Baggrund
Læsetid: 2 min.

Valgforskere: Røde vælgere vil holde med Sohn, så længe de kan

Afdækningen af Ole Sohns fortid vil først for alvor flytte stemmer, hvis den udvikler sig til en så stor skandale, at de røde vælgere bliver tvunget til at forlade den position, hvor de stadig kan se sagen fra Sohns side
Indland
23. november 2011

Forskning viser, at et stort flertal af vælgerne er særdeles tendentiøse, når de tager stilling til aktuelle politiske sager, og eftersom danskerne længe har kendt til erhvervsminister Ole Sohns fortid i DKP, vil den foreløbige afdækning af ministerens medvirken til at kanalisere penge fra Moskva til København næppe flytte mange stemmer.

Det vurderer valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager.

»Det kommer jo ikke bag på dem, der har fulgt lidt med, at der er flydt penge. Derfor vil de fleste røde vælgere nok mene, at der ikke er noget overraskende nyt i, at Ole Sohn i et eller andet omfang har kendt til de sorte penge,« siger Rune Stubager.

Han hæfter sig ved, at sagen alene handler om en enkelt ministers personlige forhold: »Hans problem er ikke et problem, man kan gøre resten af regeringen ansvarlig for, og derfor tvivler jeg på, at sagen, som vi kender den nu, har potentialet til at flytte mange stemmer fra blok til blok.«

Også valgforsker ved Syddansk Universitet Christian Elmelund-Præstekær peger på, at »folk tenderer til at holde med dem, de i forvejen har sympati for«, og så længe der ikke er nogen fældende beviser mod Ole Sohn, vil sagen kunne ses fra hans side.

Det bedste tidspunkt

»Desuden er der formodentlig lang tid til næste valg. At sagen kommer op så tidligt, er jo det bedst mulige tidspunkt for Ole Sohn. Så kan han forsøge at lukke diskussionen nu, og vælgerne kan flytte deres interesser videre over på nye sager,« siger Christian Elmelund-Præstekær.

Mens selve sagens substans altså næppe vil få de store vælgermæssige konsekvenser, kan den have nogle afledte effekter, som kan give regeringens problemer, vurderer Rune Stubager.

»For det er selvfølgelig klart, at der er en grænse for, hvor længe vælgerne kan udlægge teksten til Ole Sohns fordel. Når det begynder at komme til, om han har løjet, kan det blive giftigt. Det kan sætte spørgsmålstegn ved hans moralske habitus, og det vil selvfølgelig i længden være et problem for en minister.«

Rune Stubager understreger desuden, at sagen kan »lægge en kommunikationsmæssig blokering«, og det kan blive et problem i forhold til vælgerne.

Ole Sohn kan således få svært ved at komme igennem med udmeldinger om regeringens politik, fordi sagen om hans fortid fylder det hele.

»Og regeringen har altså behov for at tale politik — særligt efter hele løftebrudsdiskussionen, der jo også blokerede for selve den politiske diskussion.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Fortæller disse mediesager ikke mere, at den nye opposition og de borgerlige medier og herunder desværre også DR ønsker at flytte fokus fra den økonomiske situation og alle den tidligere regerings gerninger.

PS: Sjovt nok kom den tidligere konservative ”spindokter” Krause-Kjær i går i DR1 med en fin udlægning med, at sagen snart vil være glemt eller gemt, fordi der ikke kan graves mere op og gamle oplysninger kan ikke vedblive at blive beskrevet som nye.

>>hvis den udvikler sig til en så stor skandale

>>den foreløbige afdækning af ministerens medvirken til at kanalisere penge fra Moskva

Den prisbelønnede Anton Geist vil en dag fortryde dette medløberi og indse at opkogsjournalistik er en skam for standen.

@Gullev

Der er da ikke noget opkogsjournalistisk over dette? Det er en legitim sag, som har journalistisk værdi og som offentligheden har interesse i.

At det så er en rød minister skal jo selvfølgelig smage dårligt i munden, hvis man stemmer rødt. Men lad være med at bebrejde journalisterne. Bebrejd hellere Sohn for at have trådt lorten fast under skoene.

Hans Jørgen Lassen

Det er stadig ikke gået op for Rune Stubager, at der ikke var tale om "sorte penge", altså ulovlige tilskud.

Og Anton Geist sluger den råt.

»folk tenderer til at holde med dem, de i forvejen har sympati for«,

Det er ligegodt fantastisk, hvilken visdom sådan en sikkert velbetalt forsker kan levere for sin hyre!

De kunne have ansat blondie, uanset hvad ville det styrke intigriteten.

Se her hvad Anton Geists kollega kan præstere til pryd for standen:
TV 2's politiske kommentator Henrik Qvortrup har arbejdet på sagen hele dagen, og han har fået flere detaljer om sagen:

"Vi har talt med flere kilder her til formiddag. Det vi hører er, at der den pågældende nat ikke var tale om nogen fysisk kontakt mellem de to. Jeg hører fra mine kilder, at Carsten Hansen, der på daværende tidspunkt var gruppeformand for Socialdemokraterne, var med til en julefrokost for de ansatte i partiet, "fortæller Qvortrup.

"På et tidspunkt havner de nogle stykker på diskoteket Copenhagen Jazzhouse. På det sted falder Carsten Hansen i snak med en af de kvindelige medarbejdere. Hun var for nylig blevet skilt. Der skulle Carsten Hansen ifølge vores samstemmende kilder have sagt noget i ret af 'trænger du ikke snart til en ny mand' ". TV2

@Nicolai:
Det Anton præsterer er opkogsjournalistik fordi:
1. Sohn selv fyldigt har beskrevet det historiske forløb. Og dertil har han selv æren af at ha' ændret DKP's historie.
2. Morten Thing m.fl. beskrev moskvaguldet videnskabeligt i 2001:
Jeg tillader mig at gentage denne:
Hvem får den eftertragtede opkogspris.
Utroligt at hele den danske journaliststand i den grad bortser fra at Ole Sohn sagen er opkog af gamle nyheder fra år 2001:

>>Af papirerne fra de sovjetiske arkiver fremgår det bl.a., at der har været udbetalinger til DKP-lederne Knud Jespersen og Jørgen Jensen, ligesom DKPs sidste leder, Ole Sohn, står som modtager af store beløb fra Moskva tre gange i løbet af 1989. Det var i 1989, at DKP ifølge papirerne fik 3,67 mio. kr., svarende til 4,42 mio. i 1998-kroner.
»Han siger selv, at han ikke har fået penge i hånden, men at DKP har fået dem via overfaktureringer til sit trykkeri. Det kan godt være, det er rigtigt. Jeg kan bare se, at Ole Sohn ifølge arkivet har fået penge, og det er rigtig mange«, siger Morten Thing.

»Amerikanerne prøvede noget tilsvarende, da Atlantpagten var lavet. De prøvede faktisk at udarbejde materiale for at få danskerne over på deres side, men materialet var så ringe, at danskerne grinede af det. Så fandt man på, at det var meget bedre at få Jørgen Schleimann og alle disse folk til at lave det og betale det«, siger Thing.<<
Citater fra:
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE7112/moskva-fy

Kurt Jacobsen anmelder Things bog den 1/6/2001:
http://www.information.dk/55065
>>Ikke desto mindre kendte Ole Sohn både vejene for og betydningen af de finansielle transaktioner. Således fik han i slutningen af 1980’erne forhindret, at den lokale afdeling af det sovjetiske pressebureau, APN, flyttede ordrer væk fra DKP’s Terpo Tryk efter at have indhentet langt billigere tilbud fra andre trykkerier.<<