Læsetid: 2 min.

Lyt aldrig til kloge-ågerne

Geskæftige teoretikere frelser ikke dagbladene
5. december 2011

Information, Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra Bladet, Politiken har i år anstrengt sig for at skærpe de grundkvaliteter, hvert enkelt medie helst vil kendes på.

Nemlig — for at beholde nævnte rækkefølge: Samfundsanalyse, udenrigsstof, københavnsk erhvervsstof, vagthundetjeneste, nyheder. Ikke så tosset at findyrke sit image og overleve på sit særpræg.

Bevares, de redaktionelle beslutninger rummer en del hen-til-kommoden-og-tilbaws-igen. Snart er det moderne at dele sin avis op i tematillæg, snart skal kræfterne partout samles om core business i grundavisen, mens tillæg sløjfes.

Når man har været med i pressen i så mange år som jeg, er det svært at bevare troen på, at den slags fiksfakserier rejser oplag. Tag Randers Amts Avis, som var genstand for en stor grafisk omlægning for få år siden. Da læserne i fokusgrupper blev bedt om at taksere resultatet, lød svaret: ’Hvad for en omlægning?’ Folk havde slet ikke bemærket den tekniske modernisering, men efterlyste bare mere stof om Randers.

Jeg mindes eksemplet, fordi jeg ser, at diverse kloge-åger har travlt med at frelse de oplagsblødende dagblade. F.eks. fører Erik Rasmussen — der udgiver den lille triste og nyhedsfri, men hundedyre tryksag Mandag Morgen — sig frem med tvivlsomme råd om, at dagbladene skal dele deres kunder op i seks grupper, som hver skal forsynes med et ugentligt magasin om deres særinteresse. Kun søndag skal alle læse samme blad.

»Jo højere værdiskabelse, desto større betalingsvilje,« argumenterer han i Mediawatch.

Manden tager selv 8.000 kr. årligt for sine ubrugelige A4-sider med alverdens fantasterier. Sidste år var det indlandsisen, han ville redde. Nu nyder altså pressen hans opvartning.

Efter vinter ...

En anden geskæftig figur er Søren Schultz-Jørgensen fra kommunikationsbureauet Kontrabande. Der er aldrig kommet noget godt fra den familie, om end antallet af indlæg fra den er utælleligt.

Denne gang er konsulent Schultz-Jørgensens bidrag til bladverdenens forbedring en sensationel tvivl om, hvorvidt avisernes satsning på deres respektive kerneværdier vil blive anerkendt af læserne.

Den kloge mand forudser, at der kan komme en dag, hvor magasiner og tillæg igen blomstrer op. Ja, sandelig kan det tænkes. Hvis der kan tegnes annoncer til sådan nogle gevækster, skal de nok komme.

Vismand Jørgensen minder mig om Peter Sellers-figuren i filmen Velkommen Mr. Chance, hvor han spiller en naiv gartner, der imponerer finansverdenen med geniale udtalelser som: »Efter vinter kommer forår.«

Jeg tror i al enkelhed, det vigtigste er, hvad der står i avisen. Ikke kloge-ågernes luftkasteller.

Dette særlige folkefærd kan også træffes i vore egne rækker. En af dem hed Tøger Seidenfaden. Han opfandt i 2006 den nyhedsfri avis ud fra en forestilling om, at nyheder vandrer så hurtigt, at de bør reserveres plads på nettet. Papiravisen skulle alene rumme lange analyser, interviews og forklaringer. Omlægningen kostede Politiken en ny chefredaktion.

Nu genindfører afløser Bo Lidegaard nyheden i papiret. Efter min smag en lys idé. For det er uforandret (andre) papiraviser, der leverer de vigtigste nyheder, som alle de elektriske medier derefter kan efterplapre. Hvem har for resten tid til at læse det ene lagen efter det næste med lutter langstrakte analyser?

Næ, sund fornuft udgør fortsat et brugbart afsæt for redigering af dagblade. Men dén vare kommer aldrig fra kloge-ågerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Tak for det kloge Bent. Jeg synes, at EkstraBladet selv holder noget igen, når det drejer sig om debatten om de fattige. Ellers er bladet jo hurtig på aftrækkeren når det drejer sig om kongefamilien og andre rige.

Men der er da et andet EkstraBladet, Se og Hor, er det ikke stort set det samme? Så jeg forstår ikke dit forsvar for det trykte blad, når alle ved at det går den anden vej.

Men når man blir ældre tænker man jo tit - mig selv ingen undtagelse - på de gode gamle dage. Som aldrig kommer igen.