Læsetid: 4 min.

V-ordfører: Vi vil bryde konventioner med åbne øjne

Statsløse, som ifølge PET kan være til fare for rigets sikkerhed, skal ikke belønnes med statsborgerskab, selv om de ikke er dømt for nogen forbrydelse. Det mener Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, som opfatter et bevidst brud på FN-konventionerne som den eneste løsning
Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, mener, Danmark bør tilsidesætte konventionerne af hensyn til rigets sikkerhed.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, mener, Danmark bør tilsidesætte konventionerne af hensyn til rigets sikkerhed.

Esben Zøllner Olesen

Indland
10. november 2011

Det er med henblik på danskernes sikkerhed, at Venstre nu erklærer sig klar til at overtræde FN-konventionerne om statsløshed. Det forklarer Venstres retsordfører Karsten Lauritzen, efter at Berlingske onsdag kunne fortælle, at partiet ikke vil lægge stemmer til, at en statsløs person, som ifølge PET kan være til fare for rigets sikkerhed, får dansk statsborgerskab.

»Vi sætter den enkelte danskers sikkerhed over konventionerne i det her tilfælde. Og det er et konventionsbrud med åbne øjne,« siger Karsten Lauritzen.

Det er justitsminister Morten Bødskov (S), som har anbefalet Folketingets Indfødsretsudvalg at give den statsløse dansk statsborgerskab efter enten FN-konventionen om statsløshed eller FN's Børnekonvention. Vedkommende må således være født i Danmark og af den grund have et konventionsbeskyttet krav på at blive dansk statsborger, medmindre han eller hun er idømt over fem års fængselsstraf eller er dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed.

Venstre henviser til, at andre ansøgere om statsborgerskab, som ikke er omfattet af FN-konventionerne, bliver afskåret fra statsborgerskab, hvis PET vurderer, de kan være til fare for rigets sikkerhed, selv om de ikke er sigtet, tiltalt eller dømt. Og sådan bør det også være, når det kommer til statsløse, der er omfattet af konventionerne, selv om det vil være et konventionsbrud, mener Karsten Lauritzen.

»Det er et spørgsmål om rigets sikkerhed,« siger han.

Gode samfundsborgere

—Hvad har tildelingen af statsborgerskab med rigets sikkerhed at gøre?

»Jamen, det er simpelthen principielt. Det handler om, at ligesom man ikke kan få statsborgerskab, hvis man er dømt for tyveri, så vil vi ikke have hvem som helst til at være danske statsborgere. Vi vil have nogen, der er gode samfundsborgere.«

—Er det mindre sandsynligt, at de begår terror, hvis de får afslag på statsborgerskab. De er jo stadig i Danmark?

»Jamen, jeg tror, Politiets Efterretningstjeneste holder øje med dem, der mistænkes for at ville forbryde sig mod statens sikkerhed.«

—Hvad har det med tildelingen af statsborgerskab at gøre?

»Vi ønsker ikke i Venstre at tildele statsborgerskab til folk, som kan være til fare for rigets sikkerhed. PET har fået til opgave at lave denne her vurdering. Så må vi også som politikere følge deres indstillinger og have tillid til dem. Så når et flertal i Folketinget med justitsministeren i spidsen ønsker at tildele denne her person statsborgerskab, så påtager man sig dels et stort ansvar for, hvad vedkommende laver, og at vi skal beskytte vedkommende og give vedkommende et rødbedefarvet pas. Men man siger også, at man ikke har tillid til Politiets Efterretningstjeneste, og det, synes jeg, bare er mærkeligt. Vi kan snakke om at lave proceduren om, men med den nuværende procedure vil vi ikke give én, som PET vurderer kan være til fare for rigets sikkerhed, statsborgerskab.«

Et nybrud

Karsten Lauritzen kalder det »et nybrud«, at statsløse født i Danmark nu skal have statsborgerskab, så længe de ikke er dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed. Nybruddet skyldes, at statsløse tidligere fik afslag på statsborgerskab i strid med konventionerne, selv om tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i 16 måneder kendte til de statsløses retskrav, men holdt sagen skjult for Folketinget.

Efter skandalen blev afdækket, fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om, at Danmark skulle fratræde FN-konventionerne om statsløshed for ikke at være bundet til konventionernes formål om at reducere statsløshed.

Karsten Lauritzen forklarer, at Venstre ikke stemte for forslaget, fordi partiet generelt er indstillet på at give statsløse statsborgerskab. Men hvis de statsløse er i PET's søgelys, er det en anden sag.

»Jeg synes, det er mærkeligt, at man har internationale konventioner, som yder denne her form for beskyttelse, som jo i sidste ende kan få nogle forfærdelige virkninger for Danmark og for danskerne, hvis det viser sig, at man giver statsborgerskab til en, der viser sig at være til fare for rigets sikkerhed.«

—Men der er vel ikke større eller mindre risiko for, at vedkommende begår terror, afhængig af om han får statsborgerskab?

»Grundlæggende er der den politiske diskussion, om man ønsker at belønne folk, som PET vurderer kan være til fare for rigets sikkerhed, og vi ønsker ikke at belønne dem med et statsborgerskab. Og det andet er, at man så stiller nogle personer, som måske kan være til fare for rigets sikkerhed, i en situation, hvor man ikke kan udvise dem, hvis det skulle vise sig, at de begår noget kriminelt. Hvor man er tvunget til at bruge danske støttekroner til at yde beskyttelse i andre lande.«

Til Palæstina

— Hvor ville I udvise en statsløs til?

»Nu får man jo staten Palæstina.«

—Vi taler om en person, som er født i Danmark, og som er statsløs. Tror du ikke, det ville være svært at udvise vedkommende til Palæstina?

»Jo, men det er jo ikke det, der er tale om. Jeg tager den principielle diskussion. Jeg taler ikke om den enkelte person. Jeg taler om det principielle spørgsmål. Der er jo ikke tale om, at den pågældende står til udvisning. Det er jo en hypotetisk situation.«

—Men det er da meget principielt, hvis muligheden for at udvise er et af jeres motiver til ikke at give statsborgerskab.

»Det er ikke det, der er spørgsmålet. Sagen er, at vi ikke vil være med til at belønne folk, som PET vurderer er til fare for rigets sikkerhed, med et statsborgerskab.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Jørn Pedersen

Kære Lars Højholt

Ja, det er interessant, men det er også interessant, om der er tilstrækkelig kontrol med PET af folkevalgte politikere.

Hvis PET er eller bliver en selvstændig entitet på samme måde som SKAT, så har vi et problem.

Når jeg her tale om selvstændig entitet i det danske samfund, så mener jeg en institution, der unddrager sig folkelig/politisk kontrol.

Det er ikke Karsten Lauritzen som privat person der udtaler sig her. Vi kan ikke undskylde ham med manglende uddannelse eller alder.

Det er som Tom W. Petersen antyder, Venstres officielle talsperson der redegør for det tidligere regeringspartis politik på området.
Venstre har altså valgt IKKE at benytte sig af de ændrede magtforhold i Folketinget til at "frigøre" sig fra DF værdigrundlag. For en gangs skyld var det ikke blot tom bragesnak og valgtaktik når Claus Hjort påberåbte sig et værdifællesskab med DF.
Der skal nok en større personudskiftning til i det parti før det igen finder frem til mere moderate værdier i retspolitikken.

Hvorfor mener så mange mon - at statsløse personer, der af danske myndigheder regnes for en trussel mod statens sikkerhed, skal have særlig adgang til dansk statsborgerskab - hvad argumenterne for?

Er det alene det forhold - at en konvention bestemmer det - og vi skal overholde tiltrådte konventioner?

I så fald kan sagen jo løses ved at udtræde af konventionen.

Eller mener man - at et liv som udlænding i Danmark er umenneskeligt - og alle herboende udlændinge bør tildeles dansk statsborgerskab uagtet pågældnedes beskaffenhed og nærmere forhold?

Jens Jørn Pedersen

Når SKAT har tilegnet sig selvstændig entitetsstatus, så er der ikke rigtig nogen avis eller presse, der vil grave i det.

Hvis politikere er begyndt at anvende PET som værktøj i den politiske debat eller kamp. Så har vi, som Lars Højholt påpeger, et problem. Det var oprindelig ikke tanken med PET eller FET!

Heinrich R. Jørgensen

Lars R. Hansen:
"eftersom det ikke er ulovligt, at udgøre en trussel mod statens sikkerhed - er der selvsagt intet retligt grundlag for at tiltale og dømme nogen herfor."

Heldigvis for det.

Det er et yderst modbydelig koncept, at en stats hemmelige politi (til dels regeringens forlængede arm) skal kunne agere tankepoliti, og kunne erklære hvilke personer de mener at vide har upassende og farlige tanker, med opfordring til at disse ekskluderes.

Hvis nogen er farlige, eller har gjort noget skummelt, må det prøves ved domstolene. Alternativt må PET vedblive med at gøre hvad de skal -- nemlig være årvågne.

Jens Jørn Pedersen

Ja Lars R. Hansen
Ja, livet i Danmark er i sig selv en straf for mange udlændinge! Du har helt ret!

Hans Jørgen Lassen

Naturligvis skal terrorister ikke have dansk statsborgerskab.

Men det er jo lidt tyndt, at PET mener, at disse mennesker muuligvis, eventuelt engang i fremtiden skulle begå et eller andet.

Man kan efter dansk ret dømmes allerede for forsøgshandlinger, men ikke for sindelag, og det er givetvis det sidste, som PET gør. Hvis der forelå forsøgshandlinger, altså forberedelse til terror, så kunne vedkommende jo straffes, og efterfølgende af den grund nægtes statsborgerskab.

Under alle omstændigheder, så skal en afgørelse ikke træffes enerådigt af PET. Det strider mod alle retsprincipper.

Hvis en person, som ifølge konventionerne har ret til statsborgerskab, af PET findes uønsket (uden klar begrundelse, som de jo aldrig giver), så skal sagen af staten automatisk indbringes for en domstol, og vedkommende person skal have gratis juridisk bistand.

PET skal faneme da ikke bestemme i dette land!

En eller anden - (kan ikke finde hvem) - spurgte om afstemningen vedr. DK's ratifikation af FN's konvention om begrænsning af statsløshed 1961:

Folketinget ratificerede den i 1977:

"Ved anden og (sidste) behandling vedtoges forslaget enstemmigt med 147 stemmer; 4 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod."

Kilde: Folketings Årbog 1976-77

Hans Jørgen Lassen,

nogenlunde enig - men husk nu på, at det ikke er en ret for udlændinge at få dansk statsborgerskab - folketinget kan frit vælge at give eller ikke aty give udlændinge dansk statsborgerskab - det skal domstolene ikke blande sig i.

Husk endvidere - at det heller ikke er PET, som bestemmer om de pågældende skal have statsborgerskab - det er alene folketinget.

Efterretningstjenesterne giver blot folketinget nogle oplysninger - og disse oplysninger kan være indhentet ulovligt i udlandet (altså via efterretningsoperationer) eller fra udenlandske tjenester, under den betingelse, at oplysninger ikke deles med andre end netop efterretningstjenesten - derfor kan eventuelle beviser for eventuelle ulovligheder være ubruglige i en dansk retssag.

Hvilket er ligegyldigt - da det som tidligere nævnt ikke er en sag for domstolene om - hvorvidt folketinget giver udlændinge statsborgerskab eller ej.

Jan Aage Jeppesen

Heinrich R. Jørgensen skriver:

”Hvis PET kan dokumentere det, er der formodentligt basis for at tiltale og dømme vedkommende. Hvis straffen er af tilstrækkelig varighed (5 år), kan det nægtes at kunne få udløst deres statsborgerret, til statsborgerskab. Vedkommende har med sin handlinger selv frataget sig en ret, de havde.”

Det PET skal dokumentere eller sandsynliggøre er alene en mistanke. Grundlaget for mistanken er hemmelig. Det er ikke PET's opgave at skaffe beviser der kan bære en tiltale eller holde i en retssal. Det er politiets opgave. Derfor er der ikke den sammenhæng mellem en sikkerhedsvurdering og en tiltale/domfældelse som HRJ antager.

Der er to typer straf som ifølge konventionen suspenderer pligten til at meddele statsborgerskab. Enten 'almindelig' kriminalitet hvis den pågældende er idømt en straf af fængsel i mindst 5 år, eller hvis den pågældende er fundet skyldig i NOGEN forbrydelse mod statens sikkerhed.

I nærværende sag er der, efter hvad der er kommet til offentlighedens kundskab, alene tale om mistanke om, at den pågældende udgør en trussel mod statens sikkerhed, hvorfor vi kan se bort fra mistanke om andre forbrydelser eller domme med straf af mindre end 5 års fængsel.

Forbrydelser mod statens sikkerhed (straffelovens kapitel 12 - Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) - kan sanktioneres med straffe der går fra bødestraf (ved uagtsomhed) til fængsel indtil på livstid. Ved denne type forbrydelse kan statsborgerskab således nægtes blot den pågældende idømmes bødestraf eller andre straffe som er langt mindre end 5 års fængsel.

Dette fremgår af konventionens artikel 1, stk. 2, litra c:

”at den pågældende ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på fem år eller derover for en strafbar handling;”

Jan Aage Jeppesen

Tak til Anne Albinus for oplysningen om, at ratifikationen af konventionen i 1977 skete med kvalificeret flertal.

Dermed er der ikke grundlag for at hævde, at grundlovens § 20 er overtrådt, såfremt der ved tilslutningen er sket overdragelse af beføjelser der alene tilkommer danske myndigheder til mellemfolkelige myndigheder. Hvilket jeg mener der er tale om her.

Heinrich R. Jørgensen

Jan Aage Jeppesen:
"Ved denne type forbrydelse kan statsborgerskab således nægtes blot den pågældende idømmes bødestraf eller andre straffe som er langt mindre end 5 års fængsel."

Du har formentligt ret.

Det burde være relativt nemt at få diverse rabiate tågehorn domt efter Straffelovens kapitel 12, der omhandler "Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed".

F.eks. denne:
"§ 110 e. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag"

Terror derimod hører under Straffelovens kapitel 13 defineret som "Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v".

Dette kapital omtaler anslag mod bl.a. trafiksikkerhed, folketingets sikkerhed, trafiksikkerhed, den civile luftfartssikkerhed og søfartssikkerhed. Men altså ikke anslag mod rigets sikkerhed.

Når PET mener nogen er til fare for rigets sikkerhed, er det formodentligt (forhåbentligt) ikke wanna-be terrorister de tænker på.

Det er måske snarere personer, rigets allierede (andre landes sikkerhedstjenester) helst ikke ønskede skulle have frihed til lovligt politisk virke?

Henning Pedersen

Har Karsten Lauritzen haft fortrolige samtaler med Israel og USA vedr. en Palæstinensisk stat.

Søren Kristensen

I et retssamfund plejer man ikke at straffer folk før de er dømt og at nægte privilegier, i dette tilfælde statsborgerskab, alene på baggrund af en mistanke er en straf.

Man kan selvfølgelig hertil sige at de pågældende jo netop endnu ikke er medlemmer af det retssamfund de søger optagelse i og derfor heller ikke er omfattet dette samfunds retssikkerhed Men så bliver det også lidt punkt 22-agtigt og jeg er ikke sikker på den holder i byretten.

Robert N Gjeertsen

Tilbage i 1974 ville den Borgerlige forargelse ingen ende tage da et fremmed lands efterretningstjeneste besluttede at en person var en trussel mod Statens Sikkerhed, fratog ham Statsborgerskabet og deporterede ham .
De samme Borgerlige hyler stadig op om alt muligt, Ole Sohn og hvad ved jeg, men holder ganske opportunt deres hykleriske kæft i forbindelse med alle svinestreger vi selv begår, så som 'Rendition', summariske drone-henrettelser, tortur, systemisk valg-svindel i f.eks USA og England osv osv ..

KINA ??
Nej uhadada, uhadadada, DET skal vi SLET ikke snakke om, de er jo så dygtige til det der markeds-økonomi !

Man havde jo håbet, da Muren faldt, at vi måske kunne begynde at se lidt på os selv i stedet for at stå og pege fingre ad de andre, men tilsyneladende lærte vore magthavere at det slet ikke er så tosset med en stærk efterretningstjeneste og en generel stemning af frygt og fremtidsangst ..

Danmark skal naturligvis arbejde for at FN's konventioner e rkombatible med almindelig og selvfølgelig indfødsret.
Ingen FN-lande burde huse 'statsløse', men det er som med hjemløse. Det starter med at man stopper for tilgangen ved at ingen fødes uden statsborgerskab, og det der gør det praktisk muligt er, at statsborgerskaber ikke opnåes ved arv og familieforhold (sa'do sammenføringer ? ), men som en global FN-institutionaliseret rettighed.
Men det indebærer selvfølgelig det udgangspunkt, at samme konventioner ikke er 'gudsgivne' - perfekte, og at historien ikke er enormt liberalt slut.
Underligt at det er så fjernt for --- alle ?

Jan Aage Jeppesen

Lars R. Hansen skriver:

”En løsning kunne så være - at træde ud og genindtræde med de i art 8 nævnte forbehold - eller man kunne som du foreslog blot udtræde.
Selv hælder jeg til først option.”

Konventionens artikel 8 handler ikke om betingelser for tildeling af statsborgerskab, men om betingelser som skal være opfyldte for at fratage statsborgere deres statsborgerskab.

Følgende fremgår af artikel 8, stk. 3:

”Uanset bestemmelserne i denne artikels stk. 1 bevarer en kontraherende stat adgangen til at fratage en person statsborgerretten, hvis den på undertegnelses-, ratifikations- eller tiltrædelsesdatoen udtrykkeligt afgiver erklæring om, at den ønsker at bevare denne adgang af een eller flere af følgende grunde, når disse indgår i statens lovgivning på det pågældende tidspunkt ...”

Danmark har mig bekendt ikke afgivet en sådan erklæring. Tvært imod var netop muligheden for at fratage borgere deres statsborgerskab grunden til at Danmark først ratificerede konventionen i 1977:

”Danmark ønskede imidlertid ikke at ratificere konventionen, fordi den tillader frakendelse af statsborgerskab med statsløshed til følge i tilfælde af en statsborgers grove loyalitetssvigt. Danmark fandt, at det stred mod nordisk retsfølelse. Men i øvrigt ønskede man at leve op til konventionens krav til begrænsning af statsløshed.” (Eva Ersbøll, seniorforsker Ph.D., Institut for Menneskerettigheder).

Det du foreslår er altså, at vi opsiger konventionen og genindtræder efter et år med en erklæring om, at vi forbeholder os adgangen til at fratage statsborgerskab efter bestemmelserne i artikel 8. Jeg hæfter mig ved at Ersbøll i citatet ikke siger at det strider mod grundloven at fratage borgere deres statsborgerskab, men alene mod ”nordisk retsfølelse”.

Statsborgerskab meddelt ved naturalisation til for eksempel statsløse kan således efter gældende lov allerede fratages hvis det er opnået ved svig. Men personer der har erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen kan ikke efter dansk retstradition fratages deres statsborgerskab uanset hvilke forbrydelser de begår. Denne praksis anvendes vist udelukkende af diktaturstater.

I forbindelse med retsopgøret efter besættelsen fremsatte de kommunistiske medlemmer af Rigsdagen lovforslag om at fratage den tidligere tyske lensgreve Schimmelmann hans danske statsborgerskab. Schimmelmann var en af de største godsejere i Danmark. Han var blevet straffet for at have samarbejdet med den tyske besættelsesmagt, men havde ikke fået frakendt sin ejendom. En frakendelse af hans danske statsborgerskab skulle muliggøre en konfiskation efter loven om konfiskation af fjendtlig tysk ejendom.

Forslaget fik ikke tilslutning. Justitsministeren fremhævede, at hvis Schimmelmann blev frakendt sit danske statsborgerskab, ville han blive statsløs. Og erfaringerne havde vist, at det var et ”meget ulykkeligt indgreb i et Menneskes almindelige Retsstilling at gøre ham retsløs.”

Den bestemmelse du henviser til i artikel 8 hvorefter statsborgerskab kan fratages lyder:

”har udvist en for statens livsvigtige interesser særdeles skadelig adfærd.”

Der kræves altså ikke domfældelse, men alene at den pågældende har udvist en adfærd der f.eks. bedømmes som at udgøre en trussel mod statens sikkerhed.

Hvis man følger dit forslag havner vi en absurd for ikke at sige vanvittig situation. En statsløs person født her i landet som opfylder konventionens betingelser vil blive tildelt statsborgerskab efter ansøgning selv om der er mistanke mod vedkommende for at udgøre en fare for rigets sikkerhed.

Men dagen efter at statsborgerskab er meddelt kan det fratages igen rent administrativt eller ved lov blot ved mistanke om trussel mod statens sikkerhed. Selv om den pågældende derefter indsender ny ansøgning om statsborgerskab så kan dette nægtes uden at komme i konflikt med konventionen. For så opfylder vedkommende ikke betingelsen om ALTID at have været statsløs, da han jo har været dansk statsborger i én dag.

Er det dette cirkus scenarie du forestiler dig?

Du blander statsborgerret sammen med statsborgerskab, Jeppesen.

Men dersom vi havde taget de i art. 8 nævnte forbehold - da ville personer, der ellers jf. konventionen havde statsborgerret, miste deres konventionsmæssige statsborgerret alene som følge af de vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed - her er altså ikke tale om at fratage den et givet statborgerskab, men statsborgerret.

Jeg foreslog vi opsiger konventionen - og genindtræder med nævnte forbehold - i den mellemliggende periode sætter vi de pågældendes ansøgninger i bero.

Mere cirkusagtigt behøver det ikke blive.

Dan Johannesson

Kære Lars Højholt

Tak for dit gode spørgsmål. I min optik ligger den væsentligste problemstilling indlejret i fænomenet med erosion af gældende nationale og internationale love og konventioner. Siden 2001 er frygt rutinebasis blevet anvendt til at retfærdiggøre voldsomme indgreb i Danskernes civile og demokratiske rettigheder. Jeg opfatter Lauritzens perspektiver som et symptom på denne destruktive glidning i diskurs og politisk praksis.

Lægger man hertil at europæiske nationalstater som eksempelvis Danmark, i stadig højere grad kontrolleres af et EU uden demokratisk substans, opstår der et billede, hvor danske og udenlandske statsborgeres fundamentale rettigheder, i praksis, løbende udtyndes og forhandles, uden nogen demokratisk deltagelse fra borgerne selv.

Endelig er der den rent moralske dimension hvor politikere uden blusel foreslår konventionsbrud, og negligerer egne ulovligheder. (som eksempelvis sagerne i integrationsministeriet)
Disse ting finder hertil konsekvent sted uden retslige konsekvenser, hvilket i sagens natur er demoraliserende ifht. samfundets borgere og troen på at vi lever i en retsstat.

Når de fundamentale, få, resterende / suveræne demokratiske og juridiske strukturer forhånes af landets ledere, samtidig med at demokratiet i praksis er en facade som dækker over en ikke valgt EU-elites pankapitalistiske interesser, så opstår der en vrede i befolkningen og på længere sigt en potentiel dis-connect imellem folket, medierne og politikerne.

Denne ses allerede nu reflekteret ved tilsynekomsten af stadig mere skeptiske kommentarer på danske nyhedstjenester blogs, (ifht. mainstremhistorier) den kontinuerlige vækst i alternative nyhedstjenester, tilsynekomsten af WikiLeaks mv. På den politiske side er Occupy Wallstreet eksponent for denne splittelse.

Problemet er i sidste ende, måske på overfalden banalt, men i praksis dybt alvorligt.

Samfundets politiske institutioner og i en vis grad de medieinstitutioner som skaber borgernes "definition af situationen" (David Altheide) har igennem årene fået vendt tingene på hovedet, sådan at borgerne opfattes som en resurse der skal tjene de to systemer. Fejlslutningen ligger naturligvis i at det forholder sig præcist modsat.

Når denne omvendthed ifht. forståelsen af hvad demokratiets væsen i sin essens handler om, for længe ignoreres, eller som af Lauritzen og VKO forhånes, samtidig med at med førnævnte udemokratiske kontekst er gældende, tror jeg at et modtryk, som vi oplever det i disse år, vil vokse indtil at de forfaldne institutioner genfinder sine oprindelige roller, og igen tiltrækker ledere der i sandhed ønsker at tjene et mere borgerdrevet demokrati, civile rettigheder, personlig integritet og en langt mere transparent verden, end den forløjede olie og krigsdrevne demokratisimulering vi oplever i dag.

Lyttes der ikke, tror jeg vi vil se en stadig kraftigere vækst imellem to ydre poler. Politiske frygtkampagner på den ene side, som har til formål at mobilisere borgernes accept af stadig flere reduktioner ifht. demokratiske og civile rettigheder, internationale konventioner mv - og på den anden side øget folkelig protest, internet aktivisme, og, på lang sigt, hyppigere udbrud af deciderede folkelige optøjer, brændende biler osv. (Af ren afmagt)

Så det vigtigste overhovedet, set i mit perspektiv, er at begynde at oplyse mere kontekstuelt om den samlede proces som Danmark i disse år oplever, gennem internt pres fra udemokratisk indtillede partier og politikere. (V & K der jo gennemførte en lang række indgreb ifht. civile og demokratiske rettigheder imens de sad i regering.) Og gennem eksternt pres fra et EU der ikke har nogen egentlig demokratisk struktur.

Tak for en god avis.

@ Dan Johannesson

Smukt smukt indlæg i debatten og tak for det.

Niels-Holger Nielsen

Karsten Lauritzen er en vaskeægte repræsentant for Venstre. Hverken værre eller bedre end resten af slænget. Den slags politik har virkelig alt for mange tilhængere. Hvorfor mon?

@Dan Johannesson
Tak for det gode og velargumenterede svar. Du skitserer en interessant perspektivering til bevægelser som Occupy Wall Street og et interessant skisme mellem politikernes "sikkerhedsliggørelse" (når emner ophøjes af debattørerne til et spørgsmål om national sikkerhed) af politiske beslutninger og den afmagt, det efterlader vælgerne i, fordi det unægteligt er svært at argumentere imod national sikkerhed. Du må endeligt gerne uddybe dit forslag om, at der skal oplyses mere kontekstuelt om den samlede proces.

Dan Johannesson

@Lars Højholt, Tusind tak for din positive feedback. Jeg får sammensat et ideoplæg vedr. kontekstuel oplysning og sendt dig en af de nærmeste dage.

JEg ser så mange gode kommentarer, og bliver linje for linje klogere på mit eget synspunkt. Så det er en fin debat.
på information.dk's forside kan man lige under linket til denne artikel linke til en om højrepopulismen som et 'uudnyttet potentiale':
"Hundredtusindvis af unge europæere støtter højre-populistiske partier på Facebook — langt flere end der er medlemmer i partierne. Det tyder på et stort uudnyttet potentiale, siger eksperter"
Venstreformand Lars Løkke Rasmussen har med valget af Pind, Støjbjerg, Lund Poulsen, Lauritzen, P Christensen, K. Jensen måske kigget i denne retning. Det er - synes jeg - påfaldende, hvor tavs han selv er, og hvor hård og højredrejet tonen hos disse - jeg kalder dem skidtsnakkere - er. Jeg kiggede forleden hele listen over Venstre-folketingsmedlemmer igennem, og det er påfaldende, hvor mange der er ganske tavse.
Det lykkedes Løkke under Fogh at smadre landets primære nærdemokrati ved strukturreformen. Kommunerne er i dag stort set sat ud af spillet om den strukturelle magt i landet. Dels er de økonomisk stækket, og dels er de knækket på deres mulighed for politisk nærkontakt og dermed legitimitetsbaseret slagkraft.
Med DF og sine højtråbende løjtnanter sætter Løkke dagsordenen for den politiske debat.
Er de mange nye stemmer til Venstre hentet i det segment, der førhed ikke stemte - det højreradikale Danmark?
Er det undersøgt? Vil pressen undersøge det?
Nå. Det er alt sammen teori, men svært ikke at tænke.

Lars Kristensen

I denne sag, vil de folketingsmedlemmer, der anser PETs meddelelse som værende lige så retslig som en dommerkendelse, bryde Grundloven.

Grundlovens § 3 lyder:

Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Vi ser her, at den dømmende magt er hos domstolene og PET er ikke en domstol, men derimod en efterretningstjeneste under politiet, altså den udøvende magt.

Når folketingsmedlemmer antager PET som værende på linje med domstolene, så indfører folketingsmedlemmerne en fjerne magt i Kongeriget Danmark, selv om Danmarks Riges Grundlov siger højt og tydeligt, at der kun er tre magter i riget.

Derfor kan Karsten Lauritzen faktisk dømmes for at bryde grundlovens § 61 som lyder:

Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes.

Eftersom at Karsten Lauritzen har gjort PET til en særdomstol, da PET ikke ved lovgivning er gjort til en dømmende magt, så bryder han her Grundloven, ligesom han bryder Grundlovens § 3.

Karsten Lauritzen kan derfor tage det helt roligt, for han kan ikke fratages sit statsborgerskab, selv om at han er til fare for rigets sikkerhed og her er rigets sikkerhed brugt som de menneskers sikkerhed, der er underlagt vort lands myndigheder og ikke vort lands statslige forskellige tjenester.

Så lad os dog få anmeldt Karsten Lauritzen for at være en sikkerhedsrisiko for de mennesker der er under vore myndighederes beskyttelse. Disse menneskers, statsløses eller ej, deres sikkerhed er også indbefattet i begrebet "vort riges sikkerhed".

Lars Kristensen,

du vrøvler i usædvanlig svær grad - her er tale om PET giver folketinget nogle oplysninger - som folketinget så kan vælge at ligge til grund for deres stemmeafgivelse.

Den dømmende magt har ikke noget at sige i denne sag - det er slet ikke domstolenes bord, at give eller ikke at give udlændinge dansk statsborgerskab - den ret ligger alene hos folketinget.

Denne debat er efterhånden kørt noget ud af en tangent efter min mening. Det centrale i sagen er stadig, at formålet med FN´s statsløsekonvention er at begrænse antallet af mennesker, der er statsløse, og vel på sigt helst nedbringe det til 0.

Formålet er altså ikke at sikre staternes sikkerhed men noget helt andet. Karsten Lauritzen bliver sådan set klædt rimeligt grundigt af af Anton Geist og Ulrik Dahlin, hvilket i øvrigt også skete, at han debatterede emnet med Zenia Stampe i DR2 Deadline.

Tilbage står Karsten Lauritzen og dermed partiet Venstre alene med det argument, at man ikke bør kunne bliver dansk statsborger, hvis man ikke har "fortjent det".

Men dermed undsiger Karsten Lauritzen og Venstre sådan set hele formålet med FN´s statsløsekonvention. Og så er der jo tale om, at partiet åbenbart har fortrudt, at det i sin tid stemte for, at Danmark skulle ratificere den.

Man må så gå ud fra, at Karsten Lauritzen og Venstre også har fortrudt, at Danmark har ratificeret FN´s børnekonvention, idet denne jo giver børn af statsløse en langt mere vidtgående ret til statsborgerskab, end statsløsekonventionen gør det.

Og så må det eneste logiske jo være, at Venstre må fremsætte beslutningsforslag i Folketinget om, at Danmark skal træde ud af de to konventioner.

For naturligvis skal man ikke være med i en konvention, hvis man slet ikke betragter det, der er konventionens formål, som noget anerkendelsesværdigt og væsentligt.

Venstre skyldes dog så måske at forklare den undrende danske befolkning, hvad der er årsagen til, at de har foretaget en 180 graders kovending i dette spørgsmål.

For det er altså ikke Verden, der har ændret sig, siden Venstre stemte for dansk tilslutning til de to konventioner. Det er alene Venstre selv, der har ændret sig eller om man vil skiftet mening.

Alternativet er, at Venstre i virkeligheden slet ikke mener det, de siger, men blot er ude på at fiske nogle billige stemmer ved at tage moralsk afstand fra personer, som kun få i Danmark sympatiserer med.

I så fald må konklusionen være, at Venstre er blevet et useriøst og uansvarligt højrepopulistisk parti, og at alle borgerlige, der ønsker seriøsitet og ansvarlighed i dansk politik, fremover må stemme på enten Konservative eller Liberal Alliance.

Har man ikke allerede brudt Grundlovens § 61

"Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes."

ved at skabe de særlige hemmelige domstole som skal dømme i terror-sager?

Venstres march mod højre begyndte den dag Anders Fogh Ramussen og Claus Hjort overtog Venstre; begge er de nemlig repræsentanter for den neoliberale holdning om at liberalisterne skal overtage stats-magten og bruge den til at fremme en neo-liberal dagsorden. Herunder at sørge for at borgerne er til for staten, ikke omvendt. Og at borgerne forstår at (national)statens konkurrence er alfa og omega for dens overlevelse, herunder udgrænsning af de udlændinge, og de minoritets-kulturer, staten ikke bryder sig om.

Desværre ser det ud til, at ABF regeringen fortsætter denne usmagelige og ubehagelige tendens, jævnfør Karen Hækkerups tale om 'danske værdier' og og at 'udlændinge skal dele vore værdier med os'.

Det kan tilføjes, at Venstre holdning i denne sag naturligvis også i høj grad sætter skandalen i Integrationsministeriet omkring fejlbehandlingen af statsløses ansøgninger om statsborgerskab i relief.

For hvis Venstre ganske enkelt ikke længere støtter det, der er FN-konventionernes formål og mener, at dette formål er væsentligt og anerkendelsesværdigt, så er det nærliggende at tro, at selve regeringens top har stået bag krænkelsen af de statsløses rettigheder.

Og at det altså dermed hverken er embedsmændene, der har "begået fejl", eller de skiftende integrationsministre fra Bertel Haarder til Birthe Rønn Hornbæk, der har handlet på egen hånd.

Det indtryk havde man da bestemt i forvejen, men nu er det helt sikkert blevet yderligere bestyrket. Og dermed er Lars Løkke jo også en ussel hykler af rang, når han nedsatte en undersøgelseskommission og fyrede Birthe Rønn Hornbæk i stedet for med åben pande at påtage sig ansvaret for de ordrer, han enten selv har givet, eller har været indforstået med eksisterede.

Det bliver spændende at se, om undersøgelseskommissionen kommer noget, der bare ligner til bunds i denne betændte sag.

Som en yderligere tilføjelse kan man sige, at hvis Lars Løkke havde påtaget sig ansvaret for fejlbehandlingen af de statsløses ansøgninger, så er det jo muligt og måske endda sandsynligt, at Liberal Alliance og Kristendemokraterne ville have været med til at vælte ham ved et mistillidsvotum.

Så ved at lyve og hykle og "ofre" Birthe Rønn sikrede Lars Løkke sig altså ½ år mere i taburetten og samtidig muligheden for at forsøge at tilrettelægge valgkampen på en for ham mere hensigtsmæssig måde.

Vi kan da glæde os over, at det i det mindste ikke lykkedes for ham at bevare magten på trods af dette.

Det er virkelig landsbytosser i et kaninbur det her.

Finder det ynkeligt hvor mange der bruger ord som "ulovligt" når der ikke er tale om brud på nogen lov.

Finder det ligeledes bedrøveligt hvor mange anbefalinger sådanne kommentarer kan få.

Mandatar Torben Wilken

"De pågældende statsløse - er under gældende dansk ret - at regne for udlændinge."

NEJ!!! Al den stund vi i Danmark har begrebet "Statsløse" i vores indfødsrets-system, så skelner vi mellem Udlændinge som er statsborgere i et land og statsløse, der ikke er statsborgere i nogtet land. Det var dette forhold ikke at have et fædreland, FN ville afhjælpe og bad landene om at hjælpe med at afhjælpe, helst hel at fjerne.
Påstanden om at være en fare for landes sikkerhed er en fast undtagelsesregel i internationale konventioner også i EU-retten. Dette til trods så bruger Udlændingeservice denne betegnelse for personer, som en gyldig begrundelse, for at udvise dem med et indrejseforbud, der ikke er rejst ud af landet efter udløbet af et visum, selv kortvarigt.
Vi skal aldrig i debatten glemme, at disse internationale konventioner, EMRK og EU-retten er skabt som en beskyttelse af den enkelte borger overfor den til enhver tid siddende magthaver i et land. Derfor er det ikke et tilfældigt flertal, i et tilfældigt tidsrum i Folketinget, der skal fortolke disse beskyttende bestemmelser. Derfor er de også enkle og skrevet i et let forståeligt sprog.

Få politikere læser disse som "Fanden læser biblen" og det bliver det jo ikke mere sandt eller rigtigt af.
Søren Pind (MF)(V) har i lovtekst indført et nyt begreb. EU-statsborger. Ja det er fint al den stund at vi ikke har fået Europas Forenede Stater. Jo der er nogen der kæfter op som "Erasmus Montanus"

Kære Mandatar Torben Wilken,

du tager ganske enkelt fejl - de pågældende statsløse er under gældende dansk ret at regne for udlændinge - hvilket du med nogen anstrengelse muligvis selv kan forvisse dig om ved at læse den nugældende indfødsretslov.

Der er intet i dansk ret - som på nogen måde pålægger folketinget at tage særlige hensyn til statsløse udlændinges statsborgeransøgning frem for udenlandske statsborgeres ansøgninger - dit vås om "vores indfødsrets-system, så skelner vi mellem Udlændinge som er statsborgere i et land og statsløse, der ikke er statsborgere i nogtet land" er helt malplaceret.

Henrik L Nielsen

Jeg forstår ikke helt at der er nogen der mener at PET dømmer ved at lave sikkerhedsgodkendelser, og hvordan dette skulle kunne udgøre et problem for tredelingen af magten.
Det er ikke en dom. Det er information til folketinget, der så kan vælge at bryde konventionern på denne baggrund.
At man ikke kan klage over sikkerhedsgodkendelsen kan man så diskutere det rigtige i, men det er nu engang ikke en dom, og det er ikke PET, der nægter at give statsborgerskab. Det er alene folketinget folketinget baseret på retningslinier folketinget selv er herrer over.
Hvis man skal skyde på nogen i det spørgsmål kan det vel kun blive folketinget for at bryde konventionen? PET gør jo alene det arbejde folketinget ved lov har bedt dem om i dette tilfælde. På nær klagemuligheden, og betydningen for borgeren er det vel i princippet ikke mere bekymrende for tredelingen af magten end at en læge ikke kan helbredsgodkende en person til at køre bil? Begge tilfælde handler om at en manglende godkendelse får andre til ikke at give dig det du har søgt om.

Ville det være muligt at klage til domstolene over konventionsbrud for disse statsløse, der nægtes statsborgerskab? Så ville sikkerhedsgodkendelsen jo være irrellevant da spørgsmålet så ville stå og falde med konventionen. Den del af juraen kender jeg ikke noget til, men det ville være interessant at høre andres mening om.

Jeg forstår iøvrigt godt at man ikke kan få at se, hvad der står i sikkerhedsgodkendelsen. Hvis det nu ikke handler om ansøgeren selv men en wannabe terrorist ansøgeren er meget tæt på og muligvis, men endnu ikke beviseligt, arbejder sammen med, så vil det jo smadre alle muligheder for efterforskning at lade den pågældende fortælle hans ven hvad PET ved eller ikke ved. Og ved blødere sager kan de så heller ikke sige noget, for det vil advare "kriminelle" i de hårde sager, når et nej til indsigt blev givet til personer tæt på dem. Men man burde lade en klagemulighed være åben, hvorved eksempelvis alt materiale skulle forelægges tre landsretsdommere, der så kunne tage tilling til materialet. De kunne sagtens vurdere om der er egentlige beviser der giver anledning til en bekymring eller det hele er ulovligt indhentet, rygter og udokumenterede påstande. Uagtet at man ikke selv må materialet og ikke kan blive repræsenteret (jeg tror ikke på forsvarere udpeget af anklagemyndigheden), så ville en sådan løsning da stadig give en vis domstolskontrol med PET, hvilket ville være en fremgang.

Mandatar Torben Wilken

Kære Lars R. Hansen:

Du siger at jeg tager fejl ! OK, med al respekt for dig, så må jeg medele, at der er en forskel. Lad mig illustrere det med følgende: I Danmark lever der flere statsløse personer, som har fået lovligt ophold her i landet. Nogle af dem er ægtefolk og var det da de kom til landet. Hvis de her får børn, er disse børn efter de gældende regler i DK statsløse. I henhold til FN-konventionen har disse børn er særstatus, som ikke omfatter forældrene. Det er derfor jeg adskiller de to situationer, fordi de skal håndteres helt forskelligt. Danmark har lovet at vi vil hjælpe med til at begrænse antallet af "Statsløse" i verden fremover, sammen med mange andre lande. FN-konventionen omhandler kun de børn, af Statsløse forældre, som er født og opvokset i det land, som har tilsluttet sig konventionen. Dette vidste Birthe Rønn-Hornbech (MF)(V) udmærket, da hun var minister for området. Derfor brød hun FN-konventionen og det må Danmark naturligvis ikke.
Lars Løkke Rasmussen (MF)(V) og hans top Co havde en plan med at udnævne "unge venstre løver" før valget til ministre. De skulle skabe debat og betalingen var en ministergodtgørelse. Denne udvalgte gruppe fortsætter arbejdet efter valget på helt samme måde. Det sker i Folketingets udvalg og i pressen. Målet er ikke at finde gehør for postulaterne, men alene at skabe debat og dermed fjerne opmærksomheden fra de alvorlige overgreb, der er sket de sidste ti år. Det er her, man skal finde årsagen til, at ingen andre venstre folketingsmedlemmer råber op. De skal nemlig slet ikke blande sig i dette taktiske spil for gallarierne. Denne gruppe unge er ikke "Løver", men usle "Ulve i Fåreklæder" !

Det er vores opgave, som aktive, vågne demokratiske borgere, at klæde disse folketingsmedlemmer af i deres spin. De skal ud af Folketinget ved næste valg uanset partifarve. De er den største trussel mod vore folkestyre. De er ikke værdige, men en skændsel og et tydeligt tegn på den spirende råddenskab, der hersker og breder sig under overfladen. Lad os kæmpe sammen mod dette uvæsen.

Hans Jørgen Lassen

Henrik Nielsen taler om en wannabe terrorist .

Hvad er det for et dyr?

Nu er der jo lige - såvidt jeg forstår - det mystiske forhold, at Folketinget, som lovgivende magt, handler ud fra nogle oplysninger fremlagt af PET, som hører under den udøvende magt.

Folketingets medlemmer har ikke fri adgang til PETs oplysninger, og må sådan set nøjes med at forholde sig til en konklusion, og i min opfattelse bliver denne konklusion dermed til en de facto dom, afsagt af den siddende regering.

Her er ikke tale om et forhold som kan sammenlignes med at få en negativ helbredsattest hos lægen, når man vil forny sit kørekort, for i den situation kan man mig bekendt søge dette omgjort ved en anden læges mellemkomst.

Her er tale om, at myndighederne dømmer at en person er en trussel, uden at denne får mulighed for at forsvare sig.

Jeg afviser ikke at beslutning kan være rigtig, men har svært ved at se hvorfor der ikke skulle kunne komme en dommer ind over.

Er jeg alene med den opfattelse, at der ikke kan være noget dokument - heller ikke PETs efterforskningsnotater - som en dommer ikke kan være værdig og og kompetent til at få forelagt på forlangende, og at dommerens position i sig selv må stå som garant for at der ikke kan herske tvivl om vedkommendes pålidelighed i statssikkerhedsmæssig sammenhæng?

Uanset om det er Sass-Larsen eller en statsløs, så ville jeg sætte pris på en uafhængig vurdering af sagen fra en dommers side, og mener at det ville være i klar tråd med princippet om magtens tredeling.

Det er politiets - herunder PETs opgave og natur at være mistænksomme med paranoide undertoner, og det er domstolenes opgave at vurdere om mistankerne holder, - mit forslag ligger vel ikke langt fra noget der ligner en dommerkendelse?

Hans Jørgen Lassen

Jeg kan helhjertet tilslutte mig Svens betragtninger.

Selve ideen med magtens såkaldte tredeling, består jo i, at der skal være en slags balance.

Det er der ikke, når PET uden at fremlægge skyggen af dokumentation fuldstændig enerådende kan afgøre folks skæbne.

Folketinget får ikke information, som de kan tage kritisk stilling til, og domstolene gør heller ikke.

I realiteten bliver PET dermed på én gang både udøvende, dømmende og lovgivende magt. Det strider mod grundprincipperne i Danmarks forfatning.

Kære Mandatar Torben Wilken,

du taler uden om - din påstand var at pågældende statsløse, under gældende dansk ret, IKKE er at regne for udlændinge - hvilket er lodret forkert.

De pågældende statsløse er under gældende dansk ret at regne for udlændinge - og må således ansøge om statsborgerskab som sådanne - det er et fuldstændigt faktuelt forhold.

At Danmark så har indgået aftaler med nogle fremmede magter - vedr. statsløse - ændrer selvsagt ikke herpå.

Under de nugældende love - er det alene op til folketinget om, hvorvidt pågældende skal tilstås statsborger eller ej - altså om Danmark skal overholde nogle konventioner eller ej.

En domstol skal selvsagt ikke kunne forhindre - at folketinget få del i PET's faglige skøn, når de stemmer om tildelelse af statsborgerskab - lige så lidt som domstolene skal kunne underkende SSI's faglige skøn og anbefalinger til folketinget.

HJL:"I realiteten bliver PET dermed på én gang både udøvende, dømmende og lovgivende magt."

Nej - PET giver blot folketinget deres faglige skøn - folketinget kan frit vælge, hvilken (om nogen overhovedet) vægt det skal have i statsborgeransøgningen.

Hans Jørgen Lassen

Lars,

helt ærligt, hvis PET siger til folketinget, at NN er en potentiel dronningemorder, med tendenser til kannibalisme og pædofili. Uden dog på nogen som helst måde at belægge disse beskyldninger.

Hvor er så folketingets frie valg?

Der findes et begreb (i andre sammenhænge) som hedder informeret samtykke.

Her skal folketinget blindt og uinformeret (fordi det ikke kender grundlaget) stole på, hvad nogle højreorienterede tosser i PET fodrer dem med!?

Når du kan gennemskue - at PET's faglige skøn og anbefalinger til folketinget blot er højreorienterede tosseri - så kan folketinget nok også.

Desuden vil de højreorienterede domstole - jo blot give deres højreorienterede kampfæller i PET det blå stempel - og så er vi jo lige vidt.

Eller du vil måske påstå - at hele retsystemet, især dommere, ikke er dominerede af højreorienterede tosser - den på du længere østpå med!

Mandatar Torben Wilken

@ Lars R Hansen
Loven blev lavet om og det medførte at statsløse der var omfattet af FN-konventionen ikke fik det statsborgerskab de havde ret til. Det blev Birthe Rønn Hornbech opmærksom på og så rettede hun ikke fejlen omgående. Derfor blev hun fyret, sa hun ikke selv ville gå.
"At Danmark så har indgået aftaler med nogle fremmede magter - vedr. statsløse - ændrer selvsagt ikke herpå."
Holt nu lige en gang Lars R Hansen. FN er ikke en fremmet magt som Danmark har lavet en aftale om. FN er en international organisation som blev skabt efter anden Verdenskrig for at skabe et forum hvor verdenssamfundets ledere kunne snakker sig til rette i stedet for at føre krig. Denne organisation er vokset betydeligt siden. Den har ihvertfald været med til at forhindre en tredie Verdenskrig og tusind tak for det. Det lyder for mig som om du mener, at Folketinget kan vælge om den vil overholde de konventioner m.m som Danmark har indgået eller tilsluttet sig. Det er ikke rigtigt. Folketinget har på demokratisk vis afgivet noget af vores suverænitet. Det har vi også som medlem af EU. Det kan man så have sin mening om og det er OK. Hvis man vælger ikke ville overholde indgåede aftaler, så er den rigtige fremgangsmåde at opsige aftalen. Sådan opfører ordentlige mennesker sig og det gør ordentlige stater også. Det er jo derfor denne artikkel kalde på modstand og rigtig mange rynkede miner. Jeg kryber ikke uden om. Jeg er en af de få, der af tidl. medlem af Folketinget Søren Krarup (DF) fik klar besked i Folketingets forhal, da jeg fortalte ham at hans og fætterens Jesper Langballe (DF) gang og indblanding i arbejdet Infødsretskontoret sluttede nu, lød hans ærgelse ordret : " Din Skiderik". Større erkendelse kunne man ikke få fra den mand.
Se mit sidste svar hvor jeg løfter lidt af sløret for, hvorfor partiet Venstre´s retordfører Karsten Lauritzen (MF)(V) kommer med disse alarmerende udtalelser. Jeg kunne have ret. Har du tænkt den mulighed?

Hans Jørgen Lassen

Tjah, Lars, ingen er fuldkommen, heller ikke det danske retssystem.

Men det kunne dog gøre tingene, sagsbehandlingen, en smule mere betryggende, hvis flere instanser, afdelinger, kontrollerer hinanden.

Mere indviklet er det ikke.

PET afskærer al kontrol og dermed bliver dette grundlæggende princip sat ud af kraft.

Kære Mandatar Torben Wilken,

jeg beklager meget - men du har tydeligvis ikke fat om plottet - loven er loven.

Det er ikke en fejl i loven - at statløse, der efter af Danmark tiltrådte konventioner har særlig adgang til statsborgerskab, ikke har en sådan særlig adgang til statsborgerskab i dansk ret - det er et valg fra vores lovgiveres side, at loven skal være således.

Hvad angår pågældende konventioner - så er det nu engang aftaler Danmark har indgået med fremmede magter - i FN-regi.

Og folketinget kan jf. dansk ret sandelig frit vælge, om Danmark skal at overholde pågældende konventioner eller ej - ingen af de pågældende konventioner er indskrevet i dansk ret - og der er bestemt ikke afgivet dansk suverænitet til nogen i forbindelse med den danske tiltræden af disse to konventioner.

Men hvis Danmark (det vil sige folketinget) vælger ikke at overholde disse konventioner - må Danmark naturligvis tage de sanktioner, som konventionen åbner mulighed for ved overtrædelse - sådan er det jo.

Hans Jørgen Lassen,

så dit standpunkt er altså - at jo flere højreorienterede tosser, der kontrollerer hinanden - des mere betryggende bliver det?

Nuvel - jeg kan stædigvæk ikke se nogen grund til domstolene skal kunne underkende faglige vurderinger og anbefalinger til folketinget - det er ikke rigtig deres bord.

Hans Jørgen Lassen

Lars,

det er jo lige præcis ikke "faglige vurderinger".

Hans Jørgen Lassen

Faglige vurderinger kan diskuteres. Man kan sige for og imod.

Men når PET har talt, så har PET talt.

Åh...ja - ingen andre end PET kan komme med PET's faglige vurdering og anbefaling til folketinget - og det er jo netop en faglig vurdering og anbefaling, ikke en straf, retlig afgørelse eller påbud.

Sider