Læsetid 3 min.

Bevis for dansk viden om tortur

Det danske forsvar vidste i sommeren 2004, at irakiske fanger blev torteret i fængslerne i Basra. Alligevel deltog de få måneder efter i en operation, hvor der blev taget 36 fanger. Fem af de fanger stævner i dag Danmark for den mishandling, de blev udsat for i irakisk varetægt
Det danske forsvar vidste  i sommeren 2004, at irakiske fanger blev torteret i fængslerne i Basra. Alligevel deltog de få måneder efter i en operation, hvor der blev taget 36 fanger. Fem af de fanger stævner i dag Danmark for den mishandling, de blev udsat for i irakisk varetægt
30. december 2011

Godt fire måneder efter den danske militærjurist Kurt Borgkvist sendte en rapport hjem til Danmark og beskrev omfattende tortur i det irakiske Al Makil-fængsel, deltog de danske styrker i den såkaldte Operation Green Desert. Flere end 1.000 soldater fra Danmark, Storbritannien og Irak var med i operationen, der efter anmodning fra de irakiske sikkerhedsstyrker havde til formål at undersøge et område i landsbyen Az Zubayr 15 kilometer fra Basra.

36 irakere blev tilbageholdt ved operationen, og fem af dem stævner i dag Danmark for de overgreb, de hævder at være blevet udsat for, mens de efterfølgende var i de irakiske sikkerhedsstyrkers varetægt. I forvejen har en af de 36 irakere lagt sag an mod Danmark.

Afgørende bliver det for sagsøgerne at godtgøre, at de danske styrker vidste, at fangerne risikerede tortur i de irakiske myndigheders varetægt. Deres sag kan derfor vise sig at blive styrket, efter Dagbladet Information har kunnet dokumentere, at militærjurist Kurt Borgkvist allerede i sommeren 2004 gjorde forsvaret opmærksom på torturen i det irakiske Al-Makil fængsel.

Af Kurt Borgkvists rapport fremgår det, at en irakisk fange forklarede, at han var »blevet slået med kabellignende genstand«, mens andre fortalte, at de havde »fået flere kindtænder knust«, var blevet »misbrugt på kønsdelene«, var blevet »brændt med cigaretter på fødderne« og havde »fået elektriske stød«. Desuden fandt militærjuristen i sine undersøgelser flere objektive tegn på, at fangerne talte sandt i form af blandt andet ar og brændemærker.

’Bedøvende ligeglade’

Ifølge Christian Harlang, der er advokat for de seks irakiske fanger fra Operation Green Desert er der ikke tvivl om, at det danske forsvar har været bevidst om risikoen for, at fangerne ville blive torteret: »Med de oplysninger, der nu er fremme fra 2004, er der jo ikke længere nogen, der kan sige, at de ikke vidste, hvad der foregik. Det er mildest talt groft uagtsomt og viser, at de er bedøvende ligeglade med, om reglerne bliver overholdt, og hvad der sker med de irakiske fanger,« siger han.

To af de irakere, der blev taget til fange på Operation Green Desert, blev i december undersøgt af institutleder på Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet Jørgen Lange Thomsen. Han konkluderede over for Politiken, at de er blevet udsat for »grov, langvarig fysisk mishandling, der dermed defineres som tortur«.

Hvis ansvar?

I forbindelse med stævningen er der rejst tvivl om rollefordelingen mellem de forskellige landes styrker. Som forsvaret for nylig har erkendt, var det fast praksis på det tidspunkt, at det ikke var de danske styrker, der skulle pågribe fangerne. De skulle blot bistå de irakiske styrker på operationen og lade dem selv stå for fangehåndteringen. Irak havde nemlig nogle måneder forinden genindført dødsstraf, og derfor måtte Danmark ikke længere udlevere fanger direkte til de irakiske sikkerhedsstyrker.

Dagbladet Politiken kunne imidlertid for et par uger siden fremlægge en hidtil hemmeligholdt rapport, der viser, at danske soldater var »involveret i selve ransagnings- og arrestationsfasen«.

To af de irakere, der blev anholdt under operationen, hævder, at det var danske styrker, der pågreb dem, og Christian Harlang er ikke i tvivl:

»De er direkte tilbageholdt af den danske hær, som trak dem ud af deres huse,« siger han.

Fik ’ordentlige tæsk’

Allerede få uger efter Operation Green Desert skrev den irakiske avis Al Manarah, at irakiske fanger var blevet udsat for overgreb under operationen, og at danske soldater havde overværet torturen. Anklagerne om medvirken til tortur vakte opsigt, da det skete, blot få måneder efter at sagen om Annemette Hommel havde fået forsvarsminister Søren Gade (V) til at trække ledelsen af den danske Irak-bataljons Hold 3 hjem fra Irak.

Den daværende bataljonschef, oberst John Dalby, afviste anklagen.

»Der er ikke konstateret nogen form for overgreb mod de tilbageholdte under operationen. De tilbageholdte har været bagbundet med strips, som var udleveret fra dansk side og har haft hovedet tildækket af hensyn til den operative sikkerhed,« udtalte John Dalby i en pressemeddelelse, hvor han omtalte dækningen i den irakiske avis som »et angreb i medierne med det formål at miskreditere de irakiske sikkerhedsstyrker og koalitionsstyrkerne«.

Mange år senere kunne Information dog i december 2010 fremlægge vidneudsagn fra en anonym dansk officer, som var med på Operation Green Desert.

»Jeg husker, at nogle af soldaterne bagefter talte om, at nogle af fangerne fik nogle ordentlige tæsk,« sagde officeren til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for brian fritzner

Det berømmede danske retssystem får en sidste chence til at vise sin "uafhængighed" fra de politiske magthavere.

De chancer systemet indtil videre har haft, har med al tydelighed vist, at systemet ikke tilnærmelsesvist har kunne leve op til sit selvbilledet. Den afviste sag mod Fogh, og den afghanske fanges sag mod forsvaret, har derimod efterladt et billede af en sammenspisthed, når det kommer til forsvaret af den danske medvirken til råddenskab i både Irak og Afghanistan.

Brugerbillede for Lars Dahl

Gade og Fogh er mistænkt for at medvirke til at det danske forsvar systematisk brød Genevekonventionen om krigsfangers behandling, og de er mistænkt for at medvirke til at skjule det for folk og folketing.
Mistænkt er hvad de er.

Brugerbillede for Hugo Barlach

Men sagen er jo i substansen ikke foreløbigt om Forsvaret (altså soldaterne) kan klandres i sammenhængen, men om hvorvidt forsvarsledelsen i forbindelse med forsvarsministeriet havde udstukket et regelsæt, som uforholdsmæssigt satte jenserne i en situation, som ikke i længden var holdbar.

Og det forhold giver lejlighed til at vende tilbage til Forsvarsministeriets departementchef Lars Findsen (tidligere PET-chef) og hans rolle i den forbindelse. Det har tidligere været nævnt, at han spillede en rolle omkring oversættelses-sagen. Men nu ligger det jo i kortene, at få undersøgt om han samtidig har undladt at vejlede om torturkonventionens overholdelse. Altså om han har været den rigtige person på posten. Eller om han uforbeholdent har forsøgt at presse på en situuation, som har kunet gavnet den forrige regerings forsøg på at kaste DK ud i en aktiv udenrigspolitik, som ikke har kunnet indløses. Med andre ord om departementchefen har ladet ideologi træde i stedet for rettidig omhu? Under alle omstændigheder har Lars Findsen sit helt eget mellemværende med offentligtheden, som ikke endnu har fundet sin fornuftige afklaring. Vi ser derfor frem til, at medierne borer i sammenhængen...

Med venlig hilsen