere om en person er trussel mod statens sikkerhed?

"en generel glidebane i retssikkerheden"

Her er ikke tale om retssikkerhed - eftersom den i konventionerne bestemte særlige adgang til statsborgerskab for statsløse ikke er indskrevet i dansk ret - de statsløse må derfor ansøge om statsborgerskab på lige fod med andre udlændinge.

"Danmarks generelle omdømme"

Lider ikke under vi tilstår statsløse, der regnes som en trussel mod statens sikkerhed, særlig adgang til statsborgerskab.

"basale rettigheder ikke er en ”belønning”, som vi kan tildele og fratage efter behov"

Dansk statsborgerskab er ikke en basal rettighed for udlændinge - og pågældende konventioner indeholder da også muligheder for ikke at tildele statsborgerskab - hvad dansk lov sandelig også gør.

Tom W. Petersen

Karsten Lauritzen er ganske enkelt både fræk og dum. Det er ikke første gang, han viser det.
En politisk ordfører, der ikke kender forskel på begreberne rettigheder og belønning, bør slet ikke have med så vigtige sager at gøre.
En politisk ordfører, der, på spørgsmålet om, hvor man kan sende en person der er født i Danmark hen, svarer: "Nu får man jo staten Palæstina" er for dum.
Folketingsmedlemmer som ham, der åbenlyst udråber foragt for ret og ordentlighed og respekt for rigets indgåede kontrakter, er undergravende for et retssamfund.
Men det er åbenbart Venstres standard.

HRJ:

"Det er sandt. Dansk lov (Indfødsretsloven) gør dem til udlændinge."

Og dansk ret gælder (endnu da) i Danmark - ergo er pågældende palæstinensiske og kurdiske statsløse udlændinge i Danmark - ligegyldigt konventionernes bestemmelser.

HRJ:"Hvis PET kan dokumentere det, er der formodentligt basis for at tiltale og dømme vedkommende."

Nej - eftersom det ikke er ulovligt, at udgøre en trussel mod statens sikkerhed - er der selvsagt intet retligt grundlag for at tiltale og dømme nogen herfor.

Jens Jørn Pedersen

Kære Lars Højholt

Efter min opfattelse er det ikke så enkelt.
Det er et problem, hvis PET bliver lovgivende, dømmende og udøvende magt. Dermed er retssikkerheden ikke eksisterende. Da der ingen forskel vil være på f.eks. Stasi og PET.

Som det er nu, så er Karsten Lauritzen det største problem for Venstre og Venstres troværdighed.
Der har de seneste år været et alment skred i borgeres retssikkerhed i flere sammenhænge.

1) PET er et af problemerne!

2) SKAT er et andet af problemerne (SKAT lovgiver (gennem skatteministeren), SKAT dømmer (at betale ved kasse et, selv om det er forkert) (ved en retssag har vi set på det seneste, at SKAT ikke vil have det retfærdige, men de vil have ret og systemer ser ud til at acceptere, at skat skjuler oplysninger) og har gjort sig selv til en selvstændig entitet i det danske samfund.

Det er ivrige og uformående skatteministre, der gennem tiden har fået indført disse forhold.
I relation til SKAT er bevisbyrden omvendt. SKAT har ret indtil borgeren beviser det modsatte. I almindelig retspraksis er det omvendt. Man er uskyldig indtil skyld er bevist.

3) I relation til sociale klienter, så er det sagsbehandleren, der dømmer og udøver. Klienten har ikke mange muligheder, men klienten er stadig almindelig borger.

Der kan fremdrages mange flere eksempler. Ja, retssikkerheden skrider i Danmark og har gjort det gennem en længere årrække.

Jens Jørn Pedersen

Desværre siger det meget om Venstre, at de vælger Karsten Lauritzen til retsordfører.

Desværre må vi konstatere, at ledelsen i Venstre nu gennem en længere årrække har set stort på retssikkerhed, måske fordi en del af bl.a. ministre fra Venstre har være på kan med loven og vist også overskredet i flere tilfælde. Det har man accepteret fra ledelsen!

rettelse - Lider ikke under vi ikke tilstår statsløse...

@Jens Høybye og Jens Jørn Pedersen
I antyder begge, at PET både her og i Sass-sagen anvendes af politikerne efter forgodtbefindende som redskab til at legitimere en politisk beslutning. Det er en interessant pointe, som vi overvejer at gå videre med. PET’s opgave er at vurdere sikkerhedsrisici, så det grundlæggende spørgsmål (til jer alle) er jo, om politikerne misbruger disse vurderinger opportunt i forhold til deres egen politiske strategi?

Sider