Læsetid: 3 min.

København skal genanvende livets byggesten

Eksperter opfordrer København til at begynde at genanvende fosfor, en af lives byggesten, i stedet for at brænde det af. Stoffet er grundlæggende for alt liv, men sådan som vi bruger det i dag, risikerer vi allerede om 100 år, at verdens få fosforminer vil være udtømte
Der var store planer om en fornyelse af Amagerforbr©°nd°©ingen. Nu er planerne skrottet, og eksperter opfordrer samtidig til at genanvende det vigtige fosfor.

Der var store planer om en fornyelse af Amagerforbr©°nd°©ingen. Nu er planerne skrottet, og eksperter opfordrer samtidig til at genanvende det vigtige fosfor.

Erik Refner

15. december 2011

Som det er i dag brænder København den fosfor af, der kommer fra det organiske affald i byen. Indtil i mandags så det ud til, at byen ville fortsætte med det i mange år frem. Men nu åbner Teknik- og Miljøudvalget for at, man skal gå andre veje. Med kommunens beslutning om ikke at støtte et stort forbrændingsværk er der åbnet op for øget genanvendelse.

»Manglen på fosfor risikerer at blive en bombe under verdens fødevareforsyning,« siger Henrik Hauggaard-Nielsen, seniorforsker på Risø DTU. Han er en af de mange forskere, der arbejder på forskellige metoder til at genanvende den fosfor, som vi i dag lukker ud i havet eller dumper som slagger i vejbelægningen.

Når en by som København brænder det organiske affald af, så går næringsstofferne tabt.

»Hvert år går næsten 10.000 tons fosfor tabt i de danske forbrændingsanlæg,« vurderer professor Lars Stoumann Jensen fra Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet (KU-LIFE). Det svarer nogenlunde til den mængde, vi årligt importerer som foderfosfat.

Vi dræner langsomt jorden for de næringsstoffer, som planterne er afhængige af. Det kompenserer landmændene for med blandt andet fosforgødning. Problemet er bare, at prisen på fosfor er femdoblet de seneste år og at de ganske få miner i verden, der indeholder råfosfat, en dag vil være udtømte.

København går nye veje

I København bliver spørgsmålet om øget genanvendelse af den fosfor, som er bundet til organisk affald, noget af det embedsmændene skal undersøge i de kommende måneder. Kommunen er i gang med at udarbejde en ny affaldsplan, der skal gælde for 2013.

»Problemet med det forbrændingsanlæg, som kommunen sagde nej til, var, at man havde projekteret med at blande organisk affald sammen med alt det andet affald,« påpeger Lars Stoumann Jensen fra KU-LIFE.

»Blander man affaldet, kan man ikke få fosforen ud igen. På den måde er beslutningen rigtig,« siger han.

Hvis det skal lykkes at tilbageføre fosfor til jorden, skal der altså etableres kildesortering af det organiske affald.

»Vi ønsker at genbruge ressourcerne så godt som muligt, og vi vil gerne have næringsstofferne tilbage til jorden,« siger Merete Kristoffersen, områdechef for affald ved Teknik- og Miljøforvaltningen.

Men hun forklarer samtidig, at der er flere udfordringer ved at få kildesorteret det organiske affald.

Hvis København begynder at udsortere det organiske affald, vil byen kunne tilbageføre de næringsstoffer, der indtil nu er blevet tabt i forbrændingen.

Samtidig vil det være et væsentligt skridt i retning af at opfylde EU’s affaldsdirektiv, der siger, at 50 procent af borgernes affald skal genanvendes i 2020. København ligger i øjeblikket en del lavere, så også på grund af EU-reglerne er der brug for at gå nye veje.

Flere grønne organisationer har udtrykt glæde over Københavns beslutning om at bremse planerne for et nyt stort forbrændingsværk og sætte fart på mere genanvendelse. »Vi håber på, at København får et system, hvor det organiske affald laves til biogas samtidig med, at man tilbagefører næringsstofferne til landbrugsjorden,« siger sekretariatsleder Christian Ege fra Det Økologiske Råd.

De danske jorde

I Danmark har vi gennem de seneste 40 år oparbejdet et stort overskud af fosfor i jorden. Derfor kan landmændene holde igen med fosfatgødningen, når prisen, som det sker i øjeblikket, stiger. Men det er specielt i Vestdanmark, hvor husdyrproduktionen foregår, at der er stort overskud. Her har man spredt gyllen fra griseproduktionen gennem årtier, mens Østdanmark har haft færre dyr og mere planteavl.

Mens dele af Danmark altså har drevet en form for minedrift som i Sydamerika, og, gennem foderimporten, har fået et kæmpe tilskud fosfor, så mærker flere landmænd på Sjælland i dag, at de mangler fosfor i jorden. »Jeg er blevet kontaktet af flere østdanske landboforeninger i år, der har en klar fornemmelse af, at svigtende udbytter hænger sammen med manglende niveau af plantetilgængeligt fosfat i jorden,« fortæller professor Lars Stoumann Jensen, KU-LIFE.

Overalt i verden importerer man fosfor fra Marokko, og den globale landbrugsproduktion ville kollapse, hvis ikke det var muligt.

»Allerede i dag er det på verdensplan det næringsstof, flest jorde lider på mangel af,« siger Lars Stoumann Jensen.

Kina har indført eksportrestriktioner på landets fosforreserver, og tidligere i år faldt en afgørelse i WTO-systemet, der fordømte denne praksis som konkurrenceforvridende.

Kampen om dette uerstattelige grundstof er begyndt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu