Læsetid: 4 min.

Akademikeren fandt sin plads i VVS-firmaet

Der er masser af muligheder for akademikere i et håndværkerfirma, mener cand.scient.adm. Søren Frandsen. Han blev træt af at stå i ledighedskøen og tog job i et VVS-firma for at lave tastearbejde. I dag er han økonomiansvarlig samme sted
Søren Frandsen kender ikke andre akademikere, der har fundet et job i en håndværkervirksomhed, men der er plads til mange flere, mener han.

Søren Frandsen kender ikke andre akademikere, der har fundet et job i en håndværkervirksomhed, men der er plads til mange flere, mener han.

Martin Dam Kristensen

7. december 2011

»Mine gamle studiekammerater er nok mest forundrede. Men det er også pudsigt, at jeg er endt der, og det har ikke været en karrierestrategi, fra jeg var ni år gammel,« siger Søren Frandsen, der er cand.scient.adm. og økonomiansvarlig i Flemming VVS.

Søren Frandsen er 34 år. Han blev færdiguddannet fra Aalborg Universitet i 2005 og gik direkte ud i halvandet års arbejdsløshed. Han havde små børn, så i starten var det ikke så slemt at gå derhjemme, siger han.

»Men da der var gået et lille års tid, tænkte jeg: ’Så for hulen, nu er du gået og blevet så klog i så mange år, så er det da synd, at man bare går derhjemme og bygger duplo’,« siger han.

Derfor var han meget positivt indstillet, da han fik et jobopslag fra et rekrutteringsbureau, selv om han ikke fik at vide, hvad det var for et firma, der havde slået det op. Søren Frandsen havde hele tiden haft blikket rettet mod almindelige DJØF-stillinger i det offentlige, men denne stillingsbeskrivelse var en blanding af akademiske opgaver og praktiske ting som at skrive ting rent for direktøren og lave kaffe. Men så måtte man tage det med, tænkte han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo lige efter bogen. Jeg selv har aldrig kunnet forestille mig et job indenfor det offentlige[den evige hvile kaldte man det], men det er en medfødt skavank da jeg kommer fra en gadehandlerfamilie - godtnok med klaver.

Michael Borregaard

Historien er intetsigende, offentlig contra privat ansat samt man skal som arbejdsløs ikke tænke og ansøge for snævert - derudover skal det pointeres, at så fandt han sit job før finanskrisen ramte samfundet, hvorfor begrænsningerne er væsentligt højere i dag som følge af det de flere jobsøgende, og den begrænsede mængde udbudte ledige stillinger

Tillykke med glæden ved det valgte job - det er dog en sten som har ramt overfladen flere gange, og noget de arbejdsløse, bliver orienteret om, hver gang de er til møde eller under aktivering. Af denne grund, er artiklen fuldstændig ingenlunder ude at ramme periferien af hvor humlen er begravet, nemlig de begrænsede muligheder for de mange ledige, dette hvad enten man er akademiker eller ej.

Grethe Preisler

Det kender jeg godt, Leif Mønniche. Jeg kommer også fra et hjem med klaver, hvor offentligt ansatte blev anset for at være gået ind til den evige hvile.

Men jeg skal da ellers lige love for, at jeg fik et andet syn på sagen, da jeg af lutter nysgerrighed lod mig ansætte i et offentligt foretagende efter 18 år i forskellige private virksomheder.

Ikke mindst efter jordskredsvalget i 1973, hvor salig Glistrup som bekendt scorede vælgerkassen med udtryk som skrankepaver og papirnussere.

Siden er det gået derudaf både i den offentlige og den private sektor med ansættelse af flere og flere høvdinge og færre og færre indianere. Til stor skade for effektiviteten begge steder, men det skaffer jo smør på brødet til en grov hoben langtidsuddannede uden kendskab til de faktiske forhold i jernindustrien.

Så man skal vel ikke klage.

Michael Borregaard

Jeg er helt enig, og det er mit indtryk at langt de fleste arbejdsløse er hamrende kreative og ser muligheder i alt. Det er bare ærgerligt at det ikke også er den anden vej rundt. Det er en forældet fortælling at folk holder sig på det smalle spor.

Grethe Preisler - meget godt sagt og i den bedste mening ...flere og flere høvdinge og færre og færre indianere... - de fleste offentlige ansatte udfører et værdifuldt og vigtigt arbejde indenfor sundhed, skole, transport og forsorg mv idet de samvittighedsfuldt står ud af sengen prøver at indbygge faglig kvalitet og jobglæde ind i arbejdet, endda på trods af de stadig flere og flere høvdinge, som tror at bare man har travlt så er man også effektiv, for ikke at tale om alle penneslikkerne som henhører under justitsvæsenet og hvad deraf følger af diverse gebrækkeligheder, der gør alt for at ødelægge folkets glæde ved livet med deres millimeterretfærd og ordkløveri. Jeg ved ikke hvorfor -men jeg kom i tanker om begrebet 'hjørnegnavere', der var et meget diskuteret emne i 50'erne dvs alle de unødvendige eller kontraproduktive kræfter i samfundet. som egentlig ikke medførte nogen tilvækst i livskvaliteten for manden på gulvet. Det er dog godt at høre at akademikere også kan finde lykken i landets fremstillings- og servicevirksomheder. Men det er vist et langt sejt træk op ad bakke at indstille sig til nye tider.

Michael Borregaard

Maiken

Tusind og en nat, se det var et eventyr - Eventyrene indgår som led i en samlet historie om en sultan, der har fået for vane at hugge hovedet af sine koner efter bryllupsnatten, men han gifter sig med den snarrådige Scheherazade, der begynder en ny fortælling hver nat, så sultanen må lade hende leve en nat mere for at høre resten af historien.

Scheherazade var en kreativ person, ligesom hende, går der også mange arbejdsløse rundt, uanset hvor kreative de er, er historien som oftest den sammen, og det er desværre, i mange tilfælde har historien dog ingen ende, i form af, at mange jobsøgende end ikke modtager tilbagemelding på deres ansøgning - og som du korrekt, giver udtryk for, dette skyldtes ikke dovenhed, men det manglende arbejdsudbud. Sandheden er da også, at forholdet mellem arbejdsudbud og arbejdsefterspørgsel, set ud fra princippet om fuldbeskæftigelse er ligevægt ikke tilnærmelsesvis tæt på, hvorfor, den retorik der føres er helt ude i hampen.

Folk vil pokkers gerne arbejde, så det er ikke incitamentet til at arbejde, det skorter på,” således sagde Jørgen Goul Andersen tilbage i 2003. Dette faktum på trods, har man gjort det sværere for folk at opnå arbejde, det hvad enten man er dimittend eller murersvend, med mod til de udfordringer der er på arbejdsmarkedet, problemet er dog i det store hele, at udfordringerne er der ikke, og netop af denne grund, er det en god idé, at vi ”igen lod lediggang være moralsk acceptabel – en opgave, som vi på grund af den fremtidige permanente arbejdsløshed på den ene eller den anden måde bliver nødt til at løse”. Dette citat kunne læses i en SFI publikation anno 1982. Sætningen er dog ikke typisk for arbejdsløshedsundersøgelserne. Alligevel burde den have grobund, problemet er dog, at der vandes ikke mange tårer på Christiansborg, der kan give tanken ben at gå på. I stedet, ser det ud som om man forsætter hetzen mod alle de dovne arbejdsløse - selv om man burde lade lediggang være moralsk acceptabel, det er trods alt ikke, de lediges skyld, at arbejdsudbuddet ikke er større. Årsagen skyldtes på mange områder forkerte politiske dispositioner, som har været med til, at lamme arbejdsudbuddet større end hvad nødvendigt er. Dette er et faktum - længere er den ikke, politikerne vil dog ikke vedkende sig deres ansvar, hvorfor det er lettere, at skyde skylden videre på de dovne arbejdsløse som ikke kender deres ret og pligter.

Mads Kjærgård

Tja jeg har været akademiker i det offentlige og en af mine første daglige opgaver var at sørge for vaskemaskinen var fyldt og tændt inden vi gik
Derudover hentede jeg pizzaer, klippede presseartikler ud, inden jeg gik over i beskæftigelses ministerier og kom med input til de nationale handlingsplaner. Jeg lavede også ad hoc IT, men min erfaring er, at det altid er de, der kan for mange ting og påtager sig for meget, der ryger først. Derimod er de, der sidder i årevis og nørkler med et eller andet er altid fredet! Måske fordi folk har svært ved at få øje på hvad du laver, når du laver alt.

Mads Kjærgård

ja det skulle så have været opvaskemaskinen forstås, men mindre detailje,min pointe er at folk måske har en for stiv opfattelse af akademikere, vi kan meget mere end bare at sidde og nørde og har ikke så fine fornemmelser, hell jeg har sågar været tallerkenvasker en overgang, men et job er et job squ. Og tallerkenvaskning er måske vigtigere end alle de rapporter der produceres om hvordan vi skal leve og opføre os. Der er for megen snobberi, en god artikel synes jeg!

Carsten Mortensen

Ja, som flere andre så godt har beskrevet så godt - er dette jo bare en ligegyldig artikel med det sædvanlige omkvæd.
Til lykke til Søren Frandsen fra en fhv teknisk assistent som så måtte aflevere sit job til en højere uddannet som så så kunne aflønnes lavere således de f.eks tekniske assistenter kan blive til bagerjomfruer eller sosuassistenter som markedet jo skriger efter :-)

Søren Kristensen

Selv om social mobilitet ikke er artiklens omdrejningspunkt, kunne det have været interessant at vide om den gode Frandsen er ud af en akademikerfamilie, en håndværkerfamile eller noget helt tredje. I mange tilfælde er der jo tale om lisom når æblerne falder tæt på stammen. Andre gange er der ikke.

Jeg synes det er en fin fortælling, og godt at høre om et menneske, der har det godt.

Al mulig fremtidig held og lykke til Søren Frandsen og andre i hans situation.

Lene Timmermann

@Søren Kristensen:
Mit gæt er at Søren Frandsen ikke kommer af en akademikerfamilie, fordi:
1. han havde tilsyneladende ikke et netværk til at hjælpe sig ind i de cirkler;
2. han havde ingen fine fornemmelser; og
3. jeg genkender følelsen af den tilfredsstillelse, det giver at gøre fyldest ved at være praktiker - selv finde opgaverne og systematisere dem.
Det er selvfølgelig bare gætværk pga min egen vej fra lav socialklasse til akademiker, og mine mange erfaringer med vidt forskellige arbejdspladser.