Læsetid: 5 min.

Island har vist en vej gennem økonomisk ruin

Da Islands banker krakkede tilbage i 2008, blev landet mødt af den britiske antiterrorlovgivning. At staten løb fra sit ansvar og ikke holdt hånden under de private bankers spekulationsboble var at sammenligne med terrorisme. Men i dag fremhæver flere økonomer Island som et succesrigt eksempel, der viser en ny vej
Selv om den islandske økonomi kollapsede i 2008, da landets tre største banker krakkede i løbet af en uge, kan Island faktisk godt bruges som eksempel på god krisehåndtering, blandt andet på grund af de gavnlige effekter ved den islandske devaluering.

Selv om den islandske økonomi kollapsede i 2008, da landets tre største banker krakkede i løbet af en uge, kan Island faktisk godt bruges som eksempel på god krisehåndtering, blandt andet på grund af de gavnlige effekter ved den islandske devaluering.

Bob Strong

8. december 2011

Nogle banker er så store, at et land ikke kan lade dem gå konkurs. De islandske banker var endnu større. De var så store, at Island ikke kunne redde dem.

Da de tre største banker i Island krakkede, lod man det ske. Mens man i overalt i den vestlige verden har ladet skatteyderne betale for at undgå dette, så var Island tvunget til at gå en anden vej. Bankkrakket sendte den islandske krone i frit fald. Kronen mistede over halvdelen af sin værdi, staten indførte stram valutakontrol og forhindrede på den måde, at det gik endnu værre.

Men i dag er der bedring at spore i den islandske økonomi, og det får flere økonomer til at kigge på landet som en mulig inspirationskilde for de sydeuropæiske lande i økonomisk krise.

»Island har vist en vej frem,« siger Finn Østrup, professor og ekspert i finansøkonomi, Copenhagen Business School.

Tilbage i 2008 lød andre toner.

»Det er fuldstændigt uacceptabelt og ulovligt,« sagde den britiske premierminister, Gordon Brown, da Island lod deres andenstørste bank, Landsbanki, gå ned.

Terroristisk bankpolitik

Flere end 300.000 britiske og hollandske indskydere havde penge til gode i banken, og Storbritannien brugte antiterrorlovgivningen til at indefryse islandske aktiver. Det ramte mange islandske butikker, der ikke længere kunne importere de mest basale ting såsom mad og medicin. Island var kommet i samme kategori som al-Qaeda. Et træk som de færreste islændinge endnu har tilgivet.

I løbet af en uge krakkede de tre største islandske banker, og den islandske økonomi kollapsede. I det følgende år var der negativ vækst i økonomien på syv procent, mens inflationen røg helt i vejret.

Islands regering forsøgte faktisk at låne pengene til at redde Landsbanki, men underskuddet var for stort. Bankernes aktiver havde fået lov at vokse til næsten 10 gange det islandske BNP. Hvor andre lande har sat sig i bundløs gæld for at redde deres finansielle institutioner, måtte islændingene acceptere, at det ikke var muligt.

»Vi havde simpelthen ikke valget,« siger finansminister Steingrímur J. Sigfússon i et interview med Bloomberg.

Kasserollerevolutionen

Da økonomien ramlede i Island, gik befolkningen på gaden. De hamrede på deres medbragte gryder og pander og tvang det konservative Selvstændighedspartiet fra magten for første gang i 18 år. Derefter blev regeringsmagten overtaget af en koalition af Socialdemokratiet og Venstre-grønne.

»Vi havde som politik det princip, at vi ikke ville acceptere, at tabene i det private erhvervsliv blev socialiseret,« sagde Islands økonomiminister, Árni Páll Árnason, i slutningen af oktober på en konference arrangeret af Den Internationale Valutafond.

Men ikke desto mindre gik den nye regering i forhandlinger med Storbritannien og Holland om tilbagebetaling af de mere end 300.000 udenlandske indlånere, der havde omkring 30 milliarder kroner til gode i den krakkede bank, hvis udenlandske filial hed Icesave.

Island havde forpligtet sig til at yde indskydergaranti for deres banker som en del af deres EØS-medlemskab, og alle de store partier i Altinget støttede, at pengene skulle betales tilbage. Men forhandlingerne om betingelserne skulle vise sig at blive dramatiske. Storbritannien og Holland krævede fuld tilbagebetaling med høje renter, og de blokerede gennem længere tid i Den Internationale Valutafond for udbetaling af lån til Island, så længe landet ikke accepterede dette.

Uforudsigelig præsident

Det islandske Altinget accepterede i store træk betingelserne for tilbagebetalingen og vedtog i 2010 en lov, der betød, at hver eneste islænding uanset alder hæftede for en gæld på omkring 80.000 kroner. De folkelige protester fik den islandske præsident til at nedlægge veto mod loven, og derfor blev den sendt til folkeafstemning, hvor den faldt med et brag, da 93 procent af vælgerne stemte nej.

Regeringen forhandlede en ny aftale på plads med lidt bedre betingelser for tilbagebetalingen og forsøgte desperat at undgå en ny folkeafstemning. Men lige meget hjalp det. Den islandske præsident nægtede igen at underskrive loven, og i april i år stemte 60 procent af islændingene igen nej. I lækkede Wikileaks-dokumenter kan man se, hvordan præsidentens indstilling til folkeafstemninger får Islands ambassadør i Washington til at karakterisere ham som »uforudsigelig«.

De islandske politikere havde travlt med at forsikre omverdenen om, at man, uanset folkeafstemningen, allerede var i gang med at betale pengene tilbage. Det har samtidig vist sig, at konkursboet fra Landsbanki har dækket langt den største del af gælden til udenlandske skyldnere.

Aktionærerne betalte

Alt i alt ser det ud til, at Island er sluppet langt billigere, fordi man lod bankerne krakke, end hvis man havde holdt hånden under dem. Bankkrakket betød, at aktionærerne kom til at betale en del af regningen, selv om oplevelsen på gaden i Island er, at de ansvarlige islændinge er sluppet meget billigt.

»Ja, nogle af dem mistede penge, men de finansielle oligarker kører stadig i deres luksusbiler, og de ejer stadig det hele. Når du køber ind, så kan du ikke undgå at støtte dem,« siger Birgitta Jónsdóttir, der sidder i Altinget for det nye islandske protestparti Bevægelsen.

Ingen af de ansvarlige topbankfolk er endnu blevet dømt for ulovligheder, selv om der kører sager mod enkelte af dem.

Sociale stramninger

Den socialdemokratiske koalitionsregering, der kom til magten oven på kasserollerevolutionen, har forsøgt at mindske de sociale konsekvenser af bankkrakket. Regeringen har indført ny skat for de rigeste, øget skatten på kapitalindkomst og genindført en progressiv skattebetaling, der var næsten forsvundet under den tidligere borgerlig regering. Man indførte også en lov mod tvangsudsættelser for de mange islændinge, der ikke længere var i stand til at betale deres boliglån.

Men devalueringen af den islandske krone har ramt ekstremt hårdt. Reallønnen er udhulet, og omkring to procent af de mest veluddannede islændinge har forladt landet.

»Island er Den Internationale Valutafonds posterchild,« mener Birgitta Jónsdóttir, altingsmedlem for Bevægelsen.

»Island har gennemført de stramninger, som Den Internationale Valutafond har krævet, til punkt og prikke. Programmet har været fuldstændig lig det, vi kender fra resten af verden. Vores offentlig velfærd er skåret ind til benet,« siger hun.

Island som eksempel

Skal andre lande gøre som Island, lade bankerne krakke og devaluere valutaen? Den konklusion advarer Islands finansminister imod.

»Man skal være forsigtig med at drage konklusioner mellem Island på den ene hånd og Grækenland, Portugal, Spanien og Irland på den anden,« siger finansminister Steingrímur J. Sigfússon i et interview med Bloomberg. Han mener, at andre lande har større ansvar, end Island havde.

Det er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Bent Greve enig i.

»Et lille land påvirker ikke andre så meget. Men hvis et stort land som Grækenland trak sig ud af euroen, ville du risikere en dominoeffekt, med et inflationspres, der bredte sig til de omkringliggende lande,« siger Bent Greve.

Derimod mener professor Finn Østrup fra CBS godt, at man kan bruge Island som eksempel, når det gælder den økonomiske krisehåndtering. Specielt peger han på de gavnlige effekter ved den islandske devaluering.

»Vi ved fra tidligere erfaringer fra kriser, at lande, der har kunnet nedskrive deres valutaer, har klaret sig bedre,« siger Finn Østrup.

Som eksempel nævner han, hvordan Sverige devaluerede i 1992, og hvordan de sydøstasiatiske økonomier klarede sig gennem krisen i slutningen af 1990’erne.

»Et eurosammenbrud kan have mange gavnlige effekter. Jeg tror, det vil være bedre, hvis eurolandene med de største økonomiske problemer trak sig ud og foretog en hurtig devaluering af deres valuta på samme måde, som Island gjorde,« mener Finn Østrup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Da de tre største banker i Island krakkede, lod man det ske. Mens man i overalt i den vestlige verden har ladet skatteyderne betale for at undgå dette,

----------

hvorefter man også så selvfølgelig,
erklærede bankerne for ligelig fælles ejendom, ligelig offentlig ejendom.

Man skal aldrig sammenligne usammenlignelige størrelser.

Tag for eksempel det faktum, at mens Island importerer ca 20% af sit energibehov, så er det samme tal for Grækenland over 60%. Det er let at forstå, hvilken ødelæggende effekt en kraftig devaluering af en ny græsk valuta ville have på landets energipriser.

Martin Kristensen

Selvom Information desperat forsøger at få det til at fremstå som om bankernes behandling er det der har adskilt Island fra de sydeuropæiske lande er det ikke tilfældet - som man også kan læse ud af de direkte citater.

Det er derimod muligheden for devaluering der hyldes.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg er ikke sikker på, artiklen har helt ret.

Den taler om, at Island lod de største banker krakke. Det er ikke rigtig. Den største, Kaupthing Bank, overtog staten.
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/10/09/073729.htm
De andre to, Landsbanki og Glitnir, blev sat under administration. Island har ikke handlet ret meget anderledes end Irland, Storbritannien (jf. Nothern Rock) og andre europæiske lande, derer bankredninger har der bare ikke har været så meget blæst om (Og hvad med Danmarks?).

Det særlige på Island var Icesave, en on-line bank uden filialer, og med en agressivt forretningskoncept, hvor indskyderne fik højere renter end normalt. Det tiltrak en masse briter og hollændere (guderne må vide hvorfor. De kunne da putte deres sparekroner i hjemlandets banker).

Icesave var ejet af Landsbanki, og da den var ved at vælte, overtog staten den som sagt, men garanterede kun indskud i den almindelige bank, ikke i Icesave (der næsten kun havde udenlandske kunder). Det kan man så diskutere, om det var fair, kun at holde hjemlandets borgere skadesfri, men ikke udlandets.

Men historien om Icesaveloven, der blev forkastet ved folkeafstemning, kan altså ikke bruges som model for, hvordan de gældsplagede lande kommer ud af krisen. Også fordi, Islands gæld ikke var statsgæld, men private bankers gæld.

Jeg forstår ikke hvorfor de Islandske borgerne skulle tilbage betale de mange milliarder til flere en 300.000 britiske og hollandske indskydere. Indskyderne gamblet med rente forskel mellem lån i Svejtser franc og de høj forrentede Islandske indlån. De velhavende udlænding, såsom mange danske landmænd, spekuleret og tabt. Tough shit, som man siger. Det samme gælder for aktiehandel.

Hvorfor er det altid de fattig der skal rede de rige ude af suppedasen?

de fleste også af skatteydere
er jo næppe ligefrem dumme, så også de begivenheder må jo have været, eller være, mere end rigeligt til at også samtlige banker blev, eller bliver, gjort til ligelig fælleseje.

Jeg sku til at spørge mig selv om, hvorledes det kunne gå til, at den Islandske befolkning har kunne vælge en konservativ regering i 18 år, men så kom jeg jo lige til at tænke på vores eget lille land, vi kører jo snart på 30. år!

Island viser både vejen for økonomien og for flertalsdemokratiet.

Lad bankernes aktionærer betale for deres egen spekulative og risikable grådighed, og hvis de ikke vil, så lad dem gå konkurs.

Som det er nu, er grådigheden ret gratis for bankaktionærerne. Går det godt, tjener de styrtende med penge, og går det dårligt, må skatteborgerne til lommerne. Og det pudsige er, at de virkelig velstillede, bl.a. de store aktionærer, faktisk slet ikke er med til at betale.

Der er en ret god artikel om Islands økonomi i denne uges Spiegel - nu oversat til engelsk:

http://www.spiegel.de/international/europe/0,1518,druck-802285,00.html

Når denne kernedsmeltning er overstået, skal vi for alvor have fat i hanekammen på økonomerne.

Forleden studsede jeg meget over, at EU bad de latinamerikanske stater om at hjælpe med at gribe Euroen under armene. Nu gik det dem jo så godt....

Vel at mærke de selvsamme latinamerikanske lande, der med Lula, Chavez, Kirchner etc i spidsen, har gjort alt det, økonomerne ikke kunne lide.

Latinamerika har en meget lav gældsbyrde. Chile 9%, Venezuela 19,4%, Paraguay 22,1%, Peru 26,8%.

Vestlige land som Irland 1066%, Storbritannien 847%, Japan 641%, Grækenland 333% af BNP. De sidste nævnte land er baseret på et samfund med storforbrug, hvor storgæld holder gang i økonomien. De har også gode forbindelse til Rothchild & co. m.fl. og med til at forgyld deres tilværelse!

Michael Kongstad Nielsen

Sydeuropa kunne i høj grad lære noget af Latinamerika, der har været hele turen igennem (Argentina), og som har fundet nye veje.

Eksempelvis skulle man gøre op med de gamle to-parti systemer. Fravælge dem simpelthen, og lade noget nyt blomstre op som i Brasilien, Venezuela, Bolivia, Ecuador.

Det var så mærkelig, at de spanske vælgere for nylig stemte på PP, det gamle, borgerlige parti, fordi de åbenbart kun gav sig selv valget mellem dem og PSOE, det gamle socialdemokratiske parti, der er (næsten) ligeså borgerligt. Hvorfor kan de ikke finde på noget nyt?

Man skal ikke være blind for at den særlige animositet mod det Islandske Bankkrak, skyldtes at der ikke var tale om 300.000 privatindskydere i hverken Holland eller Storbritannien..
Mange britiske "kommuner" havde investeret kapital i Icesave - således at der var tale om offentlige midler og derfor tuderiet - de havde ikke spillet for egne penge, men for offentlige midler der nu var gået tabt.
Så rykkede kanonbådsdiplomatiet ud...

Og man skal heller ikke være blind for at grunden til at islandske banker kunne få fodfæste i Europa var, at de underlagde sig regler som sagde, at banker ikke må gøre forskel på kunders indlån uanset hvor de bor. Med andre ord: indskudsgarantien skal gælde alle.

Michael Kongstad Nielsen

I de "gode gamle dage" havde ingen hørt om indskudsgaranti. Dengang troede man bare på bankerne. Selvfølgelig ville man få sine penge igen, når man havde sat nogle ind på opsparingskontoen.

Hvorfor så denne garanti? Hvem stiller den? Hvem betaler, hvis det går galt? Hele emnet er utroligt lidt belyst og debatteret i Danmark så vel som overalt.

Eks.:
http://ec.europa.eu/youreurope/citizens/shopping/banking/opening-bank-ac...

Garantien dækker dog kun op til 100.000 euro. Ligesom ved Danmarks bankpakke I´s udløb.

Både Irland of Island har vist folkevilje og grækerne var tæt på også at gøre det.
$ og € er tabere. De europæiske lande vil tage ét skridt, hvis de sammen afslørede begge som svindel og viste vilje til at justere og habilisere administrationen Europa Stater.

Problemet er imidlertid, at de, der skal tage sådan en beslutning, fælder sig selv i et omfang, der vil vælte demokratiet. Sker det, vil ideologisk politik risikere at blive miskrediteret. Her kommer bevægelsen ind.
Sker det ikke, vil det alligevel implodere, blot 'the hard way'.

Nogen af os ved at demokratiets grænse er overskredet og vejen tilbage umuliggjort

Kirsten Stausholm

The money Masters giver en god historisk gennemgang af finansverden..
http://www.youtube.com/watch?v=JXt1cayx0hs

@ Michael Kongstad
Den spanske kongres har fået et medlem fra et nyt parti, UPyD (Unión para el Progreso y la Democracia - PSOE-udbryder)
Her tordner lederen over, at deres forslag om at fjerne privilegier og store pensioner fra de folkevalgte blev nedstemt for tredje gang.
"http://www.youtube.com/embed/46AF2LTmv-Q?rel=0"

Jens Overgaard Bjerre

Et af regeringens løfter var, at man ville lave en undersøgelse af, hvordan det har kunnet gå så dårligt økonomisk.

Jeg tvivler på at en sådan kommer. Hvem skal lave den? De samme som bakker op om det system som har vist sig ubrugelig, bortset fra de rige?

Tænk at antiterrorlovgivningen har været brugt mod Island, fordi bankerne hyggede sig og spillede 'lotto' med folks penge.

Jeg forundres.

Jen s Overgård Bjerre skriver; "Tænk at antiterrorlovgivningen har været brugt mod Island, fordi bankerne hyggede sig og spillede ‘lotto’ med folks penge.
Jeg forundres."

Istemmer forundringen.
Aldeles ubegribeligt.
Kan vist ikke være lovligt ?!?!?!?

Devaluering havde været det rigtige, for dem der kan. Det kan ingen af de lande der nævnes, da de skal melde sig ud af euro først, sidenhen devaluere, for sidenhen at søge om nyt medlemsskab. Hånden på hjertet, det er den europæiske institution, slet ikke gearet til.

Tværtimod vil panik brede sig, en ny syndebuk for euroens ugenstridigheder vil blive fundet.

Kapitalisme har ikke ændret sig, glem ikke det. En af de killinger der skal i floden.

Island er et mikroskopisk land i denne her sammenhæng og de såkaldte erfaringer og løsningsmodeller kan ikke overføres til EURO-zonen generelt.

Løst og fast....

@Gert Romme
"Lad bankernes aktionærer betale for deres egen spekulative og risikable grådighed, og hvis de ikke vil, så lad dem gå konkurs"

..og hvordan tror du det komme til at påvirke indskyderne? Hvis du siger "indskydergaranti", så se længere nede - der er begrænset bæreevne i den redningskrans.

@Torben Arndal
"Indskyderne gamblet med rente forskel mellem lån i Svejtser franc og de høj forrentede Islandske indlån. "
..og hvorfor tror du Amagerbanken betalte højere renter end f.eks. Nordea? Gør det gennemsnits-kunden i Amagerbanken til en grum spekulant der fortjener at tabe hele sit indskud?

@Michael Kongstad
"Hvorfor så denne garanti? Hvem stiller den? Hvem betaler, hvis det går galt? Hele emnet er utroligt lidt belyst og debatteret i Danmark så vel som overalt."

...er det et retorisk spørgsmål? I tilfælde af at det ikke er, hermed et eksempel fra det virkelige liv

"Indskydergarantiordningen dækker alle indskud i Amagerbanken op til nettogrænsen på 750.000 kroner, og det er de andre banker i sektoren, som efter en fordelingsnøgle kommer til at betale prisen."

Beklager hvis det ikke harmonerer med den generelle opfattelse herinde.

"Jen s Overgård Bjerre skriver; “Tænk at antiterrorlovgivningen har været brugt mod Island, fordi bankerne hyggede sig og spillede ‘lotto’ med folks penge.
Jeg forundres.”"
*
jamen hvis terrorlovgivningen er blevet brugt skal vel hoved-island-iseterne(ny-dansk) som stod bag jages som Osama Bin Ladin, fanges og sendes til GITMO?

Gylfi Arnbjörnsson

Jesper Wendt siger at devalueringen var den rigtige vej, men da 40% af vores private konsum er importeret ledte den umiddelbart til en inflation på 18% og et reallönsfald på 16%! Boligrenten blev 26% og boligpriserne faldt med en trediedel. Vi som lönmodtagere kunne godt have overlevet bank konkurs men vi har store problemer med valutaens forfald! Nu tre år senere har vores eksportsektor endnu ikke bidraget til den ökonomiske vækst på trods af en favorabel effektiv valutakurs. Årsagen er at virksomhederne havde flygtet den höje rente der fölger vores svare krone og over til euro og dollar. Devalueringen opsugede deres ejenkapital ligesom vores og derfor er de ikke i stand til at performere! Derfor synes jeg at man skal være varsom med at konkludere udfra de ökonomiske teorier at devalueringer hjelper i en sådan situation. Danmarks præstation i levevilkår og vækst blev baseret på en fastkurs politik og den skal i holde jer til! Den har leveret höjere reallön og velfærd.

@ Gylfi Arnbjörnsson

Jeg har en teori om at rating bureauet Moodys var skyld i de Islandske bankers konkurs for deres egen vindings skyld. Jeg mener at Moodys så sine snit til at scorer kassen for sig selv og sine ”venner” ved at degradere bankerne og så på den måde købe resterne af konkursboet til stærk nedsat priser. Jeg mangler barer beviser. Moodys og mange andre ratings bureauer er skyld i mange bankkrak i Danmark og er i gang med den total finansiel angreb på Europa. Min mening er at kredit ratings bureauer har ingen samfundsmæssige gavn og burde forbydes. Kan du finde beviser for min påstand i Island?

jens peter hansen

De 300.000 indskydere kaldes spekulanter. Er jeg også spekulant hvis jeg sætter mine penge i en islandsk bank ? Hvad jeg med sikkerhed aldrig kunne finde på og herefter ville fraråde enhver.
Når et land som Island har banksystem som fifler løs og staten derefter ikke gør noget så kaldes det dygtig håndtering.

Gylfi, du har ret i der er variabler, og at træerne bestemt ikke vokser ind i himlen. Dog tror jeg icesafe affæren er undtagelsen, og som ekstraordinært trak pinen ud.

Nu er det først ved at sive ind ddb er insolvent herhjemme, så vi se, de vil ikke regulere, det er politisk selvmord.(helt bogstaveligt) så en ny bankpakke venter under juletræet.