Læsetid: 4 min.

Au pair: ’Vi er vor tids slaver’

Au pairer i Danmark og rundt om i verden lever og arbejder under diskriminerende og slavelignende forhold, mener den 27-årige Jean Gocotano. Hun arbejder som au pair i Danmark og kæmper for blive anerkendt som arbejdstager
Jean Gocotano arbejder som au pair hos en familie i Rungsted nord for København. Hun har sammen med fem andre filippinske kvinder dannet en faglig klub under FOA, som sætter fokus på deres rettigheder og anerkendelse på lige fod med andre arbejdstagere.

Jean Gocotano arbejder som au pair hos en familie i Rungsted nord for København. Hun har sammen med fem andre filippinske kvinder dannet en faglig klub under FOA, som sætter fokus på deres rettigheder og anerkendelse på lige fod med andre arbejdstagere.

Jakob Dall

12. december 2011

»Vi er moderne slaver.«

Sådan siger 27-årige Jean Gocotano om sig selv og andre au pairer. Hun er hverken ikke gift, samlevende eller fraskilt. Hun har ingen mindreårige børn. Hun arbejder 30 timer om ugen for 3.050 kr. om måneden. Med andre ord opfylder hun kriterierne for at kunne få opholdstilladelse og blive au pair i Danmark.

Sammen med sin søster og en veninde, der begge arbejder som au pairer, står hun denne søndag formiddag i læskuret på Charlottenlund Station og spiser kokoskugler. Det er deres mødested, som ligger nogenlunde midt mellem deres tre værtsfamiliers boliger i henholdsvis Holte, Vedbæk og Rungsted. To af pigerne er kommet hertil på lovlig vis. Den tredje har betalt mange penge under bordet for at komme ud af Filippinerne. Deres familier hjemme i Filippinerne er dybt afhængige af, at de hver måned sender en stor del af deres løn hjem. Det gør pigerne gerne, for det handler om overlevelse, men samtidig betragter de sig selv og hinanden som moderne slaver.

»Vores hjemland hævder, at oversøiske migrantarbejdere er vor tids helte. Men sandheden er, at vi er moderne slaver. Vi har ingen rettigheder og ingen beskyttelse fra vores egen regering i Filippinerne,« fortæller Jean Gocotano, der har arbejdet som au pair i Danmark i et år.

Kald det, hvad I vil

For Jean Gocotano er det lige meget, om hun bliver betegnet som hushjælp, au pair eller noget helt tredje, for hun anser sit job for at være husarbejde og kan ikke forstå, hvorfor hun i Danmark bliver puttet ind i en ramme, som kaldes kulturel udveksling, når hun i Filippinerne forberedes på at skulle til udlandet som husarbejder.

»Kulturel udveksling handler om at lære et lands kultur og sprog at kende. Men vi arbejder hårdt for få penge. Det er en illusion, at vi er på kulturel udveksling, for essensen er, at vi er udfører husarbejde og børnepasning for familierne,« siger Jean Gocotano, der bor med sin værtsfamilie i Rungsted. Jean Gocotano er vokset op uden forældre. Hun og hendes tre søskende blev fordelt mellem tanter og onkler. Jean Gocotanos tante betalte for hendes universitetsuddannelse, og nu går en stor del af Jeans løn til at betale tilbage på lånet. Resten finansierer hun sine søskendes uddannelse med.

Migrationsindustri

Med en universitetsgrad som programmør flyttede Jean Gocotano som 22-årig til Hong Kong for at arbejde som hushjælp hos en familie. Hendes plan var at tjene penge nok til at kunne rejse videre til Canada og færdiggøre sine studier. Som filippiner er det lettere at få indrejsetilladelse til Canada, hvis man kommer fra Hong Kong, men hun kom aldrig til Canada. Ligesom ni millioner andre filippinske migrantarbejdere er hun tvunget til at finde arbejde uden for Filippinerne, og med foragt i stemmen kalder hun det for en industri.

»Det er et arbejdskraft-eksportprogram. Det ville være det samme, hvis staten eksporterede bananer. I tilfælde af at arbejderne oplever misbrug eller udnyttelse, er regeringen helt ligeglade og opfordrer os altid til at blive ude. Der er ingen hjælp at få,« siger Jean Gocotano.

I Hong Kong misbrugte Jean Gocotanos værtsfamilie hendes arbejdskraft, og hun lagde sag an mod det bureau, som havde formidlet kontakten til værtsfamilien. Jean Gocotano vandt sagen.

Aldrig tilbage

Tanken om at kende sine rettigheder og kæmpe for dem har Jean Gocotano taget med til Danmark, hvor hun sammen med fem andre filippinske kvinder har dannet en faglig klub under FOA, så au pairer nu har mulighed for at blive fagligt organiseret.

»Vi føler os stærkere, når vi står sammen i fagforeningen. Det er hårdt, hvis man står alene, så man har brug for støtte fra fagforeningen til at kæmpe for ens rettigheder,« siger Jean Gocotano.

Hun kender til flere au pairs, hvis værtsfamilier overtræder reglerne.

»Der er misbrug af au pairer alle vegne,« konstaterer hun. Derfor vil hun gerne anerkendes for det arbejde, hun udfører og have samme rettigheder som andre arbejdstagere. Frem for lommepenge vil hun have en rigtig løn, og hun vil have ret til ferie og faste arbejdstider.

De tre piger fryser i læskuret. I tynde vindjakker skutter de sig og rykker længere ind i hjørnet. Det bedste, de ved, er fritid om søndagen. Det værste er ikke at vide, om man pludselig bliver fyret og tvunget til at rejse.

»Vores situation som migrantarbejdere er ikke permanent. Måske mister vi vores job en dag, og måske bliver vi en dag sendt tilbage til Filippinerne. Det ville være det værste,« siger Jean Gocotano og understreger, at hun aldrig vil tilbage til Filippinerne.

»Selv om jeg har min universitetsuddannelse, er min fremtid ikke i Filippinerne. Jeg håber på en dag at blive socialrådgiver og arbejde for bedre arbejdsforhold for au pairer. Jeg håber, at regeringen lytter til vores bøn.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis folk vil have hushjælp, så må de betale en ordentlig løn til organiseret arbejdskraft.

Arbejdsgiveren skal trække lønudbetalingen og ATP m v fra i sin skattepligtoige indtægt og arbejdstageren skal betale skat af den modtagne (overenskomstmæssige) løn..

Og det med au pair kan vi bare droppe - hvis folk ikke har råd til mere end en underbetalt au pair, så kan de selv gøre rent , hente børn o s v.

3.050 kr til overs efter husleje, varme, el, vand , mad mv er der mange der ikke har og de færreste på Fillipinerne. Til at forstå at kvinderne ønsker sig en permanent opholdstilladelse i Danmark.

Formålet med et au pair-ophold

Au pair betyder 'på lige vilkår'. Ideen med et au pair-ophold er, at udlændingen skal bo hos en værtsfamilie med børn under 18 år 'på lige vilkår' med resten af familiens medlemmer. Formålet er, at au pair-personen kan forbedre sine sproglige og evt. faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont ved at få et bedre kendskab til Danmark. Som modydelse deltager au pair-personen i de huslige pligter (fx rengøring, tøjvask, madlavning, børnepasning) i værtsfamilien i minimum 3 og maksimum 5 timer om dagen, maksimalt 6 dage om ugen. ( www.nyidanmark.dk )

Når jeg læser artiklen, læser jeg at 27-årige Jean Gocotano, er i Danmark for at tjene penge og ikke ønsker at rejse tilbage til Filippinerne.
Og dermed mener jeg at hun misbruger au pair ordningen.

Jeg har stor forståelse for den social urimelige, som ligger i at hindes 3500 om måneden kan være nok til at brødføde familien hjemme i Filippinerne og det helt absurde i at pigerne er nød til at forsørge familien, med så lave lønninger.

Men det er en helt anden sag som vil skade au pair ordningen enormt hvis de bliver blandet sammen.

Og ved nærmere eftertanke så udgør de 3500 om md. ca 100kr pr dag, hvor meget barnepige får man lige for en hund.

Så måske skal værts familierne overveje hvad det er de selv er på vej ud i.

Herfra set kan det ligne et gensidigt misbrug, hvis pigerne er i familien for at arbejde og ikke som i formålsparagraffen, for kulturel udveksling.

Jeg forstår ikke hvorfor man ikke afvikler au pair ordningen fuldstændig. Det må være ret tydeligt, at når man læser den her artikel at hverken værtsfamilierne eller "au pair" personerne egentlig har nogen interesse i den ånd, der var i ordningen oprindeligt.

I øjeblikket er ordningen bare pinlig.

Martin Sørensen

Der er lidt "madador up stairs down stairs", over hele aupair systemet, og jeg får direkte kvalme over når man høre folk sige jo vores aupair pige hun har det godt mens de får 3100 kr om månden, og et kammer i kældren, det er vores tids slaver denne her artikkel har helt ret

Ja, hun er her for at få råd til at give hendes familie et anstændigt liv.
Hun er her, for at give hendes børn, som hun efterlod hos nogle familiemedlemmer i hjemlandet, en uddannelse.
Måske er hendes familie i gang med at bygge et hus, så de kan slippe for at skulle bo til leje og på den måde, sikre sig en bedre fremtid.
Verden er ikke en verden hvor alle kan rejse af nysgerrighed. men der er nogen, der siger, au pair pigerne misbruger ordningen.
Jeg har mødt en au pair pige her i Danmark, der skulle sørge for at den familie, hun var hos, følte sig som på et fem stjerner hotel alle syv dage af ugen.
Jeg har ingen problemer med at folk er rige. Jeg synes, de skal betale for det husarbejde, de får udført af au pair pigerne.
Har man råd til en au pair, så har man da også råd til at betale en anstændig løn.
Rige piger rejser på forældrenes regning.
Au pair pigerne rejser for at slippe ud af fattigdom.
Der er intet forkert i det. Men det kræver at man inddrømmer, at man er rig. Hvilket man ikke er tilbøjelig til I Danmark.

Majbritt Nielsen

Det er da rart for en gangs skyld at hører at en spade blvier kaldt for en spade.

Og at au pair-kvinden ikke må være gift/samlevende/fraskiltt eller have børn.

Det smager godt nok af være Moralens Vogter. Men ikke på au pair-kvindens vegne. Men for at den "familie" hun skal bo hos, på "lige" vilkår. Ikke skal få kvababelse for at tvinge en MOR væk fra sine egne børn for at passe "familiens" børn.
Uha, da.

det minder mig om hvad et personale på en kro, et personale som var blevet særligt uforskammet tiltalt af de rige kunder, sagde til hinanden, da de rige kunder var færdige med spise:

de spiste det sgu' ;-)

Anne Marie Pedersen

Au pair ordningen skulle gøres helt ulønnet. Det er vist den eneste måde, at man kan få den til at blive det, som den var tiltænkt til.

Og det er kulturel udveksling. Så må de unge, som vil ud og se et andet land have lommepenge med hjemmefra.

Kan vi ikke droppe ordet slave i den her sammenhæng og bruge det meget mere relevante "ansat på urimelige vilkår" eller "underbetalt". Det har jo ikke noget med slaveri at gøre.

Au pair "pigerne" er ikke bortført fra deres land, de er ikke værtsfamiliernes ejendom at sælge og avle som man vil og au pair "pigerne" skal have løn.

Personligt synes jeg det er forfærdeligt at en god idé pludselig blev til rige menneskers billige hushjælp og fattige menneskers genvej til (forholdsmæssigt) mange penge. Det var overhovedet ikke tanken oprindeligt. Når Anne Marie Pedersen skriver de ikke burde få nogen penge overhovedet har hun helt ret, at skulle arbejde og have løn har aldrig været en del af au pair tanken.

Kirsten Svejgaard

Og hvor mange ville have lyst til at blive "au pair"-piger, hvis de ikke fik løn? Og hvad skulle de rige "au pair"-udnyttere så gøre?

Agnieszka Musialska

Hvordan kan man sige at au pair ordningen skulle gøres helt ulønnet ?????????????
Kan man finde på noget mere idiotisk ?

Personligt syntes jeg at au pair ordningen er super, når den ikke bliver misbrugt.

Konen var au pair i frankrig som ung og var super glad for det og taler af samme grund et uforskammet godt fransk, hvilket jeg selvfølgelig er lidt misundelig på..smiler

Og studenter-udvekslingen som også handler om kulturelle og sproglige udvekslinger fungere også super.

I min ungdom var det Kibbutz i Israel og det var jeg glad for.

Men det artiklen kaster lys over er en sammenblanding af økonomiske interesser og dansk maglighed og misbruget af en ordning hvis formålsparagraf er kulturel og sproglig udveksling.

Pointen med au pair ordningen var at et ungt menneske fra een kultur kunne komme til at bo hos en værtsfamilie i et andet land. De skulle så bo som en del af familien som en form for sommerferiebarn.

Det var ikke meningen de skulle stå for mere af husarbejdet end de øvrige børn eller andre medlemmer af familien. Det var meningen det skulle være et møde mellem kulturer, så man kunne se hvordan et familie- og samfundsliv fungerede i andre lande og kulturer end dem man selv var født ind i.

En helt igennem sympatisk idé, som på et tidspunkt gik fuldstændig i stykker.

Vor tids slaveri er en ganske passende beskrivelse af arbejdere, der er frarøvet faglige rettigheder. Til sammenligning kæmper ILO, Labourstart og andre faglige rettighedsorganisationer mod både 'særlige øknomiske zoners' såvel som mod notorisk kriminelle store multinationale virksomheder, som ingen midler skyer for at undertrykke ethvert tiltag til arbejderkamp. Så det er sørme flot, at vi i Danmark har en ordning, der ganske lovligt faciliterer underbetalt og tilmed sexistisk disciplineret migrationsarbejdskraft.

Som skrevet i en anden kommentar til en artikel på information.dk om samme emne tidligere på året (under den au-pair-holdende assimilationsministers regime):

Til anbefaling, hvis man vil vide mere om au pair-kvindernes forhold: Ida Julin og Anna Holsts analyse af ordningen i Danmark. I artiklen belyses såvel fillipinaernes reelle “løn”-forhold og leveomstninger, samt de ulige vilkår i det lønarbejderforhold, der reelt er tale om. Også gældsættelse på kvindernes vej via mellemhandlere og stråmænd til husarbejdet i danske og europæiske hjem, samt deres ringe muligheder for at bryde indgåede kontrakter og problemerne ved manglende faglige organiseringsmuligheder og klageinstanser belyses i artiklen.

Her er hvad de konkluderer:

“I jagten på ligestilling benytter danske kvinder sig af en ordning, der er medvirkende til at skabe en marginaliseret og udsat gruppe, hvis indkomstniveau er både lavt og skrøbeligt, og hvis juridiske rettigheder er ringere end resten af samfundets. Ordningen er medvirkende til at øge den sociale ulighed. Man bør som udgangspunkt ikke bebrejde værtsfamilierne, da de ofte føler, at de gør en god gerning ved at ansætte en au pair. Og man kan heller ikke bebrejde de mange au pair-piger, der hvert år søger om at komme til Danmark for at skabe sig en indtægt, der kan forsørge dem selv og deres familier i hjemlandet. Men faktum er, at der eksisterer en ordning på kanten af arbejdsmarkedet, som ikke anerkender 30 timers huslige pligter om ugen som et reelt arbejde, og som derfor heller ikke honorerer de, der varetager opgaverne med en overenskomstmæssig fair løn.

I analysen er det vist, at der i mange tilfælde ikke er tale om kulturel udveksling, men snarere et arbejdsgiver-arbejdstager-lignende forhold. Men dette forhold har en ujævn magtfordeling, hvor værtsfamilien kan høste merværdien af at ansætte en hushjælp igennem au pair-ordningen frem for at ansætte en hushjælp til dansk løn. Ganske vist er au pairen formelt set fri til at finde sig en anden værtsfamilie, men mulighederne er begrænsede og uanset om hun finder en ny værtsfamilie, vil hun stadig være underlagt de samme vilkår. Derfor må det understreges, at selvom au pair-ordningen gavner ligestillingen i de danske værtsfamilier, er der implicit tale om, at der med au pair-ordningen følger en risiko for at skabe en ny underklasse i Danmark.”

Hele artiklen, bragt i fagbladet Samfundsøkonomen, april 2011:

https://fiu.lo.dk/underviser/Linksamling/Detaljer.aspx?LinkID=29802343

Jane Aamund har skildret au-pair pigernes liv i sin nye roman:

http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1467148/aamund-...

En anden anmeldelse kan findes her:

http://www.b.dk/boeger/jeg-er-tjenestepigernes-vidne

En tredje anmeldelse

http://kpn.dk/boger/article2610992.ece

Har desværre ikke fundet det interview hvor hun omtaler at hun har oplevet 5-6 årige eller 12-årige børn tale nedladende og i groft sprog til au pair pigerne, noget som hendes forældre ville have stoppet pr. omgående.

Hans Jørgen Lassen

Der er sikkert noget, jeg ikke har forstået.

Hvis der er så dårlige vilkår, hvorfor lader disse piger så ikke være med at tage disse jobs? Det er formentlig ikke nogen hemmelighed, hvordan det hele foregår. Rygterne går vel.

De er formodentlig da ikke tvunget til at rejse til Danmark.

Og vi siger velkommen til Hans Jørgen Lassen, der i dag har stiftet bekendtskab med glo-ba-li-se-ring. Der er en del læsestof at gå i gang med for mere viden om emnet. Søg evt også under "global ulighed". God læselyst!

Au Pair kvinderne er her for at tjene penge, så ikke underligt hvis de efterspørg højere løn og gerne en permanent arbejds- og opholdstilladelse oveni. Alternativet er en langt lavere løn og hårdere vilkår i Mellemøsten for eksempel.

Anne Marie Pedersen

Agnieszka Musialska

Den skal gøres ulønnet således, at den stadig kan være en mulighed for danske unge, der gerne vil bo et år hos en familie i Tyskland eller lign. Og ulønnet, således at det ikke er en mulighed at hyre underbetalte filipinere lovligt. I stedet kunne pigerne/kvinderne måske gå på gaderne i filipinerne og kræve en bedre beskæftigelses og udviklingspolitik. Det tror jeg ville gavne langt mere i det lange løb.

Anne Marie Pedersen

Fortsat: For pt. er ordningen med til at brain draine landet. (Mange au pair-piger er faktisk uddannede som netop Jean i artiklen.)

Agnieszka Musialska

Anne Marie Pedersen

Det du skriver om er kulturelle og sproglige udvekslinger som kan foregå over en kop caffe
Det der foregår under au pair ordningen i Danmark er fysisk arbejde som skal betales, og under arbejdsforholderne i Danmark
Pigerne/kvinderne går på gaderne i Danmark, som er også et demokratisk land, og hvor de bor og arbejder og hvor der er meget man skal gøre for en bedre beskæftigelses og udviklingspolitik.

Hans Jørgen Lassen

Hvis au pair piger skal have samme løn og vilkår som en dansk husassistent, bliver konsekvensen, for det første at de skal have en regulær arbejdstilladelse, hvilket sikkert kan blive vanskeligt efter gældende regler. Og for det andet at arbejdsgiverne jo næppe i så fald ville se nogen grund til eller fordele ved at importere udenlandsk arbejdskraft.

Og så får pigerne jo slet ikke mulighed for at sende penge hjem til familien på Philippinerne.

Det er vist et valg mellem pest og kolera.

Agnieszka Musialska

Præcis. Og det er jo problematisk at arbejdsgiverne kun vil have fordel af det. Dvs de vil bare udnytte au pair piger og fuldstændig udnytte systemet.

Hvis arbejdet består af alt det arbejde så selvfølgelig skal de blive betalt som for den slags arbejde, det er jo klart.

Forstår stadig ikke det der at det skal være udnyttet eller gratis .. det er lige som at sige at danske unge piger vil have mulighed for at vaske toiletterne gratis på Philippinerne ...

Og så synes jeg at det hele tjener - agtig fis som au pair ordningen blev til, skal afskaffes, fordi det lygter alt for meget af noget fra middelalderen.

Kirsten Svejgaard

@Hans Jørgen Lassen

"- En au pair får opholdstilladelse, men ikke arbejdstilladelse.
- Tilladelsen er knyttet værtsfamilien og kan bevilges i højst 24 måneder.
- Selv om au pair-ansatte ikke får en arbejdstilladelse, betragtes ansættelsen som et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, som er underlagt danske skatteregler."

Du lader til at være ekspert i jura. Synes du ikke, der er noget selvmodsigende ved, at au-pair ansættelsen skattemæssigt betragtes som et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, når det mht. arbejdstilladelse ikke betragtes som et sådant?

Hans Jørgen Lassen

Kirsten,

det er jo ikke alle tilfælde, der lige præcis passer ned i de faste, firkantede rammer.

Og her har man altså ment, at disse tilfælde i visse henseender må behandles som et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, men i andre henseender er specielle, nemlig på grund af familietilknytningen.

Au-pair piger er jo ikke ude på det frie, almindelige arbejdsmarked, men ansat og bosat hos en familie.

Det har alle dage været ment som en særlig ordning uden for de almindelige kategorier.

Tilsyneladende har både arbejdsgiverfamilien og den ansatte udbytte af ordningen. Ellers ville den jo nok hurtigt sygne hen.

Og som tidligere nævnt: hvis pigerne skulle ansættes på samme løn og vilkår som en organiseret dansk husassistent, så var der jo ingen grund for familien til at indforskrive arbejdskraft fra Philippinerne. Så fandt de nok en anden løsning, og her er sort arbejde nærliggende.

Agnieszka Musialska

Løsning: Danskerne skal forholde sig til au pair ordningen !
De gør det ikke idag, fordi pigerne bliver for enhver pris .. så der er en mulighed for at spare lidt op :-)

Agnieszka Musialska

Det med sorte arbejde forstår jeg ikke ...

Altså nogle piger fra Philippinerne ansætter sort andre piger ??
Er det jo ikke igen Danskerne der betaler sort?

Løsning 2: stop sorte arbejde !

Hans Jørgen Lassen

Med "de" mente jeg familien. Familien kunne i stedet for at importere en philippinsk pige ansætte en dansk pige/kvinde, men til sort betaling.

Kirsten Svejgaard

@Hans Jørgen Lassen

Du har jo ret, men for mig er der noget dobbeltmoralsk i, at man kalder pigernes løn for 'lommepenge' (hvilket er den offiielle betegnelse), når man samtidig betragter ansættelsen som et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, og når det i realiteten også er det, der er tale om.

Det er sikkert rigtigt, at de fleste ville foretrække en dansk hushjælp, hvis de skulle betale en normal løn, men dels ville de så nok betale sort, som du er inde på, og dels tror jeg nok, at der er mangel på 'huslig arbejdskraft' her i landet.

Når jeg genlæser artiklen, lægger jeg også mere mærke til, at kritikken lige så meget er rettet mod hjemlandet som mod danskerne (altså bortset fra, at en del familier misbruger ordningen og overtræder reglerne). Jean oplever, at de bliver sendt ud under falske forudsætninger.

Men det ændrer jo ikke ved, at der altså ER familier, som udnytter pigernes arbejdskraft mere end tilladt, og udnytter at pigernes familier har så hårdt brug for pengene, at pigerne selv er villige til at finde sig i mere, end de behøver, frem for at rejse hjem til fattigdom og arbejdsløshed.

'Slaver' er måske et lidt stærkt ord, men det er jo ved at komme derhenad.

Hans Jørgen Lassen

Kirsten,

der er for nylig indført lovmæssig beskyttelse, idet man har været opmærksom på misbrug. Så kan man håbe, at de værste familier får karantæne.

Udlændingeloven

§ 21 a. Udlændingeservice træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når

1) en au pair-person hos værtsfamilien har udført pligter i mere end det timemæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien,

2) det lommepengebeløb, som en au pair-person har modtaget fra værtsfamilien, er mindre end det af udlændingemyndighederne fastsatte minimumslommepengebeløb eller

3) der ikke i værtsfamiliens bolig er blevet stillet et separat værelse til rådighed for en au pair-person.

Alle de der kræver løn og arbejdstager rettigheder for au-pair har misforstået au-pair modellen.

Det er ganske vist at mange au-pair piger bliver misbrugt som en slags husslaver, ligesom Jean Gocotano og andre der opfatter au-pair ordningen som en bagdør til arbejds- og opholdstilladelse misbruger ordningen.

Jeg kan huske at mange af mine daværende kvindelige venner i 70'erne med begejstring tog til Frankrig, England og andre lande som au-pair for at lære sproget og kulturen som det også har været mening med ordningen.

Så der er meget tydeligt gået inflation i den oprindelige idé der havde alt med kulturudveksling at gøre.
Men kan det undre når en Søren Pind i sit egenskab som minister offentligt kalder au-pair ordningen som "den bedste form for udviklingshjælp"?

Anne Marie Pedersen

Agnieszka Musialska

Jeg tror ikke du fanger min pointe. Vi skal netop stoppe for en ordning, hvor man kan underbetale mennesker på den her måde. Men det er vel fint nok at bibeholde ordningen for de par procent unge, der egentlig bare gerne vil en tur til nabolandet og bo hos en familie. Derfor: Ingen lommepenge til au pairs.

Hvis man ikke må underbetale au pairs, så stopper den trafik nok meget hurtigt.

Hans Jørgen Lassen

Anne Marie,

hvis de ikke får lommepenge, så skal de jo have penge med hjemmefra - og så stopper trafikken med sikkerhed også.

Jeg kan ikke forstå, at folk har ondt i røven over denne mellemordning, som au-pair systemet udgør.

At disse philippinske piger så misbruger ordningen og opfatter og bruger den som et regulært arbejde, en måde at tjene penge til familien på, betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt med ordningen. Men at disse piger har misforstået ideen.

Og omvendt, at nogle familier udnytter ordningen, betyder blot, at de skal holdes i stram snor.

Brugt ordentligt kan sikkert både de unge og familierne have glæde af ordningen.

Agnieszka Musialska

Anne Marie Pedersen

Nej, jeg forstår ikke, at du mener, at au pair arbejde skal være gratis, tror heller ikke der er mange der vil forstå det

At philippinske piger har misforstået ordningen er sagt for meget .. jeg synes, at vi lever i avanceret samfund og kan derfor tage stilling til flere, særlige etiske spørgsmål, og ikke blot har ondt i røven

De siger ja til kontrakten som ser godt ud. Og at de sender pengerne hjemme .. det vil der mange gøre, kan man ikke det? man kan lave med de penge hvad man vil

Danskerne skal sparre op? nonsens

Anne Marie Pedersen

Au pair skal så slet ikke være arbejde. Det skal være 15-årige piger, der tager ud og bor i en familie for oplevelsens skyld. Og hvis der ikke er lommepenge med i pakken, så er det ikke længere attraktivt at tage af sted fra Filipinerne. Problem løst.

Kirsten Svejgaard

Jamen nej, Anne Marie Pedersen, "problemet" er ikke løst for de familier, der vil have billig arbejdskraft til de opgaver, de ikke selv gider påtage sig.

Jeg tror ærligt talt, at de fleste danske 15-årige vil betakke sig - helt bortset fra, at de som regel stadig går i skole!

Anne Marie Pedersen

Problemet er, at de aldrig skulle hertil under de vilkår, som eksisterer nu. Se fx orienterings indslag "Au pair som ulandshjælp dumpes af økonom": http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2010/07/06/184035.htm

Der findes 2551 filippinske au pair piger i Danmark. De har en gennemsnitsløn på omkring 51 kroner i timen og hver tredje af dem arbejder mere end de tredive timer om ugen, som en au pair-ordning tillader. Men er de penge de tjener egentlig mere en hjælp til deres hjemland end en egentlig løn i Danmark

Vores lokale diskussion om hvorvidt det er rimeligt at pigerne arbejder til så lav løn, har knopskødet en debat om au pair-ordningen som en ny form for mini-bistandshjælp.

Venstrefolk forsvarer ordning
Venstres Eyvind Vesselboe argumenterede torsdag i DR2's Deadline for, at au pair-ordningen lige netop har karakter af bistandsarbejde til au pair-pigernes hjemland.

- De penge de sender hjem har stor betydning for deres hjemland, deres familie, deres børn. Hvad mere kan man forlange, spurgte Vesselboe

Hans holdning deles af partifælden og udviklingsminister Søren Pind, som for nylig skrev på sin blog, at au pair ordningen er en af verdens bedste former for ulandshjælp.

Økonom: Kortsigtet og afhængighedsdannende
Vesselboe og Pinds holdning deles dog ikke af Ernesto Pernia, som er professor i økonomi ved University of the Philippines i Manilla. Han forklarer, at selvom pengene der sendes hjem hjælper på kort sigt med forbruget i samfundet, så skaber det også en række problemer.

- Det skaber en afhængighedskultur, blandt dem som bliver hjemme. De bliver fuldstændig afhængige af de hjemsendte penge, siger Ernesto Pernia.

Og afhængigheden stopper ikke ved den enkelt au pairs familie. Også regeringen bliver afhængig af de udenlandske au pair-penge, og udskyder de reformer som skulle styrke Filippinernes økonomi og skabe jobs.

Skævvrider det filippinske samfund
Udover afhængigheden af de udefrakommende midler, påpeger Ernesto Pernia også en anden uheldig bivirkning ved de mange au pair-ordninger.

For pengene går ikke til de fattigste familier i det filippinske samfund. Det er nemlig ikke dem som rejser ud som au pair, men de mere velhavende familier som har råd til det. Det er derfor også dem modtager de hjemsendte penge. Mere får mere.

Dertil kommer, at mange au pair-piger er uddannede lærere eller sygeplejersker, som rejser fra landet med deres uddannelse - for at arbejde som ufaglært arbejdskraft.

Ifølge Ernesto Pernia betyder alle disse faktorer, at de mange au pair-ordninger muligvis overhovedet ikke hjælper filippinerne:

- I det lange løb kan både samfundet og den enkelte familie ende med at være dårligere stiller, påpeger han.

Agnieszka Musialska

Fantastisk :)

Kan du ikke forholde dig til dit land? Altså at danskerne forholder sig til 30 timer arbejde og ikke 50+ og alt mulig andet? Danskerne som har meget skal have endnu mere ved at batale sort ..

Måske vil det være god ide at tjekke fx hvor går pengerne fra alle de turist steder på Philipinerne, når vi holder super ferie der?

Ja, rigere philipineske piger rejser, rigere danske piger gør det ikke? Hvad er problemet i det?

Hvis nogen fra Philipinerne kommer til at arbejde i Danmark og har normal kontrakt hvis hun også sende pengerne hjemme, er det også forbudt?

Og for resten så skulle du skrive lige fra starten at au pair ordningen skal foregå mellem Danmark og Tyskland og for dem fra Philipinerne er det forbudt

Kirsten Svejgaard

@Anne Marie Pedersen

Du har ret i én ting: au pair ordningen er ikke u-landshjælp og skal heller ikke være det.

At udnytte unge menneskers arbejdskraft og kalde det u-landshjælp er dog noget af de mest dobbeltmoralske.

Sider