Læsetid: 1 min.

Mørklægning af ministerkalendere kan gavne kommission

Ministrenes kalendere blev undtaget aktindsigt, så de frit kan skrive, hvad de faktisk foretager sig. Det skader pressens mulighed for at afdække Løkkes eventuelle møder om Thornings skattesag — men det kan være en fordel for undersøgelses-kommissionen
7. december 2011

Hvis der et sted i tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens kalender står, at han har holdt et møde, hvor Helle Thorning Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag stod øverst på dagsordenen, får offentligheden det ikke at vide, før den forestående undersøgelseskommission har færdiggjort sit arbejde. Efter offentlighedsloven blev strammet i sommeren 2009, er det nemlig ikke længere muligt at få aktindsigt i ministrenes kalendere.

»Det er klart, at pressen er blevet begrænset i sine muligheder for at afdække og undersøge, hvilke møder der eventuelt har fundet sted om sagen,« siger lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

Han forventer til gengæld, at den kommende undersøgelseskommission vil få adgang til de ministerkalendere, som kan være med til at afdække de forhenværende ministres ageren i sagen. Dog har eksempelvis Troels Lund Poulsen ikke pligt til at udlevere oplysninger, der kan belaste ham selv, påpeger Sten Bønsing med henvisning til det såkaldte selvinkrimineringsforbud.

Ifølge forskningschef i mediejura på Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen betyder det, at Troels Lund Poulsen ikke behøver at udlevere eksempelvis sin private kalender, mens Skatteministeriet ifølge mediejuristen vil have pligt til at udlevere den nu forhenværende ministers arbejdskalender.

Hvor mediernes adgang til ministrenes kalendere altså blev indskrænket betydeligt som følge af lovændringen fra 2009, kan offentlighedens manglende angang til ministrenes kalendere til gengæld vise sig gavnlig for den kommende undersøgelseskommission.

Oluf Jørgensen peger på, at et af formålene med lovændringen var at imødegå tendensen til, at ministerkalenderne i takt med mediernes stigende interesse for personsager blev stadigt mindre præcise og detaljerede.

»Der kan således være grund til at forvente, at ministeraktiviteter herunder møder efter ændringen i sommeren 2009 er blevet mere præcist omtalt i kalenderne,« siger mediejuristen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En særlig rådgivers sidste pligt er at slette sin kalender og smadre sin harddisk.
En særlig rådgiver er som et stjerneskud; hurtig - hurtig ud.

Den tidligere regering var en joke. De lyver så vandet driver af dem og samtidig har de sørget for, at ingen kan få adgang til deres færden. Det minder sgu om stater vi ikke bryder os om at blive sammenlignet med. Der er kun en vej for et demokrati, kun en eneste vej og det er samtidig den vej som sikre mod magtmisbrug - åbenhed. Åbenhed i alt. Ikke kontrol. Åbenheden er den eneste egentlige kontrol der findes. Og den mistede mulighed for at se i ministerens kalender er dybt problematisk - selvfølgelig indført af de samme banditter, som nu står og lyver (VKO - hvis nogen skulle være i tvivl).

Ruben Michelsen

Hvis de nye banditter synes det er en dårlig regel de gamle banditter indførte i 2009, så kan de nye banditter jo bare ændre den.

Offentlig indsigt er godt, men aktørerne sørger vel blot for, at det "snavsede" ikke registreres , hvor der er risiko for aktindsigt o s v ?

Et godt eksempel på konsekvensen af mulig aktindsigt kan ses af, at det både i offentligt og privat regi er meget populært at bruge "beslutningsreferater" af møder - så kan man jo ikke se, hvem der har ment eller sagt hvad, og dermed ikke se, om nogen har haft ildelugtende motiver o s v.

Nutidige bestyrelses-referater er f eks ofte værdiløse, hvis man vil se, hvad de enkelte mødedeltagere hver især har ment om en bestemt sag.

Den endnu nuværende ombudsmand er vist ophavnsmand til kalamiteten (at kalenderen holdes udennfor aktindsigt).
Det andet, han vil huskes for, er åbenmundethed til jorrnalist Niels Ufer på WA. i forbindelse med Tamilsagen.