Læsetid: 3 min.

EU-politikere tordner mod udemokratisk europagt

Den folkevalgte del af EU-samarbejdet, Europa-Parlamentet, er kørt ud på et sidespor i arbejdet med den nye europagt. Fra alle sider af parlamentet lyder frustrationer og advarsler om demokratisk underskud i EU
Ideen med Lissabon-traktaten var blandt andet, at Europa-Parlamentet skulle have mere indflydelse, så det ikke længere bare var et Mickey Mouse-parlament. Men med den nye europagt er disse demokratiske fremskridt rullet tilbage, mener flere EU-politikere.

Ideen med Lissabon-traktaten var blandt andet, at Europa-Parlamentet skulle have mere indflydelse, så det ikke længere bare var et Mickey Mouse-parlament. Men med den nye europagt er disse demokratiske fremskridt rullet tilbage, mener flere EU-politikere.

Patrick Seeger

15. december 2011

Europa-Parlamentet er reelt sat uden for indflydelse i forbindelse med en af de vigtigste perioder i unionens historie, og en stor del af den demokratiske forankring i EU er dermed i fare.

Sådan lyder den skarpe melding fra en række danske medlemmer af Europa-Parlamentet om den igangværende proces med at forhandle og vedtage den nye euro-pæiske finanspagt.

»Det er et helt grundlæggende demokratisk underskudsproblem, at parlamentet bliver holdt uden for reel indflydelse på det her spørgsmål. Og det er Merkozy-alliancens fortjeneste,« lyder det fra Britta Thomsen, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, og en del af den socialistiske gruppe, PES.

»Specielt her i den sidste del, hvor man har diskuteret traktatændringer og europagt, har parlamentet ikke været inde over. Og det er en frustration, der er bredt forankret i parlamentet, og som jeg møder blandt alle grupperne. Folk er vrede,« uddyber Britta Thomsen.

Hun bakkes op af Margrete Auken, valgt til parlamentet for SF og en del af den såkaldt grønne gruppe.

»Hele det demokratiske aspekt, med parlamentet som det folkevalgte element, ligger i smadder på det her punkt. Det, vi oplever nu, er, at systemet bliver undermineret.«

Lissabon-traktaten

Da EU-topmødet i slutningen af sidste uge afgjorde, at europagten ikke skulle ske via en ændring i EU-traktaten, men i stedet som en mellemstatslig aftale, mistede parlamentet en stor del af muligheden for at få indflydelse på den fremtidige proces.

Og det er paradoksalt, at parlamentet nu føler sig sat ud på sidelinjen i en af de vigtigste processer i EU’s historie, kun få år efter en traktatændring, der netop skulle give Europa-Parlamentet mere magt og indflydelse, siger Tore Vincents Olsen fra Aarhus Universitet, der har forsket i EU og dets institutioner.

»Ideen med Lissabon-traktaten var blandt andet, at parlamentet skulle have mere indflydelse, så det ikke længere bare var et Mickey Mouse-parlament. Og man snakkede generelt om at åbne EU’s beslutningsproces op over for offentligheden,« fortæller Tore Vincents Olsen.

Men den smukke tanke om demokratisk forankring viser sig ofte at være svær at virkeliggøre, siger Tore Vincents Olsen:

»Eurokrisen og forløbet omkring finanspagten viser med al tydelighed, at der er nogle demokratiske processer, som ofte vil tage længere tid, end det beslutningspres, der er tilstede. Der er simpelthen ikke altid tid til de demokratiske forhandlinger. Det er et dilemma. Og her bliver parlamentet så overset, især i den nuværende og pressede situation.«

Margrete Auken understreger, at parlamentet efter Lissabon-traktaten har meget at skulle have sagt på en lang række områder, og så sent som i går nedstemte parlamentet eksempelvis en meget omstridt fiskeriaftale.

»Men netop på så altafgørende et punkt, som den nye europagt, skal de altså ikke slippe uden om os.«

Splittelse

Også Morten Løkkegaard, medlem af parlamentets liberale gruppe, og valgt for Venstre, havde gerne set, at parlamentet havde spillet en langt større rolle i processen:

»Vi vil gøre vores yderste for at komme ind over den her proces, for vi mener, at vi har noget at skulle have sagt. Og vi mener, at det ville være klogt at lade parlamentet være med — også set fra Europakommissionens og Ministerrådets side.«

Britta Thomsen frygter, at den dårlige stemning kan få negative følger for det fremtidige samarbejde:

»Det her kunne udvikle sig til en reel konflikt mellem institutionerne, for parlamentet vil simpelthen ikke finde sig i det her. Vi vil med i forhandlingerne. Lissabontraktaten skulle give os folkevalgte meget mere indflydelse, end det tidligere var tilfældet. Og så vil vi altså ikke finde os i bare at blive koblet af nu.«

Forleden truede også den kommende formand for parlamentet, den tyske socialdemokrat Martin Schulz, med, at parlamentet om nødvendigt vil tage drastiske skridt for at få indflydelse.

»Vi skal med i forhandlingerne. Hvis ikke det sker, må vi udarbejde vores eget forslag,« sagde han.

EU’s præsident, Herman Van Rompuy forsøgte i en tale tirsdag at berolige parlamentet, og lovede, at de ville blive taget med på råd i den fremtidige udarbejdelse af eurofinanspagten. Umiddelbart var Europa-Parlamentet kun tiltænkt en form for observatørstatus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer