Læsetid: 3 min.

’Vi er gået fra et behovssamfund til et krævesamfund’

Vi skal have genoprettet stoltheden ved at kunne klare os selv, mener Venstres politiske ordfører. Ellen Trane Nørby åbner for, at sociale ydelser i højere grad skal kunne differentieres
Ifølge Ellen Trane Nørby er der særligt en mindre gruppe, hvor socialt bedrageri er blevet meget mere udbredt over de senere år.

Ifølge Ellen Trane Nørby er der særligt en mindre gruppe, hvor socialt bedrageri er blevet meget mere udbredt over de senere år.

Jakob Dall

6. december 2011

»Nej, men I kan få en tørretumbler.«

Sådan lød svaret ifølge Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, til et forældrepar, der bad kommunen om et bestemt hjælpemiddel til deres handicappede barn.

Sammen med unge, der får boligtilskud til en lejlighed, de lejer af deres forældre, er det eksempler på, at man tilbyder en basispakke til folk uden at skele til deres behov. Og det baner vejen for, at alle vil kræve deres ret til så meget som muligt, mener Ellen Trane Nørby.

»Når folk betaler en del i skat, oplever man også, at folk gør brug af deres rettigheder. Der er vel nærmest ingen forældrekøbslejligheder, hvor børnene ikke efterfølgende får tilskud for at leje boligen? Er det et behov? Næ, men det er det så blevet til,« siger Ellen Trane Nørby, som dog ikke umiddelbart mener, at regler for boligtilskud skal ændres:

»Pointen er at illustrere, at der er mange i dag, der kræver uden reelt at have behov. Vi er gået fra et behovssamfund til et krævesamfund. Tidligere var der en større ære i at klare sig selv og i ikke at have behov for staten. I dag er der kommet en kræmmertilgang til det, hvor det ville være dumt ikke at tage, hvis du kan få.«

Således indledes interviewet om, hvorvidt velfærdssamfundet kan tillade sig at kræve, at vi hjælper hinanden.

Tjek er nødvendige

Som også flere socialdemokratiske ministre for nylig har påpeget, er der ifølge Ellen Trane Nørby sket et normskred: »Særligt i forhold til en mindre gruppe, hvor vi kan se, at socialt bedrageri er blevet meget mere udbredt over de senere år,« siger hun og henviser til sin tid som socialordfører, hvor der var ’utallige eksempler’ på såkaldte fædrelejligheder, som husede op mod fem mænd, som rent proforma havde angivet, at de var blevet skilt.

Ellen Trane Nørby betoner, at der er blevet givet kommunerne en række muligheder for at afsløre socialt bedrageri.

— Så velfærdsstaten er bare nødt til at holde bedre øje med borgerne?

»Det burde ikke være nødvendigt. Vores velfærdssamfund er bygget op i forlængelse af andelstanken om, at den er et fællesskab. Det er et samfund, vi har valgt i fællesskab, og det bliver undermineret, hvis ikke vi gør noget.«

— Men skal folk, der er på overførselsindkomst, så bare i stigende grad vænne sig til, at de bliver tjekket?

»Ja, hvis man får en ydelse, skal man også kunne dokumentere, at man får den retmæssigt.«

Det relativt høje danske skattetryk er ifølge Ellen Trane Nørby en naturlig følge af, at man eksempelvis kræver boligsikring ved forældrekøb.

»Så det handler også om, at folk bliver bevidst om konsekvenserne af deres krav.«

Større krav til behandlere

Som Lars Løkke Rasmussen lancerede på Venstres landsmøde for nylig, skal der være plads til at behandle borgerne forskelligt:

»Ved at sige, at alle har krav på og ret til det samme, får vi sat loft og gulv på i stedet for at betragte folk og deres behov individuelt. Den debat bliver vigtig årene fremover, for vi risikerer, at der er folk, der ikke får, hvad de har behov for, og så vil vi se endnu flere klager ved det Sociale Ankenævn.«

— Men det stiller meget høje krav til sagsbehandlerne?

»Ja. Og det er det, der hver dag sker i sundhedsvæsnet. Lægerne vurderer som fagpersoner, hvem der har brug for hvad. Men så snart vi bevæger os over på det sociale område eller beskæftigelsesområdet, glemmer vi den individualitet, som er nødvendig, hvis folk skal have den rigtige hjælp eller ydelse,« siger hun og vender tilbage til sagen om det forældrepar, der blev tilbudt en tørretumbler, da de havde behov for noget ganske andet:

»Hvem gavner det? Ingen. Den individuelle visitering forsvinder, når alle kræver det samme,« siger Ellen Trane Nørby.

—Er det et opgør med de universelle ydelser?

»Nej, for mig handler de om lige adgang til uddannelsessystemet, til sundhedsvæsnet og til et socialt sikkerhedsnet. Men der er intet i vejen for at diskutere, om ikke de kompetente medarbejdere kan lave en individuel vurdering, hvor svaret ikke behøver at være tørretumbler, fordi den er røget med op i basispakken.«

— Hvordan får man borgerne til kun at kræve efter behov?

»Det gør man kun, hvis alle kan se en værdi i det. Hvis alle ser, at når vi bare kræver, bliver det for det første dyrere i skat — dernæst er det et spørgsmål om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have. Forudsætningen for at foreningen Danmark hænger sammen er, at vi alle sammen som udgangspunkt bidrager mere, end vi hiver ud.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Der er sket et normskred blandt unge’

    3. december 2011
    Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, at en del unge tager for let på deres status som kontanthjælpsmodtager. Pligterne skal stå tydeligere for dem, siger ministeren, som opfordrer til debat om fællesskabet og velfærdssamfundets fremtid
  • ’Jo højere skat, jo færre krav kan staten stille’

    2. december 2011
    Jo højere skat vi betaler, desto sværere bliver det for velfærdsstaten at appellere til vores personlige ansvar, siger professor Lars Skov Henriksen
  • ’Der er grænser for, hvad velfærden dækker’

    1. december 2011
    Ensomhed kan den ikke kurere og sammenhold kan den ikke skabe — der er grænser for velfærdsstatens formåen, mener professor Asbjørn Sonne Nørgaard
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Roepstorff

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på, hvad hhv. et behovssamfund og krævesamfund er, men jeg finder det da fuldstændigt selvfølgeligt at kræve sin ret overfor et samfund, der op gennem 00erne blev ledet med kontraktpolitik og "noget for noget".

Til gengæld hidser det mig op, når Mette Frederiksen i morgenens radioavis langer ud efter ledige på kontanthjælp, der ikke "yder noget" og ikke "gider" arbejde.

Vi har så efter 10 års "noget for noget"-regering fået........tadaa en ny "noget for noget"-regering,

Hvor mange penge er det lige, det store flertal i FT har kastet efter bankerne? Krige i fjerne lande? Fradrag for det ene og andet til de store virksomheder? Og hvad har vi fået for det? Hvorfor gælder "noget for noget" kun de svageste borgere og mindste virksomheder? Og hvem stemmer dog på den væmmelige flok mennesker, der i den grad excellerer i at kunne sparke til de svage og fedte for de stærke?

Dorte Sørensen

Der er flere ”sjove ting” i Ellen Trane Nørbys udsagn. Dels siger hun at velfærdssamfundet stammer fra anlægstanken . Hvorfor stemte partiet Venstre så nej til de fleste reformer og love til gavn for udviklingen af Velfærdssamfundet , hvor der skulle være lige mulighed til uddannelse, sundhed og pleje.
Dels hvorfor vil Venstre markeds gøre samfundet og gøre alle alene ansvarlige for eget liv. Er det ikke denne egoisme der er den væsentligste faktor til en stigende ”krævementalitet” ?

Inger Sundsvald

Det skal kunne betale sig at arbejde, og det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats. Det er alle enige i.

Derfor skal højtlønnede have lønforhøjelser og skattelettelser, ellers gider de ikke ulejlige sig for de par hundrede kroner i timen, der er tilbage efter skat. Det er småpenge.

Er man derimod lavtlønnet eller på overførselsindkomst, så er det mest motiverende et spark i røven og moralprækener om mådehold og løntilbageholdenhed.

Hvis nogen spørger mig, så vil jeg foreslå at man bytter om på de arbejdsmotiverende foranstaltninger.

Inger Sundsvald

I øvrigt er jeg aldeles træt af at se Ellen Trane Nørby stille sig op, og med opskruet stemmeføring svinge sig op til de store højder i forargelse over andre partiers gøren og laden. Det er tid til at kigge indad i egne rækker og feje for egen dør!

Enig, John Hartfelt

Jeg så også gerne, at moderator skruede ned for tolerancen og fjernede de værste tåbeligheder (inklusiv mine egne).

Carsten Mortensen

Hvis Ellen Trane siger at ydelser skal differentieres så er jeg overbevist om hun mener nedsættes!
Om behov er der kun at sige som i reklamebranchen:
Behov er noget der kan skabes.

Enhver retfærdig regel og ethvert retfærdigt system vil kunne udnyttes.

Den sunde reaktion på dette faktum er ikke at stramme reglen eller systemet til det bliver så uretfærdigt rigidt at det ikke længere kan udnyttes, men derimod at efterspore og straffe udnyttelsen.

Jens Overgaard Bjerre

Ellen Trane Nørby giver mig kuldegysninger. Hun er en ulv i fåreklæder.
Det ligger der i hendes forståelses fundament, at der er rige og der er fattige og sådan har det altid været og sådan skal det blive ved med at være. Og når de rige har brugt helle molevitten, så skal de fattige bankes på lommerne for at se om der skulle gemme sig et par kroner.

Men okay. Folk som ejer et selskab og lejer ud til sig sel, skal ses efter. Og en naturlig afgift på salg af ejendomme, det lyder da rigtig.

Men så er det jo ikke længere kun de fattige som skal betale gildet? Hvad er det for noget Venstre?

Jens Overgaard Bjerre

Og de fattige skal IKKE have tandlægehjælp!

Så bliver det jo sværere at se hvem der er fattig og rig.

Næh, et stort tandløst smil med et par rådne tænder, som fortæller os at det er en fattig person fra verdens lykkeligste land.

@Jens

"Næh, et stort tandløst smil med et par rådne tænder, som fortæller os at det er en fattig person fra verdens lykkeligste land."

..eller at vedkommende ikke børster tænder og bruger tandtråd

Christian de Coninck Lucas

Er det ikke ret virkelighedsfjernt at sælge værdipolitik disse tider?

PS. Gad vide hvad ETN spiser til daglig...hun ser ikke ret sund ud.

peter fonnesbech

De folkevalgte politikere inklusive ETN, kunne starte med gå lidt ned i løn, lave en reform at deres egne lukrative pensionsordninger, og i det hele taget gå foran med et godt eksempel, inden de beklager sig over den øvrige befolknings kræve mentalitet.

Walk the talk instead of talk the talk.

Christian de Coninck Lucas

Tror godt jeg ved hvad Spin Ellen mener:

DF kræver.....
Banker kræver...
Landmænd kræver...
Erhverslivet kræver...
Mærsk kræver...
Shell kræver...
Bush-Cheney kræver...

Ikke sandt, Ellen?

Jamen, det er jo Venstre, der har sørget for, at den individuelle sagsbehandling ikke længere finder sted! At gøre velfærden behovsbestemt, er en tilbagevenden til den tidligste udgave af bistandsloven - men desværre menes der nok trangsbestemt i stedet.

Det som Ellen Trane i virkeligheden siger er:

Det er politisk selvmord, at stå frem med ønsket om at fjerne sociale ydelser fra befolkningen. Men hvis vi giver sagsbehandlerne mere magt, og efterfølgende laver en række reguleringen er deres råderum - det der kan kaldes 'normpluralisme i dømmekraften' - så kan vi(politikerne på Christiansborg) fralægge os ansvaret...

Problemet er, at det for den almindelige dansker er meget svært at gennemskue, hvordan de mekanismer, deres ligger til grund for sagsbehandlerne vurdering, er blevet skabt.

Man lad mig lige en gang for alle slå fast, hvad der styrer forvaltningen anno 2011:
Økonomiske og politiske normer er 'stærke' normer, der tillæges stor vægt, mens faglige og personlige normer typisk har en lavere prioritet - især inden for socialforvaltningen!

ETN er professionel vrøvler. Hun blander tingene sammen uden at tænke dem igennem. Hun fokuserer "dum"stædigt på, at individet står overfor samfundet. Det gør det ikke. Individet er en del af samfundet. Ikke før dette går op for ETN og Venstre kan bidrage positivt til samfundets udvikling.

Peter B. Jensen

Man må formode at denne tanke så også gælder for de højere lønlag. Altså at man ikke kræver mere i løn når basisydelserne er tjent hjem, fraskriver sig sit aktieudbytte hvis der allerede er overskud på kontoen, og undlader at kombinere en høj årsløn med gyldne håndtryk og favorable pensionsordninger.

Krævementaliteten er jo fundamentet for Tranes egen ideologi, hvor målet er at tjene mere, uden nogen øvre grænse.
Det er givetvis tiltrængt at vi omlægger fra begær til behov, men vi må inkludere de dyre arbejdsfrelste, hvis det skal batte noget.

Gad vide hvilke behov Ellen mangler at få dækket, som det handicappede barn afholder hende fra?

Det værste med fordommen "krævementaliteten", er, at vi der er på overførselsindkomster lever som alle vil gøre om mange år hvor enhver må nøjes med langt, langt, mindre luksus og komfort.

-

Det kræver et stort praktisk overblik og en hård styring af økonomien. Noget, en levebrødspolitiker aldrig nogensinde ville kunne praktisere i eget privatliv. For hende er det eneste mulige at slå nedad, og beskylde folk med overførselsindkomster som "mistænkelige", fordi det er uden for hendes fatteevne at livet er andet end kontrol og udbasunering af fordomme.

(Psykologisk set er de aller fleste politikere kontrolfreaks, det er jo desværre sandhed)

Lever vi ikke alle af statens penge? Ergo er førtidspensionistens og kontanhjælpsmodtagerens indkomst og øvrige liv lige så værdigt som andres der lever af skattepenge?.- Ingen glemt ;)

Og lige en kommentar til "basispakken" som E.T.N. åbenbart kritiserer, samtidig med at hun væver dobbeltspinderi vedr. hvad sagsbehandleren kan og ikke kan, udelukkende ud fra et tilsyneladende dybtliggende ukendskab til hverdagens realiteter for handicappede børns forældre- og i særdeleshed til sagsbehandlere.
:

Den offentlige sektor er skåret ned helt ned til benet. Det betyder, at handicappede børns forældre skal deles om én sagsbehandler der fistrer rundt og ikke kan overholde egne aftaler af godt hjerte, for i handicapsektoren opleves stadigvæk sagsbehandlere med godt hjerte.

Om hjerterne er lige fordelt i kontanthjælpssektoren tør jeg ganske enkelt ikke tænke på, for dér hersker så meget uværdigt.

MEN. økonomisk sagsbehandling er en anden sag, og søger man om et relevant hjælpemiddel til éns barn eller en merudgiftsydelse, som til f.eks. en hjælper visse ugentlige aftener når man SKAL ud af huset, trækker sagen ud i det helt uendelige, over ergoterapeuter der skal "vurdere" om det barn man har "udvikler sig eller ej" med det hjælpemiddel, altså ergoterapeuter, der aldrig nogensinde bare er i nærheden af ens barn.

Hvis man beslutter sig for alligevel at søge om økonomi til dette alt for ofte alt for dyre hjælpemiddel, skal der udfyldes uendelig formularer med dokumentation om indkomst og privatlivsforhold.
Noget, der ofte gør den fattige forælder meget mere fattig, for muligvis er hjælpemiddelet så nødvendigt at man bliver nødt til at springe alle de langsomme led over og selv købe det, betalt,- færdig!

Hvilket er så fint i tråd med venstres og andre politikeres idé om at sagsbehandlere skal have mere magt, for venstre og andre politikere har for længst gjort det at være sagsbehandler til en fuldstændig uacceptabel stilling, som så igen gør, at de værst tænkelige sætter sig på de poster.

"Pointen er at illustrere, at der er mange i dag, der kræver uden reelt at have behov."

Ellen, du skulle have sagt "Jeg kræver uden at ha behov"
Vi mig her, og vi mig der, og en sang fra venstre om fællesskab. Vi synes du skulle tale for dig selv, Ellen.

Når folk kræver udover deres objektive behov, er det, fordi den garanterede sikkerhed, der lå i velfærden tidligere forringes. Hvis folk er sikre på at kunne få hjælp, når de har hjælp behov, hamstrer de ikke; men opstår usikkerheden om, hvorvidt ændrede regler forværrer den tryghed, man har taget for givet, opstår trykket på de eksisterende ordninger.