Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kvinderne vinder i jobkapløbet

Kvinder vil i fremtiden være mere i beskæftigelse end mænd. De nuværende fyringsrunder i kvindefag er et midlertidigt problem på vejen mod et arbejdsmarked, der hellere vil have kvinder end mænd
Flere økonomer vurderer, at kvinder i fremtiden i højere grad vil være beskæftigede end mænd, fordi de er højere uddannet. Udviklingen afhænger dog af, at kvinderne søger væk fra den offentlige sektor, som plages af fyringsrunder.

Flere økonomer vurderer, at kvinder i fremtiden i højere grad vil være beskæftigede end mænd, fordi de er højere uddannet. Udviklingen afhænger dog af, at kvinderne søger væk fra den offentlige sektor, som plages af fyringsrunder.

Indland
14. december 2011

Danske kvinder vil i de kommende år tage jobbene fra mændene. Under den økonomiske krise har kvinderne været mere i beskæftigelse end mændene, og det samme vil man se i fremtiden. Selv om store besparelser og medfølgende fyringsrunder i øjeblikket rammer især offentligt ansatte kvinder, så kvindernes ledighed stiger, vil udviklingen vende til det modsatte i fremtiden. Det vurderer flere økonomer.

»Alt tyder på, at mændene vil halte længere og længere bagefter. Fremadrettet vil kvinderne overhale mændene, de vil have en lavere arbejdsløshed, og de vil stå betydeligt stærkere over for arbejdsløshed i fremtiden. Det skyldes, at kvinderne tager højere uddannelser og langsomt overtager mændenes job,« siger Frederik I. Pedersen, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og ekspert i konjunkturer og økonomisk udvikling.

Han vurderer, at kvinderne på sigt for første gang i historien vil opnå en lang periode med lavere ledighed end mændene, når den økonomiske krise på et tidspunkt bliver mindre akut. Kvinderne har historisk set altid haft større arbejdsløshed end mændene, men det vil ændre sig, påpeger også Klaus Rasmussen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

»Selv om kvindernes ledighed nu er på vej mod et niveau, hvor den er lidt lavere end mændenes, vil vi fremadrettet se, at vi vil få udlignet ledighedsstillingen. Kvinderne er stærkt overrepræsenteret i uddannelsessystemet, og de kvindeårgange, der nu er yngre, vil i fremtiden markant trække ledigheden ned,« siger Klaus Rasmussen.

Kvinderne får overtaget

I fremtiden vil kvinderne altså få overtaget på arbejdsmarkedet, men lige nu ser det anderledes ud i jobverdenen.

Nye tal fra Arbejdskraftsundersøgelsen fra Danmarks Statistik, der hvert kvartal offentliggør ledighedstal, viser, at kvindernes ledighed er steget i tredje kvartal i år i forhold til tredje kvartal sidste år.

Kvindernes ledighed er steget på alle uddannelsesniveauer lige fra de kvinder, der har grundskole som højeste uddannelse, til dem, der har taget en lang videregående uddannelse.

I den gruppe af kvinder, som sidder med en gymnasial ungdomsuddannelse som højeste uddannelse, er stigningen i ledighed højest med en udvikling fra 7,4 procent til 10,2 procent.

Mændenes ledighed er i samme tidsperiode også steget for mænd med de højeste og laveste uddannelser — det vil sige videregående uddannelse og grundskoleuddannelse.

Derimod er flere mænd med erhvervsrettede og gymnasiale ungdomsuddannelser kommet i arbejde i år end sidste år.

Klaus Rasmussen vurderer, at udviklingen er forventelig oven på den økonomiske krise, hvor først de private stillinger og nu de offentlige bliver ramt.

Fordi to ud af tre ansatte i den offentlige sektor er kvinder, er det dem, der må holde for, når den offentlige sektor skal rationaliseres. I første del af krisen var det mænd, der blev fyret, da private arbejdspladser skar ned.

»Lige nu ser vi en forskudt udvikling. Igennem krisen steg beskæftigelsen i det offentlige drastisk, nu ser vi det modsatte i form af en minimal stigning af beskæftigelse i det private og nedskæringer i de offentlige erhverv, hvor kvinder har en meget klar overrepræsentation.«

»Med udviklingen nærmer vi os den situation, vi havde før krisen, og hvor kvinder altid historisk set har ligget — nemlig med en højere ledighed end mænd,« siger Klaus Rasmussen.

Sikkerhed i det private

Fyringerne i det offentlige er politisk bestemte, men der vil også foregå en naturlig afgang fra det offentlige arbejdsmarked, når de store generationer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det vil også komme kvinderne til gode, vurderer Ulrikke Ekelund, der er cheføkonom i BRFKredit.

»I og med at kvinderne er dem, der tager de længste uddannelser, og så fordi vi ved, at især den offentlige sektor over de kommende år vil opleve en stor afgang, må man forvente, at kvinderne overhaler mændene. Fremadrettet skal Danmark leve af sin viden grundet den ringe konkurrence på løn i landet. Når kvinderne er bedre uddannede end mændene, er det klart, at de kommer til at få overtaget,« siger Ulrikke Ekelund og tilføjer:

»Derudover sker der løbende et skift mod et servicesamfund i Danmark på bekostning af et tidligere industrisamfund. Den udvikling er også til gavn for kvinderne.«

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen er ikke sikker på, hvor hurtigt og hvor meget kvinderne vil få gavn af ændrede arbejdsmarkedsstrukturer.

»Kvinderne skal være opmærksomme på, at uanset hvilken regering vi har, vil den spare på det offentlige. Så selv om kvinderne uddanner sig bedre end mændene, har det stor betydning, hvor de arbejder henne. Hvis kvinderne skal være sikre på fuld beskæftigelse i fremtiden, så skal de søge mod det private og mod de mandsdominerede uddannelser,« siger Flemming Ibsen, der er professor i statskundskab på Aalborg Universitet.

Arbejdsmarkedsforsker Mikkel Bo Madsen hæfter sig ved, at der er lange udsigter til, at kvinderne, selv om de går ind i traditionelle mandefag, overhaler mændene, hvad beskæftigelse angår i alle professioner. Samtidig advarer han mod at forudsige, at udviklingen mod overvægt af kvinder i beskæftigelse automatisk vil blive en realitet, når krisen aftager.

»Udviklingen peger mod højere beskæftigelse for kvinder end mænd, men der skal ikke meget omvæltning til at ryste det billede. Hvis krisen fortsætter, og velfærdsstaten kommer under pres på en mere ond måde end hidtil, så vil to år hurtigt kunne ændre den udvikling, vi er på vej imod,« siger Mikkel Bo Madsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her