Baggrund
Læsetid: 2 min.

Danmark tiltræder reelt stram finanspagt

Uanset om Danmark ender med at stå uden for eurolandenes finanspagt, så er vi tvunget til at følge pagtens stramme økonomisk politik, siger Thorning og Løkke
Indland
14. december 2011

Danskerne skal indstille sig på, at det fremover bliver endnu sværere at finde penge til eksempelvis skoler, børnehaver og nye hospitaler. Selv om Danmark skulle ende med at stå uden for den finanspagt, som eurolandene blev enige om i sidste uge, er vi nemlig tvunget til at følge pagtens krav om en stram økonomisk politik.

Det fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V). Dermed tiltræder Danmark reelt pagten.

»Jeg kan godt sige det, som det er: Hvis der bliver indført en stærkere disciplin omkring økonomierne i resten af EU, så skal Danmark passe på, at vi ikke bliver anset for et land, hvor der er en svagere økonomisk disciplin. Derfor — uanset om vi vil være med eller ej — så vil det her påvirke Danmark,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Støtte fra Løkke

Samme melding kommer fra Lars Løkke Rasmussen:

»Den økonomiske politik skal være ansvarlig, uanset om der er en aftale eller ej. Men nu er der altså en aftale. Og så vil det sende et dumt signal til omverdenen om, at vi forbeholder os retten til at føre en uansvarlig økonomisk politik, hvis vi ikke går med,« siger han.

Alle partier undtagen Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance støtter, at Danmark går med i finanspagten. Dermed er der markant flertal for aftalen.

Regeringen vil dog først i det nye år få overblik over de juridiske, politiske og økonomiske konsekvenser af finanspagten, så man kan tage stilling til, om Danmark kan og skal gå med.Og det vil ifølge Helle Thorning-Schmidt ske med fuld respekt for euroforbeholdet. Derfor er der ikke behov for en folkeafstemning, siger hun.

Dermed lægger statsministeren sig ud med sit EU-skeptiske støtteparti Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der begge vil lade vælgerne at afgøre spørgsmålet.

»Vi vil presse regeringen til, at der skal være en folkeafstemning. Der er ingen tvivl om, at man nok skal finde frem til, at det ikke er nødvendigt rent juridisk. Men jeg synes, at det er nødvendigt, for der er så mange danskere, som vil være imod det her,« siger Pia Kjærsgaard.

Tvunget med

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen giver dog Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen ret. Danmark er reelt tvunget til at følge eurolandene:

»Hvis vi står uden for finanspagten, så har vi formelt nogle større frihedsgrader. Men spørgsmålet er, om vi reelt ønsker at bruge dem. Finansmarkederne kan reagere negativt, så vi risikere stigende renter, og det kan blive dyrt,« siger Bo Sandemann Rasmussen. Han understreger, at finanspagtens krav om strammere økonomisk styring ikke er møntet på Danmark, som har ført en fornuftig økonomisk politik, selv om vi under krisen har kørt med store underskud.

Alligevel betyder pagten, at danskerne nok skal indstille sig på, at de kommende år vil byde på flere reformer, som vil gøre det mindre attraktivt at være på overførselsindkomst.

»Reformvejen bliver endnu vigtigere under finanspagten. Alt, hvad der kan give nogle besparelser, vil hjælpe,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Han peger på, at hvis Danmark skal stramme op for at skabe et større råderum i økonomien til eksempelvis at gennemføre en nødvendig kickstart, så er valgmulighederne begrænset til øgede skatter, besparelser eller flere reformer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frej Klem Thomsen

Forestillingen om at neoliberal nedskæringspolitik i den eksisterende situation er "ansvarlig", når den forudsigelige konsekvens af den vil være en stærkere og dybere recession, ville være latterlig på den morsomme måde hvis ikke det var fordi ledende politikere på begge fløje af dansk politik mente det i ramme alvor.

Nu er den snarere latterlig på den triste.

Bo Sandemann giver Løkke og Thorning ret; hvad ellers? Sandemann har i adskillige år været en villigt logrende ligevægtøkonomisk skødehund, som ofte har været klar til at beskrive asociale og ulighedsfremmende tiltag som fornuftige ... og ikke mindst 'nødvendige'.

"»Hvis vi står uden for finanspagten, så har vi formelt nogle større frihedsgrader. Men spørgsmålet er, om vi reelt ønsker at bruge dem. Finansmarkederne kan reagere negativt, så vi risikere stigende renter, og det kan blive dyrt,« siger Bo Sandemann Rasmussen."

Jamen, den danske befolkning ønsker skam at kunne gøre brug af formelle frihedsgrader. Forestiller Sandemann sig at vi ønsker fore formelle rettigheder som land inskrænket? Manden må jo være blæsende gal! Og selvfølgelig betyder sådanne frihedsgrader ikke at vi skal være idioter og handle med hovedet under armen, så vi får finansmarkederne på nakken. Istedet skal vi handle tilpas kløgtigt til at dette imago om finansmarkederne som selvstændige, viljestyrede entiteter, der kan komme efter os og pløje os tyve fod ned i nærmeste mudderpøl, opløst som den omgang neoliberale propaganda det er.

Bær over med slaggejlet; jeg kom i en vis affekt.