EU-Kommissionen: CO2-reduktion betaler sig

Det koster det samme at fastholde det nuværende kul- og olieafhængige system, som det koster at omlægge til en økonomi, der ikke baserer sig på fossile brændsler.

Sådan lyder er konklusionen i EU-Kommissionens såkaldte Energi Køreplan 2050, som i går blev fremlagt.

»Hovedbudskabet er, at på den lange bane er det ikke bare vigtigt for klimaet, men også økonomisk fornuftigt,« siger Connie Hedegaard, EU’s klimakommissær.

Rapporten arbejder med fire forskellige scenarier for, hvordan omstillingen til en CO2-neutral økonomi kan lade sig gøre, alt efter om man vil lægge vægt på energieffektivisering, vedvarende energi, atomkraft eller den såkaldte Carbon Capture and Storage-model ,hvor man opsuger CO2 fra kraftværkernes skorstene og pumper den ned i undergrunden.

»Det virkelig interessante er, at i alle scenarier betaler det sig at reducere CO2-udledningerne,« siger Connie Hedegaard.

Selv om det kræver store investeringer de første år, kan det på længere sigt betale sig, blandt andet fordi prisen på de fossile brændstoffer vil stige. Kommissionen slår også fast, at jo før man begynder omstillingen, desto billigere bliver det. Fra 2020 vil omkostningerne for at nå målet stige med 100 milliarder euro om året.

Falske forudsætninger?

Den klare udmelding fra Kommissionen glæder både industrien og de grønne organisationer. Men samtidig kritiseres forudsætningerne i køreplanen for at være til ugunst for den vedvarende energi.

Blandt andet kritiserer miljøorganisationen Greenpeace kommissionens køreplan for at regne med en alt for lav pris på olie i fremtiden. Det forsvarer Kommissionen med, at man regner med, at alle andre lande også omlægger deres økonomier, og at presset på olieprisen derfor vil være mindre.

»Selv om beregningerne favoriserer olie frem for vedvarende energi, konkluderer Kommissionen, at den vedvarende energi kan betale sig. Det er glædeligt,« siger Tarjei Haaland, energi- og klimamedarbejder i Greenpeace. Køreplan 2050kommer fra energikommissær Günther Oettinger. Han har ikke tidligere være nogen stor tilhænger af vedvarende energi. Tværtimod. Sidste sommer kæmpede han en hård kamp for statsstøtte til de tyske kulminer. »Oettinger har traditionelt trukket i den modsatte retning, så det er glædeligt, at køreplanens konklusioner er så klare,« siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi.

Lavpunkt for CO2-kvoter

Køreplanen kommer, samtidig med at bunden er gået ud af EU’s kvotemarked for CO2. Onsdag ramte kvoteprisen en historisk bundrekord på 6,3 euro. Prisfaldet skyldes først og fremmes den økonomiske krise.

Samtidig med at krisen betyder, at det bliver nemmere for EU at nå målet om 20 procents reduktion i 2020, giver den lave kvotepris store problemer i forhold til fremtidige investeringer. Kvotemarkedet kaldes af Kommissionen »et hovedinstrument i europæisk energipolitik«, men som det ser ud nu, er det ikke meget værd.

»Den pris, vi har nu, er klart utilstrækkelig,« siger klimakommissær Connie Hedegaard.

Hvis prisen på CO2-kvoter er for lav, øges incitamentet til at investere i kul og gas.

Eksempelvis står tyskerne overfor at skulle forny mange af deres kraftværker, hvis gennemsnitsalder er på 33 år.

»Vi har brug for at diskutere, om vi ikke skal tage nogle kvoter ud,« sigerklimakommissær Connie Hedegaard.

Det spørgsmål kommer op i EU-Parlamentets Miljøkomité på tirsdag, hvor medlemmerne skal diskutere, hvorvidt man vil opfordre til at trække kvoter ud af markedet. »Det er rigtig vigtigt, at der kommer en meget klar melding fra Parlamentet,« siger Connie Hedegaard.

EU kan også presse prisen på kvoterne op ved at hæve reduktionsmålet til 30 procent i 2020 og ved at sætte klare mål for årene frem mod 2050.

Energi Køreplan 2050åbner for, at man skal diskutere dette, og i sidste uge besluttede stats- og regeringslederne i Bruxelles, at diskussionen om klare delmål for 2030 skal i gang. Det er nye toner, fordi Polen hidtil har blokeret for dette.