Læsetid: 4 min.

Jobcentre: Unge er klar til at tage ethvert job

De nyuddannede ledige er bedre til at indstille sig på at tænke kreativt, når de skal finde et arbejde, end de tidligere generationer har været, vurderer jobcentre. Men omstillingen har en høj pris, vurderer arbejdsmarkedsforsker
5. december 2011

For 20 år siden var Peter Thomsens forbilleder mænd og kvinder, der havde arbejdet med det samme fag i 15-20 år og var blevet særligt dygtige til det. I dag arbejder han som jobcenterchef på Jobcenter Aalborg, og han har lagt mærke til, hvordan de unges rollemodeller siden har skiftet karakter.

»Rollemodellerne i dag starter måske en virksomhed, så bliver de sygeplejersker og afbryder det måske igen for at tage på jordomrejse. De prøver en masse forskellige ting, og derfor er de bedre til at indstille sig på forandringer,« siger han.

Det er Peter Thomsens indtryk, at de unge i dag er meget fleksible, når de skal ud på arbejdsmarkedet for første gang.

»Det imponerer mig, hvor fleksible de er, og mange af dem opfatter det at prøve noget nyt, som en naturlig del af livet. De unge mennesker i dag er bedre til at håndtere de store forandringer, der sker i samfundet, end den ældre generation er,« siger han og tilføjer, at zapper-generationen dækker over en gruppe unge mennesker, som for de flestes vedkommende er vant til at springe fra det ene til det andet. Michael Kornager, der er arbejdsmarkedschef for Jobcenter København bekræfter billedet af en gruppe af nyuddannede ledige, der er parate til at gå nye veje.

»De nyuddannede er lynhurtige til at indse, at de måske skal gå efter en anden type job. De er godt forberedt på det og er utroligt søgende efter nye ideer og muligheder. Selv om de gerne vil bruge det, de har lært, så er de hurtige til at forstå, hvordan man kan bruge det i andre sammenhænge,« siger Michael Kornager. Udfordringen for de nyuddannede er til gengæld, at det er blevet sværere at finde et job — også selvom de ikke er kræsne. I 2008 kunne alle stort set finde et job, for folk kunne bare gå hen i supermarkedet og få et job eller blive postbud.

»Sådan er det ikke længere, og vi hører oftere udsagnet: ’Der er slet ingen job at få’,« siger han.

Samfundsspild

At de unge ledige er gode til at omstille sig og finde andre veje, er ikke nødvendigvis til gavn for samfundet på længere sigt, mener Henning Jørgensen, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet: » Det er et ressourcespild af rang, at samfundet først bruger penge på at give de unge en uddannelse, som de så ikke kan bruge. Vi ved fra 80’erne, hvad der sker, når de nyuddannede tog arbejde inden for helt andre områder: Det betød en reel dekvalificering, hvor de endte med at køre taxa eller røg helt ud af systemet og på overførselsindkomster,« siger Henning Jørgensen.

Om bare 5-10 år vil mange offentlige arbejdspladser oven i købet stå i den situation, at de vil komme til at mangle lærere, sygeplejersker, jordemødre og lignende igen, fordi en stor gruppe offentligt ansatte forlader arbejdsmarkedet. Og antallet af unge, der er uddannet til at varetage de stillinger dækker langt fra det antal ansatte, der går på pension, påpeger Henning Jørgensen.

»Når vi om få år kommer i en mangelsituation, så bliver vi nødt til at hæve lønningerne, derfor er det en rigtig dårlig investering at lade de unge flytte over i andre job, for dernæst at betale ekstra, fordi der mangler arbejdskraft. Derfor bør der sættes anderledes alvorligt ind overfor, at kommuner og regioner får mulighed for at bibeholde de nyuddannedes kompetencer,« siger han.

Hverken Venstres eller SF’s arbejdsmarkedsordførere kan dog se, hvordan det offentlig skal få råd til det.

»Man kan jo ikke sende unge ud i job, der ikke findes. Vi er nødt til at forholde os til, hvordan virkeligheden ser ud, ellers ender vi med et skattetryk på 100 procent. Det bedste ville selvfølgelig være, at unge fluks kunne bruge deres uddannelse, men vi gør os jo alle forhåbninger om, at kommer flere job på sigt,« siger Ulla Tørnæs (V).

Arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen (SF) er enig i, at dimittend-ledigheden betyder et stort samfundsmæssigt spild.

»Men det er problem, der er vanskeligt at løse, når vi har et underskud på 95 mia. kr. næste år. Vi har fået øget indsatsen via blandt andet jobrotations- og videnspilotordningen, men det er ikke realistisk at ansætte flere i det offentlige med den økonomi, der er i øjeblikket,« siger Eigil Andersen. Venstres arbejdsordfører Ulla Tørnæs mener ikke, at ledigheden blandt nyuddannede skal stoppe de unge, hverken med at tage en uddannelse eller et ufaglært job.

»Det kan godt være, det er en stor skuffelse, at man har uddannet sig i fem år og nu ikke kan få job i sit drømmefag, men mit råd ville være, at det er bedre at være på arbejdsmarkedet end at være på dagpenge. At arbejde handler jo om at være en del af socialt fællesskab,« siger Ulla Tørnæs.

Serie

Uddannet til arbejdsløshed

Fra 2009-2011 har 14.800 nyuddannede gået ledige i mindst seks måneder. På kort sigt mister de ledige nyuddannede 21 procent om året i løn. På længere sigt er tabet på 15 procent.
Risikoen for at stå uden arbejde syv år efter er 22 procent højere for dem, der var ledige efter endt uddannelse. Dimittendledigheden betyder et tab på 255 mio. kr. på den offentlige saldo, når der både ses på beskæftigelses- og løneffekterne

Seneste artikler

  • ’Det er bedre end at sidde derhjemme og skrive ansøgninger’

    12. december 2011
    Når det er småt med job til nyuddannede, må man jo selv finde en vej ud af ledighedskøen, tænkte Torben Slot Pedersen, journalist og cand.mag. i filosofi og etnologi. Han blev selvstændig og har netop startet sit andet firma
  • Akademikeren fandt sin plads i VVS-firmaet

    7. december 2011
    Der er masser af muligheder for akademikere i et håndværkerfirma, mener cand.scient.adm. Søren Frandsen. Han blev træt af at stå i ledighedskøen og tog job i et VVS-firma for at lave tastearbejde. I dag er han økonomiansvarlig samme sted
  • Cand.mag. tog fast job i Netto

    5. december 2011
    Da Kristian Bennedbæk blev færdig som kandidat i dansk, filosofi og videnskabsteori, gik han direkte ud og tog vikarjob som kontorassistent og siden et fast job i Netto. Det var måske ikke optimalt for karrieren, men nogle gange må man tage, hvad man kan få, siger han
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu