Læsetid: 4 min.

Kommunen dropper Amagerforbrændingen

I dag kulminerer et slagsmål blandt politikerne i Københavns Kommune. Skal byen sige ja til den største anlægsopgave hidtil, næst efter metroen, og bygge et nyt forbrændingsanlæg på Amager, eller er tiden kommet til at genbruge de kolossale mængder affald, der hvert år går op i røg?
12. december 2011

Indtil sidste øjeblik er der usikkerhed blandt socialdemokraterne på Københavns Rådhus om, hvorvidt man skal stemme for et nyt stort forbrændingsanlæg på Amager til knap fire milliarder kroner. Når Miljø- og Teknikudvalget i dag mødes, bliver det afgjort, om Kommunen skal stemme for den låne-garanti, der sikrer, at planerne kan blive til virkelighed.

Projektet er blevet kendt, fordi den prisbelønnede arkitekt Bjarke Ingels har tegnet en 90 meter høj kunstig skibakke, der i givet fald skal omkranse anlægget og blive et nyt vartegn for København. I mere end fire år har projektet været under udvikling. Der er brugt omkring 84 millioner på udbudsmateriale, arkitektkonkurrence og andre forberedelser. Det var meningen, at det første spadestik skulle tages i begyndelsen af det nye år. Men nu ser det ud til, at et flertal i Københavns Kommunes blokerer for de storstilede planer.

Miljøorganisationerne jubler, mens Amagerforbrændingen står måbende tilbage.

»Hvis vi skal til at lave det hele om, er der mange penge, der er spildt« siger Ulla Röttger, direktør for Amagerforbrænding.

»Jeg forstår det slet ikke og er meget skuffet,« siger Mogens Lønborg (K), der både er formand for Amagerforbrændingen og næstformand for Borgerrepræsentationen.

Affald er en ressource

Den ansvarlige borgmester på området Ayfer Baykal (SF) mener, at man skal stemme nej til lånegarantien. Hendes partifælle i Teknik- og Miljøudvalget Signe Goldmann siger: »Der er langt mere intelligente måder at bruge affaldet på, end at brænde det af.«

Hun advarer mod, at en investeringen i den størrelsesorden låser kommunen til at blive ved at brænde affaldet af de næste 30-40 år i stedet for at sætte fart på udviklingen af alternativerne.

»Vi ved, at der er et stort potentiale for at genbruge mere,« siger Goldmann.

Den vurdering deler miljøminister Ida Auken (SF).

»Vi skal i retning af langt mere genanvendelse. I forrige århundrede var det smart at brænde affaldet af, men i fremtiden ser det anderledes ud. Vi skal i højere grad til at opfatte affald som en ressource,« siger Ida Auken.

Det store betaler sig

Amagerforbrændingen er 40 år gammel, og anlægget holder ikke evigt. Derfor er samtlige politikere på Rådhuset enige om, at man skal opføre et nyt anlæg. Uenigheden går på, hvor stort det skal være. Det nye anlæg er projekteret til at have en kapacitet på 560.000 tons, men Teknik- og Miljøforvaltningen ligger op til, at man kan bygge et anlæg, der kun er halv så stort, og så i stedet sætte fart på øget genanvendelse.

På Amagerforbrændingen advarer man om, at økonomien i et mindre anlæg vil være elendig.

»Vi vil gerne have en høj kvalitet af røgrensning, men det koster forholdsmæssigt meget mere, hvis du har et lille anlæg,« siger direktør Ulla Röttger. Økonomien i et anlæg, der er halv størrelse, er »stort set umulig«, mener hun.

I Københavns Borgerrepræsentation afviser Enhedslisten og SF planerne om det nye store anlæg, mens de borgerlige partier bakker op. Derfor ligger den afgørende beslutning hos Socialdemokraterne, der helt frem til det sidste har været i tvivl.

»Der er så mange elementer i det her, som stadig er usikre,« siger Lars Weiss (S) fra Teknik- og Miljøudvalget.

Affaldets fremtid usikker

I sammenslutningen af kommunale affaldsselskaber, RenoSam, kan man godt forstå, hvis Københavns Kommune trækker i håndbremsen. Det ser ud til, at området for erhvervsaffald vil blive liberaliseret, og sker det, så vil Amagerforbrændingen skulle konkurrere med andre om at tiltrække affaldet.

»I værste fald risikerer kommunen at investere i et moderne anlæg, hvorefter nogle svenskere vinder licitationen til at håndtere industriaffaldet,« siger Jacob Hartvig Simonsen, direktør i RenoSam.

Industriaffaldet står for omkring halvdelen af al kommunens affald.

Det andet store forbrændingsanlæg i København, Vestforbrændingen, advarer også mod usikkerheden på markedet.

Der har længe været drøftelser i gang om, hvorvidt Vestforbrændingen og Amagerforbrændingen skulle fusionere. Men i sidste uge afviste en enig bestyrelse i Vestforbrændingen dette med henvisning til, at det nye projekt er for dyrt.

»Vi mener, at man risikerer en overkapacitet på flere hunredetusinder tons, og at projektet er 10-20 procent for dyrt i forhold til, hvad andre lignende projekter koster,« siger Ove E. Dalsgaard, formand for Vestforbrændingen.

Det afviser Mogens Lønborg, formand for Amagerforbrændingen, som rent spin: »Vi er konkurrenter, og Vestforbrændingen er interesseret i, at vi bliver så små som mulige.«

Øget genanvendelse

Flere miljøorganisationer er begejstrede for, at spørgsmålet om Amagerforbrændingen sandsynligvis bliver skudt til hjørne.

De mener, at Danmark er langt bagud sammenlignet med andre lande, når det gælder genanvendelse af affald, og at det blandt andet handler om, at vi har været gode til at integrere affaldsforbrænding med el- og varmeproduktionen.

Lande som Tyskland, Østrig og Belgien ligger alle foran Danmark, når det gælder genanvendelse, oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen. Tyskerne genanvendte eksempelvis næsten halvdelen af deres plastaffald i 2008, mens Danmark kun genanvendte det halve.

»Der er et kæmpe potentiale for øget genanvendelse, og det er helt centralt, at politikerne går foran,« siger Christian Poll fra Danmarks Naturfredningsforening og tilføjer, at den danske affaldssektor går under øgenavnet »pyromanerne«.

Teknologien til at genanvende eksempelvis det organiske affald er eksisterer allerede og fungerer upåklageligt, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening. De henviser til Solum-anlægget i Holbæk, der med en enkel teknologi producerer biogas og kompost af det organiske affald. Anlægget er ikke så stort, men kan sagtens opskaleres, så det dækker en by som Københavns behov, vurderer folkene bag Solum.

I Amagerforbrændingen har man for flere år siden afskrevet Solum-teknologien, uden at direktøren i dag kan gå i detaljer med hvorfor.

I stedet har man i en årrække arbejdet sammen med DONG-energy om at udvikle en teknologi, der gør det muligt blandt andet at lave biogas af husholdningsaffald. Denne teknologi er bare ikke færdigudviklet endnu.

»Vi har undersøgt alle alternativer og har ikke fundet andre løsninger. Udviklingen går simpelthen ikke så hurtigt,« siger Ulla Röttger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu