Læsetid: 2 min.

Eksperter sår tvivl om nye tal for socialt bedrageri

Sociale bedragere snyder for milliarder, fastslog en ny rapport fra firmaet KMD forleden, og politikerne var straks ude og love hårdere sanktioner og mere kontrol med borgerne. Men flere eksperter mener, at rapportens konklusioner er tvivlsomme
Sociale bedragere snyder for milliarder, fastslog en ny rapport fra firmaet KMD forleden, og politikerne var straks ude og love hårdere sanktioner og mere kontrol med borgerne. Men flere eksperter mener, at rapportens konklusioner er  tvivlsomme
15. december 2011

»Det er dybt anstødeligt,« sagde Mette Frederiksen (S), da en ny rapport fra analyse- og it-virksomheden KMD i sidste uge fastslog, at sociale bedragere snyder samfundet for op mod 12 milliarder årligt. Samme dag lovede hun hårdere sanktioner og større beføjelser til at lade kommunernes særlige kontrolgrupper grave i borgernes privatliv. Men nu sår eksperter tvivl om rapportens saglighed.

»Der er god grund til at forholde sig kritisk til konklusionerne i denne rapport. De bygger på dels skøn og dels en spørgeskemaundersøgelse, som efterlader plads til fejlfortolkning,« siger arbejdsmarkedsforsker ved Det Nationale Forsknings-center for Velfærd (SFI) Mikkel Bo Madsen, som er én af få i Danmark, der har forsket i socialt bedrageri og er forfatter til den hidtil største danske rapport om socialt bedrageri, der udkom i august i år.

KMD’s beregninger bygger på kommunernes egne skøn om omfanget foruden en spørgeskemaundersøgelse, hvor danskerne bliver spurgt, om de selv snyder, eller kender nogen, der gør. Men både spørgeskemaet og kontrolgruppernes egne skøn kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved, mener Mikkel Bo Madsen.

Han bakkes op af jurist og lektor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet Nina von Hielmcrone.

»Jeg mener bestemt, at man bør være kritisk over for validiteten af undersøgelsen. Derudover viser erfaringer fra blandt andet Sverige, at kontrolgrupper har en tendens til at forstørre problemerne,« siger Nina von Hielmcrone, der har arbejdet med socialt bedrageri i mange år.

Det viser sig også, at KMD selv har udsigt til at tjene på de nye, opsigtsvækkende tal. Det er nemlig KMD, der udbyder lige netop den specifikke it-løsning, som kommunerne skal købe for at afsløre de sociale bedragere.

Men det er der ikke noget underligt i, mener pressechef i KMD, Christoffer Hellmann. Han mener ikke, at man kan betvivle rapportens konklusioner: »Vi lægger bestemt ikke skjul på, at KMD Analyse er en del af it-virksomheden KMD, der bl.a. udvikler it-løsninger til det offentlige. Derfor gør vi os selvfølgelig også umage, da vi naturligvis ingen interesse har i, at vores analyser kan udsættes for kritik«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Falkesgaard
Jens Falkesgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Vi lægger bestemt ikke skjul på, at KMD Analyse er en del af it-virksomheden KMD, der bl.a. udvikler it-løsninger til det offentlige. Derfor gør vi os selvfølgelig også umage, da vi naturligvis ingen interesse har i, at vores analyser kan udsættes for kritik«
Det lyder næsten ligesom en Venstre politikker der bedyrer at Venstre er et lovlydigt parti.

Mads Kjærgård

Hvad er det egentlig der sker for Mette Frederiksen, jeg mener, det var ikke just de toner hun slog an før valget. Jeg må indrømme, at jeg føler mig lidt snydt!
Jeg stemte på S specielt pga. af hende, idet jeg synes hun udviste menneskelighed og forståelse for de dårligst stillede og nu,...??? Det lader til at en af hendes første handlinger var at rette en kampagne direkte mod førstidspensionister og de allersvageste bistandsklienter og nu støtter hun ethvert angreb DA, KL eller DI kommer med.

Jens Jørn Pedersen

Det undrer mig ikke, at det igen er de mindst bemidlede, der skal trække læsset.

Hvis man er til IT, så er alle løsninger mulige med IT. Vi kan afskaffe almindelige penge og få indopereret en chip, hvorpå alt registreres. Så kan vi også blive fri for anmelderi og lignende!
Læg vort liv ind på en database, indoperer en chip med alle data og mulighed for indlæse alt det vi foretager os. Når chippen også indeholder et GPS-spor, så kan man på en computer aflæse alt om, hvor vi befinder os. Man kan også aflæse, hvem vi mødes med osv.

Problemet er ikke teknologien, men hvorledes den anvendes. Hvis det ville være f.eks. Troels Lund Poulsen og han daværende spinddoktor, der fik oplysningerne, hvordan ville det så være.

Teknologien og videnskaben har ingen grænser. Hvis man har en viden og kan tjene penge på det, så skal det anvendes. Et etisk råd kan måske bremse det i en periode, men ikke på lang sigt.

Disse store databaser giver mange muligheder i gode hænder, men de giver endnu flere farer i ikke gode hænder.

Retssikkerheden i vort land har trange kår. At vanviddet fortsætter under S.SF og R er dybt foruroligende. Mette F. er en vendekåbe!

Michael Pedersen

Hvis velfærdssamfundet skal demonteres skal det være en 'rød' regering der gør det - er alvorligt bange for den kontanthjælpsreform der kommer - men så får vi da at se om Mette Frederiksen har spillet os så falsk som hendes adfærd på det seneste tyder på.

Bemærk også yderligere, at kommunernes egne skøn bygger på et system uden nogen form for bevisførelse eller ankeinstans; hvis kommunen mener, du er skyldig, så er du det.

Henrik Rude Hvid

Jeg har efterhånden svært ved at få øje på Mette Frederiksens socialdemokratiske projekt.
Håner de borgerlige for at sende deres børn i privatskole, for så derefter selv at gøre det.
Farer i blækhuset hver gang, der går rygter om, at pøblen har haft fingrene nede i kagedåsen.
Det minder mere om en videreførelse af 10 års forfejlet borgerlig politik. I guder, hvor jeg savner socialdemokratiet...

Øv!
...jeg var heller ikke i skole den dag,
hvor man lærte, at inhabilitet aldrig
vedrører kammeraterne i de øvre luftlag...
Mvh Th

Bjarne Bisgaard Jensen

Øh hvad er det lige der sker når en politiker bliver beskæftigelsesminister. Det er som om tonen får en anden lyd, bliver mere skinger, og ellers humane holdninger afløses af den mest primitive agenda hvor mennesker reduceres til klynkehoveder og kriminelle nasserøve. Vi så det med Inge Støjberg og havde nok håbet at vi ikke skulle gense det med Mette F

Måske ville det være anstødeligt hvis det var sandt !

Nogle undersøgelser er produceret ved hjælp af metoder der er behæftet med betydelige kvalitetsproblemer:

1) De der har planlagt undersøgelserne har ikke tilstrækkeligt kendskab til korrekt metode ved udtagelse af stikprøver af den gruppe der undersøges; dette betyder at resultaterne kan være behæftet med betydelig stikprøveusikkerhed og at de måske slet ikke kan forsvare at uddrage nogen konklusion;

2) Der findes ikke hos undersøgerne et tilstrækkeligt kendskab til de problemstillinger der undersøges; derfor ved de ikke hvordan der skal spørges/undersøges og de kan ikke fortolke de indkomne data og resultater korrekt;

3) Der findes hos undersøgerne eller deres kunder interesser i at komme frem til bestemte resultater, f. eks. at stille nogle samfundsgrupper i et dårligt lys, der måske ikke kan forsvares på baggrund af de anvendte metoder.

Jan Nørager Laursen

Tal eller ikke tal,- KMD eller ikke KMD,- alle meler deres egen kage.. Det er et uomtvisteligt faktum at der altid er parasitter i et samfund. Og altid nogen der vil slå plat på det for egen vinding.
Kontrol eller ikke kontrol. Hvor går grænsen? Den evige diskussion..
Hvis der var flere der så sig selv som en del af samfundet, som en del af fællesskabet og ikke som et offer der stod udenfor. Hvis vi som samfund tog vare på de svageste og støttede op om dem, i de skrøbelige perioder i livet hvor der kun skal lidt til at tippe vægten i den rigtige retning, kunne vi måske komme dette et godt stykke til livs.

Den klasseopdeling nogen agiterer for er farlig, skellet imellem rig og fattigbliver større og større. Hvad gør vi ved det?

Mennesker kompenserer for manglende anerkendelse ved selv at tage. Når du er offer er det også nemmere at retfærdiggøre over for dig selv at det er i orden at snyde de andre. (De er jo alligevel nogle røvhuller som har udstødt en). Og så bliver verden pludselig vendt om. For nu bestjæler "offeret" samfundet som derved bliver offer. Så har vi balladen. Hvordan får vi brudt den karrusel?

Hvad med at koncentrere sig om det?

Mette Frederiksen: Tæv ændrer ikke noget - Det er en ommer!
(og jeg er endda medlem af partiet)

Mette Frederiksen står desværre ved holdninger, hun har givet udtryk for i mange år. Der er intet nyt i det, så folk burde måske have lyttet mere til hendes synspunkter.
Det, der er galt, er, at politikerne har fået en plads i vort samfund, der ikke længere udtrykker en demokratisk samfundsstruktur. Der er gået vækst og arbejdsliderlighed i den, fremfor tilfredshed og frihed til at indrette samfundet på den mest hensigtsmæssige måde for alle.

Johannes Nielsen

Er der nogen der har læst rapporten fra KMD eller antager I bare at den tager fejl?

Det kunne jo være, at det var jer, der tog fejl og at socialt bedrageri faktisk forekommer?!?

Bjarne Bisgaard Jensen

Der er ingen tvivl om at socialt bedrageri forekommer ligesom skattesnyd, sort arbejde, skjulte formuer i udlandet og "andet godt" - fortsæt selv listen.
Derfor er der ingen berettigelse i at hænge en bestemt gruppe i befolkningen ud

Socialt bedrageri eller ej. Vi må hellere se at få registersammenkørt til dens store guldmedalje, KMD har herved tilbudt deres naturligvis helt uegennyttige assistance - godt salgsarbejde ...

Big Brother with Mother er efter os ...

Man har intet gjort for at skabe arbejdspladser, de forsvinder rent faktisk. Det kan tolkes som røgslør. Det nytter ikke at basere udsagn på hensigtserklæringer, der ikke er indfriet.

Den naturlige rotation på arbejdsmarkedet kan ikke rykke ved den registrerede ledighed. Så hvor skal de arbejdspladser komme fra?... Det spørgsmål er da lige til, men bliver det stillet?.

Jette Abildgaard

Hvornaar var sidste gang, nogen lavede en undersoegelse om, hvor mange af disse milliarder i virkeligheden bliver ''vaek'' paa grund af netop bedrageri, MEN begaaet af de mennesker, som jo netop ved ALT om hvordan man bruger ''systemet'' og dermed har lettere ved at bedrage..nemlig ''kontrollanterne'' selv?? For, er det ikke netop blandt disse mennesker vi finder de stoerste bedragere, som saa alle I andre kommer til at betale for...

KMD gør jo hvad de skal, de udbyder en service... Det er selvfølgelig kommunen der er banditten(kassen skal stemme). Så kan man diskutere om KMD -skal og magter at udbyde den service, det er der nok delte meninger om, men det synes ikke at være så afgørende.

Celina Zetterstrøm Wilf

Rapporten er ikke hemmelig. Den kan ses på KMDs hjemmeside.

http://www.kmd.dk/Documents/Presse/KMD%20Analyse/KMD%20Analyse%20-%20Soc...

Jeg har for et par dage siden kritiseret rapporten i forbindelse med artiklen ” Danskerne bedrager for milliarder”.

KMD har anonymt via internettet spurgt 1.008 personer, om de kender nogen, der kender nogen, som har snydt med sociale ydelser. 22.2 % har svaret at de kender nogen. På den baggrund har de ekstrapoleret til hele befolknings snyd med sociale ydelser.

Desuden konkluderer et IT - firma at 90 % af ” befolkningen støtter op om en løbende kontrol af folks personlige oplysninger via digitale registre.”

Martin Haastrup

@Jette Abildgaard - Nej, min kære skat - FROM MY BOTTOMS BOTTOM!!! - Min bare RØV!... 8-))

Creative Credo:

Mobilsér - Protestér - Endnu mer'...!

Så sagde Den Lille Bøsse med Svovlstikkerne...

Martin Haastrup

Prøv at se smerten i hendes øjne. Den smerte hun nu vil have OS til at betale, for at HUN kan bedrage med sit fancy film-fantastic-look. PVADR!!!

Konen er på ubevidst hævntogt for den pris hun selv har valgt at betale for at fuldstændig lade sig gøre til en stivnet mannequin - en hån mod sig selv - en dukke.

Du skulle skamme dig Mette Frederiksen!!!

Kristian Rikard

I fortsættelse af hvad Jarl Arild skriver, ville det nok have været en god ide at tale med chefen for KMD-analyse fremfor en tilfældig kommunikationsmedarbejder. Jeg kender KMD-analyse som fagligt kompetente, men denne her "undersøgelse" og især dens konklusioner vil jeg tillade mig at tvivle på, at en kapabel analysemand/kvinde ville skrive eller lægge
navn til.
Pressechefens sidste udtalelse tyder på, at han desværre ikke aner en dyt om sober markedsanalyse eller at vedkommende ikke
er sin opgave voksen. Og det er her problemet egentligt ligger, så vidt jeg kan se.
Hvordan skulle en cand. soc. med speciale i kommunikation og PR have nogle som helst forudsætninger for at gå ind i en faglig (og i denne
forbindelse relvant) diskussion om, hvorvidt det er betimeligt at sammenkøre to i deres natur kvalitative undersøgelser for derefter at beregne en kvantitativ størrelse, som min sæl så sendes ud via pressen. 12 milliarder! Direkte kolporteret til Folketinget.
Det nærmer sig uvederhæftighed.
Men værst er det næsten, at pressechefen ikke siger noget relevant, som f.eks. at rapporten konkluderer, at det sociale bedrag nok ligger mellem 7 og 12 milliarder!

Der er da ingen tvivl om at socialt bedrageri finder sted.

Jeg fremlejede en gang en lejlighed fra en kammerat på betingelse af at jeg samlede posten til ham. Der var 3 tidligere beboere der stadig fik post fra kommunen. Dengang var jeg for naiv til at gætte hvad det drejede sig om. Det fandt jeg først ud af senere.

Min for længst afdøde onkel havde kassevis af kontanter på loftet. Det var vist skattesnyd. Derfor måtte vi børn ikke komme i nærheden af loftstrappen.

Min mors nu afdøde 96 årige nabo, gemte pengene i fryseren så hun kunne få gratis hjemme- og havehjælp. Sønnen arvede flere hundrede tusind.

Desværre er det altid nemmest at finde de små fisk. Den enlige mor på kontanthjælp som alle naboerne ser ned på bliver nemt offer for angiveri og svineri.

Martin Haastrup

Sidste!

Nej - Det er ikke ren poesi
Pis på politikernes pranger- og plattenslager
Plutokrati.

*Plutokrati : De riges herredømme, rigmandsvælde

- Regeringen bør snarest gøre det mere attraktivt at gå på arbejde, siger CEPOS i dag torsdag til en ny måling foretaget af Jyllands-Posten.!

- Den økonomiske forskel mellem lavtlønnede og kontanthjælpsmodtagere er for lille.!

- CEPOS har fuld forståelse for flertallet af danskernes holdning.!

- Økonomiprofessor advarer mod at sætte kontanthjælpsydelserne ned, da det blot vil få virksomhederne til at sænke de laveste lønninger.!

Danskernes position som det lykkeligste folk er i fare, her midt i julehandlen.

Tænk hvis mennesker snyder fællesskabet for 1000 kr. hver måned i diverse tilskud og ekstraydelser. Det er 12.000 om året.
Ifølge KMD snydes der for 12 milliarder årligt. Det er et stort tal, og for dem der ikke lige har styr på nullerne, ser det sådan ud 12.000.000.000, 12 tusinde millioner.
Hvis vi nu antager, at der årligt snydes i gennemsnit for 12.000 kr. pr social bedrager, kan vi opstille følgende regnestykke for at beregne antallet af sociale bedragere i Danmark.
12.000.000.000 : 12.000 = 1.000.000
En million bedragere ud af 5 millioner mennesker. Fjerner vi så børn, folk der betaler topskat og selvstændige fra befolkningstallet, og da jeg ved, jeg er ikke social bedrager, spørger jeg nu med bævende stemme: Hvem er den anden?

Dorte Sørensen

Tak til Information for at gå ind i kritikken af KMD Analyse , som blev bragt i Information den 11 december i et ritzau - telegram –”Danskerne bedrager for milliarder”
Allerede den dag skrev flere Informations læsere at undersøgelsen ikke holdt og Celina Zetterstrm Wilf lag et link ud til undersøgelsen, hvor disse i kritiske fejlvurderinger allerede kunne læses i undersøgelsens sammenfatning. Når Informations læsere kan se fejl og mangler så burde en beskæftigelsesminister også lærer at tage de kritiske briller på inden hun så bombastisk fare ud.

Jens Overgaard Bjerre

Jeg troede (naivt) også, at Mette Frederiksen var på de svageste parti. Holdda op, nu ser jeg hende som hun er: en kedelig konservativ julegris fra den højere middelklasse. Snerpet og nedladende. Agent fra venstre?

Da jeg for mange år siden var under officersuddannelse, havde man plakater på Holmen, hvor der stod: "Tænk før du taler"!

Og måske burde de politikere - og andre, der omgående reagerer på den slags udtalelser lige tænke sig om. For man kunne jo spørge sig:
- Hvem er it-virksomheden KMD egentlig?
- Hvordan tjener KMD sine penge?
- Og hvor meget kan KMD tjene på dette?

Havde man gjort det, havde man i hvert fald fået et vist indtryk af en virksomhed, der er dybt engageret i skatteborgerne, og vil kunne tjene tykt på denne samkøring.
Og så kunne man måske også lige have kigget lidt på den såkaldte "dokumentation" af bedrageriet. For her ser det jo ud til, at visse "borgerlige" kommuner, også har været lidt langt fremme!

Carsten Mortensen

Tænk før du taler. ...... Jamen det gør man skam også!
Bare kun i den retning hvor den nærmeste eenkrone ligger, og tankerne går KUN i den retning! Desværre.

John Vedsegaard

Naturligvis forekommer socialt bedrag, men mængden af det er meget svær at overskue.
Når jeg som tidligere maler har set nogle andre håndværkere som ikke lige kan komme næste dag fordi:
1: Jeg skal på misbrugscenteret, som er nødvendigt da jeg søger pension.
2: Min hjemmehjælper kommer i morgen, så skal jeg være hjemme.
Eksemplet er rent faktisk konkret og fra samme arbejdsplads.
Nu syntes jeg ikke det er værre end at politikere kan finde på at bevillige ekstra penge i pensioner til deres egne børn - bare fordi det er lige netop deres børn.
Skal ting ændres må og skal politikerne gå forrest.

Dorte Sørensen

Bjarne Bisgaard
Jeg vil give dig ret i at det ville klæde Mette Frederiksen at sætte sig bedre ind i undersøgelser ol. før hun fare ud med ”bål og brænd.
Mht. Inger Støjberg så blev hun hverken værre eller bedre , da hun blev beskæftigelsesminister – Husk det var hende der spillede rollen som komiske i forbindelse med hendes benægtelse af, at Fogh Rasmussen var ved at søge stillingen som NATO s generaldirektør.

Asger Thylstrup

Den mangel på retssikkerhed der præger projektet Udbetaling Danmark og i øvrigt hele det sociale område får Mette Frederiksen udtrykt klart ved uden sagligt belæg at slynge sine injurier ud i TV-avisen mod de danskere som af den ene eller anden grund står på modtagerlisten over sociale ydelser. Vi jurister har traditionelt betragtet retssikkerhed som et problem der først dukker op når en borger involveres i en straffesag. Da stiller samfundet uanset den tiltaltes position en beskikket advokat til rådighed for den anklagede for at sikre retssikkerheden, og Højesteret våger over at retsplejeloven og Menneskeretskonventionerne nøje overholdes. Men på det sociale område kan KMD groft insinuere at bedrageri begås af 24 % af alle der modtager børnetilskud, og minister Mette Frederiksen for åben skærm slynge sine ærekrænkelser i hovedet på borgere der modtager sociale ydelser. Hvor bekvemt og forstemmende at se disse gjort til syndebukke for det sidste årtis låne- og forbrugsfest, og hvor deprimerende at Karen Hækkerup og Mette Frederiksen, som vi var mange der stemte på i håb om en forandring, ikke undser sig for at videreføre VKO-æraens iver for at skabe syndebukke for egne fejl og mangler.

Asger Thylstrup

Det skulle nødigt kun være advokaterne, men også forvaltning, ministre, domstole, medier m. v. der garanterer retssikkerheden i vores demokrati, men juridisk bistand i en straffesag er en selvfølgelighed i enhver civiliseret retspleje. Jeg taler ikke den "klientgjorte samfundsborgers" sag, hvem det så måtte være, men den sigtede og tiltaltes sag i en sag om bedrageri. Jeg anbefaler også den sidste ærede kommentator at sige ja tak til at få en beskikket advokat hvis han måtte ende i retten.

Min drøm er at alle vores politikere hvis ville føre politik som om de var i opposition, også når de sidder på magten, for ellers bliver man korrumperet.

Finansloven 2011:
120.000 kontanthjælpsmodtagere 2,7 mia. kr. i støtte
25.000 landbrug 7,3 mia. kr. i støtte

Mediestøtten 7-8 mia. kr. heraf vist de 3 til dr.

Martin Haastrup

Til Tal-Tyrannerne og andre Tal-og Stats-Stikker-Statistik-diciple apropós den nærværende højtid:

NT : Lukas 2. (Mine fremhævelser)

'Og det skete i de dage, at der udgik en BEFALING fra KEJSER Augustus om at holde FOLKE-TÆLLING i HELE VERDEN.' ...

T-Credo

Tallenes topografi
taler tydeligvis tvedelte tungers to-tusindårige tyranni...:

'...nye TAL for socialt bedrageri...'
'It-firma TJENER SELV PÅ opsigtsvækkende TAL om socialt bedrageri'...

Stakkels TAL! Falder altid i hænderne på de forkerte...

Kristian Rikard

Martin E. Hastrup,
Hverken Lucas eller Augustus anede en dyt om folketællinger, derfor sagde han - Augustus også mere ydmygt, at al Verden skulle skrives i Mandtal.
Iøvrigt dannede hans initiativ mode, for man gør det stadigvæk :-)