Læsetid: 3 min.

Folketinget venter efter to år stadig på svar om brite-fanger

Mere end to år har Folketinget afventet svar på, hvad der er sket med 52 irakiske fanger, som de danske styrker har overleveret til briterne i løbet af Irak-krigen. Forsvarsministeriet har ignoreret en klar henstilling fra Folketingets Præsidium
Frank Aaen har for to år siden udbedt sig en opgørelse af antallet af fanger overgivet fra dansk til britisk varetægt og spurgt, hvad der siden er sket med de fanger, som Danmark i henhold til konventionerne har et ansvar for. Men han har endnu ikke fået svar.

Frank Aaen har for to år siden udbedt sig en opgørelse af antallet af fanger overgivet fra dansk til britisk varetægt og spurgt, hvad der siden er sket med de fanger, som Danmark i henhold til konventionerne har et ansvar for. Men han har endnu ikke fået svar.

Yannis Behrakis

31. december 2011

Det er ikke kun fanger overdraget til de irakiske myndigheder, det danske forsvar ikke kan gøre rede for. Heller ikke fanger overdraget til de britiske Irak-styrker er der styr på.

Efter mere end to år er det stadig ikke lykkedes for Forsvarsministeriet, at svare på ét centralt spørgsmål, som Enhedslistens tidligere forsvarsordfører Frank Aaen har stillet. Aaen har udbedt sig en opgørelse af antallet af fanger overgivet fra dansk til britisk varetægt og spurgt, hvad der siden er sket med de fanger, som Danmark i henhold til konventionerne har et ansvar for. Den 21. december 2009 svarede daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) på første del af spørgsmålet: Danmark har overleveret 52 fanger til briterne. Men det er stadig ikke lykkedes Forsvarsministeriet at svare på anden del af spørgsmålet om de 52 irakiske fangers videre skæbne: »Vi har et ansvar for de mennesker, vi har været med til at udlevere. Hvis vi ikke ved, hvad der er sket med dem bagefter, har vi et stort problem,« siger Frank Aaen.

Henstilling fra Præsidiet

Spørgsmål til ministeren skal normalt besvares inden for en måned. Efter et år klagede Frank Aaen derfor til Folketingets Præsidium. Folketingets formand, Thor Pedersen (V), bad forsvarsministeren om en forklaring på den lange svartid, og ministeren svarede, at Forsvarskommandoen havde været i kontakt med det britiske forsvar, og at en udtalelse ville komme indenfor »kort tid«.

»I lyset af at spørgsmålet blev stillet for et år siden, går Præsidiet derfor ud fra, at den endelige besvarelse — som oplyst af ministeren — vil foreligge inden for kort tid,« skrev Thor Pedersen i december 2010 i et brev til Frank Aaen som svar på klagen.

Men ifølge ministeriet har de slet ikke tænkt sig at svare foreløbigt. I et skriftligt svar til Information henviser ministeriet til, at spørgsmålet om fanger overgivet til briterne var et »centralt område« i den undersøgelse, ministeriet iværksatte, efter Information på baggrund af dokumenter fra Wikileaks sidste år afdækkede den danske fangepraksis i Irak. Den undersøgelse er dog nu stillet i bero, mens der udarbejdes et kommissorium til en uafhængig undersøgelseskommission, men som ministeriet skriver, forventes en »række af de spørgsmål, som skulle indgå i Forsvarsministeriets redegørelse« at skulle »indgå i kommissionsundersøgelsen«.

Hvis spørgsmålet, som ministeriet lægger op til, kan afvises, fordi det falder ind under kommissionsundersøgelsen, kan der gå yderligere flere år, før Folketinget får svar på, hvad der er blevet af de 52 fanger. Det vil Frank Aaen ikke acceptere, og han har derfor sendt en række nye spørgsmål i sagen til forsvarsminister Nick Hækkerup

»Vi har rykket igen og igen i over to år for at få svar på, hvad der er sket. Nu skal vi have svar,« siger han.

»Hvis svaret er, at den tidligere regering ikke aner, hvad der er blevet af de fanger, hvilket jeg desværre tror er tilfældet, så er det både pinligt og en overtrædelse af vores forpligtelser og international lov. Men det skal jo frem i lyset. Og det vil være meget uklogt af den nye forsvarsminister ikke at lægge alt frem nu.«

På trods af at ministeriet nu ikke umiddelbart kan redegøre for, hvad der sket med de 52 fanger, har tidligere forsvarsminister Søren Gade flere gange over for Folketinget garanteret, at ingen af fangerne er blevet videreudleveret til det irakiske politi, da det ville være i strid med de danske regler mod at udlevere fanger til et land med dødsstraf.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Se, den form for unødvendigt nøl i åben disrespekt for lovgivningen bør få konsekvenser. Længere er den ikke...

Med venlig hilsen

Informations Mette Rodgers skrev efter The Baha Mousa Public Inquiry:

"En del af det bevismateriale, der kom frem under høringen, viste, at ministeriet allerede et år før Irak-invasionen var klar over, at det manglede uddannede forhørsledere, og at »jo mindre veluddannede vores tropper er, jo større er risikoen for, at de mishandler fanger«. Imidlertid var der på det tidspunkt, hvor Baha Mousa døde, ingen soldater i Irak, der var uddannede i taktisk spørgeteknik".

t.o. er der en artikel dd. i Politiken - desværre ikke online- :

"Krig, løgn og glemte ofre" af Michael Jarnler. Jarnler skriver bl.a.:

"Undersøgelseskommissionen kommer også uundgåeligt til at beskæftige sig med den tidligere regerings informationer til Folketinget. Det kan blive en alvorlig affære, ikke mindst for tidligere forsvarsminister Søren Gade og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

NATO må tage stilling til, om de fortsat har tillid til den danske NATO-generalsekretær, når hans fireårige embedsperiode udløber 1. august 2013.

Og om de fortsat har tillid til de informationer, han giver og har givet om f.eks. civile tab i Afghanistan
og Libyen. Han sidder på en post, hvor tillid er afgørende".

kilde: Politiken 1.1.2012 side 2