Nyhed
Læsetid: 3 min.

Regeringen vil lade konventionsbrud være konventionsbrud

I strid med egne krav før valget vil justitsminister Morten Bødskov (S) ikke undersøge sager, hvor Danmark i strid med Menneskerettighedskonventionen kan have givet afslag på ophold til børn. Det vil nemlig være forskelsbehandling, siger SF’s Anne Baastrup. Jurister mener, det er lodret forkert
Indland
8. december 2011

Det vakte opsigt, da Menneskerettighedsdomstolen i sommer afgjorde, at Danmark havde overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i sagen om den somaliske pige Sahro Osman, der blev nægtet ophold, efter hun var blevet tvunget på genopdragelsesrejse.

Ikke desto mindre afviser justitsminister Morten Bødskov (S) nu i et folketingssvar at undersøge, om der er lignende sager, som i lyset af den principielle dom fra Strasbourg bør genoptages.

Udlændingeservice har ellers identificeret 75 sager, som alle vedrører børn, der ligesom Sahro Osman har mistet deres opholdstilladelse og fået afslag på fornyet opholdstilladelse. Men Morten Bødskov forklarer i sin besvarelse til udvalget, at »de 75 sager ikke nødvendigvis udgør alle de sager, hvor dommen kan have relevans«. Og ministeren gør desuden opmærksom på, at det vil »kræve en manuel gennemgang af hver enkelt af de 75 sagers samlede oplysninger at vurdere, om sagen indeholder elementer, der kan begrunde en eventuel genoptagelse«.

Med andre ord vil Morten Bødskov ikke undersøge de 75 sager, fordi der kan være endnu flere sager, som myndighederne bare ikke kan finde frem til, hvor Danmark i lyset af Osman-sagen har overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og fordi der vil være et større arbejde forbundet med gennemgangen af de enkelte sager.

Lighed for loven

Justitsministerens forklaring undrer asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer, der er jurist med speciale i udlændingeret.

»Vi mener ikke, det kan være en begrundelse for ikke at se på 75 sager, at der potentielt kan være endnu flere. Argumentet holder ikke, hverken juridisk eller ud fra en rettighedssynsvinkel. Sandsynligvis er der nogle af de 75 sager, der i lyset af dommen er afgjort forkert, og det bør man rette op på,« siger Eva Singer.

Også Sten Bønsing fra Aalborg Universitet understreger, at forvaltningslovens såkaldte lighedsgrundsætning ikke medfører, at myndigheder kan afholde sig fra at omgøre forkert afgjorte sager med den begrundelse, at der potentielt kan være endnu flere fejlbehandlede sager, som myndighederne ikke kan identificere.

»Hvis nogle borgere bliver behandlet forkert, skal alle borgere jo heller ikke behandles forkert med den begrundelse, at der skal være lighed for loven,« siger Sten Bønsing.

Han tilføjer, at der dog ikke er »en ubetinget pligt« til at afsætte medarbejdere til at gennemgå sager, og det er Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp enig i. Hun understreger, at arbejdet forbundet med at gennemgå sagerne rigtignok bør holdes op imod vigtigheden af gennemgangen.

»Men det vil ikke være uforholdsmæssigt meget at skulle gennemgå dem i forhold til, at nogle børn har haft ret til at komme til Danmark og ikke har fået den ret.«

Kontakt kommunerne

Justitsminister Morten Bødskov afviser at udtale sig om sagen til Information, men SF’s rets- og udlændingeordfører, Anne Baastrup, siger, at hun er enig i justitsministerens beslutning og mener, det vil være forskelsbehandling at gennemgå de 75 sager.

»Der kan risikere at være mange flere sager, hvor der muligvis kan være fejl,« siger Anne Baastrup, som fastholder sit synspunkt, selv om det altså ifølge jurister er forkert.

For at »sikre ligebehandling« vil Anne Baastrup til gengæld opfordre udlændingemyndighederne til at »kontakte advokater og kommuner« og informere om Osman-sagens principielle betydning for lignende sager »på hjemmesider, hvor folk kommer, når de har flygtningestatus«.

— Hvordan skal den besked nå de børn, der sidder ude i landene?

»De har jo advokater.«

— De har vel ikke danske advokater, dem, der har fået afslag og sidder ude i lande som Somalia og Pakistan.

»Der er myndigheder i de lande, som man kan tage kontakt med. Hvis man har fokus på det her område, så må vi kunne få denne her viden formidlet videre.«

Før og efter valget

Også forhenværende integrationsminister Søren Pind (V) mente efter afsigelsen af Osman-sagen, at det ville være forskelsbehandling at undersøge de 75 lignende sager, hvor børn kan være blevet nægtet ophold på forkert grundlag.

»Den lighedsgrundsætning, der gælder inden for den offentlige administration vil fordre, at vi ikke bare kan nøjes med at gennemgå nogle af sagerne. Det ville være mærkværdigt,« sagde Søren Pind i et samråd om sagen, hvilket efterfølgende fik jurister til at gå i rette med ministeren.

Dengang var hele den daværende opposition stærkt kritisk og krævede en gennemgang af de 75 sager.

Blandt andre SF’s forhenværende retsordfører, Karina Lorentzen, var forarget: »Regeringen har om nogen kæmpet imod genopdragelsesrejser, og nu er den ikke engang parat til at rette sin egen fejl over for de børn og unge, som er ofre i denne sag,« sagde hun. Men sådan ser SF’s nye retsordfører altså ikke på sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Utroligt! Så må vi andre jo tage jungletrommerne i brug og få fat i alle de uretfærdigt behandlede børn selv..

Olav Bo Hessellund

Lige ret til at éns sag bliver behandlet forkert!

Justitsministeren og SFs retsordfører Anne Bostrup lever åbenbart i Alice i Eventyrland, hvor alting som bekendt også vendes på hovedet.
Det ville være komisk, hvis det ikke var fordi, sagen er så alvorlig for de mennesker, der er berørt af den.

Det er fortsat svært at se, hvad sagen drejer sig om. Selve beslutningen er refereret af Anton Geist. Der er ikke dokumentation for selve beslutningen og hvad den går ud på.

Den øvrige argumentation giver derfor ikke mening. Den forekommer at være indicier for at tro, at beslutningen er som refereret.

De viste argumenter om lighedsgrundsætning for ikke at undersøge forekommer selvfølgelig at være noget vrøvl. Men som sagt kan man ikke gennemskue Geists fremstilling af, hvad beslutningen går ud på.

"SF’s rets- og udlændingeordfører, Anne Baastrup, siger, at hun er enig i justitsministerens beslutning og mener, det vil være forskelsbehandling at gennemgå de 75 sager."

Hold. Da. Op.

Men hvad er hans beslutning?

Det er åbenbart en mærkesag for vores ny regering at holde hånden over de dybt kriminelle og/eller fuldstændig uduelige embedsmænd i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt i Udlændingeservice, der har hjulpet den tidligere regering med at krænke 100-vis af mindreårige børns grundlæggende menneskerettigheder.

Dybt pinligt!

."Holdningsmæssigt er han solidt forankret i strammerbaglandet i Rødovre og Herlev. Han har stolt bakket op om opgøret med 1990érnes udlændingepolitik, og han nød at stemme for 00érnes terrorlove."

www.information.dk/277582

En justitsminister
der NYDER!!
at udhule borgerrettighederne,
skal man ikke forvente noget positivt af.
Mvh Th

et lille ps til journalisten anton Geist og Information; det er lidt morsomt at når man søger på "flygtninge og asyl" tags, så kommer der bla. en personliste frem og, jeg har forsøgt at sige det før, men Søren Pind er ikke med.

Mange knoklede med udgangspunkt i denne overskrift og vi vandt i fællesskab og med jungletrommer 1 måneds udsættelse, men der er mange flere sager, så find siden på facebook der hedder: "Danmark skal overholde FNs Børnekonvention", tak!