Nyhed
Læsetid: 3 min.

Europas fagbevægelser lægger pres på Helle Thorning

Den danske regerings skal som EU-formandsland kæmpe for at præge den omdiskuterede europagt og europæisk krisepolitik i en socialdemokratisk retning, kræver europæiske hovedorganisationer. Men fagbevægelsen har ikke længere magten til at sætte en sådan dagsorden, påpeger ekspert
Om mindre end en uge overtager Danmark og dermed  Helle Thorning-Schmidt   EU-formandskabet i et halvt år. Fagforbundene i Europa vil se resultater på job- og vækstskabelsesfronten.

Om mindre end en uge overtager Danmark og dermed Helle Thorning-Schmidt EU-formandskabet i et halvt år. Fagforbundene i Europa vil se resultater på job- og vækstskabelsesfronten.

Indland
28. december 2011

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skal kæmpe for at ændre den økonomisk alt for konservative europagt og sætte en helt anden dagsorden, når Danmark overtager EU-formandsskabet om mindre end en uge.

Så kontant lyder kravet nu fra vicepræsident i den europæiske hovedorganisation, ETUC Bente Sorgenfrey. ETUC er en samling af mere end 80 fagorganisationer fra hele Europa, med LO, Akademikernes Centralorganisation og FTF som danske medlemmer.

»Vi har en helt klar forventning om, at den danske regering får markeret de synspunkter, vi har omkring europagten, og hvordan krisen skal løses — altså ved at satse på væksten og ikke alene videreføre en ensidig nedskæringsdagsorden. Det mener vi ganske enkelt ikke, kan få gang i Europa igen. Og det bør den danske regering tage meget alvorligt under formandskabet,« lyder det fra Bente Sorgenfrey, der samtidig er formand for den danske hovedorganisation FTF, som organiserer 450.000 offentligt og privat ansatte.

Udmeldingen kommer i kølvandet på de seneste ugers heftige debat om europagten, der er blevet beskyldt for at være for ensidigt fokuseret på besparelser og offentlige nedskæringer.

Dermed glemmes initiativer, der skal sparke gang i Europas skrantende vækst og øge jobskabelsen, har kritikken lydt fra både hjemlige socialdemokratiske profiler som Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft samt fra den danske fagbevægelse.

Og nu er en samlet europæisk fagbevægelse enige om at lægge pres på det danske formandskab for at skabe en anden dagsorden:

»Blandt de europæiske fagbevægelser diskuteres det heftigt, hvordan vi skal gribe denne krise an. Og her er det helt tydeligt, at vi ønsker hele vækst- og jobskabelseselementet prioriteret, hvis vi overhovedet skal gøre os forhåbninger om at vende skuden i Europa. Derfor vil vi selvfølgelig lægge pres på det danske formandskab, fordi vi har en forventning om, at det mener det samme,« siger Sorgenfrey

LO og FTF har blandt andet indkaldt en samlet europæisk fagbevægelse til stormøde i København i februar, hvor europagten og europæisk krisepolitik står øverst på dagsordenen. Her vil ETUC udarbejde en række konkrete forslag til at erstatte eller supplere den nuværende europagts krav om nedskæringer og budgetdisciplin i de europæiske lande.

Rører ikke europagt

I flere interview i løbet af de seneste dage har statsminister Helle Thorning-Schmidt dog afvist, at det danske EU-formandskab skal bruges til at øge europagtens fokus på investeringer.

»Ingen lande i Europa magter det i øjeblikket. Jeg vil meget gerne have, at vi får sat gang i vækstinitiativer i Europa. Men jeg er helt overbevist om, at det første, vi skal gøre, er at få styr på euroen og få renten sat ned,« sagde Helle Thorning-Schmidt eksempelvis forleden til Jyllands-Posten. Og heller ikke Lars Hovbakke Sørensen, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet med speciale i europæisk historie, vurderer, at et dansk EU-formandskab vil forsøge at præge europagten eller den øvrige europæiske krisepolitik i en anden retning.

Han påpeger, at den europæiske fagbevægelse har mistet indflydelse de seneste 10-20 år.

»Derfor kan socialdemokratierne tillade sig ikke at tage så meget hensyn til fagbevægelsens ønsker. Helle Thorning-Schmidt har en lang række andre hensyn, som kommer før hensynet til fagbevægelsen. For hvis hun pludselig gør sig til talsmand for en helt anden profil i den europæiske krisepolitik og europagten, vil det føre til et slagsmål med konservative regeringer i Tyskland og Frankrig, og hun er ikke interesseret i, at den uenighed kommer til at fylde det danske formandskab.«

Han forudser derfor, at de høje forventninger blandt Europas samlede fagbevægelser vil blive gjort til skamme.

»Det er klart, at de håber på at få en af de eneste centrum-venstre regeringer i Europa til at tale deres sag. Men jeg tror, de ender med at blive skuffede over, hvor lidt de har at skulle have sagt efterhånden.«

Bente Sorgenfrey lader sig dog ikke slå ud af de umiddelbare meldinger fra den danske statsminister:

»Jeg tror, regeringen tager pejling af, at vi er et lille land, ikke er med i euroen og på nogle punkter bliver nødt til at rette ind. De signaler er helt forventelige, inden de overtager formandskabet. Men omvendt har jeg altså forventninger om, at de trods alt bruger det, som har været traditionelle mærkesager for europæiske socialdemokrater — nemlig at satse på vækst og jobskabelse.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra europaminister Nicolai Wammen (S).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvorfor i alverden skulle HTS kæmpe for fagbevægelserne i Europa. Hun er jo ikke selv socialdemokrat, men en god, borgerlig overklassemokke.

Det er muligt hun er socialdemokrat - det er sådan set underordnet når man fører violet politik.

Det er med stort mismod at socialdemokratiet har solgt ud af mærkeværdier de senere år. Mon statsministeren kan drage en parallel mellem sine politiske handlinger, og vælgertilslutning. Jeg tror det, og modsat inden valget, så tror jeg ikke længere på at socialdemokratiet vil genfinde fordums styrke.

Gad vide hvordan de (fagforeningerne) helt konkret vil få skabt jobs i et EU præget af økonomisk kaos.

Det skal blive sjovt at se HTS indlede en diskussion med Grækenland, Italien, Spanien og Portugal med et hovedkrav, der hedder "byg, for Satan, byg!" Forestil jer deres ansigter - og dernæst latterbrølet!

Nå, men selvfølgelig kan det lade sig gøre, forudsat at fagbevægelsen naturligvis vil være med til massive lønnedsættelser og til at lempe for en lang række rettigheder. Men det sker næppe, så de arbejdsløses ben må blive på sofabordet lidt endnu.

Daniel Holm Hansen, vi skal en anden vej - vi skal lade være med at handle med lande, der har ringere vilkår end de europæiske arbejdsmarkeder. :-)
Nåh, men nu er presset på Merkel for at få masive lønstigninger i Tyskland, så den tyske købekraft kan øges og den tyske forbruger få samme indkøbsmuligheder som de øvrige europæere.

@ Peter Hansen: Lyder som en fin tanke - bortset fra at de landes befolkninger er endnu fattigere, end de sydeuropæiske :-)

Men når det er sagt, så kan det vel ikke være politikernes problem. Det er jo os, som forbrugere, der skal efterspørge varer fra de lande du tænker på.

Med 5 millioner indbyggere, vi skal være glade når der er brugermanual på dansk.

HTS skal arbejde for danske interesser, og den europæiske fagbevægelse har næppe samme interesser, som den danske lønmodtager og Danmark.

Carsten Hansen

Tyske fdagforeninger har været ude med tanken om højere løn for at øge købekraften i Tyskland.

Økonomien kan ikke kun baseres på export men understøttes af indlands forbrug.

Lederen af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, Guy Verhofstadt, mener også stram økonomisk politik OG vækst:

En stram økonomisk politik i de europæiske lande “er nødvendig, fordi den gigantiske offentlige gæld blev skabt under krisen i 2008, siger Verhofstadt, men på samme tid skal man skabe vækst. Og den bedste måde er “at skabe et fælles obligationsmarked, der kan tiltrække opsparing fra andre dele af verden: Kina, Brasilien og Mellemøsten”.

Jeg har refereret hvad Verhofstadt sagde i belgisk radio 3.1.2012 på min blog.