Læsetid: 4 min.

Mærsk og Danske Bank spiller tæt sammen

Danmarks største bank og største virksomhed har atter slået deres tætte forhold fast med ansættelsen af Eivind Kolding som ordførende direktør i Danske Bank. Det nære forhold er en særlig dansk konstruktion
22. december 2011

Det marineblå og det turkisblå flyder igen sammen med Danske Banks udnævnelse af Eivind Kolding som ordførende direktør i Danske Bank.

Kolding har siddet som bestyrelsesformand i Danske Bank og kommer fra en stilling som chef for Maersk Line. Med jobskiftet bliver de tætte bånd mellem de to store virksomheder atter tydeligt, og det træder frem, hvordan industrigiganten med sine 20 procents aktionærandel har betydelig indflydelse på Danske Bank.

»A.P. Møller-Mærsk har som storaktionær fået lov til at placere den mand, som de har lyst til skal sidde i Danske Banks ledelse. Danske Bank har en ret stor påvirkning på det danske samfund, og nu får A.P. Møller-Mærsk indirekte nogle muskler meget direkte ind på samfundet,« siger Anders Drejer, der er professor på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

»Eivind Kolding kommer med en Mærsk-opdragelse i bagagen, og A.P. Møller-Mærsk vil have en indflydelse på banken. Selvfølgelig vil indflydelsen ikke gå direkte og detaljeret ned i bankforretningen, men jeg tror, at man vil se banken vil agere konkret efter Mærsks principper,« siger Anders Drejer med henvisning til, at hvis A.P. Møller-Mærsk understreger ideen om ’rettidig omhu’ eller påpeger, at man skal sætte tæring efter næring, vil det kunne ses i bankdriften.

Anders Drejer understreger, at der ikke er noget ulovligt i forholdet, men at det er noget særligt dansk, at landets største bank og største virksomhed har så tæt et forhold. Forholdet går langt tilbage. Da Landmandsbanken, der senere blev til Danske Bank, i 1928 blev nationaliseret, fik banken ny bestyrelsesformand. Det var A.P. Møller, som opkøbte en stor aktieandel i banken.

Siden hans tid har der siddet skiftende medarbejdere fra A.P. Møller-Mærsk som enten bestyrelsesmedlemmer eller formænd i Danske Bank — senest Erling Kolding.

»Konstellationen er en special case, som kan blive et problem, hvis der ikke er gennemskuelighed. Der er fare for, at gennemsigtigheden bliver lidt mindre, når der nu sidder en direktør i Danske Bank, som er A.P. Møller-mand med krop og sjæl. Man kan komme i tvivl om risikoen for partiskhed. Den er der ikke endnu, men jeg forventer, at banken vil udarbejde et regelsæt for, hvordan man håndterer den specielle situation,« siger Anders Drejer.

Findes ikke i andre lande

Professor i virksomhedshistorie Per H. Hansen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS påpeger, at relationen mellem Danske Bank og A.P. Møller-Mærsk kun findes få steder i udlandet. Det er meget sjældent i USA og Storbritannien, at aktieandelen og dermed medbestemmelsesgraden er så høj mellem en storbank og en stor virksomhed som i det danske tilfælde.

»I Tyskland og Frankrig og i det hele taget på kontinentdelen af Europa er der tradition for relativt tætte forbindelser mellem en enkelt storaktionær og storbanker, men et præcist lignende tilfælde har vi ikke. Man kommer tættest på i Sverige, hvor Wallenberg-familien har en betydelig aktiepost i SEB Enskilda banken,« siger Per H. Hansen, der henviser til den svenske rigmandsfamilie, som menes at stå for op mod en tredjedel af Sveriges bruttonationalprodukt.

Det særlige forhold mellem A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank skal man ikke være nervøs for ifølge seniorrådgiver Lars Krull fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

»Danske Bank er kendt for at have orden i sine ting. Finanstilsynet har set dem efter i sømmene flere gange, og vi har aldrig set, at de ikke kunne holde tungen lige i munden. Min vurdering er, at man har taget hånd om Koldings rolle og kundeforholdet for lang tid siden,« siger Lars Krull.

Forspillet til offentliggørelsen af Eivind Koldings nye job har imidlertid været meget langt, og ifølge Kolding selv har han først været i spil som ordførende direktør i løbet af den seneste måneds tid. Han blev ganske vist spurgt i foråret, da der blev indledt et headhunterforløb for at finde afløseren til nuværende direktør Peter Straarup for Danske Bank. Kolding takkede dengang nej, men kom så på andre tanker.

Charlotte Lindholm, direktør for Dansk Aktionærforening og ansat til at tale aktionærernes sag, mener, at valget af Kolding er godt og ikke specielt overraskende, men vurderer, at processen frem til Koldings udnævnelse har været problemfyldt.

Mærkelig proces

»Ansættelsesprocessen har foregået i medierne,« siger hun med henvisning til de omfattende skriverier i danske erhvervslivsmedier om Straarups interne kronprinser i Danske Bank.

»Jeg synes ikke, at ansættelsesprocessen er foregået særlig professionelt. Det har ikke været til gavn for selskabet, at ansættelsesprocessen har trukket ud. Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor den gjorde det. Det tyder på, at der har været rigtig mange kandidater i spil, når man ikke bare fra begyndelsen har udnævnt Kolding. Forløbet undrer noget og er udtryk for en dybt problematisk selskabsledelse,« siger Charlotte Lindholm.

Hun vurderer, at Eivind Kolding på trods af de rodede ansættelsesomstændigheder vil være den rette til at sidde i bankdirektørstolen.

»Der er ingen tvivl om, at aktionærerne har været meget tålmodige, de har levet med meget dårlig ledelse og har ikke fået noget udbytte i mange år. Nu får de en ind, som kan trimme og tilpasse virksomheden,« siger Charlotte Lindholm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Mærsk ejer Staten og den største bank. Så, er alt jo ved det gamle. Informations stavekontrol accepterer ikke ordet Mærsk;-)

"Det nære forhold er en særlig dansk konstruktion"

Nå, det er dét, det hedder, særlig dansk og det hele. Det lyder smart - for Mærsk.

"Anders Drejer understreger, at der ikke er noget ulovligt i forholdet"

Så er jeg mere rolig.

Jens Overgaard Bjerre

Ja, nogen nyhed er det jo ikke.

Men hele finanskonstruktionen med at bankerne kan lege ludomaner for ens penge er ubehagelig.Og staten (hvem er det?) betaler, hvis de taber i spillet. Så de hygger sig. Det er utroligt at det er lovligt.

Men det er åbenbart også dem som bestemmer over politikerne. Mod god betaling og frynsegoder.

Vi har altså fået en ny verdensorden med nogle få "finansstater".

Jeg har vist spildt mange mange år i skolen, for det lærte vi ikke en skid om.

" Det marineblå og det turkisblå flyder igen sammen med Danske Bank."

På Borgen flyder de to farver sammen med det lillablå.

Mærsk Gruppen har eksisteret og haft succes siden 1904, det er næsten 108 år. I sammenligning døde kommunismen i Rusland allerede efter 74 år, fattig, udsultet og rådden.

Tom W. Petersen

Niklas Monrad
Du gentager den uophørligt gentagne fejltagelse, a kommunisme døde i Rusland.
Det gjorde den ikke. Det gjorde derimod en perverteret og iøvrigt ganske umarxistisk karikatur af socialismen. Og det er jo noget ganske andet.
Men alle modstandere af den kommunisiske utopi ynder at gentage fejltagelsen - af gode grunde.

Niels Engelsted

@Tom, jeg tror ikke, at det er hjælpsomt at blive ved at gentage, at socialismen i Rusland slet ikke var socialisme men en umarxistisk perverteret karikatur.
Tværtimod tror jeg, det er nyttigt, at vedkende sig, at det var en virkeliggjort socialisme under bestemte historiske forudsætninger og omstændigheder.

Lad os også bare erkende, at det var en socialisme, der døde med Sovjetunionen. Men det var ikke første gang, at det socialistiske eksperiment opstod og døde. Det skete i utopiske eksperimenter i England og USA, i Pariserkommunen, i rådsrepublikkerne i Ungarn og Bayern (og på Als!), i Rusland og senere i Østeuropa (selvfølgelig med kammeratlig hjælp), og senest måske i Israel! Så det kan godt være, at socialistiske ekperimenter "dør", men de lever også op igen under nye omstændigheder og i nye former ligesom det berømte spøgelse fra Det kommunistiske Manifest.

Socialismen er det eneste acceptable alternativ til kapitalismen (de andre alternativer er neo-feudalisme og neo-slaveri), så i stedet for at fordømme de tidligere forsøg, lad os værdsætte dem og forsøge at lære af deres vilkår og af deres fejl, for på den måde at forberede den socialisme, der forhåbentlig vil opstå som mulighed på det næste historiske stræk--med de vilkår og devmuligheder for fejl, der vil gælde her.

Tom W. Petersen

Jeg tror gerne, at de fleste af de revolutionære bolsjevikker havde til hensigt at skabe et socialistisk samfund, og også gerne, at mange af dem bestræbte sig på det.
Men det ophørte jo,senest da Stalin gjorde sig tll USSRs reelle enehersker. Jeg kan ikke få hans regime til at have noget reelt med socialisme eller kommunisme at gøre.
Det umarxistiske består blandt andet i, at bolsjevikkerne ville skabe et socialistisk samfund i et tilbagestående, svagt industrialiseret feudalsamfund.