Læsetid: 3 min.

Ombudsmanden kritiserer igen hemmeligholdelse i statsløsesag

Justitsministeriet burde ifølge ombudsmanden ikke have hemmeligholdt oplysninger for Information med henvisning til den kommende kommissionsundersøgelse. Udtalelsen er principiel og kan have betydning for Skatteministeriets afslag på aktindsigt i forbindelse med Helle Thorning-Schmidts skattesag, vurderer ekspert
Det var under Lars Barfoed (K), at  Justitsministeriet overstregede oplysninger i aktindsigt til Information. En mørklægning, som Ombudsmanden nu kalder ’meget tvivlsom’.

Det var under Lars Barfoed (K), at Justitsministeriet overstregede oplysninger i aktindsigt til Information. En mørklægning, som Ombudsmanden nu kalder ’meget tvivlsom’.

Niels Meilvang

21. december 2011

Godt en måned efter Folketingets ombudsmand kritiserede det forhenværende Integrationsministeriums overstregning af oplysninger i en aktindsigt til Information, er det nu Justitsministeriets tur til at blive kritiseret af ombudsmanden i samme sag.

Information havde den 1. marts i år søgt aktindsigt i en række udkast til den redegørelse om det forhenværende Integrationsministeriums behandling af statsløse, som forhenværende integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech (V), den 7. marts afleverede til forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Det viste sig, at Justitsministeriet under forhenværende justitsminister Lars Barfoed (K) havde været kraftigt involveret i udformningen af redegørelsen. Selv om den for offentligheden blev præsenteret som Birthe Rønn Hornbechs fremstilling af det faktiske hændelsesforløb i hendes ministerium, var den i flere versioner blevet sendt frem og tilbage mellem Integrationsministeriet og Justitsministeriet, før den officielt blev færdiggjort og afleveret til Lars Løkke Rasmussen.

Men da Justitsministeriet den 13. maj, efter to og en halv måned, gav Information aktindsigt i udkastene til redegørelsen, var store dele overstreget, og det var ikke muligt at se, hvad Justitsministeriet måtte have tilføjet eller slettet.

Forklaringen fra Justitsministeriet var, at loven om undersøgelseskommissioner slår fast, at dokumenter, der indgår i en undersøgelseskommissions arbejde, kan undtages aktindsigt, og som ministeriet skrev til Information: »Det må antages, at de pågældende dokumenter vil indgå i den kommende kommissionsundersøgelse i sagen om indfødsret til statsløse personer.«

Forskud på retstilstand

Når dokumenter om en sag således kan undtages aktindsigt, hvis sagen bliver undersøgt af en undersøgelseskommission, er det for at forhindre journalisters sideløbende efterforskning af sagen og eventuelle påvirkning af vidner, der skal afgive forklaring for kommissionen.

Da Information modtog de overstregede dokumenter fra Justitsministeriet, var undersøgelseskommissionen imidlertid endnu ikke nedsat. Lars Løkke Rasmussen havde alene bebudet dens nedsættelse. Justitsministeriet mente dog, at de samme hensyn måtte gøre sig gældende, hvis en undersøgelseskommission er planlagt, som hvis den er nedsat, men som Information skrev til Ombudsmanden, var det efter avisens mening at tage »forskud på den retstilstand, der vil gælde, når kommissionen er nedsat«.

Efter at have gennemgået sagen vurderer ombudsmanden i sin udtalelse, at det er »meget tvivlsomt«, om ministeriet havde ret til at hemmeligholde oplysningerne om ministeriets egen medvirken til Birthe Rønn Hornbechs redegørelse med den begrundelse, at der skulle nedsættes en undersøgelseskommission.

Ombudsmanden hæfter sig ved den lange sagsbehandlingstid og skriver, at hvis Justitsministeriet havde givet Information aktindsigt inden for de 10 dage, som offentlighedsloven tilsiger, så »havde de hensyn som Justitsministeriet henviser til om muligheden for sideløbende efterforskning, efter min opfattelse ikke kunnet anvendes«.

For som Ombudsmanden bemærker, forelå der på det tidspunkt end ikke et kommissorium for den kommende undersøgelseskommissions arbejde.

Reminder til ministerier

Spørgsmålet om, hvorvidt dokumenter kan undtages aktindsigt med den begrundelse, at de må formodes at skulle indgå i en kommende undersøgelseskommissionsarbejde, er ikke tidligere beskrevet i den juridiske litteratur, og ombudsmanden opfordrer i sin udtalelse til, at Justitsministeriet »overvejer spørgsmålet (…) i forbindelse med den bebudede revision af offentlighedsloven«. Også forskningschef i mediejura på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen hæfter sig ved, at sagen synes at ramme ned i et juridisk tomrum.

»Men Ombudsmandens udtalelse er jo meget klar. Information burde have fået aktindsigt, umiddelbart efter I søgte om det, og så havde I haft ret til at få oplysningerne. Det er en reminder om, at et ministerium ikke må trække behandlingen af en aktindsigtsanmodning i langdrag, fordi man ved, der vil blive nedsat en undersøgelseskommission.«

Oluf Jørgensen påpeger desuden, at Ombudsmandens udtalelse er særdeles relevant i forhold til den bebudede undersøgelseskommission, der skal undersøge forløbet omkring Skatteministeriets behandling af statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattesag. Netop i går, hvor Information modtog Ombudsmandens udtalelse, fik både Information og Politiken således afslag på aktindsigt i dokumenter, der vedrører skattesagen, med den begrundelse, at der vil blive nedsat en undersøgelseskommission.

»Men ligesom det var tilfældet i sagen om de statsløse, er den kommission jo heller ikke nedsat endnu, og i lyset af Ombudsmandens udtalelse til Information må Skatteministeriet nu genoverveje, om man kan suspendere retten til aktindsigt, før kommissionen er nedsat,« siger Oluf Jørgensen.

Ombudsmanden skriver i sin udtalelse, at der ikke længere er »grundlag for at jeg henstiller til Justitsministeriet at genoptage sagen«, eftersom kommissionen, der skal undersøge statsløsesagen, nu for længst er nedsat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

I disse krisetider må vi prioritere. Vi må vælge, hvor kræfterne skal sættes ind i indsatsen mod alle de lov-ulydige. Og nu er det sådan, at vi fx skal bruge en masse ressourcer på professionelle demonstranter, jointrygere på staden og omegn, fodboldbøller og al den slags uvæsen. Så er der ikke også ressorcer at spilde på alle de pæne mennesker i ministerier.