Læsetid: 3 min.

Forsvarets arkivrod er systemisk

Forsvaret interesserer sig generelt ikke for at lære af fortiden, og det er problematisk — både for forsvaret og for dem, der skal kigge forsvaret i kortene, siger militæreksperter
Koalitionsstyrkerne i Irak havde indgående kendskab til de irakiske myndigheders fangemishandling og anvendelse af tortur.

Koalitionsstyrkerne i Irak havde indgående kendskab til de irakiske myndigheders fangemishandling og anvendelse af tortur.

Damir Sagolj

20. december 2011

Forsvarets problemer med at finde oplysninger om Operation Iron Fist i Irak er langt fra enestående. Det er tværtimod et generelt problem, som har store konsekvenser, både for den kommende kommissionsundersøgelse af Danmarks krigsførelse i Irak og Afghanistan, men også for forskere og medier, som efterfølgende ønsker at undersøge Danmarks nyere krigsdeltagelse på Balkan, i Irak og i Afghanistan.

Det mener to af landets militærforskere, Peter Viggo Jacobsen fra Forsvarsakademiet og Jeppe Trautner fra Aalborg Universitet.

»Desværre overrasker det mig ikke spor, at der er rod i forsvarets Irak-arkiver. Det er et helt generelt problem« siger Jeppe Trautner. »Forsvaret er simpelthen systematisk uinteresseret i fortiden.«

Samme erfaring har Peter Viggo Jacobsen gjort.

»Manglende arkivering og informationsindsamling er et systemisk og organisatorisk problem, som præger hele forsvaret,« siger han. »Det er ikke noget, man generelt har betragtet som vigtigt eller prioriteret. I forsvaret har de fleste den opfattelse af, at man kan klare sig fra hånden til munden,« siger han.

Som eksempel på forsvarets manglende interesse for fortiden, nævner begge forskere, at forsvarets arkiver fra 1990’ernes krigsindsats på Balkan simpelt hen er blevet brændt.

Erfaringer forsvinder

Den manglende interesse for fortiden har ifølge de to forskere store konsekvenser for forsvaret selv.

»Hvis man ikke kan gå tilbage og se, hvad man gjorde, kan man jo heller ikke lære af det, og så risikerer man at skulle opfinde den dybe tallerken en gang til, næste gang vi skal i krig,« siger Peter Viggo Jacobsen.

Han mener, at problemet med erfaringsopsamling er meget stort.

»Der foregår ikke længere nogen systematisk erfaringsopsamling, når et hold soldater kommer tilbage fra f.eks. Afghanistan« siger han. »Efter en række medier havde søgt aktindsigt i de såkaldte End of Tour-rapporter, er man simpelthen holdt op med at lave dem. I stedet foregår erfaringsopsamlingen på et enkelt-dags seminar uden nogen skriftlig nedskrivning, og det kan jo ikke bruges om fem eller ti år,« siger han.

Jeppe Trautner er enig med Peter Viggo Jacobsen i den manglende erfaringsopsamling og mener ligesom ham, at der er tale om et organisatorisk problem

Vidensmonopol

Både Trauter og Jacobsen finder det bekymrende, at forsvarets Irak-arkiver tilsyneladende er fulde af huller.

»Det er meget bekymrende, for forsvaret har jo et vidensmonopol med hensyn til, hvad der foregik i Irak,« siger Jeppe Trautner. »Og hvis der ikke er et troværdigt papirspor, som kommissionsundersøgerne kan følge, kan det blive svært at lave en troværdig undersøgelse,« siger han.

Historietab

Også internt i forsvaret er der folk, som finder den usystematiske omgang med arkiverne problematisk.

I en mailveksling, som Information har fået aktindsigt i, anbefaler kaptajn Kim B. Schmidt fra HOK sine chefer i Forsvarskommandoen (FKO) at omorganisere hele journaliseringen fra Irak-krigen — også af hensyn til »fastholdelse af dansk historie, fremtidig forskning m.v.«

Det fremgår af aktindsigten, at dokumenterne fra Irak-krigens tre første år på daværende tidspunkt befinder sig i gammeldags arkivkasser, og at dokumenterne ikke er søgbare. Og det mener kaptajn Schmidt, at der bør gøres noget ved.

I stedet for at sortere dokumenterne ude i missionsområdet bør alt sendes hjem til forsvarets logistiske afdeling, DANILOG, som så kan arkivere materialet elektronisk, »hvilket vil lette søgning, også i forbindelse med aktindsigter,« skriver han til FKO.

Information har spurgt DANILOG, om anbefalingen er blevet fulgt, men det kan hverken de eller HOK svare på. Og i Forsvarskommandoen kan man først svare på spørgsmålet den 1. februar 2012.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

og her er det så en "usystematisk omgang med arkiverne". Det bliver spændende at se hvad der overhovedet er tilbage at undersøge når vi kommer så langt.

."Som eksempel på forsvarets manglende interesse for fortiden, nævner begge forskere, at forsvarets arkiver fra 1990érnes krigsindsats på Balkan simpelthen er blevet brændt."

Spørgsmål: Hvad er det lige ved indsatsen, som ikke tåler dagens lys? Skal man tro på at generalerne i forsvaret bare er idioter?
Mvh Th

I gamle dage havde Forsvarsarkiverne en udpræget tendens til at brænde og gå op i røg, når tiden for offentliggørelse nærmende sig.

Idag må man i udgangspunktet gå ud fra, at Forsvaret forstår, at arkiverne er offentlighedens ejendom, som stilles til rådighed for forskningen med henblik på fremstillingen af såvel historien samt de ideer, der tidsbestemt var knyttet til dem.

Det forekommer derfor ikke vanskeligt, at minde Forsvaret om betydningen af arkiverne. Hvem i alverden med et ønske om en fremtid vil ikke yde dens repræsentanter alle mulige erfaringer sat til rådighed?...

Med venlig hilsen

en tilfældig idehistoriker

Uden at vide noget om det vil jeg tro at afbrænding har været normal rutine, uden at der skal lægges noget konspiratorisk i det.

Jeg går ud fra at rigsarkivet har fået det de skal, og at intet er destrueret uden aftale med dem.

Jeppe P. Trautner

Idehistoriker Hugo Barlach overser med sin konspiratoriske fabel, at management-mantraet fra politikeres og embedsstandes side i over 20 år har været, at man kun skal se fremad, og intet kan lære af fortiden. De føler at geniale visioner, strategier og planer fører til success, og at erfaring er irrelevant. Ikke kun Forsvaret ligger under for denne dille.

Det modsatte synspunkt er, at uden dyb historisk erfaring (og gode arkiver) bliver man ude af stand til at vurdere komplicerede sammenhænge. Uerfaren forfalder man til fordomsfuldhed og konspirationsteorier.

Anders Jensen ovenfor har ret: Destruktionen af Balkan-arkiverne skete rutinemæssigt, i bedste mening, og efter korrekt sagsbehandling.

"Konspiratoriske fabel"??...

"Det modsatte synspunkt er, at uden dyb historisk erfaring (og gode arkiver) bliver man ude af stand til at vurdere komplicerede sammenhænge. Uerfaren forfalder man til fordomsfuldhed og konspirationsteorier."

Hva'så, Jeppe P. Trautner. Hænger det sammen for dig? Jeg har dog trods alt både været indenfor i arkiverne og også kigget på, hvorledes konspirationsteori kan gøres til genstandsfelt for idehistorien. Jeg kan anbefale en forsigtig omgang med det konspiratoriske rekyl...

Med venlig hilsen

Jeppe P. Trautner

Kære Hugo,
hvis du i arkiverne eller andetsteds faktisk har fundet belæg for, at arkiveringens elendighed skyldes en bevidst konspiration snarere end management-mantraet om fortidens irrelevans, er du af mange grunde forpligtet til dele din viden.

"Anders Jensen ovenfor har ret: Destruktionen af Balkan-arkiverne skete rutinemæssigt, i bedste mening, og efter korrekt sagsbehandling."

Dommen er faldet, der er ingen tvivl.
Det er betryggende at vide at så mange har "fuld tillid", jeg kan bare ikke forstå at de samtidigt ser konspirationer alle vegne, hos de andre altså,

@Henrik Darlie

Jeg ser ikke konspirationer alle vegne. Mit indlæg var svar til Thorsten som skrev Spørgsmål: Hvad er det lige ved indsatsen, som ikke tåler dagens lys? Skal man tro på at generalerne i forsvaret bare er idioter?

Jeppe P. Trautner

Beklager, omgang med klassificeret materiale sætter klare grænser for formidling og retningen af den. Bent Jensen kom f.eks galt afsted i den forbindelse. Men nu er det jo heller ikke mig, der ser konspirationer i sammenhængen...

Med venlig hilsen