Læsetid: 3 min.

Kan vi få lov at lære hele livet?

Hvis vi vil have livslang læring, betyder det et brud med forestillingen om 30 års uddannelse, 30 år på arbejdsmarkedet og 30 år på pension
7. december 2011

I 2012 er det 40 år siden, at UNESCO præsenterede rapporten ’Learning to be’, som definerede livslang læring som en vision om at bygge et humanistisk, demokratisk og frigørende system af læringsmuligheder for alle uafhængig af klasse, race, økonomisk formåen og alder. I 1990’erne ændrede dags- ordenen sig. Den blev mere økonomisk orienteret og domineret af OECD, der i rapporten ’Lifelong Learning for all’ fra 1996 forbandt livslang læring med vidensøkonomien.

Sagt på anden vis: I 1970’erne betyder livslang læring at lære at være borger og menneske, mens det i 1990’erne betyder at lære at være en produktiv og beskæftiget arbejdskraft. Men hvad med 2010’erne? Svaret er, at de humanistiske og økonomiske formål er blandet sammen.

Livslang læring handler derfor såvel om den personlige udvikling som om kompetenceudvikling, idet flere og flere realiserer sig selv gennem det lærende og udviklende arbejde. Spørgsmålet er, om man kan få alle med på den.

Læring hele livet

Når regeringen netop har nedsat ministerielle arbejdsgrupper om ungdoms- uddannelser og videregående uddannelser, bør de have dette spørgsmål for øje. Det betyder, at det ikke kun handler om målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Og heller ikke kun om, hvordan 60 procent af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse. Det handler grundlæggende om, hvordan man fornyr et livslangt læringssystem, der gør danskeren til en lærende dansker fra vugge til krukke. Det er et grundlæggende skifte. Mens arbejdet hørte op, så hører det lærende (arbejds)liv ikke op — i hvert fald ikke, før man også har lært at dø.

Måske mangler regeringen derfor en arbejdsgruppe, der taler om de voksne, om voksenpædagogik eller AMU-pædagogik. For slet ikke at tale om en pædagogik for det at blive ældre på arbejdsmarkedet og i livet som sådan. Vi taler meget om folkeskole og de videregående uddannelser, men knap så meget om det massive antal voksne, der er i — eller har brug for — efteruddannelse. Og alt for lidt om hele uddannelsessystemet som et livslangt læringssystem, altså under ét.

Lad mig give et eksempel på, hvad en helhedstænkning giver anledning til af overvejelser. Eksemplet stammer fra Storbritannien, hvor National Institute of Adult Continuing Education for nogle år tilbage initierede en undersøgelse af fremtiden for livslang læring i Storbritannien. Resultatet var rapporten ’Learning Through Life: Inquiry into the Future for Lifelong Learning’ skrevet af forskerne Tom Schuller og David Watson. Rapporten delte livet op i fire faser; fra 0 til 25 år, fra 25 til 50 år, fra 50 til 75 år og 75 år og frem til slutningen på livet. Rapportens diagnosticerede briternes problem til at være en ubalance mellem, hvad der bruges af ressourcer på læring i starten af livet i forhold til, hvad der investeres senere i voksenlivet. Det er ikke det danske problem. Vi investerer rent faktisk i uddannelse. Omvendt deler vi en række andre problemer med briterne.

Familie og karriere

For det første er et fælles problem, at alt for mange forlader uddannelsessystemet uden motivation for at lære mere. Ligesom alt for mange forlader folkeskolen uden de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder, som moderne arbejdsopgaver kræver. Går vi for det andet til livsfaserne 25 til 50 år og 50 til 75 år, er Storbritanniens problem, at det tager for meget tid at stifte familie og gøre karriere til også at få tid til læringsaktiviteter. De britiske forskere foreslår derfor, at man behandler perioden fra 25 til 75 år under ét. I praksis betyder det, at de fjerner forestillingen om at pensionere sig til fordel for et arbejdsliv, der strækker sig fra 25 til 75 år. Gør man det, åbner man for en anden — mindre sammenpresset — fordeling af tid til arbejde, familie og uddannelse. Det betyder, at når man fylder 50, er opgaven ikke kun at forberede sig på at blive ældre, men at optrappe en kompetenceudvikling.

Også i dansk sammenhæng ved vi, at der er brug for en bedre balance mellem arbejde, fritid og uddannelse og ikke mindst, at den del af arbejdsstyrken, som er i 50’erne, får tilbud om efteruddannelse. Mange kan blive på arbejdsmarkedet, også når de fylder 60, 65 eller 70. Mange skal helst blive der, hvis vi vil opretholde et højt velfærdsniveau for alle. Derfor handler det nu om regeringens politiske vilje til at tænke sammenhængende tanker om Danmark som et lærende lille land, der er berigende at leve i.

 

Claus Holm er prodekan for formidling ved DPU, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Rasmussen

"...alt for mange forlader uddannelsessystemet uden motivation for at lære mere."

Lad os med begynde at spørge, hvorfor det er sådan?

Der findes også mennesker, som er uophørligt nysgerrige og har opdaget, at det er både sjovt og givende at lære hele livet.

Hvordan får vi flere med - helt fra grundskolen?

Antikkens Grækere hadde et begreb for dette; paideia, som bedst kan oversættes med 'karakterbygning'. De forstod at dette var en livslang process, til forskel fra det indtil invalidiserende karrierejag og specialiseringsfokus i vor tid.

At få mulighed til at prøve sig på flere fagområder, og arbejde så vel med hovedet som med kroppen, blev sett på som et ideal og en forudsætning for at kunde træffe de balancerede og kloge afgørelser i folkeforsamlingen (ecclesia).

Nu "ræker det" at betale skat og i øvrigt konsumere mest mulig...

Lennart Kampmann

Kan vi få lov?? Viden er i dag noget man kan erobre med nettets hjælp. Slut med at spørge om lov.

Forhåbentligt kan staten følge med, når den får besøg af borgere med større viden om emnet end forvalteren.

Det er ganske demokratisk at viden bliver frit tilgængelig - hvorfor er det statens institutioner, der skal have monopol?

Hvis man er villig/i stand til at betale lidt for det, byder nettet også på rige muligheder for at man gør sig klogere.

Med venlig hlisen
Lennart

Den borgerlige regering afskaffede livslang læring, læring er noget der skal overstås så hurtigt som muligt. alt andet er spild af (kapitalisternes) tid.

Et billigt tiltag i forbindelse med "livslang læring", ville være at optage forelæsninger og lægge både dette, litteraturlister, osv. ud på nettet.

Lidt af dette findes f.eks. tilgængeligt fra M.I.T., - se f.eks. : http://ocw.mit.edu/courses/audio-video-courses/

Hvis man arbejdede seriøst med selvstudium direkte under det danske undervisningssystem, tror jeg bestemt der var mange der ville benytte sig af det, - især hvis der var adgang til lidt vejledning, og mulighed for at gå op til kvalificerende eksamen.

Lennart Kampmann

Livsvarig læring forbedres med gode engelskkundskaber.
MIT's deltagelse i open Course Ware er fremragende. Selv har jeg nydt fysik med Walter Lewin. Fra Stanford har jeg nydt Merham Sahani, og andre steder fra er jeg blevet oplyst om solsystem og univers, samt meget mere.

Det er en sand blomstereng, der venter på at blive plukket. Men man skal rejse sig fra den mentale sofa.

Med venlig hilsen
Lennart

Jada, man kan godt lære hele livet -- med mindre vor tids livsstilssykdommer bringer en tidlig demens.

Men demente borgere passer vel helt fint for dem der kontrollerer tingenes skeve gang...

Jada, man kan godt lære hele livet -- med mindre vor tids livsstilssykdommer bringer en tidlig demens.

Men demente borgere passer vel helt fint for dem der kontrollerer tingenes skeve gang...

Selvfølgelig står det enhver frit for at lære hele livet, men når man taler om det i mere officiel sammenhæng, så tænker man nok specielt på to ting:

1. fra myndigheders og arbejdsgivers side: at læringen fører til styrkelse af erhvervsmæssig kompetence

2. fra individets side: at læringen sker med støtte fra myndigheders og arbejdsgivers side

John Houbo Pedersen

Al forandring giver modstand, selv forbedringer, sørgeligt men sandt. En hammer kan også være et mordvåben, kun moralen gør forskellen.

Heinrich R. Jørgensen

Lennart Kampmann:
"Kan vi få lov?? Viden er i dag noget man kan erobre med nettets hjælp."

"Læring" og "tilegnelse af viden" er langtfra det samme. Læring handlet om langt, langt mere, end at fylde ens hovede med (andres påstande om) fakta.

Heinrich R. Jørgensen

Niels Engelsted:
"I modsætning til skolepligt hele livet lyder livslang læring rigtigt godt, og så er forskellen dog den samme.

Nu er der ikke skolepligt i riget, men der er dog pligt til at lade sig indpode med de statsdikterede sandheder samt en række færdigheder.

Læring involverer frihed til at vælge, hvad man finder interessant, relevant eller nyttigt, samt en betragtelig frihed til at vælge kilder, metode, fokus og andet.

Det handler ikke om at hente viden på nettet, men at være i stand til at bidrage med viden på nettet.
Vi skal tilbage til 70ernes forståelse, som den så rigtigt beskrives her. Dernæst skal vi væk fra den pædagogiske tilgang, der kun lærer folk at modtage formidlet viden, hakket mad fremfor noget, der styrker biddet.

I anden forbindelse er jeg ved at lægge sidste hånd på en opgave, hvori teorier om voksnes læring skal indgå. Og den eneste, der har teoretiseret noget om det herhjemme synes at være den danske pædagogiks grand old man og nestor, Knud Illeris.

I hans bog Læring (2.udgave, 4.oplag) og i artikler i antologier om voksnes læring, bl.a. Voksnes Læringsrum kommer Knud Illeris ind på hvad det særlige er ved voknes læring. Og det er jo, at voksne kun lærer, hvad de ønsker at lære, eller har brug for at lære. Eller hvad de kan se en mening med.

Hertil kommer, at mange voksne, især ufaglærte og faglærte (mandlige) arbejdere ikke bryder sig om at komme på skolebænken igen, da de og deres kroppe husker ydmygelserne fra f.eks. dansk-timerne eller engelsk-timerne. Og måske ikke er helt så gode til at sidde stille....

Noget helt andet er vi skal altså ikke have 75-årige lærere i den danske folkeskole til at undervise 12-årige børn....

Er der ikke gået lidt stråmand i denne artikel: Først definerer dekanen for os hvad det politiske system i epoker har opfattet som livslang læring. Derefter kritiserer han disse figurer, og fører kritikken over på den aktuelle situation.
Så ender han med noget, som jeg ikke rigtig kan se, at han har nogen uenighed med den siddende regering om.
Er jeg helt å bag?

Boe Carslund-Sørensen

Der er noget, der undrer mig! Det virke som om, at den læring, der sker på arbejdet ikke tæller med, og at læring er blevet til noget, der sker på en institution. Fakta er, at læring sker alle steder og ikke kun i et "klasselokale". Den mest oversete læring, er faktisk den, der har medført de største fremskridt i menneskets historie.

NB: Viden er ikke noget, man kan læse sig til - viden er beardejdet information. De to begreber bliver i vid udstrækning brugt i flæng, men det gør stadig ikke information til viden. Viden er således information, der kan være bearbejdet i en læringsproces.

Trine Bendix Knudsen

Informationer, viden, læring og dannelse. Det er forskellige ting, men alt sammen noget der ikke kan gøres en gang for alle. Der sker en udvikling livet igennem. Både hos det enkelte menneske og i omgivelserne. Det kræver omstilling, nye færdigheder og andre ting man skal forholde sig til på nye måder.
I krisetider med arbejdsløshed og vigende vækst, tænkes der naturligt nok meget på viden og færdigheder der gavner beskæftigelse og vækst. Men krisetider betyder også utilfredshed og misundelse. Derfor bør der tænkes lige så meget på dannelse, inklusion og sammenhængskraft. Det er vigtigt for at bevare stabile samfund. Livslang læring, som ikke bare er søgninger på nettet eller mere uddannelse, men også læring indenfor en fællesskabsramme der gør, at vi også dannes holdningsmæssigt og i forståelse for andre menneskers bevæggrunde.
I gamle dage kaldte vi det folkeoplysning. Og det gør vi faktisk stadig!