Læsetid: 3 min.

Ny efterforskningsmetode kan forbedre opklaring af ’drug rapes’

Det kan blive nemmere at opklare voldtægts-sager, hvor ofrene er blevet påført stoffer. En ny metode gør det muligt via kvindernes hår at opklare sager, der ellers synes umulige
Det kan blive nemmere at opklare voldtægts-sager, hvor ofrene er blevet påført stoffer. En ny metode gør det muligt via kvindernes hår at opklare sager, der ellers synes umulige
13. december 2011

En kvinde vågner på et toilet. Uden trusser. Uden erindring. Hun har ondt i kroppen og ved ikke, hvad der er sket. Måske en voldtægt, hvor der er blevet brugt stoffer til at dope hende før overgrebet.

De såkaldte drug rapes er uhyre svære at efterforske, fordi de stoffer, gerningsmændene typisk anvender, forsvinder ud af kroppen efter kun et døgn. Det kan en ny efterforskningsmetode formodentlig rette op på. Politiet er i samarbejde med retskemisk afdeling på Rigshospitalet begyndt at bruge en analysemetode, som gør det muligt ved hjælp af prøver fra kvindernes hår at spore, om kvinderne er blevet dopet, før de er blevet voldtaget. Håret holder nemlig på stofferne i en måned og kan dermed bruges som bevisbyrde længe efter, at selve overgrebet er blevet begået.

Den nye efterforskningsmetode falder på et tørt sted, vurderer Hanne Baden Nielsen, der er afdelingssygeplejerske på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet. Hun var med til at igangsætte en arbejdsgruppe for drug rapes i 2004, og siden da har hun set en støt stigning i antallet af voldtægter, hvor der har været stoffer involveret. »Politiet anholder i dag mænd med store mængder af stofferne på sig. I diskoteksmiljøet er brugen af dem eksploderet, og det mærker vi på antallet af henvendelser hos os. Jeg tror, at antallet er drug rapes er steget, fordi det er en nem måde at foretage en voldtægt på. Risikoen for at blive fanget er lille, og der er stor sandsynlighed for, at pigen følger med af sig selv, fordi hun er på stoffer,« siger Hanne Baden Nielsen, der har noteret sig, at drug rapes har spredt sig fra at være et hovedstadsfænomen til nu at foregå overalt i landet.

18-35 årige

De kvinder, der bliver udsat for drug rapes, er i gennemsnit ældre end dem, der er udsat for andre typer af voldtægter. Mens andre typer af voldtægter som overfaldsvoldtægt og kontaktvoldtægt, hvor offer og gerningsmand kender hinanden, typisk rammer kvinder mellem 15 og 25 år, er det kvinder i aldersgruppen 18-35, der udsættes for drug rapes.

Det særlige ved drug rapes er, at kvinden kan have ekstremt svært ved at anmelde voldtægten, fordi bevisbyrden er så ringe. Både fordi stofferne ikke kan spores i kroppen, men også fordi stofferne påvirker hukommelsen, så kvinderne ikke har nogen erindring om, hvad der er foregået i løbet af den periode, hvor de har været påvirket af stofferne.

»Det er særligt traumatiserende ved drug rapes, at kvinderne er plaget af ikke at kunne huske, hvad der er sket, men kun har forestillingen om, hvad der kan være sket. Når man ikke ved, om man har fået et stof i sig, og man ikke ved, hvad der er sket, kan det være meget svært at acceptere, at man har været udsat for en voldtægt,« siger Vibeke Fonnesbech Klærke, der er psykolog på Center for Seksuelle Overgreb.

Skyldfølelsen

Hun vurderer, at stigningen i antallet af drug rapes betyder, at man skal tage hensyn til en helt ny type forståelse af psykologiske traumer.

»Man opfatter traumer som noget, der er skabt af en situation, man kan huske og for eksempel få ufrivillige flashback til. Men hvis man ikke kan huske, hvad der et sket, bliver man traumatiseret netop af ikke at kunne det, og det skaber også traumesymptomer på krise for kvinderne, som græder meget, har koncentrationsbesvær og er enormt kede af det. Nogle gange reagerer de endnu mere, end de kvinder, som godt kan huske voldtægten,« siger Vibeke Fonnesbech Klærke.

Der er voldtægtsofre, der kan have svært ved at fortælle om deres voldtægt, fordi skyldfølelsen i et seksualiseret samfund ifølge eksperter er større end tidligere. Det gælder ikke i samme grad for ofre for drug rape. De kan have lettere ved at skyde skylden fra sig, fordi de netop ikke kan huske overgrebet.

»Det kan i forhold til offerrollen være en lettelse at vide, at man er blevet påført stoffer og ikke selv har haft nogen bevidsthed i forhold til overgrebet. Det kan gøre skyldfølelsen mindre, at man ikke har kunnet forsvare sig,« siger Vibeke Fonnesbech Klærke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En forvrøvlet artikel, der ikke bidrager til at afklare noget som helst.
Sprogligt helt på nulpunktet - er den skrevet af en elev?

For at udvide begrebet lidt: Hvad er forskellen på at en fyr, mand eller knægt, hælder sprut og øl, på en kvinde, går med hende hjem og går i seng med hende. Måske velvidende at kvinden er så fuld, at hun ikke vil eller kan gøre modstand? Og så på drug-rapes?