Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kritikere: Ny politiklagemyndighed er ikke uafhængig nok

Politiklagemyndigheden overtager efter nytår behandlingen af klager over politiet fra Statsadvokaten. Allerede inden myndigheden har haft sin første arbejdsdag, bliver den anklaget for manglende uafhængighed. Forsvarerne taler for retsenheden
Indland
31. december 2011

Den nye politiklagemyndighed møder allerede kritikfor ikke at være uafhængig nok før, den starter sit arbejde på mandag. Den har ikke beføjelser til at rejse tiltale mod betjente i strafferetssager og kommer til at lide under et personale, der er for farvet af det gamle system. Sådan lyder kritikken fra flere advokater med mange års erfaring inden for klagesager mod politiet.

»Det her er klart et langt skridt i den rigtige retning, men det, der mangler, er jo netop muligheden for, at klageordningen selv kan rejse tiltale. Den ligger stadigvæk hos den sædvanlige anklagemyndighed. Det kan jo siges at være et problem,« siger advokat Thorkild Høyer.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed får sin uafhængighed ved at være placeret direkte under Justitsministeriet og ikke under politiet eller anklagemyndigheden. Dette skal skabe vandtætte skotter mellem dem, der efterforsker og dem, der efterforskes.

Politiklagemyndigheden bliver primært sat i verden for at imødekomme kritikken af behandlingen af klager over politiet. Men inden myndigheden har behandlet sin første sag, indvender kritikerne, at for stor en del af systemet er, som det altid har været.

Juraprofessor Eva Smith forestiller sig, at den nye ordning ikke vil få kritikken af systemet til at stilne af.

»Jeg tror ikke et sekund på, at der kommer medhold i flere klager, men det skal jeg ikke kunne sige. Lad os nu se, men jeg tror faktisk ikke på det. Kigger man tilbage på tidligere klager, er der mange urimelige af slagsen og klager, hvor det ender i ’ord mod ord’ mellem klager og politi uden andre beviser. Hvis den tendens fortsætter, stiger antallet af medhold i klager ikke, bare fordi man får en ny klageinstans,« siger hun.

Ikke rejse straffesager

Det udvalg, der udarbejdede lovforslaget om politiklagemyndigheden, anbefalede ikke, at man gav myndigheden beføjelser til at rejse tiltale i straffesager. Af hensyn til retsenheden mente udvalget, at politiklagemyndigheden ikke selv skulle afgøre tiltalespørgsmål. Retsenheden er princippet om, at alle borgere skal stilles for den samme anklagemyndighed, nemlig Stats- og Rigsadvokaten. På den baggrund mente udvalget ikke, at der burde være en særskilt anklagemyndighed, der kun tager sig af sager om politiet.

»Retsenheden sikres jo bedst, når det er den samme myndighed, der træffer afgørelse i sagerne. Og selv om der selvfølgelig er forskel på, om det er en politimand eller en tømrer, der har udøvet vold eller stjålet fra kassen, så er det stadigvæk den samme lovovertrædelse for dem begge. Det er også et spørgsmål om ressourcer. Vi er kun ca. 25 mand i vores myndighed, og vi ville ikke have de samme ressourcer til at føre straffesager og afgøre tiltalespørgsmål, som man har hos anklagemyndigheden, hvor de har mange flere ansatte,« siger formanden for Politiklagerådet, Elisabeth Mejnertz. Politiklagerådet skal agere tilsynsråd for Politiklagemyndigheden.

I Norge, hvor man også har indført en uafhængig politiklagemyndighed, har man dog valgt at give myndigheden tiltalebeføjelser. Det har man gjort for at understrege myndighedens uafhængighed.

»Jeg mener, at politiet måske skal behandles lidt strengere (end civile, red.). Jeg er klar over, at de er ude i umulige situationer en gang i mellem, men omvendt har de altså et magtudøvelsesmonopol, der gør, at man bør have strenge krav til, at de så holder sig på måtten. Når nu politiet praktiserer ’nul tolerance’ over for borgerne, bør det samme princip også gælde, når politiets adfærd vurderes,« siger advokat Bjørn Elmquist.

Juraprofessor Eva Smith mener til gengæld, at der reelt er strengere krav til betjente end til civile.

»Hvis de bliver dømt for vold, så har de ikke noget job dagen efter. Det er jo lidt anderledes for dig eller mig. Så de bliver jo i forvejen hårdere ramt end andre, hvis de bliver dømt,« siger Eva Smith.

At det har hårdere konsekvenser for betjente at blive dømt for noget strafbart, kan paradoksalt nok gøre, at færre sager mod betjente kommer for retten. Det mener advokat Thorkild Høyer.

»Når det, at hvis man får en straf, pr. automatik indebærer, at man bliver smidt ud af korpset, så vil man også have en tendens til i højere grad at beskytte hinanden.«

Tidligere betjente

Også myndighedens kommende personale bliver kritiseret. Tidligere statsadvokat Kirsten Dyrman, der er nyansat direktør i politiklagemyndigheden, bekræfter, at mange af de ansatte sandsynligvis vil komme fra det nuværende system, altså jurister fra anklagemyndigheden og tidligere politibetjente.

»Det er selvfølgelig helt åbenbart, at der også der (blandt efterforskerne, red.) vil være en stor del, der kommer fra politiet, fordi det er dem, der her i landet som de eneste er uddannede til at efterforske,« siger Kirsten Dyrman.

Bjørn Elmquist mener, at det ikke er uden problemer at ansætte tidligere betjente. For selv om de ikke længere er ansat i politiet, kan de stadig have en sympati for deres tidligere kolleger.

»Der findes en team spirit eller en slags oldboys club blandt tidligere betjente,« siger Bjørn Elmquist og foreslår, at jurister kunne varetage nogle af efterforskningsopgaverne.

Eva Smith tror ikke meget på ideen om jurister som efterforskere, selv om hun også mener, at det kan være problematisk at ansætte tidligere betjente.

»Det er der jo ikke noget at gøre ved. Man er nødt til at ansætte de folk, der er. Det bliver jo ikke sat spørgsmålstegn ved en anklagers uafhængighed, hvis vedkommende bliver højesteretsdommer. Jeg tror mere, det er et appearance-problem med tidligere politifolk som ansatte i klagemyndigheden, end det er et reelt problem,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Justitsminister Morten Bødskov får såmænd nok at se til, når det drejer sig om, hvorvidt han og den nye regering for alvor er parate til at rydde op efter den forrige regering. I offentlighedens optik myldrer det med forhold, som vil kunne afgøre om det er tom snak, vi præsenteres for...

Med venlig hilsen

Henrik Darlie

»Det er selvfølgelig helt åbenbart, at der også der (blandt efterforskerne, red.) vil være en stor del, der kommer fra politiet, fordi det er dem, der her i landet som de eneste er uddannede til at efterforske,« siger Kirsten Dyrman.

Så er det da ærgeligt at de ikke længere har tid til noget.